---

Hej

Jeg har lige fået udarbejdet et årsregskab hos en registreret revisor
for mit personlige firma, samt inkomst- og formueopgørelse.(ikke nogen
stor kompliceret sag)

prisen var 11.860,00 kr ekskl. moms, jeg synes at det er lidt halvdyrt.
Hvad betaler i andre for tilsvarende opgave hos en registreret
revisoren?


Mvh
Sune


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"Sune Ravn" skrev:

> Jeg har lige fået udarbejdet et årsregskab hos
> en registreret revisor for mit personlige firma,
> samt inkomst- og formueopgørelse.(ikke nogen
> stor kompliceret sag)

Min kone betaler 2500 kr. for ca. samme ydelse (i Odense). Dvs. hun
afleverer alle bilag til revisoren, det er typisk en stak på 3cm tykkelse,
og resultatet er et færdigt firmaregnskab, alt omkring selvangivelsen ordnet
og indsendt.

- Lars

---

On Thu, 30 May 2002 16:17:44 +0200, "Lars" <qwe@rty.uio> wrote:

>Min kone betaler 2500 kr. for ca. samme ydelse (i Odense). Dvs. hun
>afleverer alle bilag til revisoren, det er typisk en stak på 3cm tykkelse,
>og resultatet er et færdigt firmaregnskab, alt omkring selvangivelsen ordnet
>og indsendt.

Kunne du tænke dig at oplyse navnet på denne revisor - evt. via mail?
Og hvad ja - hvad er Jeres (din kones) erfaringer med ham/hende?


Stay loving & keep cool

Brian Madsen

PS. When answering me via email please remove NOSPAM from my email address.

---

"The BMA man" skrev:

> Kunne du tænke dig at oplyse navnet på denne
> revisor - evt. via mail?

Tja, de har telefon 66125950 - så kan du jo selv søge resten frem via f.eks.
www.krak.dk

> Og hvad ja - hvad er Jeres (din kones) erfaringer
> med ham/hende?

Kun positive. Det er et lille firma, med billige lokaler og små
udenomsomkostninger, så derfor kan de gøre det billigere end de store
(ifølge dem selv).

Hun har lige bekræftet at det er ca. 2500 kr. hun plejer at give for
regnskab+selvangivelse, men prisen varierer sikkert lidt alt efter hvor
kompliceret regnskabet er.

- Lars

---

Sune Ravn wrote:

> Jeg har lige fået udarbejdet et årsregskab hos en registreret revisor
> for mit personlige firma, samt inkomst- og formueopgørelse.(ikke nogen
> stor kompliceret sag)
>
> prisen var 11.860,00 kr ekskl. moms, jeg synes at det er lidt halvdyrt.
> Hvad betaler i andre for tilsvarende opgave hos en registreret
> revisoren?

Det her kan opfattes som reklame, og er det måske,
men vi arbejder p.t. på en ordning, hvor der er fast
pris på kr 3.000 plus moms, hvis ellers bogføring er
helt ok, og alle bilag er med, første gang, incl.
årsopgørelser m.v., og udstrakt rådgivning via mail.

Men kan vi ikke få fornuftigt dækningsbidrag, vil det
medføre en højere pris.

Og det har naturligvis medført, at vi (jeg) har investeret
nogle 100.000 kr's arbejdstimer i special viden om mindre
virksomheders specielle problemer, fx kontor i bolig m.v.

Og årsagen til at vi har gjort det, er at vort kerneområde,
landbrug, bliver færre, med mindre behov for serviceydelser
på dette område, og vi vil gerne have arbejde til vore gode
ansatte.
Og så er vi nonprofit, der er intet krav om overskud, -men
heller ingen accept af underskud.

Og hvis du ønsker revisorgaranti, koster det mindst 2.000 kr
ekstra, da vi pga af lovgivning kun kan attestere selskaber
med landbrug som revideret, en konkurrencebegrænsning, der er
indført ved lov, selvom 20 % af alle danske registrede revisorer
er ansat her.

Men ellers er vi de eneste danske specialister i Virksomheds-
ordningen, end ikke registrerede revisorer kan noget der ligner
det vi gør, mantraet er selskab. (giver mere i honorar)

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" skrev:

> Og hvis du ønsker revisorgaranti, koster det mindst 2.000 kr
> ekstra

Hos jer, eller mener du der må søges andre steder hen (reg. eller stats.aut.
revisor) med højere pris til følge?

> indført ved lov, selvom 20 % af alle danske registrede revisorer
> er ansat her.

I beskæftiger en del?

> Men ellers er vi de eneste danske specialister i Virksomheds-
> ordningen,

Den må du gerne uddybe.

>end ikke registrerede revisorer kan noget der ligner
> det vi gør, mantraet er selskab. (giver mere i honorar)

Den må du også gerne uddybe.


Med venlig hilsen
Kenn Gerdes
--
Intet er som bekendt mere befordrende
for kreativiteten og produktiviteten end
en afklaret økonomisk situation.

---

Kenn Gerdes wrote:
>
> "Erik G. Christensen" skrev:
>
> > Og hvis du ønsker revisorgaranti, koster det mindst 2.000 kr
> > ekstra
>
> Hos jer, eller mener du der må søges andre steder hen (reg. eller stats.aut.
> revisor) med højere pris til følge?

Næ, det køber vi ude i byen, nå ja, fast statsautoriseret revisor,
>
> > indført ved lov, selvom 20 % af alle danske registrede revisorer
> > er ansat her.
>
> I beskæftiger en del?

Ja 18 til 21 % er vist en del
>
> > Men ellers er vi de eneste danske specialister i Virksomheds-
> > ordningen,
>
> Den må du gerne uddybe.

Jeg mangler forsat at få et revisorregnskab, hvor jeg ikke kan
finde fejl i VS opgørelsen eller anvendelsen, inclusive fra
statsautoriserede, den eneste grund til at det går i hverdagen, er
at skattevæsenet heller ikke kan finde ud af det, så begrundelsen
er desværre tveægget,
gående på, at når skattemyndighederne ikke håndhæver lovgivning,
hvorfor skal vi så,
jeg mener personligt, at det er uholdbart i længden, men på kort
sigt er det vanskeligt at begrunde,
og årsagen til at vi er så lovlydige, er at vort EDB-program til
opgørelsen, regnskabssytemet Ø90, er lavet af den mest vidende
danske skattespecialist på området, og derfor ingen slinger i
valsen... (og vi andre skal arbejde ekstra, for at bruge de ekstra
muligheder, der er kun lagt standardreglerne ind)

> >end ikke registrerede revisorer kan noget der ligner
> > det vi gør, mantraet er selskab. (giver mere i honorar)
>
> Den må du også gerne uddybe.

Jeg har nu i flere tilfælde, alt inclusiv, oplevet at det bedste
argument for at overgå til selskab, er en diffus opfattelse af,
at det nok er mere enkelt (ihvertfald for revisor),
(heri indbefattet, at han / MK overtager bogføring)

og det selvom boligbeskatning løbende, ejendomsavancebeskatning,
carry back fradrag osv er mistet, belåningsmulighed er fjernet,
og nu skal privatudtræk være beskattet, så er der en opfattelse
af, at det er bedre med enkelthed...

Måske især fordi VS-ordningen indebærer en selvforvaltning af
dispositioner.

Men vi er vist for dårlige til at sælge budskabet.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> Jeg har nu i flere tilfælde, alt inclusiv, oplevet at det bedste
> argument for at overgå til selskab, er en diffus opfattelse af,
> at det nok er mere enkelt (ihvertfald for revisor),
> (heri indbefattet, at han / MK overtager bogføring)
>
> og det selvom boligbeskatning løbende, ejendomsavancebeskatning,
> carry back fradrag osv er mistet, belåningsmulighed er fjernet,
> og nu skal privatudtræk være beskattet, så er der en opfattelse
> af, at det er bedre med enkelthed...
>
> Måske især fordi VS-ordningen indebærer en selvforvaltning af
> dispositioner.
>
> Men vi er vist for dårlige til at sælge budskabet.
>
>

Du skuffer mig Erik.

Hvis en af dine kunder kommer i uføre, f.eks. fordi den største kunde ikke kan betale hæfter vedkommende med hele sin formue incl. privatbolig, bil og kat.
Hvis det sker for min kunde har vedkommende tabt sit firma, og skylder sikkert en del til banken, men så heller ikke mere - det er i hvertfald noget vi kan styre i samråd med kunden.
Et generationsskifte går også nemmere med et selskab - især hvis der er indskudt et holding hos såvel "farmand" som "junior", for så sker det skattefrit her og nu for "farmand" og "junior" kan bruge lavt-beskattede penge til at købe det med.
Hos dig udløses hele skatten af opsparingen i virksomhedsordningen når "farmand" vil slutte, selvom "junior" ikke har nogen penge.

Jeg vil kun medgive dig, at man skal vælge form med omtanke, men de ca. kr. 6 - 8.000 ekstra det koster hos os, at have et mindre selskab sammenholdt med den risiko mange virksomheder er ude i, synes ærligt talt som en billig forsikring. Men kun hvis der er en risiko eller et afdækket forhold, der begrunder selskabsformen, ellers skulle da pokker stå i, at påføre sig en større omkostning end højst nødvendigt.

Mhv. JørgenE

---

"Jørgen E. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfbf15e$0$224$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

KLIP

> Jeg vil kun medgive dig, at man skal vælge form med omtanke, men de ca.
kr. 6 - 8.000 ekstra det koster hos os, at have et > mindre selskab
sammenholdt med den risiko mange virksomheder er ude i, synes ærligt talt
som en billig forsikring. Men kun > hvis der er en risiko eller et afdækket
forhold, der begrunder selskabsformen, ellers skulle da pokker stå i, at
påføre sig en
> større omkostning end højst nødvendigt.

Tjaaaeee......man kunne jo også som den betalende part af "festen" sidde og
håbe på at skattereglerne ville blive mere gennemsigtige.

Så ville man *helt* kunne slippe for "snyltere" og dermed kunne anvende de
surt optjente penge til at udvikle virksomhenden med...

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Bjørn Jørvad wrote:

> "Jørgen E. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> KLIP
>>større omkostning end højst nødvendigt.

> Tjaaaeee......man kunne jo også som den betalende part af "festen" sidde og
> håbe på at skattereglerne ville blive mere gennemsigtige.
>
> Så ville man *helt* kunne slippe for "snyltere" og dermed kunne anvende de
> surt optjente penge til at udvikle virksomhenden med...


Tja..

du lyder akkurat som en (desværre for mange) del af mine kunder,
der også mener, at alle de der kratluskere og kystbanesocialister,
der aldrig har kørt møg ud med håndkraft,
skulle tage at pakke sammen, og lade være med plage det hårdt
arbejdende folk, der trods alt (var) er landets rygrad, og den
vigtigste valutaindtægt, så...

Du kan vælge..
Vil du deltage på de vilkår, samfundet giver dig, må du spille
med på samfundets vilkår, ..på godt og ondt

inclusiv en lovgivning, der kræver specialister, hvis du vil

være på omgangshøjde,
men det er et frit valg, sidste år fik jeg en ingeniør som kunde,
der havde valgt frit, med ca 30 kkr ekstra i skat,
(Jeg har vist lige sparet ham og hans søn for ca 1 mill i
ejendomsavance skat, men det er ikke realiseret)
så du kan da selv vælge, og synes du skal vælge "snylterne" fra,
så er du heller ikke belemret af viden om, hvad du ellers ikke
får,
og uden at forfalde til dit synspunkt, så "tjener" jeg væsentlig
flere penge på at tage "rigtige" beslutninger,
dvs, ikke hvad der på papiret giver mest indtjening, men hvad
kunden er bedst til at realisere.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFCEB1E.8020401@FJERNpost1.tele.dk...

KLIP

> og uden at forfalde til dit synspunkt, så "tjener" jeg væsentlig
> flere penge på at tage "rigtige" beslutninger,
> dvs, ikke hvad der på papiret giver mest indtjening, men hvad
> kunden er bedst til at realisere.

Dit eneste arbejdsmæssige indtægtsgrundelag er en uigennemsigtig
skattelovgivning.

Du sparer ikke dine kunder for een eneste krone, da årsagen igen er
uigennemsigtig lovgivning.

Uanset hvordan du vender og drejer det, lever du udelukkende af en
skattelovgivning som er "opfundet" af folk med din egen uddannelsesmæssige
baggrund.

Såfremt (tænkt eksempel) samtlige virksomheder/skattepligtige havde en fast
trækprocent af hver eneste tjente krone samt 0 (nul) fradrag, havde du
*ingen* "eksistensberettigelse".

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Bjørn Jørvad wrote:

> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> KLIP
>>og uden at forfalde til dit synspunkt, så "tjener" jeg væsentlig
>>flere penge på at tage "rigtige" beslutninger,


>>dvs, ikke hvad der på papiret giver mest indtjening, men hvad
>>kunden er bedst til at realisere.
>>
>
> Dit eneste arbejdsmæssige indtægtsgrundelag er en uigennemsigtig
> skattelovgivning.


Ja, du kan vel ikke overskue mere


Hvem er det lige, der laver love, -vælger politikerne ?
dine kunder, eller i lever måske i et andet land ?,
med håb om at emigrere, til lovlige forhold ?

Skal vi lave en lille test,
du mener også at alle miljøbegrænsninger for landbruget er
alene for at skabe et indtægtsgrundlag for en uigennemsigtig
miljølovgivning ?

Den store mafia ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFD1F99.9020506@FJERNpost1.tele.dk...

KLIP

> Ja, du kan vel ikke overskue mere

Jo da ... det kan jeg sagtens.....

Det generer blot min "lever" når revisorer påstår de sparer deres kunder for
penge/udgifter/omkostninger.

En revisor *er* en omkostning. Var skattelovgivningen gennemsigtig ville
vi/man *igen* fejl lave og samfundet få den *helt* rigitge del af
kagen....(i den idelle verden...)...

> Hvem er det lige, der laver love, -vælger politikerne ?

Borgerne .... og du har ganske ret....vi har de politikere vi
fortjener....flertallet har jo valgt dem....

> dine kunder, eller i lever måske i et andet land ?,

Een lever i Hovedlandet ...tak.... som du selv.....

> med håb om at emigrere, til lovlige forhold ?

Nu taler vi altså skat....og er lovgivningen omkring denne gennemsigtig/lige
til, så hersker der vel lovlige forhold.

> Skal vi lave en lille test,
> du mener også at alle miljøbegrænsninger for landbruget er
> alene for at skabe et indtægtsgrundlag for en uigennemsigtig
> miljølovgivning ?

Visse miljøafgifter samger da at direkte skat og er aldeles vanvittig ift.
det gavnlige for miljøet.

> Den store mafia ?

Jep..... af bureaukrater som "snylter" på den indtægtsskabende del af
befolkningen....læs: salgbar produktion som kan eksporteres.

Du mener måske at din viden om den danske skattelovgivning er en
eksportsællert....

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Bjørn Jørvad wrote:

> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> KLIP
>>Ja, du kan vel ikke overskue mere
>>
> Jo da ... det kan jeg sagtens.....


Hvorfor brokker du dig så over andres brug af sagkyndig
rådgivning, -føler du dig snydt ?

Det er jo ganske frivilligt at betale for supplerende

rådgivning, som i det fleste andre forhold.

>
> Det generer blot min "lever" når revisorer påstår de sparer deres kunder for
> penge/udgifter/omkostninger.


Jamen det er da helt frivilligt, vil du leve i din fantasi
verden, er det da helt fint for mig, jeg kan det også bedst
med kunder, der har samme samfundssyn som jeg,
eller er det måske mere en formodning om, at lige det du
laver, er absolut nødvendig for at det danske samfund kan
overleve på sigt, så er du langt ude, det troede (tror)
landmænd endnu, og en god ide (navision) er ca lige så
meget eksportværdi, som 25 mill svin, tro det, eller lad
være, men glem din opfattelse af, at primær erhverv er noget
særligt, ellers får du bare problemer et andet sted.

>
> En revisor *er* en omkostning. Var skattelovgivningen gennemsigtig ville
> vi/man *igen* fejl lave og samfundet få den *helt* rigitge del af
> kagen....(i den idelle verden...)...


Ja, enhver kan jo fortolke virkeligheden som man vil
Det udviklede samfund har en stor grad af arbejdsdeling,
men den vil du ikke acceptere, men vil formentlig godt have
del i socialrådgivernes uddeling af off. ydelser, men ikke
betale for at beskytte dine interesser, når du har valgt at
selvstændig, -næ, hele samfundet skal indrettes efter dine
ønsker og mål ?

>
>>Hvem er det lige, der laver love, -vælger politikerne ?
>>
>
> Borgerne .... og du har ganske ret....vi har de politikere vi
> fortjener....flertallet har jo valgt dem....


Og, det er dem, der fortolker de fælles krav, er du ikke
tlfreds, må du emigrere, lige som de fleste indvandrere.
Hvis du kan finde noget bedre
fx England ?


>>Den store mafia ?
>>
>
> Jep..... af bureaukrater som "snylter" på den indtægtsskabende del af
> befolkningen....læs: salgbar produktion som kan eksporteres.


Vil du fortsat bruge dine resouscer på at brokke dig over
begrænsninger, eller bedre på at finde muligheder, og KØBE
hjælp til overkomme det grundlæggende ?


>
> Du mener måske at din viden om den danske skattelovgivning er en
> eksportsællert....


Både og, de første to svineproducenter er eksporteret til
Canada, men det er nu mest miljølovgivning.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFD2905.6010200@FJERNpost1.tele.dk...

KLIP

> Hvorfor brokker du dig så over andres brug af sagkyndig
> rådgivning, -føler du dig snydt ?

Jeg brokker mig så sandelig ikke ...... jeg konstaterer blot ...... og om
jeg føler mig snydt ...... ja, da jeg behøver bistand for at forstå landet
skattelove som ikke engang de "skriftkloge" endda selv helt forstår....

Føler du selv, du magter landets skattelove....?

> Det er jo ganske frivilligt at betale for supplerende
>
> rådgivning, som i det fleste andre forhold.

Som ejer af kapitalvirksomhed/er ..... så nej ....det er lovpligtigt.

Som selvstændig .... så ja ... dog er skattelovene *så* uigennemsigtige at
jeg "tvinges" til at få bistand/rådgivning.

.....og ja .... jeg har begge virksomhedsformer.

> Jamen det er da helt frivilligt, vil du leve i din fantasi
> verden, er det da helt fint for mig, jeg kan det også bedst
> med kunder, der har samme samfundssyn som jeg,
> eller er det måske mere en formodning om, at lige det du
> laver, er absolut nødvendig for at det danske samfund kan
> overleve på sigt, så er du langt ude, det troede (tror)
> landmænd endnu, og en god ide (navision) er ca lige så
> meget eksportværdi, som 25 mill svin, tro det, eller lad
> være, men glem din opfattelse af, at primær erhverv er noget
> særligt, ellers får du bare problemer et andet sted.


Endnu engang ... med klare og enkle skattelove er der intet behov for en
revisorstand...... snarere en flok bogholdere.


> Ja, enhver kan jo fortolke virkeligheden som man vil
> Det udviklede samfund har en stor grad af arbejdsdeling,
> men den vil du ikke acceptere, men vil formentlig godt have
> del i socialrådgivernes uddeling af off. ydelser, men ikke
> betale for at beskytte dine interesser, når du har valgt at
> selvstændig, -næ, hele samfundet skal indrettes efter dine
> ønsker og mål ?

Sikke noget sludder samt et fejlskudt forsøg på at retfærdiggøre et bohov fo
r revisorer.....jvnf. et simpelt skattesystem.

> Og, det er dem, der fortolker de fælles krav, er du ikke
> tlfreds, må du emigrere, lige som de fleste indvandrere.
> Hvis du kan finde noget bedre
> fx England ?

Sikke noget sludder....vi skal da kæmpe for et gennemskueligt
skattesystem....er du ikke enig i dette (trods det faktum dette enkle system
afskaffer din funktion)...?

> Vil du fortsat bruge dine resouscer på at brokke dig over
> begrænsninger, eller bedre på at finde muligheder, og KØBE
> hjælp til overkomme det grundlæggende ?

Hvorfor skal jeg købe hjælp til noget som i bund og grund er unødvendigt,
såfremt skattelovgivningen blev simplificeret...?

For tiden er jeg tvunget til det....indtil nogle politikere har nosser nok
til at simplificere skattelovgivningen.

> Både og, de første to svineproducenter er eksporteret til
> Canada, men det er nu mest miljølovgivning.

Jeg kan i ovennævnte ikke finde ordet "skat" eller
"skattelovgivning"....skyldes det at udlandet decideret ryster på hovedet af
vore yderst komplicerede skattelovgivning....som eksempel forklar en
udlænding om "Grundskyld"....

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Bjørn Jørvad wrote:

> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> KLIP
>>og uden at forfalde til dit synspunkt, så "tjener" jeg væsentlig
>>flere penge på at tage "rigtige" beslutninger,
>>dvs, ikke hvad der på papiret giver mest indtjening, men hvad
>>kunden er bedst til at realisere.
>>
>
> Dit eneste arbejdsmæssige indtægtsgrundelag er en uigennemsigtig
> skattelovgivning.


Og hvis ellers du havde læst / og forstået mit citerede
indlæg, burde du vel rimeligvis have mere saglige argumenter
på din påstand, istedet for dine "udgydelser"..

Eller det er måske bare jagtgevær, med spredehagl ?

(er der en, der ikke kan betale ?)

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFD2217.2020805@FJERNpost1.tele.dk...

KLIP

> Eller det er måske bare jagtgevær, med spredehagl ?

Nope ..... som tidligere skrevet irriterer det min "lever" at revisorer
påstår/mener de sparer penge for deres kunder....

> (er der en, der ikke kan betale ?)

Jeg ved ikke lige helt havd du mener, så du får 2 svar:

1) Min revisor er Ernst & Young og tak .... jeg har en aldeles rimelig
ordning..... samt betaler til tiden...

2) På de godt 10 år jeg har drevet virksomhed/er er tabet på debitorer løbet
op i 275,50 kr. Jeg fik ikke penge for et farvebånd i 1996 som en privat
kunde havde fået leveret.

Dette har jeg indtil nu klaret.....kan du slå det.....altså taget fejl for
dine kunder for et så ringe beløb....?

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Jørgen E. Madsen <elsted@madsen.mail.dk> skrev:

[klip]

> Du skuffer mig Erik.
>
> Hvis en af dine kunder kommer i uføre, f.eks. fordi den største kunde
> ikke kan betale hæfter vedkommende med hele sin formue incl. privatbolig,
> bil og kat.

Og? Er det i realiteten så meget anerledes, hvis den pågældende havde
stiftet et kapitalselskab? De fleste små virksomhedsejer skal alligevel
stille sikkerhed over for banken....

/Peter
--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:adie5a$1el$1@tux.netsite.dk...
> Jørgen E. Madsen <elsted@madsen.mail.dk> skrev:
>
> [klip]
>
> Og? Er det i realiteten så meget anerledes, hvis den pågældende havde
> stiftet et kapitalselskab?

Ja da...som mister den pågældende jo kun det der er indskudt
som selskabskapital...

- Jesper

---

Jesper <strandhaven@jubiimail.dk> skrev:

[klip]

> Ja da...som mister den pågældende jo kun det der er indskudt
> som selskabskapital...

Det er næppe realiteten i de helt små kapitalselskaber.

/Peter
--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:adikj1$6k4$1@tux.netsite.dk...
> Jesper <strandhaven@jubiimail.dk> skrev:
>
> [klip]
>
> Det er næppe realiteten i de helt små kapitalselskaber.
>

At de kan miste penge eller...uddyb venligst nærmere... :)

---

In article <3cfccd09$0$47882$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
Jesper claimed the following:
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:adie5a$1el$1@tux.netsite.dk...
>> Jørgen E. Madsen <elsted@madsen.mail.dk> skrev:
>>
>> [klip]
>>
>> Og? Er det i realiteten så meget anerledes, hvis den pågældende havde
>> stiftet et kapitalselskab?
>
> Ja da...som mister den pågældende jo kun det der er indskudt
> som selskabskapital...

Hvis du som ApS ejer med 5 ansatte og kun få år på bagen kommer ned i banken
og beder om et lån, er det første papir de smider foran dig et "kautionspapir"
der gør at de kan tage dit hus, kone og kat hvis firmaet ikke betaler.

--
Anders Vind Ebbesen
What I need is a list of specific unknown problems we will encounter.

---

"Anders Vind Ebbesen" <spam@boomer.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnafu518.2g0r.spam@prozac.boomer.dk...

KLIP

> Hvis du som ApS ejer med 5 ansatte og kun få år på bagen kommer ned i
banken
> og beder om et lån, er det første papir de smider foran dig et
"kautionspapir"
> der gør at de kan tage dit hus, kone og kat hvis firmaet ikke betaler.

Hmmmm.....kommer det ikke helt an på, hvor stor egenkapitalen er i
biksen...?

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

In article <3cff1541$0$2773$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
Bjørn Jørvad claimed the following:
> "Anders Vind Ebbesen" <spam@boomer.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnafu518.2g0r.spam@prozac.boomer.dk...
> KLIP
>
>> Hvis du som ApS ejer med 5 ansatte og kun få år på bagen kommer ned i
> banken
>> og beder om et lån, er det første papir de smider foran dig et
> "kautionspapir"
>> der gør at de kan tage dit hus, kone og kat hvis firmaet ikke betaler.
>
> Hmmmm.....kommer det ikke helt an på, hvor stor egenkapitalen er i
> biksen...?

Jo, det er sandt - men hvis du har en fornuftig egenkapital, har du også ofte
en fornuftig likviditet, og så er der ikke behov for kredit.

Der findes naturligvis situationer hvor man blot mangler hurtig likviditet, og
hvor det ellers samlet set kører godt - jeg har dog aldrig lånt firmapenge i
så jeg har lidt svært ved lige at komme med et eksempel.

--
Anders Vind Ebbesen
What I need is a list of specific unknown problems we will encounter.

---

"Anders Vind Ebbesen" <spam@boomer.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnafu66u.2g0r.spam@prozac.boomer.dk...

KLIP

> Jo, det er sandt - men hvis du har en fornuftig egenkapital, har du også
ofte
> en fornuftig likviditet, og så er der ikke behov for kredit.

Det kunne eks. være ifbm. et større indkøb af produktionsmidler.

> Der findes naturligvis situationer hvor man blot mangler hurtig
likviditet, og
> hvor det ellers samlet set kører godt - jeg har dog aldrig lånt firmapenge
i
> så jeg har lidt svært ved lige at komme med et eksempel.

Det kunne være en fakturabetaling, hvor du har bundet din kapital på en eks.
højrenteaftalekonto.

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

> Hvis du som ApS ejer med 5 ansatte og kun få år på bagen kommer ned i banken
> og beder om et lån, er det første papir de smider foran dig et "kautionspapir"
> der gør at de kan tage dit hus, kone og kat hvis firmaet ikke betaler.
>
> --
> Anders Vind Ebbesen
>
>
Nu er der vel også andre kreditorer end lige banken, og ofte er en månedsløn til ansatte mere end hvad bankgælden lyder på. Man kan faktisk drive en god sund og fornuftig forretning og alligevel gå konkurs med den, hvis f.eks. kunder man har større tilgodehavender hos går konkurs, eller der opstår et uventet erstatningskrav f.eks. på grund af noget der indgår i ens produkt viser sig at indeholde fejl, og underleverandøren der så burde dække det ikke magter det, så er der kun en selv til at dække over for sine kunder, selvom det reelt burde være hans tab. Kunderne vil have deres penge tilbage, varelageret af fejlproduktet kan ikke sælges.....

Mvh. JørgenE

---

Peter G C wrote:


> Og? Er det i realiteten så meget anerledes, hvis den pågældende havde
> stiftet et kapitalselskab? De fleste små virksomhedsejer skal alligevel
> stille sikkerhed over for banken....


Jo, se tidligere svar,
selskab er bedst til at "afgrænse" løbende driftsrisiko,
men forudsat at overskud kan overføres til holdingsselskab,
så egenkapital holdes på "risikoaccept" niveau.


--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Jo, se tidligere svar,
> selskab er bedst til at "afgrænse" løbende driftsrisiko,
> men forudsat at overskud kan overføres til holdingsselskab,
> så egenkapital holdes på "risikoaccept" niveau.

Det er en simplificering af spørgsmålet.

Hvornår har I sidst fået opdateret jeres viden om valg af selskabsform?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:
> [klip]
>>Jo, se tidligere svar,
>>selskab er bedst til at "afgrænse" løbende driftsrisiko,
>>men forudsat at overskud kan overføres til holdingsselskab,
>>så egenkapital holdes på "risikoaccept" niveau.
>>
>
> Det er en simplificering af spørgsmålet.
>
> Hvornår har I sidst fået opdateret jeres viden om valg af selskabsform?


Nu må du være lidt mere konkret, hvis du vil blande dig


Ved etablering er alle forudsete risici indregnet, og derfor
kan man ikke "snøre" banker m.v.,

så der er private aktiver normalt kautionsikring,
men skifter driften karakter, eller er det "diffusse",
eller eksterne risici, som fx uberegtigede krav fra EU,
kan de fortsat begrænses "indkables" i et selskab.


--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Nu må du være lidt mere konkret, hvis du vil blande dig

Ok

> Ved etablering er alle forudsete risici indregnet, og derfor
> kan man ikke "snøre" banker m.v.,

Jeg mener blot, at hvis man altid hiver et ApS eller et A/S op af skuffen
hver gang der skal stiftes et selskab, så er man galt på den. Der findes en
lang række alternativer, der er bedre. Særligt må ejerne af de små ApS'er og
A/S jo stille sikkerhed over for banker mv. for at opnå kredit. Og da er
hele ideen med ApS'et jo væk.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:
> [klip]

> Jeg mener blot, at hvis man altid hiver et ApS eller et A/S op af skuffen
> hver gang der skal stiftes et selskab, så er man galt på den. Der findes en
> lang række alternativer, der er bedre. Særligt må ejerne af de små ApS'er og
> A/S jo stille sikkerhed over for banker mv. for at opnå kredit. Og da er
> hele ideen med ApS'et jo væk.


Og du har fanget en del af budskabet, og nok til fuldmægtig
niveau, men hvad med din skatte viden ?


--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Og du har fanget en del af budskabet, og nok til fuldmægtig
> niveau, men hvad med din skatte viden ?

Hun har det godt

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:
> [klip]
>>Og du har fanget en del af budskabet, og nok til fuldmægtig
>>niveau, men hvad med din skatte viden ?
>>
>
> Hun har det godt


Hils.....


Ok, hold dig til det,
og undlad at stresse din forsikring med mere


--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Det er da en hyggelig samtale vi har gang i her !

Nå, vedr. selskaber med begrænset hæftelse overfor selskaber med fuld
personlig hæftelse.

Som hovedregel kan man vel sige at hvis det drejer sig om en person, der
driver en virksomhed med et skattemæssigt overskud bør den ligge i et
selskab med begrænset hæftelse. Grundet den skattemæssige fordel og
begrænsningen af effekten på sin privat økonomi ved negative uforudsette
økonomiske begivenheder.

Derimod kan man bedre udnytte et skattemæssigt underskud ved brug af
virksomhedsordningen når man selvangiver sin skattepligtige indkomst.

Hvis man måtte ønske en mellemting mellem de 2 kunne man evt. kigge på den
relative nye konstruktion kaldet et P/S (partnerselskab). Dette er
grundlæggende en forbedring af den gammel kendte kommandit aktieselskabs
ordning. Denne konstruktion giver både mulighed for at begrænse sin risiko
og udnytte evt. skattemæssige underskud.

Mvh. Poul Oddershede
"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote in message
news:3CFD087B.2080109@FJERNpost1.tele.dk...
> Peter G C wrote:
>
> > Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:
> > [klip]
> >>Og du har fanget en del af budskabet, og nok til fuldmægtig
> >>niveau, men hvad med din skatte viden ?
> >>
> >
> > Hun har det godt
>
>
> Hils.....
>
>
> Ok, hold dig til det,
> og undlad at stresse din forsikring med mere
>
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.
>

---

Poulerne wrote:

> Det er da en hyggelig samtale vi har gang i her !


Vi kan skam også være seriøse, men det er ikke et krav,
at man er det hele tiden


> Hvis man måtte ønske en mellemting mellem de 2 kunne man evt.

> kigge på den
> relative nye konstruktion kaldet et P/S (partnerselskab). Dette er
> grundlæggende en forbedring af den gammel kendte kommandit aktieselskabs
ordning. Denne konstruktion giver både mulighed for at begrænse sin risiko
> og udnytte evt. skattemæssige underskud.


Jeg har for nogle år siden brugt den, og svjh var der to problemer.


Normalt er selskabet komplementar, og dermed vil
skattemyndighederne også kræver den væsentligste
skattevirkning ved selskabet (over / underskud).
Det var især udpræget, når Partnerselskabet alene
bestod af Aktieselskab og som kommanditist, hoved-
aktionæren i selskabet, idet der blev anset for at
være interessesammenfald, så de kunne tilsidesætte
indbyrdes aftaler.


--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Vi kan skam også være seriøse, men det er ikke et krav,
> at man er det hele tiden

---- enig.

[klip]

>
> Normalt er selskabet komplementar, og dermed vil
> skattemyndighederne også kræver den væsentligste
> skattevirkning ved selskabet (over / underskud).

Jeg tror, at der er en opblødning på vej for så vidt angår dette spørgsmål.
Komplementaren skal blot have nogen indflydelse - ikke nødvendigvis den
væsentligste. Der må i øvrigt sondres mellem over/underskudsandele og
ejerandel i denne henseende.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFDEA03.4000409@FJERNpost1.tele.dk...

KLIP

> Vi kan skam også være seriøse, men det er ikke et krav,
> at man er det hele tiden

LOL....enig.

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Poulerne <do_not_reply@tak.dk> skrev:

[klip]

> Som hovedregel kan man vel sige at hvis det drejer sig om en person, der
> driver en virksomhed med et skattemæssigt overskud bør den ligge i et
> selskab med begrænset hæftelse. Grundet den skattemæssige fordel og
> begrænsningen af effekten på sin privat økonomi ved negative uforudsette
> økonomiske begivenheder.

Ikke enig.

> Derimod kan man bedre udnytte et skattemæssigt underskud ved brug af
> virksomhedsordningen når man selvangiver sin skattepligtige indkomst.
>
> Hvis man måtte ønske en mellemting mellem de 2 kunne man evt. kigge på den
> relative nye konstruktion kaldet et P/S (partnerselskab). Dette er
> grundlæggende en forbedring af den gammel kendte kommandit aktieselskabs
> ordning. Denne konstruktion giver både mulighed for at begrænse sin risiko
> og udnytte evt. skattemæssige underskud.

Enig - du har set lyset

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Det er altid hyggeligt at se lyset :)

Mvh. Poul Oddershede
"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:adksc5$2qk$1@tux.netsite.dk...
> Poulerne <do_not_reply@tak.dk> skrev:
>
> [klip]
>
> > Som hovedregel kan man vel sige at hvis det drejer sig om en person, der
> > driver en virksomhed med et skattemæssigt overskud bør den ligge i et
> > selskab med begrænset hæftelse. Grundet den skattemæssige fordel og
> > begrænsningen af effekten på sin privat økonomi ved negative uforudsette
> > økonomiske begivenheder.
>
> Ikke enig.
>
> > Derimod kan man bedre udnytte et skattemæssigt underskud ved brug af
> > virksomhedsordningen når man selvangiver sin skattepligtige indkomst.
> >
> > Hvis man måtte ønske en mellemting mellem de 2 kunne man evt. kigge på
den
> > relative nye konstruktion kaldet et P/S (partnerselskab). Dette er
> > grundlæggende en forbedring af den gammel kendte kommandit aktieselskabs
> > ordning. Denne konstruktion giver både mulighed for at begrænse sin
risiko
> > og udnytte evt. skattemæssige underskud.
>
> Enig - du har set lyset
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

---

Jørgen E. Madsen wrote:

> "Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
>>Jeg har nu i flere tilfælde, alt inclusiv, oplevet at det bedste
>>argument for at overgå til selskab, er en diffus opfattelse af,
>>at det nok er mere enkelt (ihvertfald for revisor),
>>(heri indbefattet, at han / MK overtager bogføring)

> Du skuffer mig Erik.


Det vil jeg leve med, hvis du kan overbevise mig om at der er
grund til det

>
> Hvis en af dine kunder kommer i uføre, f.eks. fordi den største kunde ikke kan betale hæfter vedkommende med hele sin formue incl. privatbolig, bil og kat.
> Hvis det sker for min kunde har vedkommende tabt sit firma, og skylder sikkert en del til banken, men så heller ikke mere - det er i hvertfald noget vi kan styre i samråd med kunden.


Jeg tror en del "mere" vil komme i uføre, hvis Danish Crown eller Arla ikke
kan betale, så jeg kender udmærket selskabsformen til "indkabsling" af en
konkret risiko, som eksempel har jeg en, der sælger halmsnittere, jeg hylede
op de første par gange, men så fik han en total produktansvarsforsikring,
til 4.000 kr, så det....
og en, vi nu har fået lagt videresalg af læggekartofler "igennem" et selskab,
især efter Norgesfisken, hvor EU's krav rammer helt tilfældigt, næ.. de går
efter dem de kan ramme.

> Et generationsskifte går også nemmere med et selskab - især hvis der er indskudt et holding hos såvel "farmand" som "junior", for så sker det skattefrit her og nu for "farmand" og "junior" kan bruge lavt-beskattede penge til at købe det med.
> Hos dig udløses hele skatten af opsparingen i virksomhedsordningen når "farmand" vil slutte, selvom "junior" ikke har nogen penge.


Sorry, du bør opdatere din viden om succession i opsparingskonti

Og kapitalafkast ordningen til aktiekøb kan ikke bruges til gradvis
overtagelse af hverken drifts- eller holdingsselskab.

Men vi har stadig muligheden for via selskab at overdrage til ikke
succissonsberettigede, og det tilbyder vi da.

Men beskatning af egen bolig, manglende "max" belåning til realkredit-
rente af fast ejendom, fuld beskatning af udtræk, uanset formål,
mener jeg fortsat, sammen med de tidligere nævnte, nærmest gør selskab
en del dyrere, måske 50 kkr pa ??

>
> Jeg vil kun medgive dig, at man skal vælge form med omtanke, men de ca. kr. 6 - 8.000 ekstra det koster hos os, at have et mindre selskab sammenholdt med den risiko mange virksomheder er ude i, synes ærligt talt som en billig forsikring. Men kun hvis der er en risiko eller et afdækket forhold, der begrunder selskabsformen, ellers skulle da pokker stå i, at påføre sig en større omkostning end højst nødvendigt.


? hvorfor koster det så meget ekstra ?

det er da normalt meget lettere at kontere, da der ikke er
sammenblanding mellem private konti - udtræk.
Og løbende privat - kapitalkonti konteres vel ikke ?

Vi beregner normal regnskabshonorar, evt med et risikotillæg,
og derefter fast tillæg 2k, evt med risikotillæg til revisor.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Hej Erik.

Det er nu sjovt, når vi to skal tale sammen, især når vi både kan lide hinanden og kan lide en del af hinandens indlæg, sådan har jeg det i hvertfald, så her er mine svar ... på dine svar.... på mine osv..

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3CFCE790.8090100@FJERNpost1.tele.dk...
>> Jørgen E. Madsen wrote:

>>Hvis en af dine kunder kommer i uføre, f.eks. fordi den største kunde ikke kan betale hæfter vedkommende med hele sin formue incl. privatbolig, bil og kat.
>> Hvis det sker for min kunde har vedkommende tabt sit firma, og skylder sikkert en del til banken, men så heller ikke mere - det er i hvertfald noget vi kan styre i samråd med kunden.
>>
>> Jeg tror en del "mere" vil komme i uføre, hvis Danish Crown eller Arla ikke
>> kan betale, så jeg kender udmærket selskabsformen til "indkabsling" af en
>> konkret risiko, som eksempel har jeg en, der sælger halmsnittere, jeg hylede
>> op de første par gange, men så fik han en total produktansvarsforsikring,
>> til 4.000 kr, så det....
>> og en, vi nu har fået lagt videresalg af læggekartofler "igennem" et selskab,
>> især efter Norgesfisken, hvor EU's krav rammer helt tilfældigt, næ.. de går
>> efter dem de kan ramme.

Jeg taler overhovedet ikke om produktansvar - den forsikring tegner man normalt også i et selskab. Det er ejerens personlige formue jeg taler om - skal den sættes på højkant eller hvad?. Der er rimeligt klare spilleregler i selskabsreglerne - hvis ejeren (fra nu af "han" - det andet "han/hun" er så besværligt) - hvis han ved han måske ikke kan betale sine kreditorer, så kommer han til at hæfte selv, men får han pludseligt et tab, fordi en stor kunde ikke kan betale, så er det jo ikke en risiko han burde have taget højde for, og som han personligt kan hæfte for. Kører han derimod sit firma mod afgrundens rand i manglende erkendelse af virkeligheden, bør både han og revisor stoppe ham (og begge kan blive ansvarlige), og derefter afgør Skifteretten det videre, og enhver der har penge tilgode kan prøve at få en dom for, at han hæfter personligt fordi han burde have forstået, at det ikke gik. Man må altså ikke lukke øjnene i naiv tro til at det "nok går". Jeg ved, at Peter G.C. vil korrekse mig juridisk - velkommen.
Så sker der noget, man ikke burde have kunnet forudse, har man sin personlige formue, hvis firmaet går nedenom og hjem, men sker det på trods af, at man burde have indset risikoen, kan man ligesågodt køre virksomhedsordning, hvor alt står til rådighed for kreditorerne.

>
> > Et generationsskifte går også nemmere med et selskab - især hvis der er indskudt et holding hos såvel "farmand" som "junior", for så sker det skattefrit her og nu for "farmand" og "junior" kan bruge lavt-beskattede penge til at købe det med.
> > Hos dig udløses hele skatten af opsparingen i virksomhedsordningen når "farmand" vil slutte, selvom "junior" ikke har nogen penge.
>
>
> Sorry, du bør opdatere din viden om succession i opsparingskonti
>
> Og kapitalafkast ordningen til aktiekøb kan ikke bruges til gradvis
> overtagelse af hverken drifts- eller holdingsselskab.
>
Jeg har overhovedet ikke talt om opsparingskonti - du er i virksomhedsordningen, og det er netop den jeg ville give en - i nogle tilfælde - en bedre løsning på.

Det er jo netop pointet ved forskellen imellem virksomhedsordning og selskab/holding. Generationsskiftet sker ved at arvingen stifter et holdingselskab for kr. 125.000 (lånt af far?) - Dette selskab låner (kautioneret af far?) hele kapitalen til køb af far's selskab i banken og betaler til far's holding som tak for køb af hans holdings datterselskab. Far har nu fået hele beløbet i sit pensionsselskab også kaldet holdingselskab, for salg af aktier, og da salg af datterselskaber er skattefri i Danmark sker det uden skat. Far har nu hele formuen koncentreret i holding - uden skat, og kan lade dem yngle eller hvad han vil, men hvis han vil bruge privat af dem, er der fuld skat - dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Og det gælder også selvom det er kapitalselskaber eller ejendomsselskaber, eller han investerer i aktier .... kan du stikke den Erik?

Sønnen - eller rettere hans holdingselskab har købt farmands firma, og skylder en masse penge, men nu ejer det firmaet 100%. Da holding kan give udbytte skattefrit så kan resten gives som udbytte til sønnens holding uden skat. Derfor kan sønnens holding betale lånet tilbage med 70% af den intjening der ligger i det købte selskab

Det er da smukt Erik.... Og det er rent faktisk Stavads ide, og det var nok den eneste....¨nå nej, man må ikke være politisk, men det var lige den lov jeg vill huske ham for.. Det gav en masse kapital til Danmark - da holdingselskaber søgte hertil, for andre lande kræver skat af penge i mellem datter og moder. Vi gør ikke - og det er det geniale.

Og bliver vi så snydt?. Nej. Vi får den skat vi har ønsket ....... 30% .... der er intet snyd, for farmand får godt nok en masse penge i pengetanken,,, men det koster, hvis, han vil bruge dem, og det er efter min (politiske) mening i orden, Hviis han vil bruge gysserne, så har han også accepteret at betale skatten, og den er som alle vi andre,

> Men vi har stadig muligheden for via selskab at overdrage til ikke
> succissonsberettigede, og det tilbyder vi da.
>
> Men beskatning af egen bolig, manglende "max" belåning til realkredit-
> rente af fast ejendom, fuld beskatning af udtræk, uanset formål,
> mener jeg fortsat, sammen med de tidligere nævnte, nærmest gør selskab
> en del dyrere, måske 50 kkr pa ??
>
> >
De 50 Tusinde kr. er helt ude af trit med mine erfaringer, eller rettere har jeg ikke nogen på dette niveau. Et holding koster ca. 4-6.000 -der sker nemlig ikke så meget, og datterselskabet koster ...... der kommer en besvarelse efter dit næste spørgsmål.

> > Jeg vil kun medgive dig, at man skal vælge form med omtanke, men de ca. kr. 6 - 8.000 ekstra det koster hos os, at have et mindre selskab sammenholdt med den risiko mange virksomheder er ude i, synes ærligt talt som en billig forsikring. Men kun hvis der er en risiko eller et afdækket forhold, der begrunder selskabsformen, ellers skulle da pokker stå i, at påføre sig en større omkostning end højst nødvendigt.
>
>
> ? hvorfor koster det så meget ekstra ?
>
> det er da normalt meget lettere at kontere, da der ikke er
> sammenblanding mellem private konti - udtræk.
> Og løbende privat - kapitalkonti konteres vel ikke ?
>
> Vi beregner normal regnskabshonorar, evt med et risikotillæg,
> og derefter fast tillæg 2k, evt med risikotillæg til revisor.

Nu kører jeg ikke mine priser på et risikotillæg, men nok mere på at sørge for, at risikoen ikke opstår, hverken for kunden eller for mig, for opstår den for mig, har kunden den jo også.
Men revision som du - Erik - jo ved er lovpligtigt i selskaber og ikke i virksomhedsordningen indebærer bl.a. at modsat kunder i virksomhedsordningen, at jeg skal på lageroptælling - typiskt 1. uge i juli (30/6-regnskabsafslutninger) hvor jeg aldrig kan holde fri - og tilsvarende lige efter nytår (31/12-regnskaber) osv.. Derudover laver vi ikke bare et regnskab, som vi gør til kunder i virksomhedsordningen, men reviderer bilagene, dvs. kontrollerer bilagene, og ofte finder vi både fejl eller muligheder for at ændre noget der kunne give besparelser, det kan både være overordnet som helt nært.. overordnet kan være en internetforbindelse til mere end kr. 500 pr måned, hvor jeg netop har oplevet at man man næsten kr. 2.000 for det samme - pr måned. eller f.eks. fradrag for kr. 10.300 for fri bil med airback osv. hvor man kører med 25% af nypris eller 75% pris. Der er masser af muligheder for fejl, men lige her er vi "eksperterne".
Men det væsentligste er, at lederen (direktøren - normalt ejeren) får vores accept på, at bogholderiet er ok - og tilsvarende ved skattevæsenet, at vi har været igennem det, de normalt ville bruge en masse tid på. Og ja, det koster altså penge - som nævnt 6-8.000 - ved et firma med måske 3-4 ringbind om året i bilag og mere hvis der er 20-30 ringbind bilag om året. Det er der vel ikke noget mærkeligt i?

Mvh. JørgenE

---

Jørgen E. Madsen wrote:

> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3CFCE790.8090100@FJERNpost1.tele.dk...
>
>>>Jørgen E. Madsen wrote:

> Jeg taler overhovedet ikke om produktansvar - den forsikring tegner man normalt også i et selskab. Det er ejerens personlige formue jeg taler om - skal den sættes på højkant eller hvad?. Der er rimeligt klare spilleregler i selskabsreglerne - hvis ejeren (fra nu af "han" - det andet "han/hun" er så besværligt) - hvis han ved han måske ikke kan betale sine kreditorer, så kommer han til at hæfte selv, men får han pludseligt et tab, fordi en stor kunde ikke kan betale, så er det jo ikke en risiko han burde have taget højde for, og som han personligt kan hæfte for. Kører han derimod sit firma mod afgrundens rand i manglende erkendelse af virkeligheden, bør både han og revisor stoppe ham (og begge kan blive ansvarlige), og derefter afgør Skifteretten det videre, og enhver der har penge tilgode kan prøve at få en dom for, at han hæfter personligt fordi han burde have forstået, at det ikke gik. Man må altså ikke lukke øjnene i naiv tro til at det "nok går". Jeg ved, at Peter G.C.
vil korrekse mig juridisk - velkommen.
> Så sker der noget, man ikke burde have kunnet forudse, har man sin personlige formue, hvis firmaet går nedenom og hjem, men sker det på trods af, at man burde have indset risikoen, kan man ligesågodt køre virksomhedsordning, hvor alt står til rådighed for kreditorerne.


Der er du desværre ikke på omgangshøjde med virkeligheden,
bl.a. uventede skatte / bødekrav er kun mod selskabet.
Og kan kun ved beviseligt svig rettes videre.


> Jeg har overhovedet ikke talt om opsparingskonti - du er i virksomhedsordningen, og det er netop den jeg ville give en - i nogle tilfælde - en bedre løsning på.


Ja, fint og hvilket ?

>
> Det er jo netop pointet ved forskellen imellem virksomhedsordning og selskab/holding. Generationsskiftet sker ved at arvingen stifter et holdingselskab for kr. 125.000 (lånt af far?) - Dette selskab låner (kautioneret af far?) hele kapitalen til køb af far's selskab i banken og betaler til far's holding som tak for køb af hans holdings datterselskab. Far har nu fået hele beløbet i sit pensionsselskab også kaldet holdingselskab, for salg af aktier, og da salg af datterselskaber er skattefri i Danmark sker det uden skat. Far har nu hele formuen koncentreret i holding - uden skat, og kan lade dem yngle eller hvad han vil, men hvis han vil bruge privat af dem, er der fuld skat - dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Og det gælder også selvom det er kapitalselskaber eller ejendomsselskaber, eller han investerer i aktier .... kan du stikke den Erik?

Ja, du bekræfter desværre mine fordomme, det samme kan laves i VS-

ordning, med væsentlig lavere omkostninger, og meget simplere,
så jeg afventer da en "negativ" vurdering af, hvad der ikke
kan laves i VS-ordningen, istedet for den evige focusering
på, hvordan det kan laves i selskabsform.

Det kan vi nemlig også, men ser ingen grund til at gøre det

mere besværligt, end lovgivningen kræver.

Og når vi er opmærksom på risikodelen, så er det efter en

erkendelse af, at vi heller ikke er fejlfri, selvom hvor
forsikring "kun" koster 1/3 af revisorers, og dermed skal
omkostningerne placeres hvor de bruges, og ikke som en
generel forhøjelse,
og iøvrigt er min arbejdsindsats fordelt med 2/3 rådgivning,
og 1/3 til ren skat, og dine bemærkninger om revision og
fysisk kontrol er vi heldigvis langt udover, da de fleste af
vore kunder driver landbrug, kan vi langt mere effektivt
tjekke lageropgørelser ved efterregning, end du vil kunne
ved fysisk kontrol på stedet (mindes stadig den stats. aut.
revisors opgivende holdning til at tælle 5.000 grise, eller
om der var 2.000 tons korn eller kun 1.500 i en gastæt silo)
og herunder fanger assistenterne, der normalt også er kendt
med det, fejltalte fakturaer og dårlige aftaler.


Men det var nu en generel vurdering, hvor et selskab er
bedre end VS-ordningen, jeg efterlyste, og ikke special-
tilfælde, som efterhånden bliver færre, og VS-ordningen
bedre.

NB. Det med omkostninger ved selskab, skyldes landbrugs-
loven, der skal privatbolig med i selskabet.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.