/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Halvdelen af et brevs indhold stjålet - Af~
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 25-04-02 11:21

D. 17.03.02 lavede jeg et indlæg med ovennævnte overskrift, og fortalte om
hvordan jeg havde sendt et brev med en DVD koncert i. Brevet kom fint frem
dagen efter, men DVD koncerten og sider der omtalte koncerten var fjernet
fra brevet. Andre sider var der. Der var ikke tale om at brevet var gået op,
idet det var udvalgte sider, der var fjernet og kuvertens kvalitet var så
god, at det var vanskeligt at åbne.

Efter at have forhørt mig her i gruppen, henvendte jeg mig til det lokale
posthus og beklagede mig og bad om en efterlysningsblanket. Ekspedienten
oplyste mig, at han ikke kunne hjælpe mig, idet det ikke var ham der tømte
postkasserne og derfor heller ikke var ham der havde stjålet indholdet,
hvilket jeg heller ikke på noget tidspunkt havde troet eller sagt. Jeg bad
om efterlysningsblanketten, men sådan en havde han ikke, og da jeg oplyste
ham om, at jeg ifølge PostDanmarks hjemmeside skulle have den på det lokale
posthus og ikke på det posthus han henviste mig til, gik han ud i baglokalet
et øjeblik og kom tilbage og oplyste at de ikke havde en sådan blanket. Jeg
tror endda han sagde at den ikke fandtes. Han sagde, at jeg kunne ringe til
kundeservice, men det ville jeg ikke få noget ud af. Jeg fik hans navn på
et stykke papir og oplyste ham om, at jeg ville klage over ham, og det var
jeg da velkommen til.

Jeg ringede til Kundeservice og fik blanketten tilsendt. Også Kundeservice
fortalte mig, at jeg ikke ville få erstatning for et almindeligt brev.

Jeg sendte blanketten og en udførlig klage over tyveriet og over
ekspedienten til Hovedkontoret. Og dagen efter fik jeg svar; De beklagede.
Min efterlysning ville blive videresendt, og min klage over ekspedienten
blev sendt til distriktsposthuset. Jeg fik så en beklagelse fra
distriktsposthuset med oplysning om at gentagelse ville få konsekvenser for
ekspedienten.

I dag - en god måned senere - har jeg så fået endnu en beklagelse og denne
gang var der vedlagt en Check på 230 kr, til dækning af DVD 200 kr og
rekommanderet fremsendelse 30 kr. Det kunne lade sig gøre!

Tak til alle der deltog i diskussionen og specielt Bertel, der rustede mig
med gode argumenter!

--
Hilsen
Michael Lund Sørensen
www.milux.dk





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408912
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste