/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Udlæg og simple fordringer?
Fra : Stefan Søsted


Dato : 17-04-02 12:03

Jeg har nogle få problemer med at forstå hvad en simpel fordring er. F.eks.
i konkurs kan man have en massekrav og et simpelt krav - hvad er forskellen?

Hvad betyder arrest i udlægssammenhænge???
Hvad vil det sige man får tinglyst et udlæg i en anden mands ejendom?? Man
har jo netop ikke fysisk taget genstanden endnu??

Hvordan er prioriteten imellem tinglyst panterettighed og et tinglyst
udlæg - hvem eksstingvere hvem??? ejeren af panterettigheden eller
udlægshaveren??


Mvh,

Stefan Søsted



 
 
Peter G C (17-04-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-04-02 15:38

Stefan Søsted <soested@anarki.dk> skrev:

> Jeg har nogle få problemer med at forstå hvad en simpel fordring er.

En simpel fordring er blot et krav på f.eks. betaling af en købesum i
henhold til en købekontrakt.

> F.eks. i konkurs kan man have en massekrav og et simpelt krav - hvad er
> forskellen?

Det er et spørgsmål om konkursordenen - det må du ikke blande samme med
begrebet et simpel fordring. Et massekrav dækkes før et simpelt krav.

>
> Hvad betyder arrest i udlægssammenhænge???

Det forstår jeg ikke helt?

> Hvad vil det sige man får tinglyst et udlæg i en anden mands ejendom??

Et udlæg er en ret til senere bortsalg (sådan cirka).

> Man
> har jo netop ikke fysisk taget genstanden endnu??

Udlægget sikrets tingeligt ved tinglysning - dvs. for at udlægget ikke
eksstingveres.

>
> Hvordan er prioriteten imellem tinglyst panterettighed og et tinglyst
> udlæg - hvem eksstingvere hvem???

Der er ingen forskel på prioriteten. De eksstingverer kun, hvis
betingelserne er opfyldt. En senere tinglyst ret eksstingverer skal jo
respektere de allerede tinglyste rettigheder.

/Peter

--
http://www.grauslund.com




Henning Makholm (17-04-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 17-04-02 19:10

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk>
> Stefan Søsted <soested@anarki.dk> skrev:

> > Hvad betyder arrest i udlægssammenhænge???

> Det forstår jeg ikke helt?

I retsplejelovens kapitel 56 er der regler for noget der hedder
"arrest", som tilsyneladende er en slags alternativ til udlæg.

Jeg har også svært ved at gennemskue præcist hvad pointen er.

Tilsyneladende virker arrest på nogenlunde samme måde på udlæg,
men foretages mens kravet stadig er omstridt. Jeg formoder at
det kan bruges i tilfælde der er overhængende risiko for at
rekvisitus stikker af med pengene inden man kan nå at fremskaffe et
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Præcist hvornår det er tilfældet er vist
ganske op til fogedrettens skøn - der er ikke nogen særlig
klare betingelser for hvornår instrumentet kan anvendes.

--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."

Erik G. Christensen (17-04-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 17-04-02 19:24

Henning Makholm wrote:

> Jeg har også svært ved at gennemskue præcist hvad pointen er.
>
> Tilsyneladende virker arrest på nogenlunde samme måde på udlæg,
> men foretages mens kravet stadig er omstridt. Jeg formoder at
> det kan bruges i tilfælde der er overhængende risiko for at
> rekvisitus stikker af med pengene inden man kan nå at fremskaffe et
> tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Præcist hvornår det er tilfældet er vist
> ganske op til fogedrettens skøn - der er ikke nogen særlig
> klare betingelser for hvornår instrumentet kan anvendes.

Et praktisk eksempel kan være overhængende risiko for at værdier,
ofte kontanter eller indestående overføres til fx udlandet, hvor
det så vil være nærliggende risiko for at der ikke kan gøres udlæg.

Har oplevet det en enkelt gang, hvor besætningen fra en ejendom
var solgt, og pengene indsat i andet pengeinstitut, og hvor
prioritetstilling mellem panthavere ikke var afklaret.

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

Rasmus Mandøe Jensen (17-04-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Mandøe Jensen


Dato : 17-04-02 22:18

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahg01uci2b.fsf@ask.diku.dk...

[KLIP]

> Tilsyneladende virker arrest på nogenlunde samme måde på udlæg,
> men foretages mens kravet stadig er omstridt. Jeg formoder at
> det kan bruges i tilfælde der er overhængende risiko for at
> rekvisitus stikker af med pengene inden man kan nå at fremskaffe et
> tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Præcist hvornår det er tilfældet er vist
> ganske op til fogedrettens skøn - der er ikke nogen særlig
> klare betingelser for hvornår instrumentet kan anvendes.

Det er vist rigtigt - arrest anvendes medens kravet endnu er omstridt.
Derfor er der også meget strenge krav omkring det. Indenfor (jeg tro det er)
7 dage skal man anlægge en justifikationssag hvor man beviser sin fordring,
og der er objektivt ansvar for fordringens beståen.

Med venlig hilsen
Rasmus Mandøe Jensen



Claus Rolsted (19-04-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 19-04-02 15:41

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:a9k188$gi8$1@tux.netsite.dk...

> > Jeg har nogle få problemer med at forstå hvad en simpel fordring er.
> En simpel fordring er blot et krav på f.eks. betaling af en købesum i
> henhold til en købekontrakt.

Korrekt, det kan være enhver form for pengekrav. Det behøver ikke engang at
være understøttet af et skyldsdokument.

--

mvh. Claus Rolsted
Vespa ET2 - kommer sommer, kommer mc-kort
ICQ #91028400. Fjern "NOSPAM" ved svar på email.




Claus Rolsted (19-04-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 19-04-02 15:39

"Stefan Søsted" <soested@anarki.dk> skrev i en meddelelse
news:a9jkpd$2epr$1@news.cybercity.dk...

> Hvad betyder arrest i udlægssammenhænge???

Arrest er vist nok en ældre form for reservering i prioritetsrækkefølgen til
efterfølgende foretagelse af udlæg.


> Hvad vil det sige man får tinglyst et udlæg i en anden mands ejendom?? Man
> har jo netop ikke fysisk taget genstanden endnu??

Det vil nogenlunde sige, at man (typisk en kreditor) med rettens hjælp får
"reserveret" en prioritetsplads i ejendommens værdi, således at man ved
tvangsauktion kan få fyldestgørelse for ens tilgodehavendes værdi, alt efter
hvor i prioritetsordenen man er stillet (hvis der altså ikke er fuld dækning
for alle krav). Jeg har endnu ikke læst nok ejendomsret til at kunne sige,
hvad der skal til for at den retsforfølgende kreditor kan få realiseret
udlægget (dvs. solgt ejendommen på tvangsauktion el.l.).


> Hvordan er prioriteten imellem tinglyst panterettighed og et tinglyst
> udlæg - hvem eksstingvere hvem??? ejeren af panterettigheden eller
> udlægshaveren??

Den, der først får foretaget sin sikringsakt (= tinglysning), er sikret mod
ekstinktion. Dog skal en efterkommende aftaleerhvervende rettighedshaver
være i god tro om tidligere opståede utinglyste rettigheder for at kunne
ekstingvere disse.
--

mvh. Claus Rolsted, stud.jur pt. i gang med bachelorprojekt i ejd.ret
Vespa ET2 - kommer sommer, kommer mc-kort
ICQ #91028400. Fjern "NOSPAM" ved svar på email.




Erik G. Christensen (19-04-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 19-04-02 17:17

Claus Rolsted wrote:
>
> "Stefan Søsted" <soested@anarki.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Hvad betyder arrest i udlægssammenhænge???
>
> Arrest er vist nok en ældre form for reservering i prioritetsrækkefølgen til
> efterfølgende foretagelse af udlæg.

Næ, mere præcist en "indefrysning" af et aktiv, så selve den juridiske
udredning af udlægsforretningen ikke forspilder mulighederne.

klip
> > Hvordan er prioriteten imellem tinglyst panterettighed og et tinglyst
> > udlæg - hvem eksstingvere hvem??? ejeren af panterettigheden eller
> > udlægshaveren??
>
> Den, der først får foretaget sin sikringsakt (= tinglysning), er sikret mod
> ekstinktion. Dog skal en efterkommende aftaleerhvervende rettighedshaver
> være i god tro om tidligere opståede utinglyste rettigheder for at kunne
> ekstingvere disse.

Det lyder interessant, har du et praktisk eksempel ?
Efter at have mødt kl 8.55 flere gange for at få notat i dagbogen

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

Peter G C (19-04-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 19-04-02 21:14

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Det lyder interessant, har du et praktisk eksempel ?

Har du?

> Efter at have mødt kl 8.55 flere gange for at få notat i dagbogen

Jeg tror nu nok, at Rolsted har ret.... han taler om eksstinktion - i den
sidste sætning altså. Det er dog ikke helt klart....

/Peter

--
http://www.grauslund.com
- med Mont Blanc-billeder




Erik G. Christensen (19-04-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 19-04-02 21:35

Peter G C wrote:
>
> Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:
>
> [klip]
>
> > Det lyder interessant, har du et praktisk eksempel ?
>
> Har du?

Nej, og har aldrig hørt om denne problemstilling før, derfor.
>
> > Efter at have mødt kl 8.55 flere gange for at få notat i dagbogen
>
> Jeg tror nu nok, at Rolsted har ret.... han taler om eksstinktion - i den
> sidste sætning altså. Det er dog ikke helt klart....

Derfor,
er det blot hans ide, eller er der praktiske eksempler ?
Har aldrig hørt om tilsidesættelse af tingbogsnoteringer før ?
Og det med al den tunge sagkundskab bag,
tidspunktet for notat i dagbogen er svjv eneste afgørende punkt,
hvis ellers noteringen iøvrigt er lovlig.

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

Peter G C (20-04-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 20-04-02 08:15

Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev:

[klip]

> Derfor,
> er det blot hans ide, eller er der praktiske eksempler ?
> Har aldrig hørt om tilsidesættelse af tingbogsnoteringer før ?

Enig. Jeg tror nu ikke, at man i noget tilfælde kan eksstingvere/udslætte
lovlige tingbogsnoteringer.

/Peter

--
http://www.grauslund.com
- med Mont Blanc-billeder




Claus Rolsted (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 21-04-02 12:12

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:a9r4de$et4$1@tux.netsite.dk...

> > Derfor,
> > er det blot hans ide, eller er der praktiske eksempler ?
> > Har aldrig hørt om tilsidesættelse af tingbogsnoteringer før ?
> Enig. Jeg tror nu ikke, at man i noget tilfælde kan eksstingvere/udslætte
> lovlige tingbogsnoteringer.

Jeg må nok indrømme, at jeg ikke ved 100%, hvordan det fungerer i praksis
med udsletning af noteringer i tingbogen, men for at ekstingvingere en
utinglyst rettighed må en rettighedshaver (erhvervet ved aftale) ved
anmeldelsen være i god tro om den utinglyste ret. Ellers er det ikke en
lovligt ekstingveret ret. Hvis det således først /efter/ tingbogsnoteringen
kommer frem, at den senere kommende rettighedshaveren var i ond tro, må den
oprindelige rettighedshaver altså kunne begære tinglysningen udslettet eller
tingbogen berigtiget IMO.

Er I ikke enige med mig heri?
--

mvh. Claus Rolsted




Claus Rolsted (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 21-04-02 11:55

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CC04306.2002AB42@FJERNpost1.tele.dk...

> > Arrest er vist nok en ældre form for reservering i prioritetsrækkefølgen
til
> > efterfølgende foretagelse af udlæg.
> Næ, mere præcist en "indefrysning" af et aktiv, så selve den juridiske
> udredning af udlægsforretningen ikke forspilder mulighederne.

Ja, din forklaring er mere præcis.


> > > Hvordan er prioriteten imellem tinglyst panterettighed og et tinglyst
> > > udlæg - hvem eksstingvere hvem??? ejeren af panterettigheden eller
> > > udlægshaveren??
> >
> > Den, der først får foretaget sin sikringsakt (= tinglysning), er sikret
mod
> > ekstinktion. Dog skal en efterkommende aftaleerhvervende rettighedshaver
> > være i god tro om tidligere opståede utinglyste rettigheder for at kunne
> > ekstingvere disse.
>
> Det lyder interessant, har du et praktisk eksempel ?

Det kan godt være, at det er lidt knudret skrevet. Men det var for at få det
hele med.
Der blev spurgt, hvem (panthaver eller udlægshaver) som kan ekstingvere
hvem. Dertil svarer jeg generelt, at man er sikret mod ekstinktion af sin
ret ved at foretage den relevante sikringsakt (her = tinglysning). Men hvis
den sidstkommende rettighedshaver er aftaleerhverver og i ond tro om
allerede bestående rettigheder, kan han ikke ekstingvere disse, da
tinglysningslovens § 1 har et god-tros-krav til ekstingverende
aftaleerhververe.
Håber I forstår min mening.


> Efter at have mødt kl 8.55 flere gange for at få notat i dagbogen

Hvorfor møder du 5 minutter i 9? Hvis du bare sørger for at få din
anmeldelse noteret i dagbogen inden kl. 12.00, skulle du være sikret.
Anmeldte rettigheder, som er indløbet samme dag (før kl. 12), bliver
registreret i dagbogen for samme dag og er dermed sidestillede. Anmeldes de
derimod først efter kl. 12.00, bliver de som udgangspunkt først noteret i
dagbogen for den efterfølgende dag.
--

mvh. Claus Rolsted
Vespa ET2 - kommer sommer, kommer mc-kort
ICQ #91028400. Fjern "NOSPAM" ved svar på email.




Erik G. Christensen (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 21-04-02 13:00

Claus Rolsted wrote:

> Håber I forstår min mening.

Når jeg spørger interesseret, så er det på grund af en del
erfaringer fra først i 80'rne, hvor landbruget havde væsentlige
økonomiske problemer, og herved blev en del fantasifulde
prokurator triks afprøvet.
Her har jeg alene oplevet to muligheder for afvisning af
tinglysninger, dels at tingslysningsdommeren har afvist
selve tinglysningen, eller at andre panthavere har anlagt
sag med det indhold, at tinglysningen ikke formelt har
retskraft.
>
> > Efter at have mødt kl 8.55 flere gange for at få notat i dagbogen
>
> Hvorfor møder du 5 minutter i 9? Hvis du bare sørger for at få din
> anmeldelse noteret i dagbogen inden kl. 12.00, skulle du være sikret.
> Anmeldte rettigheder, som er indløbet samme dag (før kl. 12), bliver
> registreret i dagbogen for samme dag og er dermed sidestillede. Anmeldes de
> derimod først efter kl. 12.00, bliver de som udgangspunkt først noteret i
> dagbogen for den efterfølgende dag.

Det er korrekt, svjh var det for at sikre, at vi kunne nå at få
rettet evt. tvivlsspørgsmål samme dag (inden kl 12).

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

Claus Rolsted (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 21-04-02 18:22

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CC2A9CF.38EAF0A6@FJERNpost1.tele.dk...

> Her har jeg alene oplevet to muligheder for afvisning af
> tinglysninger, dels at tingslysningsdommeren har afvist
> selve tinglysningen, eller at andre panthavere har anlagt
> sag med det indhold, at tinglysningen ikke formelt har
> retskraft.

Godt, så er vi enige.


> > Hvorfor møder du 5 minutter i 9? (..)
> Det er korrekt, svjh var det for at sikre, at vi kunne nå at få
> rettet evt. tvivlsspørgsmål samme dag (inden kl 12).

Godt nok, så fik vi også det på det rene Fornuftig fremgangsmåde
iøvrigt.
--

mvh. Claus Rolsted
Vespa ET2 - kommer sommer, kommer mc-kort
ICQ #91028400. Fjern "NOSPAM" ved svar på email.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste