---

Hej NG

Jeg har brug for lidt hjælp til at forstå nogle udtryk inden for styrke og
statik.
Hvad er inertimoment? og hvad er Q og M kurver, og hvad kan de bruges til?

Mvh Allan

---

Er der virkelig ingen der ved noget om det???

"Allan Nielsen" <allan@computer.dk> skrev i en meddelelse
news:a8c9vu$unk$1@news.cybercity.dk...
> Hej NG
>
> Jeg har brug for lidt hjælp til at forstå nogle udtryk inden for styrke og
> statik.
> Hvad er inertimoment? og hvad er Q og M kurver, og hvad kan de bruges til?
>
> Mvh Allan
>
>

---

Allan Nielsen wrote:

> Er der virkelig ingen der ved noget om det???
>
> "Allan Nielsen" <allan@computer.dk> skrev i en meddelelse
> news:a8c9vu$unk$1@news.cybercity.dk...
> > Hej NG
> >
> > Jeg har brug for lidt hjælp til at forstå nogle udtryk inden for styrke og
> > statik.
> > Hvad er inertimoment? og hvad er Q og M kurver, og hvad kan de bruges til?
> >
> > Mvh Allan

Inertimomement er undtryk for træghed. Enhed: kgm^2
De andre kan jeg ikke på stående fod.

Men: Du må da på et eller andet tidspunkt have stødt på det, hvis det indgår i
en skole-opgave du skal løse.
Så prøv at kigge i dine lærebøger igen.!

Hvis det ikke er tilfældet, så pas på med hvad du gør. - Hvis du er igang med et
selvbyggerprojekt eller lignende.!!!
--
Mvh. Jørgen
Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/

---

Jørgen Rasmussen wrote:
>
> Inertimomement er undtryk for træghed. Enhed: kgm^2

Ja, inertimomentet for et legeme med hensyn til en akse (en linje i
rummet) siger noget om legemets uvillighed til at ændre hastigheden
af sin rotation om den akse.

Inertimomentet for én punktformig partikel er givet ved partiklens
masse gange kvadratet på afstanden fra partiklen til aksen.
Inertimomentet er additivt, så inertimomentet af et legeme der består
af mange punktformige partikler fås ved at addere bidragene fra hver
partikel.

Hvis man opfatter legemet som et kontinuum med en bestemt (ikke nød-
vendigvis homogen) massefylde, skal man integrere i stedet for at
summere.

Bemærk at et legeme har et nyt inertimoment for hver gang man vælger
en ny akse (altså en ny linje i rummet).

I formler der har med rotation at gøre, optræder inertimomentet L på
tilsvarende måde som impulsen p optræder i formler med translation.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> I formler der har med rotation at gøre, optræder inertimomentet L på
> tilsvarende måde som impulsen p optræder i formler med translation.

Jeg skal have mine skolepenge tilbage. Der skulle stå:

I formler der har med rotation at gøre, optræder inertimomentet I på
tilsvarende måde som massen m optræder i formler med translation.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jørgen Rasmussen <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> wrote:
.....
> Men: Du må da på et eller andet tidspunkt have stødt på det, hvis det
> indgår i en skole-opgave du skal løse. Så prøv at kigge i dine lærebøger
> igen.!
>
> Hvis det ikke er tilfældet, så pas på med hvad du gør. - Hvis du er igang
> med et selvbyggerprojekt eller lignende.!!!

Jeg er meget enig i ovenstående - men lige et par småting, da du jo
benytter overskriften 'Styrke og statiklære':

N betegner traditionelt den s.k. 'normalkraft': Hvis du fx. forestiller
dig en stålbjælke hængende lodret i en krog, vil normalkraften i et
givet, vandret snit gennem bjælken være lig tyngdens træk i den del af
bjælken, der ligger under snittet.
Q er normalt symbol for 'forskydningskraft': Hvis du griber med en
boltsaks omkring en bolt og klemmer sammen, vil der opstå en
forskydningskraft (eng.: 'shear force') i snittet.
M er symbol for '(bøjning)smoment'.Hvis du tager fat i en bjælk, og
bøjer dens ender mod hinanden, belaster du den med et bøjningsmoment.

Inertimomentet (I) for et tværsnit [= 'grænseværdien' for
arealelementerne * afstanden^2 (til tværsnittets {geometriske}
tyngdepunkt)], får stor betydning, når man skal dimensionere bjælker,
der udsættes for bøjning: Større I giver lavere trækspændinger i den
side af bjælken, der 'bøjes væk fra' (normalt undersiden).
Dette er grunden til, at ståldragere traditionelt har s.k. I-profil,
idet man herved opnår stor bøjningsstyrke pr. masseenhed!

--
med venlig hilsen
Hans

---

M-kurven er bøjningsmomentet
Q-kurven er tværkraften

stephen