Undskyld det meget sene indlæg, véd godt at tråden er lidt gammel ....
Mrs Krabappel <sandra@nospam.dk> wrote:
> Ligesom lasagne ikke spises med "salat og flutes"
(
Nej. Som 'mellemret' (pastaen mellem antipasta og hovedretten) skal den
da ikke suppleres på nogen måde, men mon ikke man mange steder på de
italienske restauranter i Danmark oplever at kunderne gerne vil spise en
(god) Lasagne som eneste ret? Så er det nu godt med lidt hjemmebagt,
italiensk brød til. Men flutes? NUL, salat: lige så meget NUL.
> Jeg synes generelt at putte mælkeprodukter i alt muligt 1) - inkl.
> tomatsupper 2) - er en stor synd, lige som ost på fisk, som Karolines
> bøgerne har gjort til en livsstil. Arla skal jo omsætte 3)...
Undskyld fusket med 1) - 3): ad 1) helt enig. Det er ren spekualtion, at
fødevareproducenterne hælder alle de mælkeproteiner i madvarer som
fyldstof. For det er jo det de reelt gør, fordi 'bjergene' at
mælkeprodukter i bl.a. EU er så kæmpemæssige og derfor er fyldstoffet
billigt. Mælkeprodukter skal kun i maden, hvor det giver en smagsmæssig
mening ! Har I tidligere her i gruppen haft en debat om dette, så drop
mig lige en lille henvisning .... inden jeg hidser mig alt for meget op,
ik'?
2) enig: ingen ost i tomatsuppe. Den skal da smage af tomat!? Men jeg
kan slet ikek forestille mig en (fransk) løgsuppe uden en gratinering
med ost ...
3) Arla, Karoline-bøgerne (og alle de andre producentbaserede kogebøger)
kan rende mig .... men OK, de er der jo og kan være meget gode i en
hurtig håndevending. For andre mennesker. Men jeg er gift med en
mælkeallergiker, så vores madlavning er _ikke_ baseret på
mælkeprodukter. Men det går sørme fint nok alligevel. Der findes masser
af muligheder ... som erstatning for mælkeprodukterne. Nogle af dem er
langt bedre. Men når jeg en gang om året (jo, én gang om året) får en
uimodståelig trang til f.eks. Champignons á la créme (eller andre svampe
i fløde), så køber jeg da bare den mindste brik .... men min
ostelidenskab bliver ikke plejet i hjemmet (på restaurant: jo), for den
er lidt dyr, da jeg kan kun købe ganske små stykker i specialbutikkerne.
Det er løst ved, at jeg - for mig selv - erklærer en kort periode for:
oste ugen/ oste ugerne. Og når vi så skal have gæster, bliver der købt
ost ind. Det er sandelig da allergikeren i familen der sætter
'ostemenuen' Restegildet er så min storhedstid ....
Undskyld, at indlægget blev lidt langt ...
--
Med venlig hilsen,
Mich. Ottosen