/ Forside / Interesser / Fritid / Jagt / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Gode råd om Labradorhund og jagt søges !
Fra : Bjarne Lund Christen~


Dato : 02-02-01 19:46

Jeg er blevet tilbudt en meget rolig og omgængelig labrador på ca. 1 år af
en person som desværre ikke kan have hunden mere pga. arbejde. Jeg har ikke
haft hund før og ved ikke en disse om dem, men jeg har i længere tid ønsket
at anskaffe mig en.

Man kan vel altid lære, hvis man gør en ihærdig indsats og vil bruge tiden
på det....

Jeg kan uden de store problemer få hunden til at side og dække på kommando,
men den har aldrig ikke deltaget i dressur af nogen art.

Mit spørgsmål er følgende:

Jeg driver en del jagt på ænder ved Ringkøbing fjord og ved en sø inde i
landet,- og vil egentlig gerne bruge den som både familiehund og jagthund.
Kan man træne eller gøre en hund "jagtbar" til bla. apportering ved f.eks.
andejagt når den er 1 år, eller er det for sent at gøre noget ved det ?

Gode råd modtages gerne.

Venligst
BC



 
 
Jane Kiilerich (02-02-2001)
Kommentar
Fra : Jane Kiilerich


Dato : 02-02-01 21:47

Hej Bjarne

Du kan sagtens få en rigtig god jagthund ud f en 1-års labrador, der skulle
ikke være nogle problemer, heller ikke selvom du ikke har haft hund før.

Netop på grund af at du ikke har haft hund før vil jeg anbefale dig at du
sætter noget tid at til at gå til træning med din hund. Ved du om den har
DKK-stambog? Hvis den har så vil jeg anbefale træning i Dansk Retriever Klub,
du kan få tlf. af mig, hvis du er interesseret.

Hvis den ikke har stambog så kan du evt. tilmelde dig træning i din lokale
jagtforening, har kan du sikkert finde et tlf. på nettet. Men tilmeld dig til
noget træning, og helst ved folk der er vant til at træne retrievere.

Mvh

Jane Kiilerich

Bjarne Lund Christensen wrote:

> Jeg er blevet tilbudt en meget rolig og omgængelig labrador på ca. 1 år af
> en person som desværre ikke kan have hunden mere pga. arbejde. Jeg har ikke
> haft hund før og ved ikke en disse om dem, men jeg har i længere tid ønsket
> at anskaffe mig en.
>
> Man kan vel altid lære, hvis man gør en ihærdig indsats og vil bruge tiden
> på det....
>
> Jeg kan uden de store problemer få hunden til at side og dække på kommando,
> men den har aldrig ikke deltaget i dressur af nogen art.
>
> Mit spørgsmål er følgende:
>
> Jeg driver en del jagt på ænder ved Ringkøbing fjord og ved en sø inde i
> landet,- og vil egentlig gerne bruge den som både familiehund og jagthund.
> Kan man træne eller gøre en hund "jagtbar" til bla. apportering ved f.eks.
> andejagt når den er 1 år, eller er det for sent at gøre noget ved det ?
>
> Gode råd modtages gerne.
>
> Venligst
> BC

--
__________________________________________________
Jane Kiilerich
jane@drk-nordjylland.dk
TLF 98159022 / 40217543

http://www.drk-nordjylland.dk/
__________________________________________________



Søren Voigt (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 05-02-01 14:45


"Bjarne Lund Christensen"
> Man kan vel altid lære, hvis man gør en ihærdig indsats og vil bruge tiden
> på det....

Helt korrekt, og jeg er ret sikker på, at du vil opleve at hundens alder
ikke er noget problem.

De fleste jægere har et enkelt overordnet mål med deres Lab., nemlig, at den
skal sætte dem i stand til at opfylde Jagtlovens paragraf 24 - altså være en
"egnet apporterende jagthund". Men hvad er det? I forhold til at gå på
andejagt, så ville jeg nok sætte følgende krav for at sige at hunden var
"egnet":

a) Hunden skal kunne sidde stille evt. dækket af et stykke væk fra dig -
også når den er våd, det regner, blæser og er koldt.

b) Hunden skal blive siddende/liggende under skydningen indtil den positivt
får en kommando om at hente et stykke vildt

c) Hunden skal uden tøven gå i vandet - også når det kun er et par grader
varmt

d) Hunden skal markere hvor vildtet falder

e) Hunden skal selvstændigt (helt uden førerens indblanding), vedholdende og
i et passende tempo kunne afsøge et uvejsomt og stort terræn - f.eks. en
sivkant. Den skal kunne arbejde sammen med andre hunde under eftersøgningen.

f) Hunden skal helt spontant opsamle også anskudt vildt og løbe i en lige
linje tilbage til føreren

g) Hunden skal behandle vildtet ordentligt - det vil sige ikke bide i det,
men bære det helt hen til føreren og først slippe det når føreren giver
kommando til det.

h) Hunden skal komme med det samme når der kaldes

i) Hunden skal være i rigtig god fysisk og psykisk form

Dette er selvfølgelig min fortolkning, hvor jeg godt kunne leve med lidt
"slinger" i en ung hund i forhold til visse af punkterne. Du må selvfølgelig
starte med at lave din ønskeseddel. Hvad vil du lægge i jagtlovens paragraf
24 når den taler om en "egnet apporterende jagthund"?

Af "min liste" er en vis del et spørgsmål om lydighed, og det burde vel nok
være muligt at træne dette med en eet år gammel hund hvis man ellers som du
siger gør en ihærdig indsats og vil bruge tiden på det. Resten handler
virkelig om at stimulere hundens medfødte apporteringslyst. Hvis din hund
ikke fra naturens side synes at det er hamrende sjovt at hente dine døde
ænder, så kan end ikke alle verdens godbidder få hunden til at markere, være
vedholdende, spontan etc. etc. etc. Omvendt hvis hunden synes at det er
sjovt, så er flaskehalsen i virkeligheden dig som fører. Altså din evne til
at iscenesætte hundens medfødte talenter sammen med lydigheden på en måde
der både bliver a) sjovt for hunden og b) flere fugle på tasken for dig.

Apporteringslysten er medfødt i hovedparten af Labrador afkom og heldigvis
for os jægere har jagtegenskaber høj prioritet i det meste af avlen. Så med
mindre den tidligere ejer direkte har "afinstalleret" dette i hunden, så
taler alt for, at du til næste jagtsæson sagtens kan tilføje hundeoplevelser
til din jagtoplevelser.

Med venlig hilsen
Søren Voigt




Storr (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Storr


Dato : 05-02-01 18:10

Hvis du godt kan lide hunden virker det da som om det er alletiders tilbud.
Hvis hunden ikke har stamtavle, skal du overveje om det betyder noget for
dig. Betingelsen for at deltage i Dansk Retriver Klubs træninger og
arrangementer er, at hunden har en DKK-stamtavle.

Jagtforeningerne kræver som regel ikke stamtavle for at deltage i deres
træning.

En hund på et år er absolut ikke for gammel til at det er for sent at gøre
noget ved dens træning. Hvis en hund på et år var for gammel til træning, så
det vist sort ud for de fleste af Danmarks jagthunde (og øvrige hunde).

Hvis du beslutter dig til, at du gerne vil have hunden, er det vigtigt, hvis
den har stamtavle, at den nuværende ejer underskriver ejerskiftepapirerne,
og at du sender ejerskifte ind til både DKK og Dansk Hunderegister.
Hvis du ikke får stamtavlen med på hunden svarer det til, at den ikke har
nogen stamtavle, og derved afskærer du dig selv for en masse
træningsmuligheder i retrieverklubben.

Venlig hilsen
Anne-Mette
http://vovve.net/kirill





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste