/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ulovligt fremskaffede beviser VER. 2
Fra : TGD


Dato : 29-04-02 20:19

Her et lille klip:

>>>Jeg har hørt følgende påstand: Hvis politiet i Danmark
>>> fremskaffer beviser på ulovlig vis, kan de pågældende
>>> politibetjente blive straffet, men beviser er stadig beviser og
>>> kan bruges i en retssag, uanset hvordan de er fremskaffet.
>>>
>>> Fup eller fakta?
>>
>> Fakta - desværre (men naturligvis først efter en konkret
>> vurdering)!

Hænger det sammen med nedenstående §

§ 800. Får politiet ved en ransagning oplysning om en lovovertrædelse, der
ikke har dannet og efter reglerne i henholdsvis § 794, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799, stk. 1, heller ikke kunne danne
grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i
efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i
retten vedrørende lovovertrædelsen.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
oplysninger, som politiet har fået ved en ransagning foretaget i medfør af §
799, stk. 1, såfremt

1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i
sagen,

2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6
år eller derover, og

3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.

Det kan godt være jeg helt har misforstået ovenstående §, men står der ikke
at hvis polititet fortager en ulovlig rensagning og får nys om noget
ulovligt så kan det ikke bruges...

hvis det ikke betyder hvad betyder det så?





 
 
Rasmus Mandøe Jensen (29-04-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Mandøe Jensen


Dato : 29-04-02 21:57

"TGD" <mkp"remove"@dk2net.dk> skrev i en meddelelse
news:b0hz8.7244$HZ2.614635@news000.worldonline.dk...
> Her et lille klip:
>
> >>>Jeg har hørt følgende påstand: Hvis politiet i Danmark
> >>> fremskaffer beviser på ulovlig vis, kan de pågældende
> >>> politibetjente blive straffet, men beviser er stadig beviser og
> >>> kan bruges i en retssag, uanset hvordan de er fremskaffet.
> >>>
> >>> Fup eller fakta?
> >>
> >> Fakta - desværre (men naturligvis først efter en konkret
> >> vurdering)!
>
> Hænger det sammen med nedenstående §
>
> § 800. Får politiet ved en ransagning oplysning om en lovovertrædelse, der
> ikke har dannet og efter reglerne i henholdsvis § 794, stk. 1, nr. 1, og
> stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799, stk. 1, heller ikke kunne danne
> grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i
> efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i
> retten vedrørende lovovertrædelsen.
> Stk. 2. Retten kan bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
> oplysninger, som politiet har fået ved en ransagning foretaget i medfør af
§
> 799, stk. 1, såfremt
>
> 1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i
> sagen,
>
> 2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6
> år eller derover, og
>
> 3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
>
> Det kan godt være jeg helt har misforstået ovenstående §, men står der
ikke
> at hvis polititet fortager en ulovlig rensagning og får nys om noget
> ulovligt så kan det ikke bruges...
>
> hvis det ikke betyder hvad betyder det så?

Du har sådan set forstået bestemmelsen helt korrekt, og det var min
fejl, at jeg overså den (det var mig, der skrev det indlæg du svarer på).
Problemerne træder frem, hvis du undersøger de bestemmelser, der er
opremsede (håber fand'me du værdsætter det her, for det tog sgu' mere end 5
min. at kontrollere dem allesammen!!! :

§ 794, stk. 1, nr. 1: Bestemmelsen kræver blot "rimelig grund til mistanke".
Dette er samme mistankekrav som ved anholdelse, og uden at give en konkret
afgrænsning kan jeg kun sige, at det ikke er særligt store mistankekrav

§ 794, stk. 2: Siger bare, at for ransagning af boliger, husrum o.lign.
kræves enten, at forholdet kan medføre fængselsstraf eller, at der er
bestemte grunde til til at tro, at bevis i sagen kan findes ved
ransagningen. I betragtning af, hvor mange straffebestemmelser, der kan
medføre fængsel er dette heller ikke nogen særlig beskyttelse

§ 795, stk. 1, nr. 1: Kræver blot, at forseelsen kan medføre fængselsstraf,
se ovenfor

§ 799, stk. 1: Denne kan der dispenseres fra efter § 800, stk. 2

Så som du kan se kan den reelle beskyttelse i det meget imponerende
paragrafopbud ligge på et ganske overordentligt lille sted. Desværre!

Med venlig hilsen
Rasmus Mandøe Jensen



Kurt B. Andersen (29-04-2002)
Kommentar
Fra : Kurt B. Andersen


Dato : 29-04-02 23:54


"Rasmus Mandøe Jensen" <v3412@groenjord.dk> skrev i en meddelelse
news:1020113804.12004@kalvebod.groenjord.dk...
> >
> > Hænger det sammen med nedenstående §
> >
> > § 800. Får politiet ved en ransagning oplysning om en lovovertrædelse,
der
> > ikke har dannet og efter reglerne i henholdsvis § 794, stk. 1, nr. 1, og
> > stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799, stk. 1, heller ikke kunne
danne
> > grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i
> > efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i
> > retten vedrørende lovovertrædelsen.

klip
> > Det kan godt være jeg helt har misforstået ovenstående §, men står der
> ikke
> > at hvis polititet fortager en ulovlig rensagning og får nys om noget
> > ulovligt så kan det ikke bruges...
> >
> > hvis det ikke betyder hvad betyder det så?
>
> Du har sådan set forstået bestemmelsen helt korrekt, og det var min
> fejl, at jeg overså den (det var mig, der skrev det indlæg du svarer på).
klip

Uenig.
I paragraf 800 forudsættes det ikke, at politiet har foretaget en ulovlig
ransagning, men derimod en ransagning i en eller anden bestemt anledning, og
herunder finder man så ud af nogle lovovertrædelser, som ikke vedrørte det,
som ransagningen gik ud på.
Derved kan der opstå problemer med, om disse beviser må bruges eller ej.
Men det har intet at gøre med, at ransagningen/indgrebet var ulovligt.

Noget tilsvarende gør sig gældende ved f.eks. tlf.aflytning, hvor der er
bestemte krav om bl.a. straflængde m.m.
Får man så i forbindelse med aflytningerne f.eks. oplysninger om simpelt
tyveri med en max straframme på 1 ½ år, kan de generelt ikke bruge denne
oplysning som bevis, men de har lov til at anvende den til på anden måde at
bevise noget vedr. tyveriet.

Pointen skulle være, at man vil sikre sig i mod, at politiet evt. skulle få
gode ideer til at få aflytningskendelser m.m. på et forkert grundlag, for
dermed at kunne bevise noget helt andet, som der ellers ikke ville kunne
gives aflytningskendelse på.

Kurt



TGD (30-04-2002)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 30-04-02 12:36


"Kurt B. Andersen" <kurt@portalen.no> skrev i en meddelelse
news:3ccdcfdc$0$3782
<KLIP>
>
> Uenig.
> I paragraf 800 forudsættes det ikke, at politiet har foretaget en ulovlig
> ransagning, men derimod en ransagning i en eller anden bestemt anledning,
og
> herunder finder man så ud af nogle lovovertrædelser, som ikke vedrørte
det,
> som ransagningen gik ud på.
> Derved kan der opstå problemer med, om disse beviser må bruges eller ej.
> Men det har intet at gøre med, at ransagningen/indgrebet var ulovligt.

OK men hvad kalder man så en rensagning polititet fortager, og når de
derefter går til dommervagten og denne siger nej den var ikke ok?

> Noget tilsvarende gør sig gældende ved f.eks. tlf.aflytning, hvor der er
> bestemte krav om bl.a. straflængde m.m.
> Får man så i forbindelse med aflytningerne f.eks. oplysninger om simpelt
> tyveri med en max straframme på 1 ½ år, kan de generelt ikke bruge denne
> oplysning som bevis, men de har lov til at anvende den til på anden måde
at
> bevise noget vedr. tyveriet.

Det er godt nok kryptisk!

> Pointen skulle være, at man vil sikre sig i mod, at politiet evt. skulle

> gode ideer til at få aflytningskendelser m.m. på et forkert grundlag, for
> dermed at kunne bevise noget helt andet, som der ellers ikke ville kunne
> gives aflytningskendelse på.

Jeg opgav allerede ved den første §, hvordan i hede hulene har de regnet med
at normale mennesker skulle kende deres ret?



Peter G C (30-04-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 30-04-02 14:39

TGD <mkp"remove"@dk2net.dk> skrev:

[klip]

> Jeg opgav allerede ved den første §, hvordan i hede hulene har de regnet
> med at normale mennesker skulle kende deres ret?

Det er vist opgivet for mange år siden.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Rasmus Mandøe Jensen (30-04-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Mandøe Jensen


Dato : 30-04-02 13:57

"Kurt B. Andersen" <kurt@portalen.no> skrev i en meddelelse
news:3ccdcfdc$0$3782$d40e179e@nntp01.dk.telia.net...

[KLIP]

> Uenig.
> I paragraf 800 forudsættes det ikke, at politiet har foretaget en ulovlig
> ransagning, men derimod en ransagning i en eller anden bestemt anledning,
og
> herunder finder man så ud af nogle lovovertrædelser, som ikke vedrørte
det,
> som ransagningen gik ud på.
> Derved kan der opstå problemer med, om disse beviser må bruges eller ej.
> Men det har intet at gøre med, at ransagningen/indgrebet var ulovligt.
>
> Noget tilsvarende gør sig gældende ved f.eks. tlf.aflytning, hvor der er
> bestemte krav om bl.a. straflængde m.m.
> Får man så i forbindelse med aflytningerne f.eks. oplysninger om simpelt
> tyveri med en max straframme på 1 ½ år, kan de generelt ikke bruge denne
> oplysning som bevis, men de har lov til at anvende den til på anden måde
at
> bevise noget vedr. tyveriet.
>
> Pointen skulle være, at man vil sikre sig i mod, at politiet evt. skulle

> gode ideer til at få aflytningskendelser m.m. på et forkert grundlag, for
> dermed at kunne bevise noget helt andet, som der ellers ikke ville kunne
> gives aflytningskendelse på.

Det er alt sammen helt rigtigt, men hvis man ser på, hvordan
virkeligheden opfører sig, så kan man anføre flere betænkeligheder ved denne
ordning:

1: Hvad hvis de beviser man finder (dem, der ikke kunne benyttes som
beviser) leder videre til andre beviser, som man ikke ellers ville have
fundet (f.eks. identiteten på en medgerningsmand eller et vidne)? Må disse
"afledede" beviser så også kun benyttes i efterforskningen eller hvad? Den
rigtige kendelse ville jo være afvisning af beviserne som følge af omgåelse
af § 800, men jeg tvivler på, at det sker ret tit i praksis

2: § 800 forudsætter rigtig nok en lovlig ransagning, men kravene til
ransagning hos mistænkte (det er nok det mest relevante) er så små, at selv
den mindste overtrædelse kan danne grundlag for ransagning

3: Bortset fra de enkelte sager, hvor det eneste bevis f.eks. er mordvåbnet,
som er fundet under § 800-omstændigheder, så er skaden for sigtede jo
allerede sket i og med, at politiet overhovedet må benytte beviset i
efterforskningen

4: Derudover fastholder jeg mine tidligere argumenter: §opremsningen yder
ingen reel beskyttelse fordi det er så let at opfylde betingelserne til
ransagning, og en efterfølgende domsafgørelse om ransagningens berettigelse
vil uden tvivl være influeret af hvad man har fundet, jf. materielle
sandheds princip

5: Grundet argument # 4 vil beskyttelsen også f¨et illusorisk præg, for den
vil kun yde (lidt) beskyttelse i forhold til de allermindste
lovovertrædelser, medens den ingen beskyttelse yder ved alvorlige forhold,
hvor den sigtede ellers har meget mere brug for sine retssikkerhedsgarantier

Med venlig hilsen
Rasmus Mandøe Jensen



Kurt B. Andersen (30-04-2002)
Kommentar
Fra : Kurt B. Andersen


Dato : 30-04-02 22:42


"Rasmus Mandøe Jensen" <v3412@groenjord.dk> skrev i en meddelelse
news:1020171402.638587@kalvebod.groenjord.dk...

Jeg har ikke så mange flere kommentarer. Mit indlæg skyldtes, at man
sammenkoblede § 800 med, at der var tale om en ulovlig ransagning, og det
har intet med § 800 at gøre.
At TGD så spørger, hvad en ransagning, som en domstol ikke anser for OK,
kaldes, har heller intet med § 800 at gøre. Det er dommeren, som bestemmer,
hvad han vil kalde den "ulovlige/forkerte" ransagning, og om den altid vil
blive kaldt ulovlig, skal jeg lade være usagt.
Mig bekendt er det i øvrigt sjældent (i forhold til det antal ransagninger
der finder sted) at en ransagning forkastes/kaldes ulovlig af en domstol.

Kurt



Rasmus Mandøe Jensen (01-05-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Mandøe Jensen


Dato : 01-05-02 15:37

"Kurt B. Andersen" <kurt@portalen.no> skrev i en meddelelse
news:3ccf146e$1$221$d40e179e@nntp01.dk.telia.net...

[KLIP]

> Mig bekendt er det i øvrigt sjældent (i forhold til det antal ransagninger
> der finder sted) at en ransagning forkastes/kaldes ulovlig af en domstol.

Ja pudsigt, ikke? - lad os håbe, at det er fordi politiet aldrig
overskrider deres beføjelser.

MVH
Rasmus



TGD (30-04-2002)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 30-04-02 12:32


"Rasmus Mandøe Jensen" <v3412@groenjord.dk> skrev i en meddelelse
<KLIP>
> Du har sådan set forstået bestemmelsen helt korrekt, og det var min
> fejl, at jeg overså den (det var mig, der skrev det indlæg du svarer på).
> Problemerne træder frem, hvis du undersøger de bestemmelser, der er
> opremsede (håber fand'me du værdsætter det her, for det tog sgu' mere end
5
> min. at kontrollere dem allesammen!!! :
<KLIP>
HE HE det tog mig en måned at finde det andet, måske jeg skulle tage
timepris



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste