---

Hej,

Vi har en flink og sød knægt på godt 2½ år, der fungerer godt sammen
med andre børn. Han bliver passet hjemme men går i legestue 3
formiddage om ugen med 12-15 andre børn.

Vi er begyndt at se tegn på, at han ikke er så god til at sige fra,
når andre børn "kommer for tæt på", f.eks. slår, kaster med sand
ell. lign. Hvis man opdager det, og fortæller ham at han skal sige
"LAD VÆRE" til angriberen, kan han blive ked af det, græde, og sige
at det vil han ikke. Han er ellers relativt stor og stærk og
veltalende, så problemet bør ikke være af praktisk art.

Er der nogen der har erfaringer på dette område, som ville kunne
bruges til at hjælpe vores dreng til at blive lidt mere sikker på
sig selv?

venlig hilsen
Anders

---

"Anders Jørgensen" <anj@iocon.dk> wrote in message
news:3CE201EB.5050602@iocon.dk...
> Hej,

>Vi er begyndt at se tegn på, at han ikke er så god til at sige fra,
>når andre børn "kommer for tæt på", f.eks. slår, kaster med sand
>ell. lign. Hvis man opdager det, og fortæller ham at han skal sige
>"LAD VÆRE" til angriberen, kan han blive ked af det, græde, og sige
>at det vil han ikke. Han er ellers relativt stor og stærk og
>veltalende, så problemet bør ikke være af praktisk art.

>Er der nogen der har erfaringer på dette område, som ville kunne
>bruges til at hjælpe vores dreng til at blive lidt mere sikker på
>sig selv?

på mig lyder det lidt som om han er helt klar over hvad han bestemt ikke
ønsker at gøre...
som jeg ser det bør i ikke opfordre ham til at sige fra, men måske opfordre
ham til at gå væk i stedet.....

nogle børn trives ikke med at sige fra, men vil hellere blot være sig
selv...... sådan var min søn da han var lille... og det er han foriøvrigt
stadig....
det har dog aldrig været et problem for ham, idet han altid har formået at
få gode venner....
nu er han 8 år og en populær dreng både blandt drenge og piger..... han er
ikke voldsom, men kan godt finde ud af at lege med alle typer ( selvom
pigelegene ikke er sjove i ret lang tid af gangen) han er på besøg hos
kammerarter gerne 2-3 gange om ugen og i weekenderne leger han enten med en
nabopige eller min kærestes datter.....

da min søn var mindre og andre drillede ham opfordrede jeg ham ganske enkelt
til at gå væk fra dem der driller.... da han blev lidt ældre opfordrede jeg
ham til at ignorere dem og fortælle dem at han ikke ville lege med dem....
hvis de stadig drillede gik han helt af sig selv.....
nu er han så selvstændig at hvis andre driller beder han dem lade være.....
hvis de bliver ved kontakter han en voksen......

og helt ærligt føler jeg det er en langt mere konstruktiv måde at behandle
andre børn på, end at blive vred og sige fra.......
--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

Sabina Hertzum wrote:

> "Anders Jørgensen" <anj@iocon.dk> wrote in message
> news:3CE201EB.5050602@iocon.dk...

>

>>Er der nogen der har erfaringer på dette område, som ville kunne
>>bruges til at hjælpe vores dreng til at blive lidt mere sikker på
>>sig selv?
>>
>
> på mig lyder det lidt som om han er helt klar over hvad han bestemt ikke
> ønsker at gøre...
> som jeg ser det bør i ikke opfordre ham til at sige fra, men måske opfordre
> ham til at gå væk i stedet.....


Det havde vi egentlig ikke tænkt over ... så tak for rådet, det vil vi
prøve.

> og helt ærligt føler jeg det er en langt mere konstruktiv måde at behandle
> andre børn på, end at blive vred og sige fra.......


Her er jeg dog ikke ubetinget enig, og ser derfor heller ikke rådet som
en endegyldig løsning. Det er vigtigt at kunne sige fra når man bliver
uretfærdigt behandlet, både for børn og voksne. Børn skal lære at løse
konflikter, ikke kun at tage afstand fra dem. Men knægtens alder taget i
betragtning tør jeg godt binde an med den anden løsning i et stykke tid

venlig hilsen
Anders

---

"Anders Jørgensen" <anders@SPAM.NOTHANKS.jorgensen.com> wrote in message
news:3CE35636.40606@SPAM.NOTHANKS.jorgensen.com...
Sabina Hertzum wrote:

>> på mig lyder det lidt som om han er helt klar over hvad han bestemt ikke
>> ønsker at gøre...
>> som jeg ser det bør i ikke opfordre ham til at sige fra, men måske
opfordre
>> ham til at gå væk i stedet.....

>Det havde vi egentlig ikke tænkt over ... så tak for rådet, det vil vi
>prøve.

your welcome

>> og helt ærligt føler jeg det er en langt mere konstruktiv måde at
behandle
>> andre børn på, end at blive vred og sige fra.......

>Her er jeg dog ikke ubetinget enig, og ser derfor heller ikke rådet som
>en endegyldig løsning. Det er vigtigt at kunne sige fra når man bliver
>uretfærdigt behandlet, både for børn og voksne. Børn skal lære at løse
>konflikter, ikke kun at tage afstand fra dem. Men knægtens alder taget i
>betragtning tør jeg godt binde an med den anden løsning i et stykke tid

det skulle såmænd heller ikke betragtes som en endegyldig løsning....
og du har ret i at børn skal lære at håndtere konflikter... men hvis jeres
søn har det så dårligt med at blive opfordret til at udfordre de andre børn
( hvilket egentlig er hvad i beder ham om, hvis i tænker over det) at han
begynder at græde, så tyder et eller andet jo på at det ikke ligger i hans
personlighed.....

ved at forlade stedet siger man også fra... man signalerer at det ikke er ok
og at han ikke gider blandes ind i det....
med tiden skal han nok lære at sige stop... men han skal jo først lære at
sige fra på en måde der ikke crasher med hans personlighed.....
når han bliver ældre og bedre kan formulere hans behov og ønsker skal det
nok komme helt af sig selv.....
se blot på min egen søn..... det skal iøvrigt siges at de eksembler jeg
beskrev tidligere kun er tilfældet i ekstreme tilfælde hvor dem der driller
vitterligt har kørt den helt ud på et plan hvor ungerne ikke længere selv
kan håndtere det.....

der skal jo også tages i betragtning at den konflikthåndtering han lærer nu
er den der følger ham op igennem tiden... hvis han tidligt lærer at
konflikter skal ordnes med råb og ubehageligheder så vil det jo følge
ham..... hvis han derimod lærer at de der skaber den type konflikter ikke er
sjove at være sammen med, så vil det også følge ham og han vil have nemmere
ved at skabe gode og varige venskaber....

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

Sabina Hertzum wrote:
> "Anders Jørgensen" <anders@SPAM.NOTHANKS.jorgensen.com> wrote in message
> news:3CE35636.40606@SPAM.NOTHANKS.jorgensen.com...
> Sabina Hertzum wrote:


> ved at forlade stedet siger man også fra... man signalerer at det ikke er ok
> og at han ikke gider blandes ind i det....

God pointe #1 !

> med tiden skal han nok lære at sige stop... men han skal jo først lære at
> sige fra på en måde der ikke crasher med hans personlighed.....
> når han bliver ældre og bedre kan formulere hans behov og ønsker skal det
> nok komme helt af sig selv.....

Det tror jeg også!

> der skal jo også tages i betragtning at den konflikthåndtering han lærer nu
> er den der følger ham op igennem tiden... hvis han tidligt lærer at
> konflikter skal ordnes med råb og ubehageligheder så vil det jo følge
> ham..... hvis han derimod lærer at de der skaber den type konflikter ikke er
> sjove at være sammen med, så vil det også følge ham og han vil have nemmere

> ved at skabe gode og varige venskaber....

God pointe #2 !

Tak igen og venlig hilsen
Anders

---

Anders Jørgensen <anj@iocon.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3CE201EB.5050602@iocon.dk...

Er der nogen der har erfaringer på dette område, som ville kunne
bruges til at hjælpe vores dreng til at blive lidt mere sikker på
sig selv?

venlig hilsen
Anders

Hej Anders
Jeg må erklære mig enig med Sabina.
Jeg lærer også mine børn at gå væk fra dem, der driller og lege med nogle
andre.
Indimellem driller børn for at få opmærksomhed og hvis de opdager, at det
eneste de får ud af det, er at der ikke er nogen, der gider lege med dem,
kan det jo være de holder op.
Jeg har aldrig været ude for, at de der har drillet mine, er holdt op, når
de er blevet bedt om det af mine børn, derimod er drilleriet udviklet sig
til konflikt i de situationer og som regel endt med 2 hylende unger. Det er
det ikke værd.
Min ældste på 5½ kan godt lade sig provokere i børnehaven og kan godt finde
på at slå, når han bliver tirret tilstrækkelig længe (sådan fortæller
pædagogerne mig det) og det prøver jeg virkelig på at lære ham, at han ikke
skal, men det er åbenbart ikke helt nemt.
Heldigvis er jeg ikke bekendt med at han nogensinde har søgt negativ
opmærksomhed fra nogen børn.
MVH Rikke

---

vagn torup wrote:

> Indimellem driller børn for at få opmærksomhed og hvis de opdager, at det
> eneste de får ud af det, er at der ikke er nogen, der gider lege med dem,
> kan det jo være de holder op.

Der begynder at tegne sig et billede af, at det ikke er så slemt at
vende sig bort fra en konflikt, som jeg umiddelbart syntes.

Tak for de gode argumenter, nu skal vi bare have dem "implementeret"

mvh Anders