/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Jordbesidder-betegnelser og tdr.hartkorn ?
Fra : Flemming Damgaard La~


Dato : 28-04-02 11:01

Hej gruppe.

Jeg kender godt den officielle definition på "proprietær" og "gårdejer" og
det antal tdr.hartkorn disse skulle være i besiddelse af.
Men jeg er meget i tvivl om hvad den rigtige betegnelse er for den
jordbesidder, der havde/har over 20 tdr.hartkorn og hvad den øvre grænse for
denne var/er.

Ligeledes ved jeg heller ikke hvad den rigtige betegnelse er for ham der
lå/ligger umiddelbart under en gårdejer og grænserne for dennes besiddelse.

Kan nogen opklare dette ??

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Flemming Damgaard Larsen MF
E-mail: arfdl@ra.dk
www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard



 
 
Flemming Svendsen (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Flemming Svendsen


Dato : 28-04-02 12:19

Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1934 siger at grænserne langt fra er
skarpe, og at tendensen går i retning af at bruge betegnelsen Proprietær
også om ejeren af en gård noget under 25 tdr. hartkorn.

Bonde: Landbruger, i modsætning til byernes borgere.

På landet betyder Bonde, ejer eller fæster af bondegård i modsætning til
husmand, hvis ejendom er mindre, og proprietær hvis ejendom er større.

Normalt regnes bondegårdens størrelse fra 1-12 tdr. hartkorn, men tendensen
går i retning af at bruge betegnelsen P. om indehaveren af en ejendom endog
en del under 12 tdr. hartkorn, hvis ejerens sociale position og ejendommens
udseende synes hævet lidt over gårdejerens og bondegårdens normale standard.

Iøvrigt afløses betegnelsen Bonde (der havde fået en lidt nedsættende
biklang) mere og mere af betegnelsen gårdejer, der kun bruges om ejeren af
en større bondegård, ikke om ejeren af en større gård.

Ved Husmand forståes i nutiden (stadig 1934), ejere eller brugere af
landejendomme på indtil 1 td. hartkorn, men helt op til 19. århundrede
slutning var husmænd faktisk landarbejdere, idet deres jordtilliggende ikke
kunne give dem tilstrækkeligg basis for deres økonomiske eksistens.

Denne artikel i omtalte leksikon er meget lang, pladsen her tillader sikkert
ikke jeg refererer alt.

Så for mig er svaret på spørgsmålet, aldeles elastisk
Hilsen Flemming Svendsen.

"Flemming Damgaard Larsen" <arfdl@ra.dk> skrev i en meddelelse
news:3ccbc7ea$0$97291$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej gruppe.
>
> Jeg kender godt den officielle definition på "proprietær" og "gårdejer" og
> det antal tdr.hartkorn disse skulle være i besiddelse af.
> Men jeg er meget i tvivl om hvad den rigtige betegnelse er for den
> jordbesidder, der havde/har over 20 tdr.hartkorn og hvad den øvre grænse
for
> denne var/er.
>
> Ligeledes ved jeg heller ikke hvad den rigtige betegnelse er for ham der
> lå/ligger umiddelbart under en gårdejer og grænserne for dennes
besiddelse.
>
> Kan nogen opklare dette ??
>
> På forhånd tak.
>
> Med venlig hilsen
> Flemming Damgaard Larsen MF
> E-mail: arfdl@ra.dk
> www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard
>
>



dannebrog (29-04-2002)
Kommentar
Fra : dannebrog


Dato : 29-04-02 09:20

En 'rigtig' proprietær, altså før ca. 1850, er en ejer af en af de gamle
hovedgårde. En hovedgård havde ikke noget bestemt tilliggende målt i htk.,
men havde derimod (haft) fæstegårde under sig.

Da hovedgårdene blev slagtet, d.v.s. fæstegårdene overgik til frit eje,
faldt betydningen bort, undtagen i de tilfælde, hvor der opnåedes
skattefrihed som følge af erektionspatenter (len, grevskaber, baronier,
stamhuse, fideikommis'er).

En herregård er flere hovedgårde, som er lagt sammen til én samlet
besiddelse. De gamle hovedgårde kunne da blive til såkaldte ladegårde, hvor
man samlede den gamle hovedgårds afgrøde samt fæsternes landgildekorn.
Ladegårdene var landbrug, men uden herskab (de boede jo som regel på
herregårdens hovedsæde).

Jeg har endda set et eksempel på, at en bonde med arvefæsteskøde på sin gård
(overgik til selveje i 1908) blev kaldt for proprietær; men han havde også
både stutteri og mahognimøbler i stuerne, desuden var han gift med en
sognefogeddatter fra et nabosogn.

Med venlig hilsen

Ulrich

--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk
http://www.dannebrog.subnet.dk
dannebrog@post.tele.dk
dannebrog@post.tele.dk
"Flemming Damgaard Larsen" <arfdl@ra.dk> skrev i en meddelelse
news:3ccbc7ea$0$97291$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej gruppe.
>
> Jeg kender godt den officielle definition på "proprietær" og "gårdejer" og
> det antal tdr.hartkorn disse skulle være i besiddelse af.
> Men jeg er meget i tvivl om hvad den rigtige betegnelse er for den
> jordbesidder, der havde/har over 20 tdr.hartkorn og hvad den øvre grænse
for
> denne var/er.
>
> Ligeledes ved jeg heller ikke hvad den rigtige betegnelse er for ham der
> lå/ligger umiddelbart under en gårdejer og grænserne for dennes
besiddelse.
>
> Kan nogen opklare dette ??
>
> På forhånd tak.
>
> Med venlig hilsen
> Flemming Damgaard Larsen MF
> E-mail: arfdl@ra.dk
> www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard
>
>



Kurt Elmelund (02-05-2002)
Kommentar
Fra : Kurt Elmelund


Dato : 02-05-02 20:37

En proprietærgård kan kendes ved at der er fire skorstene på stuehuset

Kurt Elmelund
No experiance has occurred that could prove that the ideas of Georgeism are
wrong.

"dannebrog" <dannebrog@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3ccd027c$0$97289$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> En 'rigtig' proprietær, altså før ca. 1850, er en ejer af en af de gamle
> hovedgårde. En hovedgård havde ikke noget bestemt tilliggende målt i htk.,
> men havde derimod (haft) fæstegårde under sig.
>
> Da hovedgårdene blev slagtet, d.v.s. fæstegårdene overgik til frit eje,
> faldt betydningen bort, undtagen i de tilfælde, hvor der opnåedes
> skattefrihed som følge af erektionspatenter (len, grevskaber, baronier,
> stamhuse, fideikommis'er).
>
> En herregård er flere hovedgårde, som er lagt sammen til én samlet
> besiddelse. De gamle hovedgårde kunne da blive til såkaldte ladegårde,
hvor
> man samlede den gamle hovedgårds afgrøde samt fæsternes landgildekorn.
> Ladegårdene var landbrug, men uden herskab (de boede jo som regel på
> herregårdens hovedsæde).
>
> Jeg har endda set et eksempel på, at en bonde med arvefæsteskøde på sin
gård
> (overgik til selveje i 1908) blev kaldt for proprietær; men han havde også
> både stutteri og mahognimøbler i stuerne, desuden var han gift med en
> sognefogeddatter fra et nabosogn.
>
> Med venlig hilsen
>
> Ulrich
>
> --
> Ulrich Alster Klug
> København - Denmark
>
> http://www.dk-yeoman.dk
> http://www.dannebrog.subnet.dk
> dannebrog@post.tele.dk
> dannebrog@post.tele.dk
> "Flemming Damgaard Larsen" <arfdl@ra.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ccbc7ea$0$97291$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej gruppe.
> >
> > Jeg kender godt den officielle definition på "proprietær" og "gårdejer"
og
> > det antal tdr.hartkorn disse skulle være i besiddelse af.
> > Men jeg er meget i tvivl om hvad den rigtige betegnelse er for den
> > jordbesidder, der havde/har over 20 tdr.hartkorn og hvad den øvre grænse
> for
> > denne var/er.
> >
> > Ligeledes ved jeg heller ikke hvad den rigtige betegnelse er for ham der
> > lå/ligger umiddelbart under en gårdejer og grænserne for dennes
> besiddelse.
> >
> > Kan nogen opklare dette ??
> >
> > På forhånd tak.
> >
> > Med venlig hilsen
> > Flemming Damgaard Larsen MF
> > E-mail: arfdl@ra.dk
> > www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard
> >
> >
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste