Hej alle
Måske dette var en idé, hvis ikke sommerferien er planlagt endnu. Sidste
frist for ansøgning er 1. juni og du kan læse mere på
www.3world.dk
Om Danidas Verdensbilled-legat
Legatet uddeles for første gang i 2002, og gives til 10 hold à to
studerende. De ti hold vil få hver et DV-kamera stillet til rådighed samt et
legat på 50.000 kroner, der skal dække alle rejse- og
produktionsomkostninger - altså også lokal transport, tolk etc.
Temaet er "Megabyer i den tredje verden", og I skal vælge at beskrive et
aspekt af livet i udviklingslandendes store byer. Det kan være de rige eller
de fattige, de unge eller de gamle, det kan være menneskerettigheder eller
miljø, arbejdsliv, transport, kønsroller eller noget helt andet. Der er ikke
grænser for emnerne, men vi lægger vægt på, at I kan fortælle en fængslende
historie på højst 12 minutter.
Minifilmen skal have en original vinkel, der giver ny viden og en anderledes
opfattelse af den tredje verden - langt væk fra de stereotyper vi alt for
ofte konfronteres med. Filmen skal kunne appellere til et bredt publikum, og
vi arbejder på, at de kan blive vist på TV, hvis kvaliteten er til det.
Tidshorisont:
Ansøgningsfrist: 1. juni 2002.
En jury vil udpege de 10 vinderhold, der får besked fredag den 14. juni.
22.-23. juni: DV-kamera-workshop for samtlige deltagere
Juli/august: Optagelser i 3. verden.
September: Redigering.
Medio september: afslutningskursus Filmhøjskolen Ebeltoft
Aflevering: 1. oktober 2002.
Ultimo oktober/primo november: Fælles visning af samtlige 10 film - og
kåring af vinderen, der præmieres med 25.000 kroner.
Danida erhverver sig alle rettigheder til de indsendte ideer og færdige
minifilm.
Af hensyn til rettigheder må der ikke bruges musik i filmene, med mindre den
er en del af cleansound på stedet.
For mere info, tjeck
www.3world.dk