|
| Følelser Fra : IChThYS |
Dato : 28-05-02 18:09 |
|
Hvad er det, der er farligt ved følelser?
Jeg er opvokset i Indre Mission, men er skiftet til en frikirke inden for
det sidste års tid. Flere gange er jeg stødt på holdningen, at man i
karismatiske sammenhænge bygger for meget på følelser.
Jeg mener ikke, det er rigtigt (ikke de steder, hvor jeg har været), at det
er sådan. Man bygger ikke på gode følelser, men byder dem velkommen.
Det fører mig til mit spørgsmål: Hvad er det, der er så farligt ved
følelser? Er det ikke godt at føle, at Gud er nær? Er det ikke godt at synes
godt om sig selv? Er det ikke godt at have det godt?
Jeg synes nogle gange, at mennesker snyder sig selv for at have det godt,
fordi de er bange for at bygge på følelser. Jeg vil påstå, at man skal glæde
sig over de gode følelser og stå fast på Guds Ord, når følelserne ikke er
der.
Gud som vores far ønsker, vi skal have det godt.
2 Kor 9,8
Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok
af alt og endda overflod til at gøre godt.
IChThYS
| |
Nahdir (28-05-2002)
| Kommentar Fra : Nahdir |
Dato : 28-05-02 20:19 |
|
"IChThYS" <ichthys@e-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cf3b907$0$7019$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Hvad er det, der er farligt ved følelser?
Det farlige ligger i, at de følelser man har, måske
er grundlagt/formet i det miljø man færdes i til dagligt, og
ikke er de "ægte" følelser man ville have "dyrket",
hvis man måske var i en for een mere passende/roligt miljø.
> Det fører mig til mit spørgsmål: Hvad er det, der er så farligt ved
> følelser? Er det ikke godt at føle, at Gud er nær? Er det ikke godt at
synes
> godt om sig selv? Er det ikke godt at have det godt?
Hvis man flytter alle sine følelser over til Gud, og lader Gud
styre dem, så kan man i yderste instans glemme hvem man
selv er, jordisk set. Deri kan der være en fare.
Den ægte glæde ved Gud kan ofte først opstå, når man
har fundet den "jordiske fred". Denne jordiske fred
opstår, når alle basale behov er opfyldt, og man derved
har tiden og roen til at søge mod det, der er større.
Man skal kende sig selv, før man kan drage nytte
af Guds sande kærlighed. Ellers 'arbejder' man
ved siden af sig selv, og har det måske godt med det,
indtil man ser, man er blevet ældre, og mistede
sig selv tilbage i ungdommen. Der vil så opstå
en uforklarlig frustation, da man i sin tid var
af den overbevisning, man levede efter Guds ord.
> Jeg synes nogle gange, at mennesker snyder sig selv for at have det godt,
> fordi de er bange for at bygge på følelser. Jeg vil påstå, at man skal
glæde
> sig over de gode følelser og stå fast på Guds Ord, når følelserne ikke er
> der.
Følelser kommer man aldrig uden om.
Essensen er dog, at erkende, at de gode som de dårlige
følelser/stemninger altid vil være tilstede, og skifte
frem og tilbage, dag og nat.
Har man fundet sig selv, fundet freden og roen i livet
og dagligdagen, så kan man acceptere og oveni købet
slappe af, selvom følelserne ikke altid er af den gode slags.
Den ro man har evnen at bevare, selv i kaotiske situationer,
overlever de negative følelser, og man derved kommer
lettere igennem dem.
Gud er stor, men man skal ikke se sig selv
mindre end strengt nødvendigt.
"Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske
kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår."
| |
IChThYS (28-05-2002)
| Kommentar Fra : IChThYS |
Dato : 28-05-02 20:45 |
|
> > Hvad er det, der er farligt ved følelser?
>
>
> Det farlige ligger i, at de følelser man har, måske
> er grundlagt/formet i det miljø man færdes i til dagligt, og
> ikke er de "ægte" følelser man ville have "dyrket",
> hvis man måske var i en for een mere passende/roligt miljø.
>
Jeg er ikke med på, hvad du mener her. Det er vel meget naturligt, at man
præges af det miljø, hvori man færdes. Det forhindrer vel ikke følelserne i
at være ægte og gode...
> > Det fører mig til mit spørgsmål: Hvad er det, der er så farligt ved
> > følelser? Er det ikke godt at føle, at Gud er nær? Er det ikke godt at
> synes
> > godt om sig selv? Er det ikke godt at have det godt?
>
>
> Hvis man flytter alle sine følelser over til Gud, og lader Gud
> styre dem, så kan man i yderste instans glemme hvem man
> selv er, jordisk set. Deri kan der være en fare.
> Den ægte glæde ved Gud kan ofte først opstå, når man
> har fundet den "jordiske fred". Denne jordiske fred
> opstår, når alle basale behov er opfyldt, og man derved
> har tiden og roen til at søge mod det, der er større.
> Man skal kende sig selv, før man kan drage nytte
> af Guds sande kærlighed. Ellers 'arbejder' man
> ved siden af sig selv, og har det måske godt med det,
> indtil man ser, man er blevet ældre, og mistede
> sig selv tilbage i ungdommen. Der vil så opstå
> en uforklarlig frustation, da man i sin tid var
> af den overbevisning, man levede efter Guds ord.
>
Jeg har større tillid til, at Gud kan styre mine følelser, end jeg har til,
at jeg selv kan.
> > Jeg synes nogle gange, at mennesker snyder sig selv for at have det
godt,
> > fordi de er bange for at bygge på følelser. Jeg vil påstå, at man skal
> glæde
> > sig over de gode følelser og stå fast på Guds Ord, når følelserne ikke
er
> > der.
>
>
> Følelser kommer man aldrig uden om.
> Essensen er dog, at erkende, at de gode som de dårlige
> følelser/stemninger altid vil være tilstede, og skifte
> frem og tilbage, dag og nat.
> Har man fundet sig selv, fundet freden og roen i livet
> og dagligdagen, så kan man acceptere og oveni købet
> slappe af, selvom følelserne ikke altid er af den gode slags.
> Den ro man har evnen at bevare, selv i kaotiske situationer,
> overlever de negative følelser, og man derved kommer
> lettere igennem dem.
>
> Gud er stor, men man skal ikke se sig selv
> mindre end strengt nødvendigt.
>
> "Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske
> kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår."
>
Det lyder meget poetisk, men det er ikke fra bibelen...
Jeg vil hellere gå efter at opleve glæde end at undgå sorg. Jeg tror, det er
sundt at have det syn på tilværelsen. Man bliver ikke glad af at fokusere på
at undgå sorg.
Hvorfor skulle Gud, der vil have, at vi ser ham som vores far, ønske, at vi
ikke er glade? Det tror jeg.
IChThYS
| |
Lars Erik Bryld (31-05-2002)
| Kommentar Fra : Lars Erik Bryld |
Dato : 31-05-02 20:12 |
|
On Tue, 28 May 2002 21:44:38 +0200, "IChThYS" <ichthys@e-mail.dk>
wrote:
>Jeg vil hellere gå efter at opleve glæde end at undgå sorg. Jeg tror,
>det er sundt at have det syn på tilværelsen. Man bliver ikke glad af
>at fokusere på at undgå sorg.
>
>Hvorfor skulle Gud, der vil have, at vi ser ham som vores far, ønske,
>at vi ikke er glade? Det tror jeg.
Dem af os som ikke har vor gang i karismatiske menigheder sætter nok
en vis ære i at klappe hesten lidt - for sande flegmatikere virker den
programsatte jubel under lovsangen til tider lidt påtaget. Der er vel
et vist forventningspres til Helligåndens tilstedeværelse, ikke?
Det problematiske ved den meget følelsesbetonede gudsdyrkelse er for
mig at se at den ofte slår over i from anti-intellektualisme hvor alt
skal henrykke og intet må begribes. Folk som genre vil have lidt af
deres forstand med i processen kan nemt blive lidt hjemløse i den
situation.
1 Kor 14,19 er min favorit i den henseende
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
31 maj AD 2002
Jomfru Marias besøgelse
| |
Niels (31-05-2002)
| Kommentar Fra : Niels |
Dato : 31-05-02 21:01 |
|
"Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> skrev i en meddelelse
news:97iffu82voo105ioshdg7jj82b521rj4s6@4ax.com...
> >Hvorfor skulle Gud, der vil have, at vi ser ham som vores far, ønske,
> >at vi ikke er glade? Det tror jeg.
>
> Dem af os som ikke har vor gang i karismatiske menigheder sætter nok
> en vis ære i at klappe hesten lidt - for sande flegmatikere virker den
> programsatte jubel under lovsangen til tider lidt påtaget. Der er vel
> et vist forventningspres til Helligåndens tilstedeværelse, ikke?
>
> Det problematiske ved den meget følelsesbetonede gudsdyrkelse er for
> mig at se at den ofte slår over i from anti-intellektualisme hvor alt
> skal henrykke og intet må begribes. Folk som genre vil have lidt af
> deres forstand med i processen kan nemt blive lidt hjemløse i den
> situation.
>
> 1 Kor 14,19 er min favorit i den henseende
På den anden side er der lige så stærke følelser i de LM og IM kredse jeg
til tider færdes i, blot er det ikke glæde der vises, men indadvendt alvor.
Men mon ikke Helligånden byder begge dele velkomment?
Hvis du kom i de karismatiske kredse lidt mere, vil du opdage at alvoren er
til stede sammen med glæden.
Og ligeså er glæden tilstede i LM og IM kredse jeg talte om, den vises blot
ikke.
Niels
| |
Lars Erik Bryld (01-06-2002)
| Kommentar Fra : Lars Erik Bryld |
Dato : 01-06-02 22:47 |
|
On Fri, 31 May 2002 22:01:27 +0200, "Niels" <ikke.til@raadighed>
wrote:
>På den anden side er der lige så stærke følelser i de LM og IM kredse
>jeg til tider færdes i, blot er det ikke glæde der vises, men
>indadvendt alvor.
Ja, hvert sted har vel sin egen firmakultur.
>Men mon ikke Helligånden byder begge dele velkomment?
>
>Hvis du kom i de karismatiske kredse lidt mere, vil du opdage at
>alvoren er til stede sammen med glæden.
>
>Og ligeså er glæden tilstede i LM og IM kredse jeg talte om, den vises blot
>ikke.
Det betvivler jeg ikke - det som generer mig lidt er forestillingen
(som Ichthys gav udtryk for) at Gud styrer hver enkelts følelser
sammenholdt med den karismatiske eksalterede gudstjenestestil. Skulle
man døje under humørsvingninger kan en sådan livsanskuelse give
anledning til egentlige troskriser.
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
1 jun AD 2002
Skt. Justinus
| |
Niels (01-06-2002)
| Kommentar Fra : Niels |
Dato : 01-06-02 23:14 |
|
"Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> skrev i en meddelelse
news:stdifukt5vh831dt6tii3lqpko809dtqch@4ax.com...
> Det betvivler jeg ikke - det som generer mig lidt er forestillingen
> (som Ichthys gav udtryk for) at Gud styrer hver enkelts følelser
> sammenholdt med den karismatiske eksalterede gudstjenestestil. Skulle
> man døje under humørsvingninger kan en sådan livsanskuelse give
> anledning til egentlige troskriser.
Jeg er ikke enig i at Gud styrer det i os, vi lovpriser Ham med, det giver
ingen mening.
Tros-kriser kommer af synd, og er et menneske i en krise, kan alle
undskyldninger for den bruges.
Niels
| |
IChThYS (03-06-2002)
| Kommentar Fra : IChThYS |
Dato : 03-06-02 21:37 |
|
> Det betvivler jeg ikke - det som generer mig lidt er forestillingen
> (som Ichthys gav udtryk for) at Gud styrer hver enkelts følelser
> sammenholdt med den karismatiske eksalterede gudstjenestestil. Skulle
> man døje under humørsvingninger kan en sådan livsanskuelse give
> anledning til egentlige troskriser.
At Gud styrer mine følelser er ikke ensbetydende med ekstase etc. Jeg er en
meget rolig person. Mit indtryk er, at du ikke har været meget til
karismatiske møder, når du tror, det er for at opnå et eller andet
følelsesniveau, at man lovsynger, som man gør.
Jeg tror (skulle dette oversættes, ville det være med "have faith in"), at
når man giver afkald på sine egne følelser og tillægger dem mindre værdi,
giver man også plads til, at Gud kan give én de rigtige følelser. Man skal
ikke se på sig selv og prøve at opnå noget, men snarere give afkald på sig
selv og lade Jesus komme til.
Jeg har oplevet, at jeg efter at være begyndt i en karismatisk kirke er
begyndt at bygge mindre på følelser, men er samtidig kommet til at føle
bedre. Jeg har førhen svinget meget, fordi jeg ikke følte mig nær Gud, når
jeg så på mig selv som synder.
Jeg har fundet ud af, at mange af de fordomme, jeg havde om karismatiske
kirker kun VAR fordomme. Jeg mener ikke, at det er rigtigt, at man bygger på
følelser, men man tillader følelser. Det mener jeg er rigtigt.
IChThYS
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (28-05-2002)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 28-05-02 23:17 |
|
"IChThYS" <ichthys@e-mail.dk> mælte sligt:
>Hvad er det, der er farligt ved følelser?
Det véd du da :) Det farlige er, i pietistisk tankegang, at følelserne er
nogle frygteligt medrivende størrelser og at man derfor slemt ofte kommer til
at lægge stor vægt på dem - endda for stor. Den altdominerende fare - som
karismatikerne tænkes at være på nippet til at falde for - er at man, også som
et resultat af åndsfokuseringen, går over til at opfatte disse evige gode
følelser som en nødvendig følge af frelsen. Det kan nemlig lede til, at man -
en dag når hormonerne lige står forkert og man som følge deraf føler sig nede
- pludselig står uden det, der holdt troen kørende og dertil i fare for at
miste troen.
>Det fører mig til mit spørgsmål: Hvad er det, der er så farligt ved
>følelser? Er det ikke godt at føle, at Gud er nær? Er det ikke godt at synes
>godt om sig selv? Er det ikke godt at have det godt?
Der findes vel næppe de mørkemænd i vore dage, der ville benægte at disse
følelser er gode. Problemet tænkes da også snarere at være det, at man kun alt
for let kommer til at fokusere på disse følelser og dermed risikerer at stå
tilbage med "håret i postkassen", så at sige, når følelserne forsvinder, for
det gør de jo altid før eller siden.
>Jeg synes nogle gange, at mennesker snyder sig selv for at have det godt,
>fordi de er bange for at bygge på følelser.
Helt enig.
Du har stadig din "Fælles Sang"? Der finder du den samlede pietistiske
ængstelse, kondenseret i seks strofer á fire linier ;) Her et uddrag:
"Hvorledes kan jeg vide, at jeg er født af Gud,
at Jesus er min frelser, og synden slettet ud?
Spørg ej dit gamle hjerte, det er bedrageligt,
men se og læs i Herrens ord og få det skrifteligt.
I følelsernes verden det veksler dagen lang
fra sol til vintermørke, fra bitter gråd til sang.
Men Herrens ord og løfter er uforanderligt,
og følelser påvirker ej det, som er skrifteligt."
(Har du nogensinde hørt dén sunget i en karismatisk kontekst?)
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Uden nye guder bliver alle gamle religioner før eller siden kvalt.
De religioner der forbyder nye guder, tager kvælertag på sig selv."
| |
Peter B. Juul (28-05-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 28-05-02 23:31 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> writes:
> (Har du nogensinde hørt dén sunget i en karismatisk kontekst?)
Det har _jeg_ ikke, men tanken: Ikke at bygge på følelser, men på
Ordet, er da udbredt også i karismatiske kredse.
--
Peter B. Juul, o.-.o Dyt, hvis du er Mel B. (fra Spice Girls)
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O
| |
Erik Engelbrecht Lar~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Erik Engelbrecht Lar~ |
Dato : 29-05-02 05:51 |
|
..
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:6tu7fukqmmf0mu7c9mgc4j6qikak81kmsl@4ax.com...
> "IChThYS" <ichthys@e-mail.dk> mælte sligt:
>
> >Hvad er det, der er farligt ved følelser?
>
> Det véd du da :) Det farlige er, i pietistisk tankegang, at følelserne er
> nogle frygteligt medrivende størrelser og at man derfor slemt ofte kommer
til
> at lægge stor vægt på dem - endda for stor. Den altdominerende fare - som
> karismatikerne tænkes at være på nippet til at falde for - er at man, også
som
> et resultat af åndsfokuseringen, går over til at opfatte disse evige gode
> følelser som en nødvendig følge af frelsen. Det kan nemlig lede til, at
man -
> en dag når hormonerne lige står forkert og man som følge deraf føler sig
nede
> - pludselig står uden det, der holdt troen kørende og dertil i fare for at
> miste troen.
>
> >Det fører mig til mit spørgsmål: Hvad er det, der er så farligt ved
> >følelser? Er det ikke godt at føle, at Gud er nær? Er det ikke godt at
synes
> >godt om sig selv? Er det ikke godt at have det godt?
>
> Der findes vel næppe de mørkemænd i vore dage, der ville benægte at disse
> følelser er gode. Problemet tænkes da også snarere at være det, at man kun
alt
> for let kommer til at fokusere på disse følelser og dermed risikerer at
stå
> tilbage med "håret i postkassen", så at sige, når følelserne forsvinder,
for
> det gør de jo altid før eller siden.
>
> >Jeg synes nogle gange, at mennesker snyder sig selv for at have det godt,
> >fordi de er bange for at bygge på følelser.
>
> Helt enig.
>
> Du har stadig din "Fælles Sang"? Der finder du den samlede pietistiske
> ængstelse, kondenseret i seks strofer á fire linier ;) Her et uddrag:
>
> "Hvorledes kan jeg vide, at jeg er født af Gud,
> at Jesus er min frelser, og synden slettet ud?
> Spørg ej dit gamle hjerte, det er bedrageligt,
> men se og læs i Herrens ord og få det skrifteligt.
>
> I følelsernes verden det veksler dagen lang
> fra sol til vintermørke, fra bitter gråd til sang.
> Men Herrens ord og løfter er uforanderligt,
> og følelser påvirker ej det, som er skrifteligt."
>
> (Har du nogensinde hørt dén sunget i en karismatisk kontekst?)
>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Uden nye guder bliver alle gamle religioner før eller siden kvalt.
> De religioner der forbyder nye guder, tager kvælertag på sig selv."
Først skriver du et pænt stykke, men så slutter du nederst med dette
ubibelske ævl der langer direkte ud efter treenighedens Gud ???
Hvorfor???
Erik L
Sandheden er ikke altid rar
den kan såre og gøre ondt
men den er alligevel bedre
end fortielsen og løgnen
for de dræner ens livskraft.
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 29-05-02 06:10 |
|
"Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
>Først skriver du et pænt stykke, men så slutter du nederst med dette
>ubibelske ævl der langer direkte ud efter treenighedens Gud ???
>
>Hvorfor???
Fordi jeg er ubibelsk? Dét kan vel næppe overraske dig ;)
Hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Så er det nok din forpulede lille selvtægtsmus!!!
Jeg har fanme aldrig kunnet lide dig!!!"
| |
Erik Engelbrecht Lar~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Erik Engelbrecht Lar~ |
Dato : 29-05-02 06:51 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:7jo8fusf484ir3f6dqame29b0f155o2tms@4ax.com...
> "Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
>
> >Først skriver du et pænt stykke, men så slutter du nederst med dette
> >ubibelske ævl der langer direkte ud efter treenighedens Gud ???
> >
> >Hvorfor???
>
> Fordi jeg er ubibelsk? Dét kan vel næppe overraske dig ;)
Jeg er klar over dit livsyn, men mand må da have ét standpunk, to vil være
ham til forviring?
>
> Hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Så er det nok din forpulede lille selvtægtsmus!!!
> Jeg har fanme aldrig kunnet lide dig!!!"
Hvad hjertet er fuld af løber munden over med, (altid)
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 29-05-02 17:23 |
|
"Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
>Jeg er klar over dit livsyn, men mand må da have ét standpunk,
Hvorfor i alverden skulle man lade sig begrænse til ét standpunkt, når nu
verden er så rig på dem? Det er som en mand i en labyrint af døre, der er
forsynet med et nøglebundt, men vælger kun at bruge én af nøglerne. Det, der
ligger bag de døre, som denne ene nøgle ikke kan åbne, kan det nok alligevel
ikke betale sig at udforske.
Det er da interessant at høre, at du er klar over mit livssyn. Det er jeg
nemlig ikke. Kanske du kunne fortælle mig om det?
>to vil være ham til forviring?
Hmm... jeg kan ikke helt afgøre mig for, hvordan jeg skal svare på dette, så
du får to mulige svar - så kan du selv vælge:
(1 - den pædagogiske) Spiser du mere end én slags mad, Erik? Drikker mere end
én slags væske? Ser mere end én tv-kanal? Taler mere end ét sprog? Hvorfor? Og
hvis ja, forvirrer det dig da?
(2 - den elitære) Åndelig armod, hedder den slags. Fundamentalist er den, der
ikke kan håndtere verdens mangfoldighed; han - derimod - som kan jonglere med
mere end én bold af gangen, behøver ikke at bilde sig ind, at verden er sort
eller hvid. Kun den, som ikke formår at lægge bånd på sig selv, bliver nødt
til at gå i kloster.
Eller hos Nietzsche:
"De radikale midler er kun uundværlige for de degenererede; viljens svaghed,
nærmere bestemt, den manglende evne til ikke at reagere på en pirring, er i
sig selv blot en anden form for degeneration. Det radikale fjendskab,
dødsfjendskabet mod sanseligheden, er altid et betænkeligt symptom: det
berettiger os til formodninger om en således umådeholden persons
totaltilstand."
Hyg dig ;)
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Die Mathematiker sind eine Art von Franzosen:
Redet man zu ihnen, so übersetzen sie es in ihre Sprache,
und dann ist es alsbald etwas anderes."
- Goethe
| |
Erik Engelbrecht Lar~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Erik Engelbrecht Lar~ |
Dato : 29-05-02 19:26 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:hqr9fucpgckjclbug2pjhb66r41mhri2rs@4ax.com...
> "Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
>
> >Jeg er klar over dit livsyn, men mand må da have ét standpunk,
>
> Hvorfor i alverden skulle man lade sig begrænse til ét standpunkt, når nu
> verden er så rig på dem? Det er som en mand i en labyrint af døre, der er
> forsynet med et nøglebundt, men vælger kun at bruge én af nøglerne. Det,
der
> ligger bag de døre, som denne ene nøgle ikke kan åbne, kan det nok
alligevel
> ikke betale sig at udforske.
>
> Det er da interessant at høre, at du er klar over mit livssyn. Det er jeg
> nemlig ikke. Kanske du kunne fortælle mig om det?
>
> >to vil være ham til forviring?
>
> Hmm... jeg kan ikke helt afgøre mig for, hvordan jeg skal svare på dette,
så
> du får to mulige svar - så kan du selv vælge:
>
> (1 - den pædagogiske) Spiser du mere end én slags mad, Erik? Drikker mere
end
> én slags væske? Ser mere end én tv-kanal? Taler mere end ét sprog?
Hvorfor? Og
> hvis ja, forvirrer det dig da?
Jeg spiser og drikker enda samtidigt med at jeg ser TV og forstår flere
sprog og det forvire mig ikke, fordi jeg ved hvad jeg har som ståsted og fra
det punkt kan jeg se om det går op eller ned, fremad eller tilbage.
> (2 - den elitære) Åndelig armod, hedder den slags. Fundamentalist er den,
der
> ikke kan håndtere verdens mangfoldighed; han - derimod - som kan jonglere
med
> mere end én bold af gangen, behøver ikke at bilde sig ind, at verden er
sort
> eller hvid. Kun den, som ikke formår at lægge bånd på sig selv, bliver
nødt
> til at gå i kloster.
For dig kan det være åndeligt armod og for mig er det en Guds velsignelse en
kraft til frelse. Kan en Fundamentalist ikke håntere verdens mangfoldigheder
og sotere frygt, rædsel og skræk fra, er han ikke Fundamentalist. I sand
kristendom er det lettere at gøre Guds vilje end det er at følge verdens
trængsler, og selvføligt den der står i verdens trængslerne er den der er
bundet.
> Eller hos Nietzsche:
> "De radikale midler er kun uundværlige for de degenererede; viljens
svaghed,
> nærmere bestemt, den manglende evne til ikke at reagere på en pirring, er
i
> sig selv blot en anden form for degeneration. Det radikale fjendskab,
> dødsfjendskabet mod sanseligheden, er altid et betænkeligt symptom: det
> berettiger os til formodninger om en således umådeholden persons
> totaltilstand."
Nu er det igen ikke dig der taler, men Nietzsche. Og han havde store
problemer med at finde den rigtige forståelse af Gud!
Christianity as antiquity.-- When we hear the ancient bells growling on a
Sunday morning we ask ourselves: Is it really possible! This, for a jew,
crucified two thousand years ago, who said he was God's son? The proof of
such a claim is lacking. Certainly the Christian religion is an antiquity
projected into our times from remote prehistory; and the fact that the claim
is believed - whereas one is otherwise so strict in examining pretensions -
is perhaps the most ancient piece of this heritage. A god who begets
children with a mortal woman; a sage who bids men work no more, have no more
courts, but look for the signs of the impending end of the world; a justice
that accepts the innocent as a vicarious sacrifice; someone who orders his
disciples to drink his blood; prayers for miraculous interventions; sins
perpetrated against a god, atoned for by a god; fear of a beyond to which
death is the portal; the form of the cross as a symbol in a time that no
longer knows the function and ignominy of the cross -- how ghoulishly all
this touches us, as if from the tomb of a primeval past! Can one believe
that such things are still believed?
from Nietzsche's Human, all too Human, s.405
Jeg er glad for ikke at skulle dele hans Kristendomsforståelse med ham, for
der er meget mere "Gud" end han kunne fatte?
Erik L
Sandheden er ikke altid rar
den kan såre og gøre ondt
men den er alligevel bedre
end fortielsen og løgnen
for de dræner ens livskraft.
>
> Hyg dig ;)
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Die Mathematiker sind eine Art von Franzosen:
> Redet man zu ihnen, so übersetzen sie es in ihre Sprache,
> und dann ist es alsbald etwas anderes."
> - Goethe
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (29-05-2002)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 29-05-02 22:28 |
|
"Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev:
>>(1 - den pædagogiske) Spiser du mere end én slags mad, Erik? Drikker mere
>>end én slags væske? Ser mere end én tv-kanal? Taler mere end ét sprog?
>>Hvorfor? Og hvis ja, forvirrer det dig da?
>Jeg spiser og drikker enda samtidigt med at jeg ser TV og forstår flere
>sprog og det forvire mig ikke, fordi jeg ved hvad jeg har som ståsted og fra
>det punkt kan jeg se om det går op eller ned, fremad eller tilbage.
Jeg kan meddele, at de fleste personer kan præstere det samme, ligeledes uden
forvirring, og det uanset om de er (skrå)sikre på deres ståsted eller ej.
>For dig kan det være åndeligt armod og for mig er det en Guds velsignelse en
>kraft til frelse. Kan en Fundamentalist ikke håntere verdens mangfoldigheder
>og sotere frygt, rædsel og skræk fra, er han ikke Fundamentalist.
Du misforstår tydeligvis, hvad jeg skriver. Pointen er, at fundamentalisten
netop er fundamentalist fordi han ikke kan overskue verdens nuancer. Derfor
lægger han disse ekstreme bånd på sig selv - tvinger sig selv til at se verden
i sort-hvid, at opdele alt i godt og ondt. Dit svar er et eksempel på dette.
>I sand kristendom er det lettere at gøre Guds vilje end det er at følge
>verdens trængsler,
Kan det siges klarere? Guds vilje eller verdens trængsler. Sort eller hvidt.
For fundamentalisten gives der ingen mellemting.
>Nu er det igen ikke dig der taler, men Nietzsche. Og han havde store
>problemer med at finde den rigtige forståelse af Gud!
Uha... det var da frygteligt.
Hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"The good Christian should beware of mathematicians, and all those who
make empty prophecies. The danger already exists that the
mathematicians have made a covenant with the devil to darken the spirit
and to confine man in the bonds of Hell.« - St. Augustin
| |
Niels (30-05-2002)
| Kommentar Fra : Niels |
Dato : 30-05-02 06:33 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:5jfafu06svj61kngi17hfd98brlrr3ihn6@4ax.com...
> Du misforstår tydeligvis, hvad jeg skriver. Pointen er, at
fundamentalisten
> netop er fundamentalist fordi han ikke kan overskue verdens nuancer.
Derfor
> lægger han disse ekstreme bånd på sig selv - tvinger sig selv til at se
verden
> i sort-hvid, at opdele alt i godt og ondt. Dit svar er et eksempel på
dette.
Din defination af fundamentalist virker lidt som en jantelovsfremmer.. ud
fra den kan alle mennesker kaldes fundamentalister blot fordi de ikke
forstår nuancerne i det der tales om.
f. eks kan atheisterne kaldes fundamentalister fordi de ikke forstår
nuancerne i Guds verden som den er beskrevet i Bibelen.
Og kvinde kan kaldes fundamentalist fordi hun ikke forstår nuancerne i mænds
forhold til fodbold (det kan jeg heller ikke), men til gengæld kan hun være
meget aktiv i hvad der sker på skolefronten (nye love / regler beskærelser
ect.).
De fodboldgale kan også kaldes fundamentalister fordi de går så højt op i
fodbold, at resten af verden er knapt så interessant og alt for indviklet
til at sætte sig ind i.
Så din defination af fundamentalist synes jeg ikke jeg kan bruge til ret
meget, så jeg gætter på den er lavet af nogen der går højt op i et eller
andet og som ikke fattede at der fantes andre mennesker med andre
interesser.
Niels
| |
Erik Engelbrecht Lar~ (30-05-2002)
| Kommentar Fra : Erik Engelbrecht Lar~ |
Dato : 30-05-02 07:05 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:5jfafu06svj61kngi17hfd98brlrr3ihn6@4ax.com...
> "Erik Engelbrecht Larsen" <ErikLarsen@oncable.dk> mælte sligt:
> >"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev:
>
> >>(1 - den pædagogiske) Spiser du mere end én slags mad, Erik? Drikker
mere
> >>end én slags væske? Ser mere end én tv-kanal? Taler mere end ét sprog?
> >>Hvorfor? Og hvis ja, forvirrer det dig da?
>
> >Jeg spiser og drikker enda samtidigt med at jeg ser TV og forstår flere
> >sprog og det forvire mig ikke, fordi jeg ved hvad jeg har som ståsted og
fra
> >det punkt kan jeg se om det går op eller ned, fremad eller tilbage.
>
> Jeg kan meddele, at de fleste personer kan præstere det samme, ligeledes
uden
> forvirring, og det uanset om de er (skrå)sikre på deres ståsted eller ej.
>
> >For dig kan det være åndeligt armod og for mig er det en Guds velsignelse
en
> >kraft til frelse. Kan en Fundamentalist ikke håntere verdens
mangfoldigheder
> >og sotere frygt, rædsel og skræk fra, er han ikke Fundamentalist.
>
> Du misforstår tydeligvis, hvad jeg skriver. Pointen er, at
fundamentalisten
> netop er fundamentalist fordi han ikke kan overskue verdens nuancer.
Derfor
> lægger han disse ekstreme bånd på sig selv - tvinger sig selv til at se
verden
> i sort-hvid, at opdele alt i godt og ondt. Dit svar er et eksempel på
dette.
Du ser det som han lægger ekstreme bånd på sig selv, Jeg ser en Genfødt
fundamentalisten aflæger disse ekstreme bånd på sig selv og søger frihed fra
trældom. Skal vi tage en diskution om disse trældekår i sprit, hor, lutomani
og-- eller skal vi udsætte det til en anden gang?
>
> >I sand kristendom er det lettere at gøre Guds vilje end det er at følge
> >verdens trængsler,
>
> Kan det siges klarere? Guds vilje eller verdens trængsler. Sort eller
hvidt.
> For fundamentalisten gives der ingen mellemting.
Sådan forstår jeg det kun, når det set fra de synspunkter den kommer fra
Guds modstander.
1 Pet 2v13 For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig
ordning, hvad enten det er kongen som magthaver v14 eller statholdere, som
sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. v15
For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på
tåbelige og uforstandige mennesker; v16 I er jo frie, ikke til at bruge
friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle. v17 Ær alle, elsk
brødrene, frygt Gud og ær kongen!
Men igen, skal vi have en diskution om verdens trængsler og trældom, for de
er et led i din "sorte eller hvide" synspunkt. Fordi en funtamentalist ikke
vil bedrive utugt, spille, druk, støtter socialdemokratiet(s), krig, vold,
mord, røveri mm. er han kun trældbundet til friheden.
> >Nu er det igen ikke dig der taler, men Nietzsche. Og han havde store
> >problemer med at finde den rigtige forståelse af Gud!
>
> Uha... det var da frygteligt.
eller kunne han være udvalgt til at forføre??
>
> Hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "The good Christian should beware of mathematicians, and all those who
> make empty prophecies. The danger already exists that the
> mathematicians have made a covenant with the devil to darken the spirit
> and to confine man in the bonds of Hell.« - St. Augustin
Det kan man sige!
| |
|
|