---

Hvis en virksomhed har udgifter, som er afholdt i reklameøjemed, men strider
mod lov/bekendtgørelse, vil der så stadig være mulighed for skattemæssigt
fradrag?

---

Rasmus wrote:
>
> Hvis en virksomhed har udgifter, som er afholdt i reklameøjemed, men strider
> mod lov/bekendtgørelse, vil der så stadig være mulighed for skattemæssigt
> fradrag?

Det kan ikke direkte besvares udfra spørgsmålet.

Men skatteregler skal tolkes udfra skatteret og ikke
anden lovgivning.
Ex.vis har sommerhuse skattemæssigt været behandlet
som 100% erhverv, selvom det ikke er lovligt efter
anden lovgivning.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Rasmus <stoffert@image.dk> skrev:

> Hvis en virksomhed har udgifter, som er afholdt i reklameøjemed, men
> strider mod lov/bekendtgørelse, vil der så stadig være mulighed for
> skattemæssigt fradrag?

Hvis udgiften ikke kan afholdes lovligt - altså i direkte modstrid med en
lov - er det vel tvivlsomt om udgiften så releterer sig til driften og som
følge deraf måske ikke er fradragsberettiget.

(Den skatteretlige kvalifikation af et spørgsmål tager udgangspunkt i den
civilretlige kvalifikation)

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> (Den skatteretlige kvalifikation af et spørgsmål tager udgangspunkt i den
> civilretlige kvalifikation)

Det er en forkert antagelse, den skattemæssige realitet vurderes udfra
skatteretlig lovgivning, og at der derudover er andre sanktioner er
grundlæggende skatteretten uvedkommende.

Konkret eksempel, der købes et landbrug 31.12.01.
Efterfølgende kan overdragelsen ikke godkendes, da selskaber ikke
kan erhverve ideelle anparter. Så handlen skal tilbageføres, men
skatteteknisk er der sket et salg 31.12.01 og en tilbageskødning
d. 13.5.02, da overdragelsen endeligt blev afslået.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen <egc@post1.tele.dk> skrev:

[kli]

> Det er en forkert antagelse

Nix.

>, den skattemæssige realitet vurderes udfra
> skatteretlig lovgivning, og at der derudover er andre sanktioner er
> grundlæggende skatteretten uvedkommende.

Jeg kan henvise til Skatteretten 1. Kan du henvise til noget andet end et
mærkeligt eksempel?

> Konkret eksempel, der købes et landbrug 31.12.01.
> Efterfølgende kan overdragelsen ikke godkendes, da selskaber ikke
> kan erhverve ideelle anparter. Så handlen skal tilbageføres, men
> skatteteknisk er der sket et salg 31.12.01 og en tilbageskødning
> d. 13.5.02, da overdragelsen endeligt blev afslået.

Har intet med sagen at gøre. Hovedreglen er helt klar.

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:abrtrf$vl8$1@tux.netsite.dk...
> Erik G. Christensen <egc@post1.tele.dk> skrev:
>
> > Det er en forkert antagelse
>
> Nix.
>

Et lidt unuanceret synspunkt som jeg ikke er ubetinget enig i.
Udgangspunktet er klart at den skattemæssige kvalifikation er lig den
civilretlige men dette udgangspunkt bliver fraveget i en række tilfælde så
ligefrem at kalde det for en hovedregel er måske så meget igen. Teorien og
praksisangående arm length princippet demonsterer jo med al ønskelig
tydelighed at man ikke indenfor skatteretten føler sig voldsomt bundet af
civilretlige aftaler.

> Jeg kan henvise til Skatteretten 1. Kan du henvise til noget andet end et
> mærkeligt eksempel?

Er det hele bogen du henviser til ?! Eller er der dele der er særlig
relevante ?
En lidt utraditionel henvisningsteknik....

Til understøtning af synspunktet med en selvstændig skatteretlig
kvalifikation kan eksempevis henvises til departementets kommentar til Tfs
1998.430 offentliggjort i Tfs 2001.974 hvori de bl.a. skriver " .... at
skatteyderne har anerkendt, at de ikke har været ejere i skattemæssig
henseende af containerne...",
i en sag hvor der ikke var strid om aftalernes civilretlige gyldighed og
antages det at der er sammenfald i kvalifikationerne giver departementets
kommentar jo ingen mening. Hvilket iøvrigt også kan siges om skatteforbehold
og tildels om bindende forhåndsbeskeder.

Mht det oprindelige spørgsmål skal det nævnes at udgangspunktet for fradrag
af driftsomkostninger skal findes i statsskattelovens § 6 stk 1. a, dvs
udgiften skal være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde
indkomsten hvilket reklamer må antages at gøre, uanset om denne er i strid
med anden lovgivning eller ej. Udgangspunket vil derfor formentlig være at
der vil kunne opnåes fradrag for udgiften sålænge den kan siges at være
erhvervsmæssig, men er overtrædelsen af en sådan karakter at dette ikke kan
siges at være tilfældet er der naturligvis ikke fradrag. Og det er så her
den konkrete vurdering kommer ind i billedet.

Håber overstående giver mening for andre end mig!

NightRider

---

NightRider <NightRider@whatthefuck.com> skrev:

[klip]

> Et lidt unuanceret synspunkt som jeg ikke er ubetinget enig i.
> Udgangspunktet er klart at den skattemæssige kvalifikation er lig den
> civilretlige men dette udgangspunkt bliver fraveget i en række tilfælde så
> ligefrem at kalde det for en hovedregel er måske så meget igen.

Godt - så er vi enige.

I en endnu utrykt Højesteretsdom fra 31. januar d.a. (Østre Landsrets dom af
14. april er gengivet i Skat 2000, nr. 334) ”Lindenborg Kro”


kommer hovedreglen til anvendelse - der var tale om et stille indskud:

For landsretten påstod skattemyndighederne faderen pligtig at anerkende, at
han måtte anses som deltager i et kommanditselskab som kommanditist, og fik
medhold heri. En enig Højesteret stadfæstede dommen, men med en ændret
begrundelse. Højesteret lagde til grund, at faderens hæftelse var begrænset
til dennes indskud, og fortsætter: >>[D]e nævnte skatteretlige regler for
kommanditister må anses for begrundet i den begrænsede hæftelse. Selv om det
lægges til grund, at [faderen] ikke hæftede udadtil, men alene var ”stille
deltager”, må han derfor i relation til de nævnte regler betragtes som
kommanditist.<< Retten stiller altså den stille deltager/den indre deltager
som kommanditist i forhold til de nævnte skatteretlige regler. Hertil skal
bemærkes, at nok er der tale om en skatteretlig dom og ikke en egentlig
selskabsretlig, men skatteretten tager udgangspunkt i den selskabsretlige
eller civilretlige kvalifikation af fakta.





> Teorien og
> praksisangående arm length princippet demonsterer jo med al ønskelig
> tydelighed at man ikke indenfor skatteretten føler sig voldsomt bundet af
> civilretlige aftaler.

Det er vi enige om.

>> Jeg kan henvise til Skatteretten 1. Kan du henvise til noget andet end et
>> mærkeligt eksempel?
>
> Er det hele bogen du henviser til ?! Eller er der dele der er særlig
> relevante ?

Noe Munck i Selskabers kapital, p. 117 og Skatteretten 1, p. 62 og p. 103ff.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Hvis en virksomhed har udgifter, som er afholdt i reklameøjemed, men strider
> mod lov/bekendtgørelse, vil der så stadig være mulighed for skattemæssigt
> fradrag?

Det kommer an på en overordentlig konkret vurdering.

Såvidt jeg forstår, har det fx. tidligere været muligt at foretage
fradrag for bestikkelse, som er ydet i lande, hvor det er anerkendt,
at bestikkelse er nødvendig for at en virksomhed kan fungere.

Hvorvidt det stadig er muligt, ved jeg ikke, men såfremt det er
tilfældet, er det vel et delvist svar på dit spørgsmål.

Jeg vil dog ikke umiddelbart tro, at man ville kunne fratrække
udgifter til ulovligheder begået i Danmark, da skattevæsenet næppe vil
anerkende, at der er tale om forretningsmæssige udgifter.

Men jeg kender ikke til nogen domspraksis på området, pudsigt nok

padre

---

padre <spirito_santo@yahoo.com> skrev:

[klip]

> Det kommer an på en overordentlig konkret vurdering.

Hmmm - den har jeg ikke hørt før.... en særlig sjællandske variant?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev

> > Det kommer an på en overordentlig konkret vurdering.
>
> Hmmm - den har jeg ikke hørt før.... en særlig sjællandske variant?

Jep, det er en fætter til en " uvildig undersøgelse".

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:
>
> Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev
>
> > > Det kommer an på en overordentlig konkret vurdering.
> >
> > Hmmm - den har jeg ikke hørt før.... en særlig sjællandske variant?
>
> Jep, det er en fætter til en " uvildig undersøgelse".

Og der skulle vel ikke være nogle praktiske eksempler, i kan
berige os med ?
Specielt i relation til spørgeren ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Jo da
Det er en del af en opgave, som jeg er i gang med at løse. Jeg synes, at
have en god ide om hvordan den skal løses.

Spørgsmålet lyder således:
Der ønskes en begrundet stillingtagen til om Medicinalvirksomheden
skattemæssigt kan fradrage de udgifter, selskabet i reklameøjemed, men i
strid med bekendgørelse nr. 793 af 10. september 2001 of reklame for
lægemidler, har afholdt naturalydelser til medicinalpersoner.

Jeg vil nok argumentere for, at der er tale om en reklamegave. Derefter vil
jeg nok afvise fradragsretten, som følge af at det ikke er en sædvanlig
omkostning for driften (at bryde loven) og at den derfor ikke kan henføres
under SL § 6, stk.1, litra a.
Nogen der har nogle andre super fede ideer til hvordan man ellers kan løse
den!

Er det ikke urealistisk at snakke returkommision?

Mange hilsner
Rasmus

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> wrote in message
news:3CE1772A.91568D36@post1.tele.dk...
> alexbo wrote:
> >
> > Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev
> >
> > > > Det kommer an på en overordentlig konkret vurdering.
> > >
> > > Hmmm - den har jeg ikke hørt før.... en særlig sjællandske variant?
> >
> > Jep, det er en fætter til en " uvildig undersøgelse".
>
> Og der skulle vel ikke være nogle praktiske eksempler, i kan
> berige os med ?
> Specielt i relation til spørgeren ?
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.