Amba <amba@amba.dk> skrev:
> Hej
>
> Er der nogen, der kan hjælpe mig med definition, af hvad forskel der er på
> en klasse A og B virksomhed. Og ligeledes hvilke minimumskrav er der
> henholdsvis til A og B, jeg ved godt at B, skal opfylde betingelser i
> Klasse A.
> Men hvad går de overordnet ud på.
Det er et rimelig omfangsrigt spørgsmål.
Regelgrundlaget finder du i lov nr. 448 fra 2001 -
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2001/0044830.htm - se oversigten! § 18
om klasse A og og § 22 om klasse B.
Fra Karnovs Lovsamling:
>>Grundlaget for loven er stadig de europæiske regnskabsdirektiver
78/660/EØF (4. direktiv om årsregnskaber) og 83/349/EØF (7. direktiv om
koncernregnskaber). Loven følger i det store hele konklusionerne i en
rapport fra marts 1999 fra Regnskabsrådet, der er et rådgivende organ for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på regnskabsmæssige emner. Rådet
er nedsat med hjemmel i den gældende årsregnskabslovs § 63 c.
I modsætning til den hidtidige årsregnskabslov er alle erhvervsdrivende
virksomheder, herunder erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende
virksomheder med begrænset ansvar omfattet af loven. Undtaget er dog
finansielle virksomheder og virksomheder omfattet af lov om statens
regnskabsvæsen eller omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold
til lov om kommunernes styrelse.
Personligt ansvarlige virksomheder er udover enkelte bestemmelser kun
omfattet af kravene til årsrapporter, hvis de frivilligt udarbejder sådanne.
Loven er struktureret efter en »byggeklodsmodel«. Princippet i denne model
er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav, mens større
virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Det sker ved, at de
fleste regnskabsbestemmelser er inddelt i regnskabsklasser A, B, C og D, som
hver indeholder et sæt regnskabsbestemmelser.
I modellen udgør A den laveste klods med ganske få bestemmelser, mens de
øvrige klodser indeholder supplerende regnskabsbestemmelser, som bygger oven
på de lavereliggende byggeklodser. Reguleringstætheden er først betydelig
for regnskabsklasse B, der i realiteten indeholder byggeklodsmodellens kerne
af regler. For virksomhederne i regnskabsklasse B er kravene dog væsentligt
færre og mindre komplicerede end for regnskabsklasse C og D.
Måling af aktiver skal som udgangspunkt ske til dagsværdi. Denne kan dog af
hensyn til regnskabsdirektiverne og begrænsninger i IAS-standarderne ikke
gennemføres for alle balancens elementer. Materielle anlægsaktiver skal
fortsat måles med udgangspunkt i kostprisen. Immaterielle anlægsaktiver skal
måles med udgangspunkt i kostprisen. For finansielle aktiver og
forpligtelser er dagsværdi indført i stort omfang. Kapitalandele i datter-
og associerede virksomheder skal indregnes og måles til indre værdi
(equity-metoden). Dette er dog ikke et krav for virksomheder i
regnskabsklasse B. Mellemstore og store virksomheder skal fremover indregne
indirekte produktionsomkostninger som en del af kostprisen. Reglerne om
indregning og måling af hensatte forpligtelser (hensættelser) er strammet.
Udskudt skat skal fremover hensættes, hvilket er i overensstemmelse med de
internationale standarder. Loven kræver, at virksomhederne i regnskabsklasse
C og D udarbejder en pengestrømsopgørelse.
Oplysninger om anvendt regnskabspraksis skal samlet i ét afsnit.
Nye oplysningskrav gælder om eventualaktiver, om nærtstående parter og om
ophørende aktiviteter.
For virksomhederne i regnskabsklasse C og D skal ledelsesberetningen
(årsberetningen) fremover indeholde oplysninger om virksomhedens særlige
risici, særlige forudsætninger for virksomhedens omtale af forventninger til
fremtiden, fem års hoved- og nøgletal, ligesom virksomhedens
vidensressourcer og miljøforhold skal omtales. Endvidere skal det beskrives,
hvorvidt tidligere udmeldte forventninger til fremtiden er overholdt.
Virksomheder inden for regnskabsklasse B er kun omfattet af et krav om en -
minimal - ledelsesberetning med oplysning om bl.a. virksomhedens
hovedaktivitet.
Reglerne om virksomhedsovertagelser og -sammenlægninger er, hvor det er
muligt, tilpasset de internationale standarder. Såvel positiv som negativ
goodwill skal indregnes i balancen, og goodwill skal afskrives løbende.
Muligheden for at straksnedskrive erhvervet koncerngoodwill over
egenkapitalen udgår derfor.
For så vidt angår virksomhederne i regnskabsklasserne B og C videreføres de
gældende regler for revision. For de børsnoterede og statslige
aktieselskaber (klasse D) er kravet om to revisorer afskaffet for
regnskabsår der påbegyndes efter 2005-01-01. Årsrapporter efter
regnskabsklasse D skal fortsat revideres af mindst en statsautoriseret
revisor.<<
Om Klasse A siger § 18:
>>§ 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i
regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af
ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse
for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen.
Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en
påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis
erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.<<
- Og Karnov hertil: >>Der kræves således ikke pengestrømsopgørelse,
koncernregnskab eller ledelsesberetning.<<
Om Klasse B siger § 22:
>>§ 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde
en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance,
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning.
Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over
reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77
anvendelse.
Stk 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens
oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget
årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse
A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden
benytte sig af følgende lempelser:
1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke
skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i
regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses
for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal
oplyses i noterne.
2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i
indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for
perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte
metoder.<<
- Og Karnov hertil: "Der kræves således ikke en pengestrømsopgørelse."
Ok? Ellers må du på biblioteket - eller en tur på nettet.
/Peter
--
http://www.grauslund.com