/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
bradepandeappelsinkage???
Fra : Thomas og Laila Hess~


Dato : 31-01-01 17:03

Hej alle
Jeg søger en appelsinkage, lidt i sandkagestil, med en dejlig
"appelsiniseret" glasur.
Er der nogen der kan hjælpe migPP
Venlidst
Laila Hess-Nielsen



 
 
Peter W. Bosse (01-02-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 01-02-01 04:36

"Thomas og Laila Hess Nielsen" <hess@e-box.dk> skrev i meddelandet:
> Jeg søger en appelsinkage, lidt i sandkagestil, med en dejlig
> "appelsiniseret" glasur.

Hi Laila

Her er en af disse evindelige opskrifter fra Politikens "Vi Bager"...

Bradepandekage med appelsin:

125 g smør el. margarine
175 g sukker
reven skal og saft af 1 citron og en appelsin
500 g mel
2 tsk bagepulver
1½ dl mælk

Glasur:
300 g flormelis
saft af 1 appelsin
evt. 1 spsk vand

Smør og sukker røres godt.
Frugtsaft og -skal tilsættes.
Mel og bagepulver røres i skiftevis med mælken.
Dejen fyldes i en smurt bradepande ca. 30x40 cm.
Bagetid: ca. 1 time ved jævn varme (170°).

Kagen glaseres med appelsinglasur når den er kold.

Go' fornøjelse!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

I'm not afraid to die. I just don't want to be there when it happens.
- Woody Allen



Anne Lise Kirk Jense~ (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Anne Lise Kirk Jense~


Dato : 05-02-01 09:11


Hej med Jer,

her i weekenden forsøgte jeg mig med denne kage, selvom jeg godt ved jeg er
en katastrofal bager. Jeg tænkte det måske var blevet bedre, men nej.
Resultat blev, som altid, en temmelig flad og tør kage, som kun lige
nøjagtig kunne spises, fordi glasuren var extrem god. Men eet stykke er
rigeligt.

Mine bradepandekager hæver ALDRIG.

Denne dej blev meget klistret og kunne slet ikke fylde en 30 x 40 cm form
ud. Den lå bare i midten - den flød ikke ud, og den blev ikke højere i
ovnen.

Hvad er der galt med mig?

Hjælp modtages med kyshånd.

mvh
anne lise

> "Thomas og Laila Hess Nielsen" <hess@e-box.dk> skrev i meddelandet:
> > Jeg søger en appelsinkage, lidt i sandkagestil, med en dejlig
> > "appelsiniseret" glasur.
>
> Hi Laila
>
> Her er en af disse evindelige opskrifter fra Politikens "Vi Bager"...
>
> Bradepandekage med appelsin:
>
> --
> Mvh.
> Peter W. Bosse
>




Neta & Peter (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 05-02-01 09:15

"Anne Lise Kirk Jensen" <alkj_gmafood@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:95ln10$kot$1@news.inet.tele.dk...

> Mine bradepandekager hæver ALDRIG.
>
> Denne dej blev meget klistret og kunne slet ikke fylde en 30 x 40 cm form
> ud. Den lå bare i midten - den flød ikke ud, og den blev ikke højere i
> ovnen.
>
> Hvad er der galt med mig?

Mit umiddelbare gæt ud fra de symptomer du beskriver ville være, at du
overælter dejen. Laver du den på køkkenmaskine?

Som du ved ælter man brøddej for at der skal dannes gluten, men det ønsker
man ikke i en kagedej. Her skal der kun lige røres så meget, at
ingredienserne er blandet.

Prøv at røre melet i stille og roligt med en ske eller en gummispatel.

MVH

Peter






Emil (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 07-02-01 00:23

On Mon, 5 Feb 2001, Anne Lise Kirk Jensen wrote:

>Mine bradepandekager hæver ALDRIG.

Så er det måske på sin plads med med lidt viden om hvordan
tingene virker - og ikke virker:

Bagepulver består af to kemikalier som udvikler en luftart straks
blandingen kommer i forbindelse med den fugtige dej, hvorved
dejen vil hæve.
Luftudviklingen er tidsbegrænset til kemikalierne er "brugt op".
Det betyder at dejen skal i en varm ovn hurtigst muligt efter at
bagepulveret er helt opløst i dejen.

Men da luftens fugt er nok til at få de to kemikalier til at
udvikle luftarterne, kan de være "brugt op" inden sidste
salgs-/anvendelsesdato. Brug altid kun friskt bagepulver fra en
lufttæt indpakning.

Forkert opbevaring ødelægger bagepulveret meget hurtigt, selv om
der normalt er tilsat stivelse for at suge den første smule fugt.
Moderne bagepulvere er tilsat så meget (majs-)stivelse, at det er
nødvendigt at tilsætte 6 tesk bagepulver pr 500 gr mel!
Kig på brugsvejledningen; der står hvor meget der bør bruges.
***De gamle opskrifter gælder altså ikke længere.***


Selv om der er tale om en rørekage, er det vigtigt - hvis der
indgår meget hvedemel i opskriften - at der dannes meget gluten,
idet dette danner det trådnet som skal holde på de udviklede
luftarter.
Derfor er det en god idé at blande hvedemel og vædske først,
helst med en anelse salt. Hviletid og genoprøring følger
anbefalingerne for alm. hvedebrød (15 min. hvile mellen hver
genoprøring/æltning). Først herefter tilsættes øvrige
ingredienser - incl. bagepulver.


>Hvad er der galt med mig?

Absolut ingenting; men dit bagepulver skal fornyes. Måske skal du
også kontrollere ovnens temperatur.


m.v.h. Emil

(Lang teknisk forklaring om natriumbikarbonat, kalciumfosfat,
vinsten, hjortetaksalt, potaske (sur gæring af honningkagedej) og
arsenfri kemikalier er venligst, men bestemt, udeladt
--
emilsen@image.dk

Peter Westh (07-02-2001)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 07-02-01 10:11


"Peter W. Bosse" <pwbpw@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:_T4e6.18891> Bradepandekage med appelsin:
>
> 125 g smør el. margarine
> 175 g sukker
> reven skal og saft af 1 citron og en appelsin
> 500 g mel
> 2 tsk bagepulver
> 1½ dl mælk

Er det korrekt at der ingen æg er i?

P



Peter W. Bosse (08-02-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 08-02-01 07:13

"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> skrev i meddelandet:
>
> "Peter W. Bosse" <pwbpw@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> Bradepandekage med appelsin:
> >
> > 125 g smør el. margarine
> > 175 g sukker
> > reven skal og saft af 1 citron og 1 appelsin
> > 500 g mel
> > 2 tsk bagepulver
> > 1½ dl mælk
>
> Er det korrekt at der ingen æg er i?

Ja det er helt korrekt - der skal ingen æg i til denne opskrift.
===
--
Mvh.
Peter W. Bosse

PS: Har du en rest tør sandkage, kan den lægges sammen med
hindbærsyltetøj eller abrikosmos; så er den god på kaffebordet igen.



Emil (03-02-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-02-01 01:55

On Wed, 31 Jan 2001, Thomas og Laila Hess Nielsen wrote:

>Jeg søger en appelsinkage, lidt i sandkagestil, med en dejlig
>"appelsiniseret" glasur.

Nu har du jo nok allerede fået nogle kedelige
standard-opskrifter, men et lille tip:

Dryp kagen rigeligt med en blanding af appelsinsaft og Grand
Marnier-likør straks når den kommer ud af ovnen.

Hvis du ikke vil bruge (den dyre) likør, vil jeg anbefale at
tilsætte appelsinsaften nogle dråber essens af typen Grand
Marnier og/eller Cognac (Kapuciner essens fra f.eks. Matas).

Og riv så lige rigeligt (renvasket i opvaskevand og skyllet)
appelsinskal over herligheden.

Det vil hæve resultatet fra alm. kage til rent lækkeri.

Skal det være helt perfekt, smøres det varme bagværk herefter
ikke med glasur, men med god, tynd appelsinmarmelade, og tørres
et par timer.

m.v.h. Emil
--
emilsen@image.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408880
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste