/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
PowerMac G3 Beige 233
Fra : clauslundholm@mac.co~


Dato : 05-02-01 20:03

Hejsa

Kan man koble en ekstra ide hardisk på en beige G3 DT 233 som slave? Jeg har
set at den også har en intern SCSI controller, vil man bare kunne koble en
SCSI derpå. Hvis, hvilken disk vil så være master, ide eller SCSI?



--
\Claus...


 
 
Erik Richard Sørense~ (06-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 06-02-01 02:40

Hej Claus

Det er muligt at gøre det. Du skal først lige kigge på din systemprofil og se,
hvilken ROM rev.nr. den har. Har den $77D.45F2 er der ingen problemer
overhovedet, og en ATA/IDE disk kan monteres direkte på ATA bus 1 ID 0, - og
den er bootable uden problemer.

Vælg en god ATA/100 7200rpm disk på en 30-40gb, og jeg vil stærkt anbefale en
Seagate Barracuda. De kører fremragende. Quantum, Maxtor, Plextor og Fujitsu
diske har også alle et rimeligt godt ry, når det gælder IDE diske.

Mht. SCSI kontrolleren, så er den forholdsvis langsom, og jeg véd ikke hvorfor,
men det er tilsyneladende ofte, der er problemer med en SCSI disk og netop de
beige G3/233DT og 266 modeller. Jeg har selv haft flere problemer med en
Fast-SCSI 2 disk på min. Jeg kunne fx. ikke bruge den som bootdisk, og det var
lidt irreterende, og i forhold til ATA/IDE diske er SCSI tosstyre. Og hvis du
virkelig vil udnytte SCSI systemets egenskaber, vil jeg anbefale, at du skifter
SCSI controlleren ud med en UW-SCSI controller.

mvh. Erik Richard

clauslundholm@mac.com wrote:

> Kan man koble en ekstra ide hardisk på en beige G3 DT 233 som slave? Jeg har
> set at den også har en intern SCSI controller, vil man bare kunne koble en
> SCSI derpå. Hvis, hvilken disk vil så være master, ide eller SCSI?

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Jesper Juellund Jens~ (06-02-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 06-02-01 08:35

Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> skrev:

> Du skal først lige kigge på din systemprofil og se, hvilken ROM rev.nr.
> den har. Har den $77D.45F2 er der ingen problemer overhovedet,
Min beige G3 har $77D.40F2. Hvad betyder det så? At jeg skal tage den
nuværende harddisk ud?

Kan en hvilken som helst IDE-disk bruges?

> og en ATA/IDE disk kan monteres direkte på ATA bus 1 ID 0, - og
> den er bootable uden problemer.
Skal man indstille et eller andet?

Jeg har nu gennem noget tid været ved at købe en harddisk, men jeg har
en fornemmelse af, at det er frygtelig besværligt, så jeg har holdt mig
tilbage. Men nu skal det altså være!


I øvrigt: Måske var det også på tide, at komme lidt ekstra ram i. Der er
32 + 64 Mbyte. Kan jeg købe 128 Mbyte og sætte i? Er der ikke noget med
et maksimum på 192 Mbyte? Og skal det være en bestemt slags ram?


Endelig er jeg ved at være ret træt af, at den kun kan vise tusinder af
farver ved 1024x768. Kan det betale sig at sætte ekstra video-ram i?
Eller skulle man hellere købe et nyt grafikkort? Jeg spiller ikke på
den, så den slags er lige meget. Men grafikkort, gisp, begynder det nu
ikke for alvor at blive indviklet....


Sikke en masse spørgsmål. Hjælp og råd modtages med kyshånd.

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: jjj@cyrk.dk
http://www.cyrk.dk/jjj/

Morten Reippuert Knu~ (06-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 06-02-01 15:17

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> skrev:
>
> > Du skal først lige kigge på din systemprofil og se, hvilken ROM rev.nr.
> > den har. Har den $77D.45F2 er der ingen problemer overhovedet,

> Min beige G3 har $77D.40F2. Hvad betyder det så? At jeg skal tage den
> nuværende harddisk ud?

ja, det er en rev1 som ikke undestøtter slave på ATA-bussen (2 drev per
bus), den har to ATA busser der begge er optaget af henholdsvis CD og
harddisk)

Der er plads til i alt 3 harddiske i kabinettet, hvis du vil udnytte det
kræves et ATA kontroler kort (medmindre du vil bruge den håbløst
langsomme indbyggede SCSI).

Et ATA-66 PCI-kort koster ca 7-800kr, hvilket kan være en god ide, idet
at de indbyggede diske kun kan overføre max 16MB/sek og dermed slet ikke
kan udnytte en moderne disk som eks. IBM's GPX-75 serie. Ydermere
betyder det, at du ikke behøver at skrotte den gamle disk.

> Kan en hvilken som helst IDE-disk bruges?

Ja

> > og en ATA/IDE disk kan monteres direkte på ATA bus 1 ID 0, - og
> > den er bootable uden problemer.

> Skal man indstille et eller andet?

nej, ikke for at få det til at virke - Der sidder nogle jumpere på
disken, men de skal kun ændres hvis du skal koble den på som slave etc.
Formater den med drivesetup!

> Jeg har nu gennem noget tid været ved at købe en harddisk, men jeg har
> en fornemmelse af, at det er frygtelig besværligt, så jeg har holdt mig
> tilbage. Men nu skal det altså være!

Hvis du har et desktop kabinet tager det 3minutter.

Hvis du skal kopiere de eksisterende filer fra din gamle disk over på
den nye kan midlertidig bruge kablet fra CD-rom'en.

> I øvrigt: Måske var det også på tide, at komme lidt ekstra ram i. Der er
> 32 + 64 Mbyte. Kan jeg købe 128 Mbyte og sætte i? Er der ikke noget med
> et maksimum på 192 Mbyte? Og skal det være en bestemt slags ram?

Nej max er 3*256MB - køb almindeligt 168pin PC100/133 SDRAM.
Grunden til at MT modellen er angivet til 3*128, er at der ved dens
introduktion ikke fandtes 256MB moduler. DT modellen er angivet til 3*64
fordi de daværende 128MB klodser, var fysisk for store til DT
kabinettet. Stort set alle 128 og 256 klodser er i dag små nok til at
sidde i en DT.

NB du skal sikrer dig at PC100 eller 133 klodser ikke består af 256Mbit
moduler (de enkelte moduler på RAM klodsens båndbrede), da
memorycontroleren i de Beige G3'ere _kun_ er specificeret til 128Mbit
moduler.

> Endelig er jeg ved at være ret træt af, at den kun kan vise tusinder af
> farver ved 1024x768. Kan det betale sig at sætte ekstra video-ram i?
> Eller skulle man hellere købe et nyt grafikkort? Jeg spiller ikke på
> den, så den slags er lige meget. Men grafikkort, gisp, begynder det nu
> ikke for alvor at blive indviklet....

Køb et nyt kort! en 4MB eller 2MB SO-DIMM SGRAM klods koster temmeligt
meget i forhold til et nyere PCI kort. Desuden er det indbyggede ATI
RageII+ kort, hverken særligt hurtigt (2D) i opløsninger over 800*600
eller særligt skarpt pga den langsomme RAM-DAC og 64bit chip (i dag
bruges 128 og 256bit). Du vil kunne bruge det indbyggede kort til en
ekstra skærm (rart til værktøjspalletter etc)

Et brugt Voodoo3 (128bit og 16MB) eller IMS/ixMicro (128bit, 2-16MB)
kort, der vil være betydeligt hurtigere og skarpere end dit RageII+, kan
fås til 500kr (det samm som en VRAM opgradering). Ingen af disse kort
vil dog være accelereret under Mac OS X.
Til DTP vil et Formac kort være det bedste valg - ubetinget. Det
billigste nye PCI-kort er pt. ATI Rage Orion (128bit, 16MB) til ca
1500kr.



--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Jesper Juellund Jens~ (08-02-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 08-02-01 23:27

Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> skrev:


Harddisk
========

> Et ATA-66 PCI-kort koster ca 7-800kr, hvilket kan være en god ide,
Tjah, men så begynder prisen også at spille ind. Jeg vil jo helst spare
så meget så muligt, så jeg ikke skal vente så længe, før jeg køber en ny
Mac. I første omgang er mit behov nok først og fremmest bare mere
harddiskplads, ikke forøget hastighed.

> Hvis du har et desktop kabinet tager det 3minutter.
Jeg tror ikke, at jeg fik forklaret mig godt nok: Jeg er ikke så bange
for, at det er besværligt at sætte en ny harddisk i, når jeg først har
fået den købt. Det er mere alt det med at finde ud af, hvilke modeller
der kan bruges osv. osv. Men det lader jo så faktisk også til at være
helt simpelt! Herligt.

> Hvis du skal kopiere de eksisterende filer fra din gamle disk over på
> den nye kan midlertidig bruge kablet fra CD-rom'en.
Smart.


Ram
===

> Stort set alle 128 og 256 klodser er i dag små nok til at sidde i en DT.
Ok, så det skal jeg altså tjekke. Men hvad er "små nok"? Hmmm.

> NB du skal sikrer dig at PC100 eller 133 klodser ikke består af 256Mbit
> moduler
Ok.


Skærmkort
=========

> Køb et nyt kort! en 4MB eller 2MB SO-DIMM SGRAM klods koster temmeligt
> meget i forhold til et nyere PCI kort.
Jeg havde forestillet mig noget i underkanten af 400 kr., men det er
måske urealistisk?

> Desuden er det indbyggede ATI RageII+ kort, hverken særligt hurtigt (2D) i
> opløsninger over 800*600
Men har det nogen særlig betydning i "almindelige" programmer? For
eksempel tekstbehandling, simpel grafik, musikprogrammer osv. Vil jeg
overhovedet kunne mærke nogen forskel?....

> eller særligt skarpt pga den langsomme RAM-DAC og 64bit chip
Well, egentlig er jeg godt tilfreds med skarpheden, så det er heller
ikke - for mig - noget argument for at købe et skærmkort. Igen: Jeg vil
jo helst spare pengene, så jeg hurtigere kan købe en ny Mac (selv om der
nok alligevel går et års tid).

> Du vil kunne bruge det indbyggede kort til en ekstra skærm (rart til
> værktøjspalletter etc)
Umiddelbart lyder det jo besnærende, og jeg har da også overvejet det.
Det må da også være en fordel, når man arbejder i mange programmer på
samme tid. Men jeg ved ikke, om jeg ville få det brugt? Jeg hører meget
gerne om praktiske erfaringer med to skærme. Er det en fordel? Eller er
det trods alt rarere med en stor skærm (19 eller 21")?

> Et brugt Voodoo3 (128bit og 16MB) eller IMS/ixMicro (128bit, 2-16MB)
> kort, der vil være betydeligt hurtigere og skarpere end dit RageII+, kan
> fås til 500kr (det samm som en VRAM opgradering).
Hm, det lyder jo som en god ide! Men så er der det med at købe brugt...


Til slut tusind tak for et rigtig godt svar, der har været til stor
hjælp!

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: jjj@cyrk.dk
http://cyrk.dk/programmer/

Morten Reippuert Knu~ (09-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 09-02-01 00:43

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> > Stort set alle 128 og 256 klodser er i dag små nok til at sidde i en DT.

> Ok, så det skal jeg altså tjekke. Men hvad er "små nok"? Hmmm.

Jeg har solgt min beige G3, så jeg kan ikke måle, men mon ikke der
skulle findes en venlig sjæl her i gruppen.

> > Køb et nyt kort! en 4MB eller 2MB SO-DIMM SGRAM klods koster temmeligt
> > meget i forhold til et nyere PCI kort.

> Jeg havde forestillet mig noget i underkanten af 400 kr., men det er
> måske urealistisk?

Du kommer også til at slippe 500-700 for en 4MB SO-DIMM SGRAM klods.
Prøv at ringe den den store stygge ulv (Officeline) og hør hvad de vil
ha for sådan en sag.

> > Desuden er det indbyggede ATI RageII+ kort, hverken særligt hurtigt (2D) i
> > opløsninger over 800*600

> Men har det nogen særlig betydning i "almindelige" programmer? For
> eksempel tekstbehandling, simpel grafik, musikprogrammer osv. Vil jeg
> overhovedet kunne mærke nogen forskel?....

Ja, absolut - Oplever du aldrig, at du skal vente på skærmbilledet i dit
musikprogram - Cubase kan eks. være ganske hård. Selv syntes jeg at
opdaterinegn i Word, IE og Netscape var ulideligt på min G3.

> > eller særligt skarpt pga den langsomme RAM-DAC og 64bit chip

> Well, egentlig er jeg godt tilfreds med skarpheden, så det er heller
> ikke - for mig - noget argument for at købe et skærmkort. Igen: Jeg vil
> jo helst spare pengene, så jeg hurtigere kan købe en ny Mac (selv om der
> nok alligevel går et års tid).

Så ville jeg nøjes med HD opgraderingen, og lede efter et brugt PCI kort
med +4MB ram - eks. et af de gamle Matrox, IMS, ATI. Måske er der en
ejer af en Beige G3, der ikke bruger det indbyggede kort, som vil sælge
sin 4MB SGRAM klods. Deved kan du komme ned under 400kr.

> > Du vil kunne bruge det indbyggede kort til en ekstra skærm (rart til
> > værktøjspalletter etc)

> Umiddelbart lyder det jo besnærende, og jeg har da også overvejet det.
> Det må da også være en fordel, når man arbejder i mange programmer på
> samme tid. Men jeg ved ikke, om jeg ville få det brugt? Jeg hører meget
> gerne om praktiske erfaringer med to skærme. Er det en fordel? Eller er
> det trods alt rarere med en stor skærm (19 eller 21")?

Det kommer vel an på hvorledes man arbejder.

> > Et brugt Voodoo3 (128bit og 16MB) eller IMS/ixMicro (128bit, 2-16MB)
> > kort, der vil være betydeligt hurtigere og skarpere end dit RageII+, kan
> > fås til 500kr (det samm som en VRAM opgradering).

> Hm, det lyder jo som en god ide! Men så er der det med at købe brugt...

Der skulle ikke være riskiko ved at købe brugt - Ellers mener jeg at PBP
engang i det nye år postede et indlæg om at et af de store elektronik
varehuse havde V3 PCI til 600 eller 700kr.

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Jesper Juellund Jens~ (17-02-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 17-02-01 12:25

Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> skrev:

> [Størrelsen på ram-klodser i G3 beige]
> Jeg har solgt min beige G3, så jeg kan ikke måle, men mon ikke der
> skulle findes en venlig sjæl her i gruppen.
Ellers må jeg jo selv lige åbne den.

> Oplever du aldrig, at du skal vente på skærmbilledet i dit musikprogram
> - Cubase kan eks. være ganske hård.
Tjoh, måske. Det er ikke noget, jeg lægger mærke til, men det kan jo
også skyldes, at jeg har vænnet mig til det.

> Selv syntes jeg at opdaterinegn i Word, IE og Netscape var ulideligt på
> min G3.
Well, det kan være slemt. Men jeg troede bare ikke, at det var noget,
som et skærmkort ville hjælpe så meget på - det er vel selve programmet,
der laver det meste af arbejdet.

> Så ville jeg nøjes med HD opgraderingen,
Det er ny overstået - og endnu en gang tak for hjælpen til alle. Det gik
ganske let. Skønt! Og hold da op, hvor er det skønt med den ekstra
plads. Desuden føles den nye harddisk en hel del hurtigere, hvilket man
faktisk mærker mere, end jeg havde troet. Herligt.

> og lede efter et brugt PCI kort med +4MB ram
Det bliver så næste projekt...

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: jjj@cyrk.dk
http://www.cyrk.dk/jjj/

Finn Johannessen (17-02-2001)
Kommentar
Fra : Finn Johannessen


Dato : 17-02-01 15:14

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> skrev:
>
> > [Størrelsen på ram-klodser i G3 beige]
> > Jeg har solgt min beige G3, så jeg kan ikke måle, men mon ikke der
> > skulle findes en venlig sjæl her i gruppen.
> Ellers må jeg jo selv lige åbne den.

For grå G3 Desktop gælder, at RAM-moduler max må have højden 1,15
tommer, svarende til 2,921 cm.

Mvh
Finn Johannessen


--
Finn Johannessen
Email: finnjo@get2net.dk

Morten Reippuert Knu~ (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 18-02-01 18:06

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> > Oplever du aldrig, at du skal vente på skærmbilledet i dit musikprogram
> > - Cubase kan eks. være ganske hård.

> Tjoh, måske. Det er ikke noget, jeg lægger mærke til, men det kan jo
> også skyldes, at jeg har vænnet mig til det.
>
> > Selv syntes jeg at opdaterinegn i Word, IE og Netscape var ulideligt på
> > min G3.

> Well, det kan være slemt. Men jeg troede bare ikke, at det var noget,
> som et skærmkort ville hjælpe så meget på - det er vel selve programmet,
> der laver det meste af arbejdet.

Kun, hvis grafikkortet ikke er accelereret - Prøv at sammenligne ved at
boote G3'eren uden ATI udvidelserne og dermed uden accelleration. Et
accelereret grafikkort aflaster CPU'en (og dermed det du kalder
programmet), accellerationen på ATI's 64bit kort (RageII og Pro) er ikke
særlig omfattende eller hurtig. Et moderne kort ville hjælpe.

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Erik Richard Sørense~ (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 07-02-01 02:07

Hej Jesper

Jesper Juellund Jensen wrote:

> > Du skal først lige kigge på din systemprofil og se, hvilken ROM rev.nr.
> > den har. Har den $77D.45F2 er der ingen problemer overhovedet,
> Min beige G3 har $77D.40F2. Hvad betyder det så? At jeg skal tage den
> nuværende harddisk ud?

Det betyder, at det er en rev. 1 maskine, der ikke umiddelbart understøtter
en slavedisk, - så ja, ellers vil du ikke kunne boote fra en ekstra
disk.Hvis du stadig bruger den originale 4gb disk, så er det også kun en
5400rpm disk ATA33.

Du kan godt beholde den i, men så skal du flytte den til ID 1 og bruge den
som en backup disk.

> Kan en hvilken som helst IDE-disk bruges?

Du kan sagtens montere fx. en ATA66 eller ATA100 7200rpm disk, og du vil
under alle omstændigheder få langt mere ud af den.

> > og en ATA/IDE disk kan monteres direkte på ATA bus 1 ID 0, - og
> > den er bootable uden problemer.
> Skal man indstille et eller andet?

Der er nok nogle jumpers, der skal indstilles for at det passer, men da jeg
jo ikke ser alt for godt, så lader jeg andre om at installere diskene for
mig, så jeg véd faktisk ikke, hvordan de skal sidde.

> Jeg har nu gennem noget tid været ved at købe en harddisk, men jeg har
> en fornemmelse af, at det er frygtelig besværligt, så jeg har holdt mig
> tilbage. Men nu skal det altså være!

Den 30gb ATA100, jeg selv fik i har virkelig øget udnyttelsen af maskinen,
så det er en god idé at gå op i 7200rpm diske.

> I øvrigt: Måske var det også på tide, at komme lidt ekstra ram i. Der er
> 32 + 64 Mbyte. Kan jeg købe 128 Mbyte og sætte i? Er der ikke noget med
> et maksimum på 192 Mbyte? Og skal det være en bestemt slags ram?

Beige G3 kan have op til 768mb RAM installeret i 3 sokler. Iflg. Guru 2.9 er
blokstr. max. 256mb pr modul. Hastigheden skal være 10ns eller hurtigere..

> Endelig er jeg ved at være ret træt af, at den kun kan vise tusinder af
> farver ved 1024x768. Kan det betale sig at sætte ekstra video-ram i?

Hvis du ellers er tilfreds med den ATI Mach64 kort, der sidder i den, ja, så
kan det godt betale sig at smide en 4mb VRAM yderligere i den. Det vil give
op til millioner af farver i 1280x1024 på fx. en 17" Apple Studiodisplay,
som jeg selv kører med. For de 4mb VRAM gav jeg svjh. 330kr. + moms, så det
er ikke dyrt.

> Eller skulle man hellere købe et nyt grafikkort? Jeg spiller ikke på
> den, så den slags er lige meget. Men grafikkort, gisp, begynder det nu
> ikke for alvor at blive indviklet....

Du kan selvfølgelig godt sætte et nyt grafikkort i, - fx. en ATI RagePro 128
eller en Matrox Millenium med 8, 16 eller 32mb VRAM, men jeg vil ikke mene,
det er nødvendigt, hvis du ikke arbejder med meget store og komplicerede
grafik-arbejder. Jeg synes ikke, Mac64 kortet er så dårligt, som mange vil
gøre det til, - og slet ikke, når du - som jeg - ikke bruger det til spil.
Men OK, hvis du vil til at arbejde med fx. videoredigering, så vil det være
en fordel med et større og hurtigere kort. Men så synes jeg, du skulle lade
det gamle blive siddende og vælge at sætte den nye i en af PCI slotttene, -
og så kan du jo også sætte en ekstra skærm til den.

mvh. Erik Richard

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Erik Richard Sørense~ (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 07-02-01 03:49

Hej Jesper

Den smuttede, - selvfølgelig kan du _ikke_ bruge den orig. disk sammen med en
ny med mindre, du tager dit CD drev ud, - når det drejer sig om en rev.1 G3.

mvh. Erik Richard

Jeg skrev:

> Du kan godt beholde den i, men så skal du flytte den til ID 1 og bruge den
> som en backup disk.

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Morten Reippuert Knu~ (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 07-02-01 18:11

Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Du kan selvfølgelig godt sætte et nyt grafikkort i, - fx. en ATI RagePro 128
> eller en Matrox Millenium med 8, 16 eller 32mb VRAM,

nej de findes ikke i pci versioner (til mac)

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Erik Richard Sørense~ (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 07-02-01 19:00

Hej Morten

?? - Iflg. Systemprofil sidder grafikkortet i en beige G3 på en PCI slot, - så
det forstår jeg ikke. - Og da slet ikke, da jeg i sin tid købte min StudioDisplay
(17") snakkede vi om at skifte mit grafikkort ud til et Matrox M kort, fordi den
har indbygget forstørrelsessystem - noget i retning af CloseView. Og svjh var
prisen 1385kr. + moms.

mvh. Erik Richard

Morten Reippuert Knudsen wrote:

> > Du kan selvfølgelig godt sætte et nyt grafikkort i, - fx. en ATI RagePro 128
> > eller en Matrox Millenium med 8, 16 eller 32mb VRAM,
>
> nej de findes ikke i pci versioner (til mac)

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Jesper (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 07-02-01 19:07

Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Hej Morten
>
> ?? - Iflg. Systemprofil sidder grafikkortet i en beige G3 på en PCI slot,
> - så det forstår jeg ikke. - Og da slet ikke, da jeg i sin tid købte min
> StudioDisplay (17") snakkede vi om at skifte mit grafikkort ud til et
> Matrox M kort, fordi den har indbygget forstørrelsessystem - noget i
> retning af CloseView. Og svjh var prisen 1385kr. + moms.

sys-profilen 'siger' at grafikchippen sidder på PCI-bussen. Man kan vel
sige at det er en slags pcikort loddet fast til bundkortet. Det kan ikke
tages ud.
Det er rigtigt at der findes Matrox kort til mac'en. De senester er vist
fra '97 og ikke specielt up to date.
Nogle grafikkort fra villagetronic (http://www.villagetrronic.com)
indeholder også en slags zoomfunktion.

--
mvh Jesper

Besøg Biddet Online: <URL:http://homepage.mac.com/biddet>

Thomas Bjørn Anderse~ (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Bjørn Anderse~


Dato : 07-02-01 22:06

Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> writes:

> Hej Morten
>
> ?? - Iflg. Systemprofil sidder grafikkortet i en beige G3 på en PCI
> slot, - så det forstår jeg ikke. - Og da slet ikke, da jeg i sin tid
> købte min StudioDisplay (17") snakkede vi om at skifte mit
> grafikkort ud til et Matrox M kort, fordi den har indbygget
> forstørrelsessystem - noget i retning af CloseView. Og svjh var
> prisen 1385kr. + moms.

Et 4 MB MAtrox Millium II, ikke et 32 MB G400.

--
Thomas Bjorn Andersen, bjorn@daimi.au.dk
+++ATH

Morten Reippuert Knu~ (08-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 08-02-01 12:53

Thomas Bjørn Andersen <bjorn@daimi.au.dk> wrote:

>
> Et 4 MB MAtrox Millium II, ikke et 32 MB G400.

som udgik af produktion i 1997, vi skriver i dag år 2001

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Thomas Bjørn Anderse~ (08-02-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Bjørn Anderse~


Dato : 08-02-01 13:48

reippuert@mac.com (Morten Reippuert Knudsen) writes:

> Thomas Bjørn Andersen <bjorn@daimi.au.dk> wrote:
>
> >
> > Et 4 MB MAtrox Millium II, ikke et 32 MB G400.
>
> som udgik af produktion i 1997, vi skriver i dag år 2001

Findes der overhovedet Matrox kort til Mac i dag?


--
Thomas Bjorn Andersen, bjorn@daimi.au.dk
+++ATH

Morten Reippuert Knu~ (08-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 08-02-01 15:30

Thomas Bjørn Andersen <bjorn@daimi.au.dk> wrote:

> > som udgik af produktion i 1997, vi skriver i dag år 2001
>
> Findes der overhovedet Matrox kort til Mac i dag?

ikke fra Matrox selv, men Promax har et OEM-kort: G400 dualhead med 32MB
- dog kun i AGP

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408670
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste