Jonathan Stein <jstein@image.dk> skrev:
> Hvordan opgøres tabt arbejdsfortjeneste for en selvstændig?
>
> I den ene yderlighed har jeg en timepris, jeg normalt fakturerer, men
> der er jo en del spildtid, som jeg sædvanligvis ikke kan fakturere.
>
Du skal have det,der svarer til din normale indtægt.
Praksis er som angivet i følgende citat fra Karnovs lovsamling til
Erstatningsansvarslovens § 2:
>>Der ydes fuld erstatning for hele den indtægt, skadelidte kan dokumentere,
at han ville have haft i uarbejdsdygtighedsperioden. Erstatningen udmåles
efter indtægten før skat og er selv indkomstskattepligtig, jf dog note ad §
1, stk 3, vedr husmødre. Der fradrages ikke for arbejdsmarkedsbidrag, selv
om der ikke betales sådant bidrag af erstatningen, jf U 1998 553 H.<<
Og:
>>Til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, kan
erstatning ydes for udgifter til ansættelse af nødvendig ekstra medhjælp, jf
f eks FED 1995 481 (citeret ovenfor; hensyn blev også taget til selskabets
betydelige udgifter til vikar i fraværsperioden), U 1974 636 og U 1969 982.
Hvis indtjeningen i virksomheden afhænger af indehaverens personlige
arbejdsindsats, kan erstatningen fastsættes efter den normale indtjening og
varigheden af uarbejdsdygtighed, jf FED 1998 631 V (hensyn til
driftsresultat i det seneste år før uheldet; ikke fradrag for skattemæssige,
men kun for driftsmæssige afskrivninger), U 1997 552 H (om en taxavognmand,
der i det meste af perioden kun havde været sygemeldt på halv tid; efter
regnskabsoplysningerne var der muligvis en vis indtægtsnedgang på grund af
skaden, men den fandtes ikke at overstige de 25.000 kr, som
Erstatningsnævnet for Voldsofre havde tilkendt), FED 1995 1217 (udover
vikarudgifter tilkendtes erstatning svarende til den normale indtjening fra
virksomheden), FED 1994 925 (caféejer; virksomheden kørte generelt med
underskud og skulle alligevel lukke nogle måneder senere, men det fandtes
godtgjort, at den ville have givet et vist overskud i den periode, hvor
ejeren var sygemeldt som følge af ulykken), U 1980 619/2 (læge), ASS 1968 B
7 (advokat) og U 1961 605/2 (vognmand). I større virksomheder kan det, uden
en bestemt vikarudgift, være vanskeligt at dokumentere en indtægtsnedgang
som følge af skadelidtes fravær, jf U 1974 122 H, sml U 1973 847. Hvis det
er sandsynliggjort, at skadelidtes fravær medførte en vis indtægtsnedgang,
vil der dog næppe blive stillet større krav til dokumentation for tabets
størrelse end tidligere. Se tilsvarende om en skønsmæssigt fastsat
erstatning til en freelance arbejdende, U 1971 815 H. Ved FED 1994 1472 blev
der ikke tilkendt erstatning til en ejendomshandler, da virksomheden i det
væsentlige var ophørt inden skaden.<<
/Peter
p://
www.grauslund.com