/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
FAQ/OSS nye forslag
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 10-05-02 20:26

Efter lige at have tjekket denne gruppes OSS (som faktisk er udemærket) er
der lige et par forslag.

Ad pkt. 5
Efter den lange diskussion i tråden "taget af politiet på knallert!!!", var
det så ikke en ide at samle lidt op på det med fuldbyrdelsesmomentet ved
spiritus-/promillekørsel. Jeg skrev selv et indlæg, som jeg selvfølgelig
syntes var godt, og nu har jeg så rettet den fejl der var. Det er som
følger:

---

Færdselsloven § 53 indeholder bestemmelserne om spiritus- og promillekørsel.
§ 53 stk. 1 bestemmer at "den, som fører eller forsøger at føre" straffes
for spirituskørsel. Forsøgshandlingen er altså selvstændig kriminaliseret,
og straffeloven § 21 kommer derfor ikke i betragtning.

Det samme gælder for så vidt angår promillekørsel (promille mellem 0,5 og
1,2). Her er reglerne i § 53 stk. 3.

Hvad angår det subjektive krav (forsæt eller uagtsomhed), så er straffeloven
§ 19 blevet nævnt. § 19 stk. 1 som der først er henvist til gælder
imidlertid ikke for færdselsloven, jf. ordene: "ved de i denne lov
[straffeloven] omhandlede lovovertrædelser". Indenfor færdselslovens område
kræves alene uagtsomhed jf § 19 stk. 2 (medmindre andet har særlig hjemmel).

Selvom det umiddelbart ikke giver nogen mening at tale om forsøg på
uagtsomhed er det på en måde tilfældet her. For at belyse dette yderligere,
vil jeg citere Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet I, Ansvaret s. 162f:

"Man kan med betydelig ret hævde at forsætskravet ligger i selv begrebet
forsøg. Man "forsøger" på at opnå noget. Dermed være ikke sagt, at der ikke
kan tænkes forsøg ved uagtsomhedsdelikter. Men selv forsøgshandlingen må
være båret af et forsæt til noget. F.eks. Kriminaliserer færdselslovens §
53, stk. 1, den, der uagtsomt kører spirituskørsel, d.v.s. kører med en
alkoholpromille på over 1,2. Når man her kriminaliserer uagtsomhed, er det
ikke, fordi det er svært at bevise, at selve kørslen er forsætlig, men fordi
det ofte vil være umuligt at modbevise spiritusbilistens påstand om, at han
godt vidste, at han havde drukket, men han troede, at promille var under
1,2. Derfor er spirituskørsel i loven gjort til et uagtsomhedsdelikt.
Samtidig bestemmer færdselslovens § 53, stk. 1, at det er strafbart både at
føre og at forsøge at føre. I disse tilfælde straffes altså forsøg ved
uagtsomhedsdelikter, men den almindelige forsøgsregel i straffelovens § 21
vedrører alene forsætlige forhold, jf. "Handlinger, der sigter til..." "

---

Ad pkt. 7.1
Spørgsmålet "Hvordan starter jeg en forening" er temmelig godt besvaret på
www.familieadvokaten.dk i et emne der hedder Foreningsjura. Man kunne jo
lavet et link (til hovedsiden, da de bruger frames).

---

Ad pkt. 7 generelt

Det ser ud til at problemet med uopfordrede henvendelser i form af blade, er
blevet populært blandt forlagene igen (ses i dk.forbruger). Kunne
man/vi/jeg/en der har tid ikke lave en kort redegørelse for indholdet af
forbrugeraftalelovens § 4 og markedsføringslovens § 1.

---

Dette var mine forslag. Kom gerne med kommentarer og udvidelser


/kristian


 
 
N/A (10-05-2002)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 10-05-02 20:58



Kristian Storgaard (10-05-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 10-05-02 20:58

On 10.05.2002 21:41, in article abh7j4$v2i$1@tux.netsite.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> God ide. Kan man ikke lave et direkte link?

Jo ( http://www.familieadvokaten.dk/Emner/950.html ), men så forsvinder
deres topbar så man ikke rigtig kan se, hvor man er henne.

> God ide - spring du bare ud i det.

Pointen var jo, at jeg ikke lige havde tid (måske gør jeg det ved
lejlighed...)

>
> Det ser godt, Kristian. Nu må vi se, hvad redaktøren siger

Tak!

/kristian


jacob nielsen (10-05-2002)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 10-05-02 21:40

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> wrote in
message news:B901EB5C.2A14%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> Efter lige at have tjekket denne gruppes OSS (som faktisk er udemærket) er
> der lige et par forslag.

For noget tid siden var der en (tror det var Rasmus Mandøe) der postede et
udmærket forslag om en tilføjelse til FAQ'en om ordene 'garanti' og
'reklamationsret'. Man skal ikke have fulgt denne NG ret længe for at vide,
at de to ord ofte giver anledning til misforståelser, så nu hvor den nye
købelov er vedtaget var det måske værd at forslaget overveje igen?

mvh.
Jacob





Reino Andersen (11-05-2002)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 11-05-02 10:43

"Kristian Storgaard" skrev:

> Hvad angår det subjektive krav (forsæt eller uagtsomhed), så er
> straffeloven § 19 blevet nævnt. § 19 stk. 1 som der først er henvist til
gælder
> imidlertid ikke for færdselsloven, jf. ordene: "ved de i denne lov
> [straffeloven] omhandlede lovovertrædelser". Indenfor færdselslovens
> område kræves alene uagtsomhed jf § 19 stk. 2 (medmindre andet har særlig
> hjemmel).

Der er ikke noget der hedder §19, stk. 2 i straffeloven.

--
Reino





Kristian Storgaard (11-05-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 11-05-02 14:34

On 11.05.2002 11:43, in article _G5D8.35$E81.1384@news.get2net.dk, "Reino
Andersen" <reino@get2net.dk> wrote:


>
> Der er ikke noget der hedder §19, stk. 2 i straffeloven.
>

Det er fuldstændig korrekt. I min iver har jeg skrevet forkert. De rigtige
henvisninger er selvfølgelig hhv. § 19, 1. pkt. og § 19, 2. pkt.

Godt set !

/kristian


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408912
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste