Gad vide om denne probelmatik hører til her i gruppen: Helge Sander kan
ikke give tilladelse til at Novo Nordisk anvender menneskeæg fra
udlandet. Her fortælles hvorfor ikke:
Den 20. oktober 2000 svarede Sundhedsministeriet på følgende 3
spørgsmål, der skyldes Dansk Kvindesamfund: 1) Er kerneløse menneskeæg
stadigvæk menneskeæg? 2) Bør anvendelse af kerneløse menneskeæg omfattes
af en indberetningspligt? 3) Også hvis de stammer fra anonyme
æggestokpræparater? (Fx importeret fra den tredje verdens kvinder og
piger).
Svarene er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen
og Forskningsministeriet(citat):
”Ad 1: Et kerneløst menneskeæg er et menneskeæg, hvis arvemasse er
fjernet. Som sådan er det omfattet af lovgivningens regler for æg. Man
kan ikke ved at fjerne kernen fra et æg unddrage ægget lovgivningens
regler.
Ad 2: På det tidspunkt, hvor et æg udtages fra en kvinde, og fra hvilket
ægget evt. kan doneres til en anden kvinde, eller til forskningsformål,
vil ægget ikke være kerneløst. Med lov om kunstig befrugtning m.v. § 2
ville fjernelse af et ægs kerne og efterfølgende anvendelse ved
behandling af ufrivillig barnløshed - hvilket ville forudsætte
indsættelse af nyt genetisk materiale til erstatning for det fjernede,
som det f.eks. skete ved kloning af det skotske får Dolly - være
forbudt, idet en sådan anvendelse ville indebære en genetisk ændring
(jf. lovens § 2). Forskning uden befrugtningsformål, som omfattede
udtagning af ægs kerner eller modifikation af kerneløse æg ville være
omfattet af bl.a. lov om et videnskabsetisk komitésystem m.v. - dvs. der
ville være anmeldelsespligt, og krav om komitésystemets godkendelse som
en forudsætning for forsøget. Lovgivningens begrænsninger vedrørende
forsøg med menneskeæg, herunder jf. lov om kunstig befrugtning § 27,
ville finde anvendelse, idet et kerneløst æg repræsenterer en
modifikation af et kerneholdigt æg. Der er på ovenstående baggrund ikke
behov for nogen særskilt indberetningspligt for kerneløse æg.
Ad 3: Forskning som anvender æggestokvæv er - som al biomedicinsk
forskning, hvor der anvendes væv, celler eller cellebestanddele fra
mennesker uanset om de er døde eller levende - undergivet reglerne i
komitéloven, og forudsætter komitésystemets godkendelse efter
anmeldelse. Det informerede samtykke er en forudsætning herfor. Der er
på den baggrund ikke behov for nogen særskilt indberetningspligt i
forbindelse med anvendelse af kerneløse æg fra anonyme
æggestokpræparater. Angående det i spørgsmålet nævnte eksempel med
import af kerneløse æg fra tredje verdens kvinder og piger måtte en
sådan praksis realistisk forudsættes at indebære en kommerciel
transaktion, og ville som sådan være forbudt efter loven (§ 12).
Sammenfattende er det Sundhedsministeriets vurdering, at det efter lov
om kunstig befrugtning m.v. er udelukket, at kerneløse menneskeæg kan
anvendes ved barnløshedsbehandling. Forskningsmæssig anvendelse uden
befrugtningsformål kan kun ske efter anmeldelse og godkendelse i det
videnskabsetiske komitésystem og inden for lovgivningens rammer for
forsøg med menneskeæg, og ville ikke kunne omfatte opsætning hos
mennesker. Der er på den baggrund ikke behov for særskilte yderligere
bestemmelser vedrørende kerneløse æg.” (citat slut).
I skrivende stund kan der altså ikke herske tvivl om, at lovgivningen i
Danmark beskytter kerneløse menneskeæg på linje med henholdsvis
u-befrugtede og befrugtede æg. Og Novo Nordisk kan ikke i Danmark udføre
den forskning, der har været omtalt i radioavisen i dag.
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen
|