"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en
meddelelse news:ab9h3l$bs7$1@sunsite.dk...
Hej Kristine
> Netop - jeg synes det handler meget om den situation man står
i. Hvis der
> rent faktisk er tale om at han *har* været sammen en anden pige
(som det jo
> så viste sig) kan jeg da godt forstå at man til sidst overvejer
at bryde.
Jo men jeg kan faktisk også godt forstå, at man overvejer det
allerede inden, hvilket min søster også gjorde. Er man konstant
i en situation, hvor rygterne svirrer og kæresten benægter men
man selv føler sig død usikker, så er det måske ikke så sjovt at
være kærester længere. Det MÅ simpelthen være hårdt hele tiden
at høre alle de rygter.
> I tilfældet med Michael, forekom det mig at der egentlig ikke
var tale om at
> hans kæreste havde været sammen med nogle af de fyre hun og
veninden havde
> været i byen med, eller hvad hensigten med det var. Derfor
opfattede jeg det
> sådan, at det værste, der var sket rent faktisk var at hun ikke
havde været
> ærlig over for Michael.
Og jeg er helt enig med dig. Jeg opfattede det heller ikke som
om, hun havde været sammen med andre. Men hvis Michael og hans
kæreste befinder sig i en situation, hvor rygterne svirrer, hvor
andre tit er sammen med nogen udenom deres kæreste osv i den dur,
så kan jeg godt forstå at Michael måske reagerer lidt voldsomt.
Min første tanke var da, at han overreagerede en smule, men efter
at have lyttet til min søster, så kunne jeg faktisk godt forstå
hans reaktion. Ikke fordi min søsters ex rent faktisk var sammen
med en anden, men bare at hele livssituationen er så anderledes
og det er det sociale fællesskab også.
> Sladder er noget giftigt stads, der tager fokus væk fra det
egentlige og
> hvis han så ikke engang er villig til at melde klart ud.
Jep jeg kunne tydeligt mærke, at det faktisk var det værste i min
søsters øjne. Hun sagde faktisk selv, at hun her bagefter kunne
mærke, at hun havde været mere stresset af alt det hun hørte, end
hun selv havde været klar over.
> Det orstår jeg som sgat godt at hun gør i sidste ende. Og jeg
synes at det
> er flot at hun faktisk (synes jeg at jeg kan læse mellem
linierne) prøver at
> give ham en chance eller ihvertfald overvejer det en omgang.
Det gjorde hun faktisk også. De var sammen i et par måneder
efter hun fandt ud af det og det var faktisk ikke det som var den
sidste dråbe men snarere en total mangel på forståelse for at hun
ikke var en hund.
Som hun selv siger, dråben var da hun kom derover som planlagt og
de havde aftalt at mødes, men han ikke dukkede op. Hun tog hjem
til hans familie og de vidste ikke hvor han var. Hans mor
ringede rundt til hans venner og fandt ham og kunne så meddele
min søster, at hun ville køre hende over til ham.
Det var altså mere følelsen af at hendes ønsker slet ikke blev
taget højde for der blev dråben. Men det var bare det andet som
nok havde opbrugt hendes overbærenheds-ressourcer.
Hun orkede simpelthen ikke mere.
> Det er svært ikke at tvivle når førstmistro og tvivl er
plantet. jeg tror at
> det er en del af grunden til at der gik rigtigt mange år fra
min allerførste
> kæreste dumpede mig til jeg fik en rigtig kæreste igen (og det
er altså
> mark, hvis nogen skulle være i tvivl). Mine forelskelser i
mellemtiden var
> bare en slags luftkasteller ...jeg turde ike rigtigt lade det
blive andet
> end sådan noget på afstand.
Det kan jeg faktisk godt nikke genkendende til. Det var også
derfor jeg kom til at tænke på Michael og hans kæreste, da hun vi
lå og snakkede. For er de omgivet af teenagere som opfører sig
nogenlunde som dem min søster altså er omgivet af, så kan jeg
godt forstå, hvis det er svært at ordne alting med en snak med
kæresten.
> Jeg har ikke sagt at hun må lærte at tøjle sin jalousi. Snarere
at de må
> lave nogle aftaler, der netop tillader dem at stole på hinanden
og gå kunne
> i byen uden at være usikre med større risiko for at blive
jaloux. Og jeg har
> også skrevet at det måske er nogle helt ande´re ting end
Michaels adfærd,
> der er årsag til hendes jalousi, som de/hun måske skal forholde
sig til. Men
> på en anden måde end ved at "tøjle" den.
Det ved jeg godt. Men pointen er bare, at jeg tror det er langt
sværere at få styr på jalousien med aftaler og snak etc, når man
er i en atmosfære hvor der hele tiden "handles og spildes" i stor
stil på kæreste-arenaen. Det MÅ da simpelthen være
underminerende og kan da ikke undgå at påvirke.
> Det kan jeg også. Desto større grund til at de taler med
hinanden.
Afgjort, men jeg tror også det bliver sværere at tale med
hinanden, når man føler sig meget usikker.
Een ting er at føle sig usikker pga jalousi. Noget andet er både
at føle sig jaloux, høre rygter over det hele og se andre
teenage-par i bekendtskabskredsen skifte partner som de skifter
underbukser eller stort set alle sammen lave noget ved siden af
weekenderne. DET må da øge graden af usikkerhed og følelsen af
at blotte sig totalt, når man så snakker med kæresten.
Puha jeg er lige nu meget taknemlig for ikke at være teenager og
midt i det der menageri.
> Det værste er - og det skal du nok undlade at fortælle din
søster - at
> voksne mennekser kan opføre sig omtrent lige så fjollet og
barnligt.
Ok, det oplever jeg så ikke. Men måske er det fordi vi ikke
færdes lige så meget i flok? Ja det gør jeg i hvert fald ikke.
Jeg oplever mine sociale relationer på arbejde som meget
forskellige fra dem i skoleklassen eksempelvis (der var langt
mere flokadfærd over det dengang). Mine private anliggender
spiller ikke ind på arbejde, men det gjorde de da i høj grad i
skolen. Faktisk vil jeg vove den påstand at det absolut ikke var
det faglige som var afgørende for tilhøret i gruppen i
teenage-årene. Det var helt klart en masse andet der var basis
og dermed var der altså også mere sladder osv.
Men det er måske bare mig som oplever det som om der er en verden
til forskel?
> Hmm ja kvinde er kvinde værst siger man jo.
*S* Jeg tror nu ikke det havde været så meget anderledes hvis det
havde været en gut fra København som scorede en af de dejlige
sild i byen. Ikke umiddelbart i hvert fald. Man siger jo altid
at kvinder er værre til det der med sladder og bagtaleri, men det
oplever jeg bestemt ikke. Nu er der godt nok også flest mænd på
min arbejdsplads, men de er da lige så slemme som enhver kvinde
jeg har mødt til at komme med en nedsættende bemærkning om en
chef de ikke kan lide eller noget i den stil. Det kører bare på
det faglige og ikke det private, men det oplever jeg så som en
forskel fra skole til job og ikke så meget en kvinde/mand ting.
Måske tager jeg fejl.
> Så det gør mine råd sikkert også
Ikke nødvendigvis *S*. Jeg følte bare, da jeg lå der med min
søster, at alle mine råd var frygteligt teoretiske eller tørre i
det sammenlignet med den situation hun befandt sig i. Så kom jeg
til at tænke på om ikke det måske kunne virke simplificeret for
Michael.........at det ikke rigtig tog højde for alt det der
udenom parforholdet som også spiller ind og især da i den alder.
> Jeg følte faktisk lige pludselig, at
> jeg var enormt voksen og med enorm megen erfaring, selvom jeg
jo egentlig
> ikke har så mange forhold på bagen, så kan eet forhold, der
bestemt ikke er
> problemfrit - hvilket forhold er det? godt give megen
erfaring. Og jeg var
> egentlig ret lettet over at være kommet over på den anden side
af de der
> teenagefølelser...
Det kan jeg godt forstå *S*. Jeg syntes faktisk også, at dit råd
var mægtig godt. Det slog mig bare face-to-face med min søsters
oplevelse, at mange af de råd vi giver hinanden her i gruppen
måske til tider bliver lige lovligt simplificerede og ikke rigtig
tager højde for hvor forskellige livssituationer vi befinder os
i.
> Jeg krydser derfor fingre for Michael og hans kæreste.
Det gør jeg såmænd også, og det ser da også ud til at de har
klaret skærene denne gang *S*.
Mange hilsner
Puk