Jan Peterson wrote:
> Jeg har ikke helt styr på det her med digitalkameraer og batterier.
> Alm AA engangs batterier er på 1* V. 4 af dem giver 6 volt.
> Genopladelige AA er på 1,2 volt x 4 = 4,8 volt.
> Er kameraet (alle kameraer) ligeglade med om de får 6 eller 4,8 volts
> spænding?
> Jeg har hørt at det er en god ide helt at aflade nye genopladelige
> inden de tages i brug første gang. Kan man ikke bare lade kameraet
> om det? Eller skal det være en speciel lader som tømmer batteriet helt?
Hej Jan
Spørgsmål omkring genopladlige batterier er hyppigt forekommende i denne
gruppe, og derfor har jeg et stykke tid arbejdet på et FAQ, som kan få
sin premiere på din foranledning.
Jeg regner med at lægge FAQ'et som en underside på
www.photo-gallery.dk
- så alle kan bruge det, hvis der er nogen som har forslag til
forbedringer, så er de meget velkommen, seriøse forslag vil blive
krediteret som "bidragsyder" nederst på siden.
----------------------------------------------------------------------
FAQ om genopladelige batterier
Alle digitale kameraer er batterislugere, så derfor er det meget
fordelagtigt at anvende genopladelige batterier i digitale kameraer, og
der er mange digitale kameraer, som fungerer meget bedre med
genopladelige batteier, da den indre modstand er lavere i et
genopladeligt batteri, end i et tilsvarende engangs batteri.
Gode genopladelige batterier kan oplades mellem 500 og 1.000 gange, så
økonomien er rigtig god, og selv om man også skal investere i en dyr
lader, så er de genopladelige batterier meget hurtigt tjent hjem. Et sæt
genopladelige batterier og en god lader er nemlig ikke dyrere end 5 - 10
sæt engangs batterier i en god kvalitet.
Note: I daglig tale bruges betegnelsen batteri lidt i flæng. Teknisk
set findes der celler, som er en enkelt 1,2 til 1,5 volts enhed, og
hvis man parallelt eller i serie sammensætter to eller flere celler, så
bliver det til et batteri.
Cellerne:
Hvis man ser helt bort fra bly-celler, der pga. af vægten og størrelsen
ikke er velegnet til fotobrug, så findes der grundlæggende tre typer
genopladelige celler.
Ni-Cd celler (Nikkel-Cadmium) er den ældste type genopladelige celler.
De er i øvrigt ved at udgå af markedet, dels fordi deres indhold af
tungtmetallet Cadmium er et miljøproblem, og fordi de hver gang skal
aflades 100 % inden genopladningen, ellers vil de i løbet af meget kort
tid ikke kunne genoplades til fuld kapacitet.
Ni-MH celler (Nickel Metal Hydrid) er p.t. den mest udbredte type
genopladelige celler, de indeholder ikke tungmetaller, og de er heller
ikke så sarte, de tåler bedre at blive genopladet, selv om de ikke er
helt afladet forinden, de har dog godt af en 100% afladning inden
genopladning, men det behøver ikke at være hver gang.
Li-Io batterier (Lithium Ion) er den nyeste type genopladelige
batterier, de findes endnu ikke som A, AA og AAA celler, men fremstilles
kun i specielle udformninger, som passer til specifikke
kameratyper/modeller. Li-Io batterier er meget slidstærke, og de tåler
relativt godt at blive opladet, selv om de ikke er helt afladet, men de
har godt af en 100% afladning inden genopladning.
Langt de fleste digitale kameraer, som ikke kræver et specielt udformet
Li-Io batteri, kan anvende alm. Ni-MH celler i størrelsen AA. Når man
køber geopladelige celler, skal man være opmærksom på, at de fås i
kapaciteter fra 1.000 til 1.800 mAh (milliamperetimer), som er et mål
for den mængde strøm, der er i cellen, når den er fuldt opladet.
Og hvis vi igen ser bort fra blyceller, så er voltstyrken på
genopladelige celler ca. 1,2 volt, det kan godt forvirre en smule, da vi
er vant til, at A, AA eller AAA engangsceller opgives til nominelt 1,5
volt.
Det handler til dels om, hvordan man måler voltstyrken, cellens indre
modstand, og hvor stor en belastning, man pållægger cellen under
målingen, og at engangsceller er bygget til et langsommere forbrug, end
genopladlige celler er.
Engangsceller har faktisk svært ved at følge med til de digitale
kameraers høje forbrug, så deres voltstyrke falder meget drastisk, når
kameraet forbruger strøm, den kan falde helt ned til under 1 volt.
Genopladlige celler har en meget lavere indre modstand, derfor kan de
langt bedre afgive større strømmængder på kort tid, og deres nominelle
voltstyrke falder derfor ikke på samme måde, når der er forbrug, så de
genopladelige celler er teknisk set mere velegnede til digicams end
engangbatterier er.
Og for at aflive alle myter, så har det ikke nogen praktisk betydning,
om cellens voltstyrke er 1,2 volt eller 1,5 volt, det handler om, hvor
mange mAH (milliamperetimer), der er på cellen.
Det er absolut en fordel at vælge de lidt dyrere 1.600 eller 1.800 mAH
celler, da digitale kameraer ikke kan tømme cellerne 100%, så er der
typisk en reststrøm på mellem 300 og 500 mAH tilbage på cellerne, når
kameraet melder low-battery, og det er ikke helt urealistisk at
forvente, at man kan tage næsten dobbelt så mange billeder med et sæt
1.800 mAH celler, som man kan tage med et sæt 1.100 eller 1.300 mAH
celler, hvis man bruger batteriet økonomisk.
Laderne
Der findes mange typer ladere til genopladelige celler, her skal man
være opmærksom på, at en Ni-Cd lader kun kan anvendes til Ni-Cd celler.
En lader til Ni-MH kan både anvendes til Ni-Cd og Ni-MH celler, man bør
vælge en intelligent lader, der lader hvert enkelt celle individuelt, og
som selv måler på cellerne under opladningen, så de ikke overlades, og
den skal også have mulighed for at, man kan vælge en 100% afladning
inden geopladningen.
Til Ni-MH batterier findes der grundlæggende to typer ladere:
hurtigladere, der oplader cellerne på 3 - 4 timer, og langsomladere,
der er 13 timer om en opladning, der er ikke enighed om, hvilken type,
der er bedst, nogle hævder at cellerne bliver for varme i hurtigladerne,
andre siger, at det ikke gør nogen forskel. Min umiddelbare vurdering
er, at fordelen ved at kunne få genopladet cellerne hurtigt, rigeligt
kompenserer for at cellerne måske får en lille smule kortere levetid.
OBS: Vigtigt
Ni-Cd celler kan ikke tåle hurtig ladning.
Til Li-Io batterier bør man kun bruge den type lader, som kamera
producenten anbefaler til det pågældne batteri.
Tips og gode råd
Når man har investeret i et sæt genopladelige celler, så kan jeg
anbefale, at man sætter en lille label på hvert celle med et nr. og en
købsdato, det gør at man nemt kan holde styr på sine batteri-sæt, især
hvis man hen ad vejen køber nye sæt, for hvis man har flere batterisæt,
så er det vigtigt, at man løbende veksler mellem de forskellige sæt,
genopladelige celler aflader nemlig sig selv, hvis de ligger ubrugt, og
de har bedst af at blive motioneret med jævne mellemrum, ellers bliver
de "dovne".
Hvis et sæt genopladelige celler har ligget ubrugt og er blevet "dovne",
så kan man med noget intensiv motion og lidt held få dem op på dupperne
igen, det gøres ved at cellerne oplades og aflades nogle gange lige i rap.
Vigtigt: man må aldrig aflade genopladelige celler med en kortslutning,
brug kameraet eller noget andet, der kan stå og bruge strømmen, en
intelligent lader med afladningsfunktion er allerbedst til formålet, da
den kan tømme cellerne 100% inden genopladningen.
Som alt andet slides genopladelige celler, det er både opladningerne og
alderen der slider, så hen ad vejen taber cellerne gradvist deres
kapacitet. Når genopladelige celler af- og oplades bliver de varme, og
derfor er de udstyret med en ventil, så trykket kan udlignes, men
ventilen gør også, at det syre, der er i batteriet langsomt fordamper,
og i takt med udtørringen falder kapaciteten.
Hvis man kun sjældent bruger sit digitale kamera må man ikke forvente,
at man får den bedste udnyttelse af genopladelige celler, de har faktisk
bedst af jævnlig brug, og når cellerne bare ligger ubrugt vil de tabe
kapaciteten pga. alder, før end de bliver slidt op af genopladninger.
Genopladelige celler, der kun bruges sjældent, vil typisk kunne holde
omkring et års tid, så de vil stadig være økonomisk fordelagtige, hvis
man nøjes med et enkelt sæt.
Er man derimod storforbruger, der flere gange om ugen bruger sit
digitale kamera, så kan man sagtens forvente at få maksimalt udbytte af
de genopladelige celler, og det er ikke spor urealistisk at regne med 1
til 2 års levetid, eller i bedste fald op imod 1.000 genopladninger.
Storforbrugere kan roligt investere i to eller flere sæt genopladelige
celler, så de aldrig løber tør for strøm, de skal så bare være opmærksom
på, at det er noget møg med en masse celler, der ligger i løs vægt i
bunden af fototasken. Det er et must, at man laver et system i
fototasken, så man har styr på batterisættene, det er nemlig vigtigt, at
man løbende og på skift bruger alle sættene. Systemet skal også
indrettes,. så man nemt kan holde styr på, hvilke sæt der er
brugt/flade, og hvilke sæt der er strøm på.
Det er heller ikke smart at købe 2 eller flere sæt genopladelige celler
på en gang, de vil slides og ældes samtidigt, så man i den sidste ende
står med flere sæt, der kun er halvgode. Det er meget smartere, hvis kan
tilrettelægger det således, at man køber et nyt sæt hvert halve år. På
denne måde har man hele tiden et "nyt" sæt, der er supergode, og nogle
reserve sæt, der alt efter alderen er ringere, men stadig brugbare.
Når man bliver lidt mere erfaren er det en stor fordel at anskaffe sig
en batteritester, så man kan måle cellerne før og efter opladning, det
gør at man hele tiden har føling med cellernes kondition, man kan nemlig
godt komme ud for, at en et enkelt celle, i et ellers velfungerende sæt,
pludselig går dødt, det kan godt genoplades, men det taber strømmen i
løbet af et døgns tid, og hvis man ikke kan måle sig frem til, hvilke
celler der er dårlige i et sæt, så vil man jo være nødt til at kassere
hele sættet.
Det er meget sjældent, at genopladelige celler går i stykker, de er
generelt meget robuste, men man skal passe på, at man ikke taber dem på
gulvet, det kan slå dem en lille smule skæve, og det kan medføre, at den
ventil, der sikrer mod overtryk bliver så åben, at syren fordamper i
løbet af meget kort tid, og en indtørret celle er lig med en død celle.
OBS: Kasserede genopladelige celler er miljøaffald, der kræver en særlig
behandling, derfor må de ikke smides i en alm. skraldespand men skal
afleveres på den kommunale modtageplads, eller i de specielle beholdere,
som ofte er opstillet i de forretninger, som sælger denne type produkter.
© 2002 Niels Riis Ebbesen
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
|
http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
|
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
|
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |