Hej Line her er to opskrifter på pandekager
Amerikanske morgen-pandekager :
3 dl mel (ca. 180 g)
3/4 tsk salt
3 spsk sukker
2 tsk bagepulver
1 æg, sammenpisket
1½ tsk vegetabilsk olie
3 dl økologisk skummetmælk
1 af følgende 3 muligheder blandes i:
1) 1 æble, skrællet, hakket og blancheret blandet med 1 tsk kanel
2) 1 banan i tynde skiver (ca. 120 g)
3) 2½ dl frosne blåbær.
Pandekagerne egner sig også til brunch.
Hvis der anvendes frosne blåbær skal de vendes i lidt af de tørre
ingredienser for ikke at farve dejen.
1: mål og sigt de tørre ingredienser og bland dem.
2: bland de våde i en anden skål.
3: bland de tørre og de våde ingredienser let med en gaffel.
Rør ikke for meget i dejen da den ellers kan blive sej.
4: bages på teflon-pande uden fedtstof, til overfladen er fuld af
luftbobler, vendes og bages ca. 2 min. på den anden side.
Et lækkert alternativ til morgenmad i weekenden, så fedtfattig mad ikke
bliver så kedeligt.
Kan fryses og tøes op i brødrister.
Kilojoule i hele retten: 4806. Kcal pr. person: 286.
Energifordeling: Protein 12%, fedt 14% og kulhydrat 75%.
Kanelpandekager:
150 g (2½ dl) hvedemel
1 knsp salt
1 spsk sukker
1½ dl økologisk skummetmælk
1 dl fløde
1 dl vand
3 æggehvider
½ tksk kanel
Ca. 25 g margarine til bagning
Æblemos:
250 g syrlige æbler
2 spsk vand
3-4 spsk sukker
½-1 tsk kanel
15 g smør
1 spsk sukker.
Disse pandekager er også meget velegnet til brunch.
Dejen røres sammen og bages til 8 pandekager.
Æblerne skrælles, skæres i både og kommes i en gryde med 2 spsk vand.
Koges til mos ved jævn varme på 6-8 min.
Æblemosen smages til med sukker og kanel og tilsættes smør.
Pandekagerne rulles om æblemosen og lægges i et ildfast fad.
Drysses med sukker.
Gratineres i ovnen 5-7 min. ved 225 grader.
Tips:
Pandekagerne og æblemosen kan tilberedes dagen i forvejen og lunes i
ovnen
Kilojoule i hele retten: 6370. Kcal pr. person: 379.
Energifordeling: Protein 10%, fedt 24% og kulhydrat 66%.
Håber du kunne bruge nogen af dem
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"