---

Min papirløse samlever og jeg vil gerne have styr på situationen i
tilfælde af, at én af os skulle komme af dage. Vi har talt om at købe
en dokumentpakke og udfylde de nødvendige papirer selv.

Vi har begge børn fra tidligere forhold, men ingen fælles børn - og
ingen planer om at få det. Vi ønsker at begunstige partneren mest
muligt frem for børnene. Vi har kapital- og ratepensionsordninger og
livsforsikringer. Vi bor til leje, og har ikke fast ejendom. Vi har
bil med tilhørende billån - ellers har vi ingen gæld af betydning. Jeg
har et par anparter, som forventes at give overskud, indtil de udløber
om ca. 10 år.

Alle aftaler skal naturligvis annulleres, hvis samlivet ophæves.

Vi føler os fristet af Familieadvokatens "Samlivspakke", som ser ud
til at dække vore behov. Har også set på lignende tilbud på Netvokat.

Flg. er spørgsmålene:

1. Er det klogt at fremstille dokumenterne selv, eller vil vi få behov
for personlig advokatrådgivning for at gøre det rigtigt..?

2. Er der andre dolumentudbydere udover Familieadvokaten og Netvokat,
som skal tages i betragtning..?

3. Hvilken dokumentudbyder ville I vælge, hvis I var os - og
hvorfor..?

--
mvh Per

---

On Sun, 31 Mar 2002 19:05:08 +0200, Per Riber <pri@privat.dk> wrote:

>1. Er det klogt at fremstille dokumenterne selv, eller vil vi få behov
>for personlig advokatrådgivning for at gøre det rigtigt..?

Jeg vil til enhver tid anbefale at få professionel, individuel
rådgivning. Specielt i jeres situation med særbørn på begge sider.

Udgiften vil ofte være beskeden i forhold til den sikkerhed det giver
jer.


--
Jakob Paikin

---

>Jeg vil til enhver tid anbefale at få professionel, individuel
>rådgivning. Specielt i jeres situation med særbørn på begge sider.

I sådan en situation får man, hvad man er villig til at betale for.

Derfor er det som regel billigst at gå til en advokat For han
sætter typisk sin ikke juridisk uddannede sekretær til at lave det
usynlige papirarbejde.

Det er godt nok, hvis man bare skal have et simpelt testamente.

Men lige så snart der skal tænkes, står man sig bedst ved at vælge en
kvik advokat, en landbrugsrådgiver eller en gammeldags vinkelskriver i
stedet for en en gennemsnitslig advokat.

mvh.
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

On Mon, 01 Apr 2002 00:02:24 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>Derfor er det som regel billigst at gå til en advokat For han
>sætter typisk sin ikke juridisk uddannede sekretær til at lave det
>usynlige papirarbejde.

Og hvad så? Hvis sekretærens skrivearbejde sker på baggrund af
advokatens noter/diktat er det jo lige så godt (eller bedre) som hvis
advokaten selv skrev på tekstbehandlingen...

Hvis du mener at testamentets indhold bliver udtænkt af sekretæren vil
jeg tillade mig at betvivle det temmelig stærkt - i hvert fald at det
skulle ske "typisk", dvs. som hovedreglen.

>Men lige så snart der skal tænkes, står man sig bedst ved at vælge en
>kvik advokat, en landbrugsrådgiver eller en gammeldags vinkelskriver i
>stedet for en en gennemsnitslig advokat.

Er alle landbrugsrådgivere juridisk uddannede? Ellers kan man jo rette
samme kritik mod dem som mod advokatsekretærer... I øvrigt tror
jeg ikke at alle landbrugsrådgivere vil være kvalificerede til at
rådgive om testamentsskrivning - navnlig ikke for ikke-landbo
familier. Men det er ligesom advokater - ikke alle kan alt lige
godt...

Men jeg er selvfølgelig enig i, at man skal finde en advokat der har
erfaring med testamenter/arveret og i øvrigt har tid til at sætte sig
ordentligt ind i klientens situation.


--
Jakob Paikin

---

On Mon, 01 Apr 2002 10:50:22 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>On Mon, 01 Apr 2002 00:02:24 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>Derfor er det som regel billigst at gå til en advokat For han
>>sætter typisk sin ikke juridisk uddannede sekretær til at lave det
>>usynlige papirarbejde.
>
>Og hvad så? Hvis sekretærens skrivearbejde sker på baggrund af
>advokatens noter/diktat er det jo lige så godt (eller bedre) som hvis
>advokaten selv skrev på tekstbehandlingen...
>
>Hvis du mener at testamentets indhold bliver udtænkt af sekretæren vil
>jeg tillade mig at betvivle det temmelig stærkt - i hvert fald at det
>skulle ske "typisk", dvs. som hovedreglen.

Det ved ingen af os noget om. Jeg gætter på, at det forekommer. Det
gør jeg, fordi det er min erfaring fra lejesager, at advokaters
skrivelser kan være fyldt med sommetider meget banale fejl og
misforståelser af ikke bare halvkomplicerede lejeretslige regler men
også af meget simple og elementære regler. (Eksempel: Påkrav afsendes
på sidste rettidige forfaldsdato).

Når det så sammenholdes med, at advokatens underskrift ser lidt
hastigt og masseproduceret ud, så gætter jeg på, at skrivelsen er
affattet af sekretæren selvstændigt og uden advokatens bistand.

De modparter jeg er oppe imod i lejesager er professionelle udlejere,
også "pæne" almennyttige boligselskaber. Det er ikke just svage
grupper, som er tvunget til at nøjes med advokatstandens ringeste
eksemplarer.

Så jeg ville ikke være umulig at overbevise om, at det samme gør sig
gældende i testamentesager i mere optrængende grad.

>
>>Men lige så snart der skal tænkes, står man sig bedst ved at vælge en
>>kvik advokat, en landbrugsrådgiver eller en gammeldags vinkelskriver i
>>stedet for en en gennemsnitslig advokat.
>
>Er alle landbrugsrådgivere juridisk uddannede? Ellers kan man jo rette
>samme kritik mod dem som mod advokatsekretærer... I øvrigt tror
>jeg ikke at alle landbrugsrådgivere vil være kvalificerede til at
>rådgive om testamentsskrivning - navnlig ikke for ikke-landbo
>familier. Men det er ligesom advokater - ikke alle kan alt lige
>godt...
>
>Men jeg er selvfølgelig enig i, at man skal finde en advokat der har
>erfaring med testamenter/arveret og i øvrigt har tid til at sætte sig
>ordentligt ind i klientens situation.

Der er andre ting, der spiller ind, når man skal vælge sin juridiske
rådgive. Reelle juridiske kvalifikationer, hvad enten de så besiddes
af en advokat, vinkelskriver, landbrugsrådgiver eller dommer er
selvfølgelige uundværlige.

Men mange af mine klienter opfatter rådgiverens loyalitet og
commitment som den afgørende forskel.

Advokater opfatter gerne sig selv som pæne mennesker. Det kan
sommetider forhindre dem i at udvise 100% loyalitet og commitment mod
"upæne" klienter.

Hvad mener jeg med det? I en socialsag kan advokaten uden at kunne
klandres for noget som helst udføre sit job med nogle høflige
klageskrivelser for klienten, hver gang kommunen gør noget skidt

Og så kommer der et lige så høfligt du-har-tabt brev fra Det Sociale
Nævn. Og så får klienten at vide, at der ikke er mere at gøre, selv
om spørgsmålet måske er principielt eller

Men en god rådgiver nøjes ikke med at reparere på modpartens angreb.
Han sætter ind med tilsynsklager og fri proces ansøgninger i samme
øjeblik, han lugter en god sag.

Hvis han lugter en god sag, som ikke er 100& sikker, spiser han ikke
klienten af med standardskrivelser, men leverer nogle ordentlige
kvalitetsanbringender og støver litteraturen igennem for at finde
belæg for sin påstand.

I testamentesager skal man selvfølgelig ikke lade klienterne være
prøveklud for juridiske eksperimenter.

Men der er intet i vejen for, at man som principal bestemmelse angiver
noget tvivlsomt, og så som subsidiær bestemmelse falder tilbage på
noget utvivlsomt, hvis den principale bestemmelse ikke holder.

MVH
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
news:r25iau09ar9q485o0gq3n393isidsi5iie@4ax.com...

[klip]

> Det ved ingen af os noget om.

Jo. Paikin og jeg gør.

> Jeg gætter på, at det forekommer.

Jeg tvivler meget.

[klip]

>
> Når det så sammenholdes med, at advokatens underskrift ser lidt
> hastigt og masseproduceret ud, så gætter jeg på, at skrivelsen er
> affattet af sekretæren selvstændigt og uden advokatens bistand.

Det kunne hænge sammen med, at nogle advokater underskriver rigtig mange
ting hver dag.

[klip]

> Men der er intet i vejen for, at man som principal bestemmelse angiver
> noget tvivlsomt, og så som subsidiær bestemmelse falder tilbage på
> noget utvivlsomt, hvis den principale bestemmelse ikke holder.

Det er altså ikke den måde, man udformer et testamente på! Tror du det er en
konkurrence, hvor der er flere skud i geværet?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 2 Apr 2002 08:41:54 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
>news:r25iau09ar9q485o0gq3n393isidsi5iie@4ax.com...
>
>[klip]
>
>> Det ved ingen af os noget om.
>
>Jo. Paikin og jeg gør.

Kan du udstede en garanti for, at det ikke forekommer, at advokatens
sekretær arbejder selvstændigt uden advokatens medvirken?

>
>> Jeg gætter på, at det forekommer.
>
>Jeg tvivler meget.


Vil du også garantere, at det heller ikke forekommer på den slags
advokatkontorer, hvor man har specialiseret sig i nogle få meget enkle
sagstyper?

Vil du garantere, at advokaten aldrig overlader inkassokræveskrivelse
og udsættelsessager til sin sekretær?
>
>[klip]
>
>>
>> Når det så sammenholdes med, at advokatens underskrift ser lidt
>> hastigt og masseproduceret ud, så gætter jeg på, at skrivelsen er
>> affattet af sekretæren selvstændigt og uden advokatens bistand.
>
>Det kunne hænge sammen med, at nogle advokater underskriver rigtig mange
>ting hver dag.
>
>[klip]
>
>> Men der er intet i vejen for, at man som principal bestemmelse angiver
>> noget tvivlsomt, og så som subsidiær bestemmelse falder tilbage på
>> noget utvivlsomt, hvis den principale bestemmelse ikke holder.
>
>Det er altså ikke den måde, man udformer et testamente på! Tror du det er en
>konkurrence, hvor der er flere skud i geværet?

Det er efter min opfattelse forskellen på den gode jurist og den
dårlige.

Den dårlige bider sig fast på en opfattelse af verden, og bruger
energi på at forsvare en måske tåbelig position. (Fx at fastholde en
udsættelsessag på baggrund af en ulovlig påkravsskrivelse, istedet for
at fastholde sagen, og så sende en ny subsidiær påkravsskrivelse)

Den gode jurist erkender, at han er fejlbarlig, og taber ikke ansigt
ved at helgardere med subsidire anbringender.

>
>/Peter

---

"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
news:n4qkauousm6j5aqgp3u3n7frckq3838bqv@4ax.com...

[klip]

>
> Kan du udstede en garanti for, at det ikke forekommer, at advokatens
> sekretær arbejder selvstændigt uden advokatens medvirken?

Nejda - tværtimod. Men du ved intet om, hvad der reelt sker i advokatfirma.

[klip]

> Vil du også garantere, at det heller ikke forekommer på den slags
> advokatkontorer, hvor man har specialiseret sig i nogle få meget enkle
> sagstyper?

Nej - hvorfor skulle jeg?

>
> Vil du garantere, at advokaten aldrig overlader inkassokræveskrivelse
> og udsættelsessager til sin sekretær?

Inkassosager kører sekretærerne næsten helt selv - først når der kommer
juridiske problemer træder advokaten til. En meget stor del af
inkassosagerne er relativt uproblematiske set fra et juridisk perspektiv.

>
> Det er efter min opfattelse forskellen på den gode jurist og den
> dårlige.

Hvordan kan du genkende den gode jurist?

[klip]

>
> Den gode jurist erkender, at han er fejlbarlig, og taber ikke ansigt
> ved at helgardere med subsidire anbringender.

Enig. Men man kan gøre det i et konkret sagsforløb - men ikke i testamente,
som du selv foreslog.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 02 Apr 2002 04:46:36 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>>Hvis du mener at testamentets indhold bliver udtænkt af sekretæren vil
>>jeg tillade mig at betvivle det temmelig stærkt - i hvert fald at det
>>skulle ske "typisk", dvs. som hovedreglen.
>
>Det ved ingen af os noget om.

Ingen af os ved om det sker "typisk"/ofte. Men jeg arbejder altså på
et advokatkontor som fuldmægtig (bliver "rigtig" advokat pr. 1.8.), så
jeg kender en del til branchen.

>Jeg gætter på, at det forekommer. Det
>gør jeg, fordi det er min erfaring fra lejesager, at advokaters
>skrivelser kan være fyldt med sommetider meget banale fejl og
>misforståelser af ikke bare halvkomplicerede lejeretslige regler men
>også af meget simple og elementære regler. (Eksempel: Påkrav afsendes
>på sidste rettidige forfaldsdato).

Der er temmelig stor forskel på at sende påkrav og på at koncipere
testamenter. Påkrav er standardskrivelser hvorimod testamenter bør
være individuelt udformede.

>Når det så sammenholdes med, at advokatens underskrift ser lidt
>hastigt og masseproduceret ud, så gætter jeg på, at skrivelsen er
>affattet af sekretæren selvstændigt og uden advokatens bistand.

Det er da en temmelig ulogisk konklusion. Fordi advokaten ikke selv
skriver dokumentet på tekstbehandling/skrivemaskine, antager du at
advokaten ikke har udtænkt indholdet.

Det er klart en forkert opfattelse. De fleste (ældre) advokater
dikterer dokumenterne - enten på dikterbånd eller direkte til
sekretæren. På baggrund af advokatens diktat (som ubestrideligt er
udtænkt af advokaten) udfærdiger sekretæren så det pæne, endelige
dokument.

>Så jeg ville ikke være umulig at overbevise om, at det samme gør sig
>gældende i testamentesager i mere optrængende grad.

Har du overvejet det forhold jeg nævner ovenfor: At påkrav og lignende
er temmelig standardiserede dokumenter, men at testamenter,
ægtepagter, dokumenter om virksomhedsoverdragelse mv. er individuelt
udformede?

>Advokater opfatter gerne sig selv som pæne mennesker. Det kan
>sommetider forhindre dem i at udvise 100% loyalitet og commitment mod
>"upæne" klienter.

Nå. Jeg arbejder på et kontor, der har mange beskikkede sager
(straffesager, familiesager, tvangsindlæggelsessager mv.).

Dit synspunkt indebærer enten at vi ikke er pæne mennesker (hvilket
jeg kan afsløre, at vi er) eller at vi ikke varetager vores klienters
interesse ordentligt (hvilket absolut ikke er tilfældet - faktisk
opnås der jævnligt overraskende gode domme!)

>Hvad mener jeg med det? I en socialsag kan advokaten uden at kunne
>klandres for noget som helst udføre sit job med nogle høflige
>klageskrivelser for klienten, hver gang kommunen gør noget skidt

Du mener altså at en u-høflig skrivelse giver et bedre resultat? Det
er jeg uenig i - seriøse og ordentlige henvendelser er mest
produktive. Dermed ikke være sagt, at der ikke skal kræves hvad der
kan - men det bør ske på en ordentlig måde.


--
Jakob Paikin

---

"Jakob Paikin" <news@paikin.dk> skrev i en meddelelse
news:mvriau44tltcmjh96kjq3qrdq5sjlfkau3@4ax.com...

[klip]

> Dit synspunkt indebærer enten at vi ikke er pæne mennesker (hvilket
> jeg kan afsløre, at vi er) eller at vi ikke varetager vores klienters
> interesse ordentligt (hvilket absolut ikke er tilfældet - faktisk
> opnås der jævnligt overraskende gode domme!)

LOL

[klip]

> Du mener altså at en u-høflig skrivelse giver et bedre resultat? Det
> er jeg uenig i - seriøse og ordentlige henvendelser er mest
> produktive. Dermed ikke være sagt, at der ikke skal kræves hvad der
> kan - men det bør ske på en ordentlig måde.

Det er utvilvsomt, at man kommer længst med et høfligt brev.

- I øvrigt er jeg helt enig med dig.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 02 Apr 2002 10:56:20 +0200, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:

>On Tue, 02 Apr 2002 04:46:36 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>>Hvis du mener at testamentets indhold bliver udtænkt af sekretæren vil
>>>jeg tillade mig at betvivle det temmelig stærkt - i hvert fald at det
>>>skulle ske "typisk", dvs. som hovedreglen.
>>
>>Det ved ingen af os noget om.
>
>Ingen af os ved om det sker "typisk"/ofte. Men jeg arbejder altså på
>et advokatkontor som fuldmægtig (bliver "rigtig" advokat pr. 1.8.), så
>jeg kender en del til branchen.


Kære Jakob, jeg er sikker på at du er en dygtig og samvittighedsfuld
advokat, og jeg tror ikke, at du er den eneste. Jeg håber ikke, at du
tager mine kritiske bemærkninger som personlig kritik eller som kritik
af ALLE advokater.

Det ændrer ikke på, at jeg tror, at der findes meget sjusk i
advokatbranchen, og at nogle af dine kolleger er årsag til megen
menneskelig lidelse fremkaldt gennem utilbørligt virke og og usaglig
til trusler og chikane grænsende adfærd.

Tror du ikke, at en svag person får det rigtigt nedern, når der
pludselig ligger en udsættelsesbegæring i postkassen?

Jeg har siddet med mennesker, som jeg har været nødt til at køre på
psykiatrisk skadestue, fordi de ikke kunne udholde presset. Så er det
en ringe trøst, at alle og enhver kan se, at udsættelsesbegæringen
åbenbart vil blive nægtet. (fordi klienten havde kvittering på
rettidigt indbetalt husleje med det rigtige beløb til den rigtige
girokonto)

Set i det lys, synes jeg ikke det er uriemligt at fremsætte en
berettiget kritik af generelle forhold i advokatbranchen.

>
>>Jeg gætter på, at det forekommer. Det
>>gør jeg, fordi det er min erfaring fra lejesager, at advokaters
>>skrivelser kan være fyldt med sommetider meget banale fejl og
>>misforståelser af ikke bare halvkomplicerede lejeretslige regler men
>>også af meget simple og elementære regler. (Eksempel: Påkrav afsendes
>>på sidste rettidige forfaldsdato).
>
>Der er temmelig stor forskel på at sende påkrav og på at koncipere
>testamenter. Påkrav er standardskrivelser hvorimod testamenter bør
>være individuelt udformede.


Lige præcis min pointe. Hvis man ikke kan finde ud af at koncipere og
bruge standardskrivelser, så er det rimeligt at formode, at det heller
ikke går så godt, når man forsøger sig med ting, som bør være
individuelt udformede.


>
>>Når det så sammenholdes med, at advokatens underskrift ser lidt
>>hastigt og masseproduceret ud, så gætter jeg på, at skrivelsen er
>>affattet af sekretæren selvstændigt og uden advokatens bistand.
>
>Det er da en temmelig ulogisk konklusion. Fordi advokaten ikke selv
>skriver dokumentet på tekstbehandling/skrivemaskine, antager du at
>advokaten ikke har udtænkt indholdet.
>
>Det er klart en forkert opfattelse. De fleste (ældre) advokater
>dikterer dokumenterne - enten på dikterbånd eller direkte til
>sekretæren. På baggrund af advokatens diktat (som ubestrideligt er
>udtænkt af advokaten) udfærdiger sekretæren så det pæne, endelige
>dokument.
>
>>Så jeg ville ikke være umulig at overbevise om, at det samme gør sig
>>gældende i testamentesager i mere optrængende grad.
>
>Har du overvejet det forhold jeg nævner ovenfor: At påkrav og lignende
>er temmelig standardiserede dokumenter, men at testamenter,
>ægtepagter, dokumenter om virksomhedsoverdragelse mv. er individuelt
>udformede?
>
>>Advokater opfatter gerne sig selv som pæne mennesker. Det kan
>>sommetider forhindre dem i at udvise 100% loyalitet og commitment mod
>>"upæne" klienter.
>
>Nå. Jeg arbejder på et kontor, der har mange beskikkede sager
>(straffesager, familiesager, tvangsindlæggelsessager mv.).
>
>Dit synspunkt indebærer enten at vi ikke er pæne mennesker (hvilket
>jeg kan afsløre, at vi er) eller at vi ikke varetager vores klienters
>interesse ordentligt (hvilket absolut ikke er tilfældet - faktisk
>opnås der jævnligt overraskende gode domme!)

Mit synspunkt indebærer, at der findes andre saglige kriterier for
valg af juridisk rådgiver end titel.

I ansættelsesbevissagen, som Henrik Karl Nielsen forøvrigt vandt, har
sagsøgerne forgæves forsøgt at sælge sagen til et tocifret antal
advokater, før HKN kom ind i billedet.
>
>>Hvad mener jeg med det? I en socialsag kan advokaten uden at kunne
>>klandres for noget som helst udføre sit job med nogle høflige
>>klageskrivelser for klienten, hver gang kommunen gør noget skidt
>
>Du mener altså at en u-høflig skrivelse giver et bedre resultat? Det
>er jeg uenig i - seriøse og ordentlige henvendelser er mest
>produktive. Dermed ikke være sagt, at der ikke skal kræves hvad der
>kan - men det bør ske på en ordentlig måde.


Selvfølgelig skal man betjene sig af høflig sprogbrug. Men man skal
ikke udstrække høfligheden dertil, hvor man afstår fra at kræve, hvad
der kan, fordi man ikke ønsker at lægge sig ud fra modparten.

En loyal rådgiver bør heller ikke af hensyn til sit eget samarbejde
med modparten afstå fra at forfølge forhold, som retteligt forfølges
med tilsynsklager (fx tilsidesættelse af repræsentation efter FVL § 8)

Her sporer jeg en vis tilbageholdenhed hos advokater.

---

"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
news:afqkauccipdm4njti8alnhqo0o0rcf0pcs@4ax.com...

[klip]

> Set i det lys, synes jeg ikke det er uriemligt at fremsætte en
> berettiget kritik af generelle forhold i advokatbranchen.

Hvor mange sager taler vi om?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Wed, 3 Apr 2002 07:39:09 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
>news:afqkauccipdm4njti8alnhqo0o0rcf0pcs@4ax.com...
>
>[klip]
>
>> Set i det lys, synes jeg ikke det er uriemligt at fremsætte en
>> berettiget kritik af generelle forhold i advokatbranchen.
>
>Hvor mange sager taler vi om?

Præciser spørgsmålet.

Hvis du mener "hvor mange sager taler vi om, hvor jeg har haft kontakt
til kritisable advokater (og måske især kritiskable
advokatsekretærer), så snakker vi omkring 20 sager.

Jeg har ingen grund til at tro, at mine klienter skulle være specielt
uheldige og være havnet i kløerne på specielt elendige advokater.

>
>/Peter

---

Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> skrev Mon, 01 Apr 2002 10:50:22 +0200

>>Men lige så snart der skal tænkes, står man sig bedst ved at vælge en
>>kvik advokat, en landbrugsrådgiver eller en gammeldags vinkelskriver i
>>stedet for en en gennemsnitslig advokat.
>
>Er alle landbrugsrådgivere juridisk uddannede?
>
Selvfølgelig er de ikke det. Det behøver de vel heller ikke, hvis bare
de overlader sagerne til de folk der har viden og erfaring på det
pågældende område.?

Men alle Landbrugcentre har et antal (10 - 30) jurister / økonomer /
teknikere, der daglig arbejder med virksomhedsregnskaber, såvel som med
private dito.

Alle Landbrugcentere har også et par af de ovennævnte, der har
specialiceret sig i virksomhedsoverdragelser, handel med fast ejendom,
og arvesager.

Det er trods alt ikke ethvert advokatkontor der har det.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Wed, 03 Apr 2002 01:44:26 +0200, Arne Feldborg
<feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>Alle Landbrugcentere har også et par af de ovennævnte, der har
>specialiceret sig i virksomhedsoverdragelser, handel med fast ejendom,
>og arvesager.
>
>Det er trods alt ikke ethvert advokatkontor der har det.

Nej, men de advokatkontorer der ikke ved noget om de områder tager
heller ikke sådanne sager...


--
Jakob Paikin

---

Jakob Paikin wrote:
>
> On Sun, 31 Mar 2002 19:05:08 +0200, Per Riber <pri@privat.dk> wrote:
>
> >1. Er det klogt at fremstille dokumenterne selv, eller vil vi få behov
> >for personlig advokatrådgivning for at gøre det rigtigt..?
>
> Jeg vil til enhver tid anbefale at få professionel, individuel
> rådgivning. Specielt i jeres situation med særbørn på begge sider.
>
> Udgiften vil ofte være beskeden i forhold til den sikkerhed det giver
> jer.

Jeg må desværre på din stands vegne nævne, at Randers Amtsavis /
Århus Stiftstidende har prøvet tre forskellige, ved at få tre af
deres ansatte, der ikke er gift, men med fælles hus og børn, til
at bestille testamente. Svjh var der ingen, der havde fået en
forkøbsret til huset med, og det havde været nogle meget begrænset
kundevenlige oplevelser, og så blev dels Advokatrådets manglende
vilje til at oplyse specialer fremhævet, samt de meget lidt
specificerede regninger.

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

---

"Erik G Christensen" <egc@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CA78CB8.B4A9EE23@fjernpost1.tele.dk...

KLIP

> Ikke ansvarlig for en ski'

LOL

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

On Mon, 01 Apr 2002 00:24:56 +0200, Erik G Christensen
<egc@fjernpost1.tele.dk> wrote:

>Jakob Paikin wrote:

>> Udgiften vil ofte være beskeden i forhold til den sikkerhed det giver
>> jer.
>
>Jeg må desværre på din stands vegne nævne, at Randers Amtsavis /
>Århus Stiftstidende har prøvet tre forskellige, ved at få tre af
>deres ansatte, der ikke er gift, men med fælles hus og børn, til
>at bestille testamente. Svjh var der ingen, der havde fået en
>forkøbsret til huset med, og det havde været nogle meget begrænset
>kundevenlige oplevelser, og så blev dels Advokatrådets manglende
>vilje til at oplyse specialer fremhævet, samt de meget lidt
>specificerede regninger.

Jo, vi har også læst om disse familiers oplevelser, og det gav os ikke
umiddelbart stor tillid til seriøsiteten, som en tilfældig advokat vil
lægge for dagen i sådan en sag.

Bl.a. derfor fik vi idéen om, at vi kunne gøre det mindst lige så godt
- og væsentligt billigere - ved selv at spendere xxx (gratis)
arbejdstimer på opgaven.

Århus Stiftstidendes artikler kan i øvrigt læses online på adressen
http://www.stiften.dk/artikel:aid=59820

--
mvh Per

---

Per Riber wrote:

> Bl.a. derfor fik vi idéen om, at vi kunne gøre det mindst lige så godt
> - og væsentligt billigere - ved selv at spendere xxx (gratis)
> arbejdstimer på opgaven.

Nu arbejder jeg indenfor et andet område, men dog med berørings-
flader til det nævnte, og min vurdering er, at det kan I ikke,

men jeg vil forslå, at I stiller nogle krav til den rådgiver, I vil
bruge, bl.a. kunne I jo groft udnytte "tjekket" fra avisen og
henvise til, at det kan blive offentliggjort, og at prisen skal
aftales på forhånd, og ændres den, skal advokaten begrunde det.

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

---

On Mon, 01 Apr 2002 01:38:39 +0200, Erik G Christensen
<egc@fjernpost1.tele.dk> wrote:

>men jeg vil forslå, at I stiller nogle krav til den rådgiver, I vil
>bruge,

Det er rimeligt nok...

>bl.a. kunne I jo groft udnytte "tjekket" fra avisen og
>henvise til, at det kan blive offentliggjort,

Det er nok ikke den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Hvis jeg fik
en henvendelse fra en ny/mulig klient, og det første vedkommende
gjorde var at antyde at jeg nok ikke gjorde mit arbejde godt nok,
ville jeg nok ikke tage sagen.

For hvorfor skulle klienten "true" med offentliggørelse, hvis ikke
vedkommende havde en antagelse om at arbejdet nok ikke var i orden.

>og at prisen skal aftales på forhånd, og ændres den, skal advokaten begrunde det.

Det kan også være fornuftigt. Men så skal det også fra starten
præciseres hvad opgaven her - ellers kan advokaten selvfølgelig ikke
sætte en fornuftig pris.

Nogle advokater er begyndt at udarbejde
"jobbeskrivelser"/"ordrebekræftelser", dvs. en specifikation af hvilke
opgaver advokaten skal udføre, hvad det skal koste og evt. hvornår det
skal være færdigt.

Grunden til at klienter nogle gange bliver overraskede over regningen
er, en opgave medfører en anden.

Eksempelvis opdager man måske at det ville være smart at overdrage (en
del af) ejendommen til den anden part. Det indebærer noget mere
arbejde end at skrive testamentet i sig selv - det vil advokaten
naturligvis tage sig betalt for.

Sådanne overraskelser kan nok i nogen grad undgås ved løbende at
aftale/orientere klienten om prisen.


--
Jakob Paikin

---

On Mon, 01 Apr 2002 11:01:53 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>On Mon, 01 Apr 2002 01:38:39 +0200, Erik G Christensen
><egc@fjernpost1.tele.dk> wrote:
>
>>men jeg vil forslå, at I stiller nogle krav til den rådgiver, I vil
>>bruge,
>
>Det er rimeligt nok...
>
>>bl.a. kunne I jo groft udnytte "tjekket" fra avisen og
>>henvise til, at det kan blive offentliggjort,
>
>Det er nok ikke den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Hvis jeg fik
>en henvendelse fra en ny/mulig klient, og det første vedkommende
>gjorde var at antyde at jeg nok ikke gjorde mit arbejde godt nok,
>ville jeg nok ikke tage sagen.
>
>For hvorfor skulle klienten "true" med offentliggørelse, hvis ikke
>vedkommende havde en antagelse om at arbejdet nok ikke var i orden.

Det er helt afgørende, at man har tillid sin rådgiver. Hvis man ikke
stoler på ham, kan man ikke stope på hans råd.
>
>>og at prisen skal aftales på forhånd, og ændres den, skal advokaten begrunde det.
>
>Det kan også være fornuftigt. Men så skal det også fra starten
>præciseres hvad opgaven her - ellers kan advokaten selvfølgelig ikke
>sætte en fornuftig pris.
>
>Nogle advokater er begyndt at udarbejde
>"jobbeskrivelser"/"ordrebekræftelser", dvs. en specifikation af hvilke
>opgaver advokaten skal udføre, hvad det skal koste og evt. hvornår det
>skal være færdigt.
>
>Grunden til at klienter nogle gange bliver overraskede over regningen
>er, en opgave medfører en anden.
>
>Eksempelvis opdager man måske at det ville være smart at overdrage (en
>del af) ejendommen til den anden part. Det indebærer noget mere
>arbejde end at skrive testamentet i sig selv - det vil advokaten
>naturligvis tage sig betalt for.
>
>Sådanne overraskelser kan nok i nogen grad undgås ved løbende at
>aftale/orientere klienten om prisen.

---

>Jo, vi har også læst om disse familiers oplevelser, og det gav os ikke
>umiddelbart stor tillid til seriøsiteten, som en tilfældig advokat vil
>lægge for dagen i sådan en sag.

En tilfældig advokat vil typisk tage et møde. Dette møde har somme
tider udelukkende til formål, at klienten skal føle, at han har fået
noget for pengene. Arbejdet med at skrive testamentet overlades mange
gange til en tilfældig sekretær.

>
>Bl.a. derfor fik vi idéen om, at vi kunne gøre det mindst lige så godt
>- og væsentligt billigere - ved selv at spendere xxx (gratis)
>arbejdstimer på opgaven.

Hvis I vi bruge en 40-80 timer på at sætte Jer ind i arve- og
afgiftsreglerne.

Start med at læse
Taksøe-Jensen, Finn: Lærebog i arveret
Skatteret - arv og gave - Dam, Henrik, Feldthusen, Rasmus Kristian,
Taksøe-Jensen, Finn

I kunne starte med at gifte Jer, det kan I gøre næste gang I alligevel
har et ærinde i kirken. Det er både gratis og hurtigt

Så bliver I omfattet af mange fornuftige bestemmelser i Arveloven, fx
§§ 8 og 24E

Så det kan meget seriøst overvejes at gifte sig. Den eneste fornuftige
grund til ikke at gifte sig, er at skilsmisse er så besværligt. Men
det kan man reparere på med særeje.


Taksøe-Jensen, Finn: Lærebog i arveret
Skatteret - arv og gave - Dam, Henrik, Feldthusen, Rasmus Kristian,
Taksøe-Jensen, Finn

MVH
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

On Mon, 01 Apr 2002 07:15:20 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>En tilfældig advokat vil typisk tage et møde. Dette møde har somme
>tider udelukkende til formål, at klienten skal føle, at han har fået
>noget for pengene. Arbejdet med at skrive testamentet overlades mange
>gange til en tilfældig sekretær.

At skrivearbejde overlades til en sekretær er der næppe noget
underligt i - det er en af sekretærens opgaver.

Hvis det bliver skrevet på baggrund af hvad advokaten har dikteret
eller skrevet i udkast ser jeg heller ikke noget problem.

>Hvis I vi bruge en 40-80 timer på at sætte Jer ind i arve- og
>afgiftsreglerne.

Det er muligt, at det giver et godt resultat. Men hvis ikke, er der
ingen at henvende sig til.

Hvis en advokat derimod begår fejl i testamentet, kan han efter
omstændighederne være erstatningsansvarlig - det er bl.a. den
sikkerhed/"forsikring" man betaler for, når man bruger advokat (uanset
opgavens art i øvrigt).


--
Jakob Paikin

---

On Mon, 01 Apr 2002 10:46:20 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>On Mon, 01 Apr 2002 07:15:20 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>En tilfældig advokat vil typisk tage et møde. Dette møde har somme
>>tider udelukkende til formål, at klienten skal føle, at han har fået
>>noget for pengene. Arbejdet med at skrive testamentet overlades mange
>>gange til en tilfældig sekretær.
>
>At skrivearbejde overlades til en sekretær er der næppe noget
>underligt i - det er en af sekretærens opgaver.
>
>Hvis det bliver skrevet på baggrund af hvad advokaten har dikteret
>eller skrevet i udkast ser jeg heller ikke noget problem.
>
>>Hvis I vi bruge en 40-80 timer på at sætte Jer ind i arve- og
>>afgiftsreglerne.
>
>Det er muligt, at det giver et godt resultat. Men hvis ikke, er der
>ingen at henvende sig til.
>
>Hvis en advokat derimod begår fejl i testamentet, kan han efter
>omstændighederne være erstatningsansvarlig - det er bl.a. den
>sikkerhed/"forsikring" man betaler for, når man bruger advokat (uanset
>opgavens art i øvrigt).

Arbejdsgangen kan være, at vinkelskriveren laver testamenter. Det
tager kunden med til en advokat, får ham til at læse det igennem og
giver ham en times honorar for ulejligheden. (Som man gør med
erhvervslejekontrakter) På den måde bliver arbejdet omfattet af
advokatens ansvarsforsikring.

Med venlig Hilsen
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

On Tue, 02 Apr 2002 04:52:38 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>On Mon, 01 Apr 2002 10:46:20 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>>Hvis en advokat derimod begår fejl i testamentet, kan han efter
>>omstændighederne være erstatningsansvarlig - det er bl.a. den
>>sikkerhed/"forsikring" man betaler for, når man bruger advokat (uanset
>>opgavens art i øvrigt).
>
>Arbejdsgangen kan være, at vinkelskriveren laver testamenter. Det
>tager kunden med til en advokat, får ham til at læse det igennem og
>giver ham en times honorar for ulejligheden. (Som man gør med
>erhvervslejekontrakter) På den måde bliver arbejdet omfattet af
>advokatens ansvarsforsikring.

Dette forekommer mig umiddelbart at være en tiltalende fremgangsmåde.

Hvordan definerer du "en vinkelskriver"? Kunne denne evt. være os
selv, som anvender Familieadvokatens formularsæt?

Kan vi forvente, at en advokat vil påtage sig opgaven, eller vil det
mon være ildeset at anmode ham om det..? Dvs. vil det være anstændig
eller uanstændig optræden fra vor side..?

---

>
>Hvordan definerer du "en vinkelskriver"? Kunne denne evt. være os
>selv, som anvender Familieadvokatens formularsæt?

En vinkelskriver er en ikke-advokat, der træder advokatstandens
domæner for nær. Typisk en cand.jur uden advokatitel, som sælger
juridisk rådgivning.

Men det kan i princippet også være en autodidakt, en pensioneret
dommer, en juraprofessor eller for den sags skyld en forhenværende
Folketingets Ombudsmand.

For en praktisk bemærkning er det kun cand.jur uden advokattitel, som
udøver vinkelskrivervirksomhed. De andre eksempler nævner jeg blot for
at imødegå advokatstandens ofte fremførte bemærkning om at være ene om
at beside juridiske kvalifikationer.




>
>Kan vi forvente, at en advokat vil påtage sig opgaven, eller vil det
>mon være ildeset at anmode ham om det..? Dvs. vil det være anstændig
>eller uanstændig optræden fra vor side..?

Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at er en fattig
provinsadvokat ville lade sig friste af de nemme penge, mens en
gennemsnitsadvokat fra de større bykontor ville sige, at han kun kan
stå inde for sit eget arbejde. Det er naturligt nok.

De tilfælde, hvor konstruktionen holder, er fx ved meget komplicerede
opgaver, som simpelthen er for svære for advokater, og hvor der skal
en universitetsprofessor til. (Eller hvor man skal bruge en autoritet
til at lægge navn til et tvivlsomt synspunkt)

Andre tilfælde, er hvor vinkelskriveren samarbejder med en advokat.
Nogle sultne advokater samarbejder med vinkelskrivere og lægger navn
til disse arbejder. Dette er dog ikke anbefalelseværdigt.

Andre vinkelskrivere som mig selv samarbejder med velrenomerede og
dygtige advokater, som man med rette kalder for stjerneadvokater.

Det gør vi dels, fordi vi godt er klar over, at når vi ikke har
advokattitel, og når vi påtager os meget usympatiske sager og meget
usympatiske klienter, så er vi utroligt sårbare overfor beskyldninger
om kvaksalveri.

Det udnytter modparten, især sociale myndigheder til at kaste et skær
af legitimitet over usaglige afslag.

Vi har en svær opgave med at overbevise modparten om, at vi er
seriøse. Denne opgave er dog nem at løse, når et usagligt afslag på
vores sag, bliver fulgt op af en fri proces ansøgning med en
stjerneadvokat, og afslag på fri proces bliver fulgt op af en stævning
fra en stjerneadvokat.

Den eneste måde at holde sig fri af den kvaksalverimistanken på, det
er at søge ly i dækning af velrenomerede advokater, som er villige til
at tage over, når vores formåen ikke er tilstrækkeligt til at sikre
klienten det resultat, som han har ret til.

MVH.
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
news:kj7jaugev1olh8g83qbn9ovmr1ei0men7h@4ax.com...

[klip]

> MVH.
> Ulrik Guldbæk
> www.klagevejledning.dk

Vi takker for salgstalen.

Hvem deltager i selskabet Fatah Rekurs K/S? Jeg har tidl. set selskabet
omtalt som et AMBA.

Hvilke kompetencer/viden/uddannelse mv har deltagerne? Hvilket niveau kan
man forvente i denne NG?

Venligst,

Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 2 Apr 2002 14:54:40 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
>news:kj7jaugev1olh8g83qbn9ovmr1ei0men7h@4ax.com...
>
>[klip]
>
>> MVH.
>> Ulrik Guldbæk
>> www.klagevejledning.dk
>
>Vi takker for salgstalen.
Velbekomme
>
>Hvem deltager i selskabet Fatah Rekurs K/S? Jeg har tidl. set selskabet
>omtalt som et AMBA.

Næppe, Fatah Rekurs K/S har aldrig været et andelsselskab. Du
forveksler Fatah Rekurs K/Smed Arild & Guldbæk a.m.b.a.

Idéen med Arild & Guldbæk var, at det ikke skulle være et jurafirma,
men et rådgivningsfirma med indvandrere som målgruppe. Vi var mig som
autodidakt jurist, en imam, Abdul Wahid Pedersen og nogle tolke. Det
blev nu aldrig til mere end idéen.

Stort set alle mine sager er sociale sager. Forretningsgangen er kort
beskrevet, at jeg påtager mig besværet med at søge om fri proces. Og
går det igennem, spørger jeg Henrik Karl Nielsen eller Christian
Harlang, om en af dem har lyst til at føre sagen.


>
>Hvilke kompetencer/viden/uddannelse mv har deltagerne? Hvilket niveau kan
>man forvente i denne NG?

Jeg er autodidakt. Jeg har ført sager i Det Sociale Nævn i snart 2 år,
og jeg har skaffet hotelværelser til boligløse ved at møde op på
Socialforvaltningen og køre en hardcore linie.



>
>Venligst,
>
>Peter

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:a8c9j7$mjs$1@sunsite.dk...

[klip]

Prøver lige igen:

Hvem deltager i selskabet Fatah Rekurs K/S?

/Peter

---

On Tue, 2 Apr 2002 18:47:30 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
>news:a8c9j7$mjs$1@sunsite.dk...
>
>[klip]
>
>Prøver lige igen:
>
>Hvem deltager i selskabet Fatah Rekurs K/S?

Et hurtigt opslag på www.cvr.dk vil tilfredsstille din nysgerrighed
for så vidt angår komplementaren.

For så vidt angår kommanditisterne ønsker jeg ikke at besvare dit
spørgsmål. Hvem der har skudt penge ind i selskabet betragter jeg som
fortrolige oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold.

Jeg kan ikke se nogle saglige motiver til at forlange at vide, hvem
der som deltager har lånt selskabet penge.

>
>/Peter
>
>

---

On Tue, 02 Apr 2002 14:22:36 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>>Kan vi forvente, at en advokat vil påtage sig opgaven, eller vil det
>>mon være ildeset at anmode ham om det..? Dvs. vil det være anstændig
>>eller uanstændig optræden fra vor side..?
>
>Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at er en fattig
>provinsadvokat ville lade sig friste af de nemme penge, mens en
>gennemsnitsadvokat fra de større bykontor ville sige, at han kun kan
>stå inde for sit eget arbejde. Det er naturligt nok.

Tak for forklaringen. Vi vil nok afstå fra at gøre forsøget

---

"Per Riber" <pri@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:t0ljauo68q59fi2ingn4mgrorpmcur6m28@4ax.com...

[klip]

> Tak for forklaringen. Vi vil nok afstå fra at gøre forsøget

Læg nu lige mærke til, hvem der har skrevet det...

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 02 Apr 2002 17:55:34 +0200, Per Riber <pri@privat.dk> wrote:

>On Tue, 02 Apr 2002 14:22:36 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>>Kan vi forvente, at en advokat vil påtage sig opgaven, eller vil det
>>>mon være ildeset at anmode ham om det..? Dvs. vil det være anstændig
>>>eller uanstændig optræden fra vor side..?
>>
>>Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at er en fattig
>>provinsadvokat ville lade sig friste af de nemme penge, mens en
>>gennemsnitsadvokat fra de større bykontor ville sige, at han kun kan
>>stå inde for sit eget arbejde. Det er naturligt nok.
>
>Tak for forklaringen. Vi vil nok afstå fra at gøre forsøget

Jeg burde måske have tilføjet, at pris pris og kvalitet følges af.
Hvis man vælger en billig advokat eller en billig vinkelskriver,
bliver resultatet derefter.

Hvis man ønsker at benytte Finn Taksøe-Jensens eller Erik Werlauffs
bistand, bliver det næppe billigt.

Se iøvrigt Ret&Råds udmærkede brochure om arv og testamenter.
http://www.ret-raad.dk//site_dir/ret_raad/uploads/Arv,%20gave%20&%20testamente4.pdf

Med venlig Hilsen
Ulrik Guldbæk
www.klagevejledning.dk

---

On Tue, 02 Apr 2002 04:52:38 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>Arbejdsgangen kan være, at vinkelskriveren laver testamenter. Det
>tager kunden med til en advokat, får ham til at læse det igennem og
>giver ham en times honorar for ulejligheden. (Som man gør med
>erhvervslejekontrakter) På den måde bliver arbejdet omfattet af
>advokatens ansvarsforsikring.

Du forudsætter, at advokaten vil deltage i den konstruktion. For mit
eget vedkommende[1] gælder (som for advokaterne på mit arbejde), at
jeg aldrig ville fungere som "gratis forsikring" på de vilkår.

Hvis en klient kommer med et færdigt dokument, som jeg "bare" skal
gennemlæse og godkende, vil jeg sætte mig lige så godt ind i sagen som
hvis jeg skulle skrive dokumentet selv - måske endda grundigere, for
at undgå at blive "fanget" i koncipistens tankemønstre.

Det kan ikke gøres på en time, så klienten ville ikke spare noget som
helst.

Hvis jeg helt undtagelsesvis skulle deltage i sådan en konstruktion
(f.eks. hastende skødeskrivning), ville det kræve at klienten blev
orienteret nøje om - og var indforstået med - at jeg netop ikke ydede
fuldstændig rådgivning og dermed ikke påtager mig ansvar for
forudgående dispositioner (f.eks. valg af finansieringsform).

Det samme gælder for - i hvert fald større - erhvervslejekontrakter,
da disse ofte har meget konkrete detaljer, der skal overvejes. Noget
anderledes er det med lejekontrakter til beboelse, da de ikke kan
varieres ret meget.

[1] Jeg er advokatfuldmægtig og bliver advokat 1.8. i år.


--
Jakob Paikin

---

On Tue, 02 Apr 2002 10:46:37 +0200, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:

>On Tue, 02 Apr 2002 04:52:38 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>Arbejdsgangen kan være, at vinkelskriveren laver testamenter. Det
>>tager kunden med til en advokat, får ham til at læse det igennem og
>>giver ham en times honorar for ulejligheden. (Som man gør med
>>erhvervslejekontrakter) På den måde bliver arbejdet omfattet af
>>advokatens ansvarsforsikring.
>
>Du forudsætter, at advokaten vil deltage i den konstruktion. For mit
>eget vedkommende[1] gælder (som for advokaterne på mit arbejde), at
>jeg aldrig ville fungere som "gratis forsikring" på de vilkår.

Det anede mig, at fremgangsmåden kunne være problematisk. Det er sådan
set forståeligt nok

---

On Tue, 02 Apr 2002 10:46:37 +0200, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:

>On Tue, 02 Apr 2002 04:52:38 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>Arbejdsgangen kan være, at vinkelskriveren laver testamenter. Det
>>tager kunden med til en advokat, får ham til at læse det igennem og
>>giver ham en times honorar for ulejligheden. (Som man gør med
>>erhvervslejekontrakter) På den måde bliver arbejdet omfattet af
>>advokatens ansvarsforsikring.
>
>Du forudsætter, at advokaten vil deltage i den konstruktion. For mit
>eget vedkommende[1] gælder (som for advokaterne på mit arbejde), at
>jeg aldrig ville fungere som "gratis forsikring" på de vilkår.

Jeg forudsætter selvfølgelig, at advokaten og vinkelskriveren vil
deltage i den konstruktion. Ingen af parterne forventer, at den anden
skal arbejde gratis. Begge har fordele af samarbejdet.

>
>Hvis en klient kommer med et færdigt dokument, som jeg "bare" skal
>gennemlæse og godkende, vil jeg sætte mig lige så godt ind i sagen som
>hvis jeg skulle skrive dokumentet selv - måske endda grundigere, for
>at undgå at blive "fanget" i koncipistens tankemønstre.

En stor del af advokatens tidsforbrug går til to klumper:

1) den tid han bruger på klienten, møder, tlfkontakt og breve frem og
tilbage og den tid,der går til at besvare klientens almene juridiske
spørgsmål.

2) den tid der går til tænkning og reelt kreativt intellektuelt
juridisk arbejde.

Advokten sparer meget tid på 1), når vinkelskriveren allerede har
drøftet klientens ønsker igennem med denne, og har omsat klientens
ønsker til juridiske begreber.

Tidsbesparelsen er selvfølgelig størst, når samarbejdet mellem advokat
og vinkelskriver fungerer optimalt.

Jeg vil især vove den påstand, at advoktens møde med klienten er meget
mere udbytterigt, når vinkelskriveren er med. Det gælder ikke mindst,
når vi har med svage klienter at gøre.



>
>Det kan ikke gøres på en time, så klienten ville ikke spare noget som
>helst.

Advokaten skal selvfølgelig have penge, for den tid han bruger.
Hverken mere eller mindre.

>
>Hvis jeg helt undtagelsesvis skulle deltage i sådan en konstruktion
>(f.eks. hastende skødeskrivning), ville det kræve at klienten blev
>orienteret nøje om - og var indforstået med - at jeg netop ikke ydede
>fuldstændig rådgivning og dermed ikke påtager mig ansvar for
>forudgående dispositioner (f.eks. valg af finansieringsform).
>
>Det samme gælder for - i hvert fald større - erhvervslejekontrakter,
>da disse ofte har meget konkrete detaljer, der skal overvejes. Noget
>anderledes er det med lejekontrakter til beboelse, da de ikke kan
>varieres ret meget.
>
>[1] Jeg er advokatfuldmægtig og bliver advokat 1.8. i år.

---

On Tue, 02 Apr 2002 14:40:47 +0200, Ulrik Guldbæk
<ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:

>Advokten sparer meget tid på 1), når vinkelskriveren allerede har
>drøftet klientens ønsker igennem med denne, og har omsat klientens
>ønsker til juridiske begreber.

Forudsat at sagen kun kan "skæres" på een måde. Det er ikke altid
tilfældet, og så hjælper det ikke meget at en eller anden har
"hjulpet" med at finde en af flere mulige løsninge.r

>Jeg vil især vove den påstand, at advoktens møde med klienten er meget
>mere udbytterigt, når vinkelskriveren er med. Det gælder ikke mindst,
>når vi har med svage klienter at gøre.

Jeg vil derimod vove den påstand, at det gør forløbet mere usikkert.
Som jeg forstår din tanke, skal vinkelskriveren "oversætte" klientens
ønsker og tanker til "advokatsnak".

Men enhver sådan bearbejdning indebærer en fortolkning og nogle valg,
hvilket kan give anledning til - måske alvorlige - misforståelser.

Hvis klienten overhovedet kan udtrykke sig nogenlunde forståeligt, må
det mest hensigtsmæssige være, at den person der skal behandle/føre
sagen (advokaten) også har den direkte kontakt og danner sig sit eget
indtryk af sagen (og klienten!)


--
Jakob Paikin

---

"Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> skrev i en meddelelse
news:i4njauge4e4rc46l6sv6m4b1sp27veisc6@4ax.com...

[klip]

> Hvis klienten overhovedet kan udtrykke sig nogenlunde forståeligt, må
> det mest hensigtsmæssige være, at den person der skal behandle/føre
> sagen (advokaten) også har den direkte kontakt og danner sig sit eget
> indtryk af sagen (og klienten!)

Enig. Den anden fremgangsmåde er jo helt ude i hampen.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Tue, 02 Apr 2002 18:33:53 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>On Tue, 02 Apr 2002 14:40:47 +0200, Ulrik Guldbæk
><ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> wrote:
>
>>Advokten sparer meget tid på 1), når vinkelskriveren allerede har
>>drøftet klientens ønsker igennem med denne, og har omsat klientens
>>ønsker til juridiske begreber.
>
>Forudsat at sagen kun kan "skæres" på een måde. Det er ikke altid
>tilfældet, og så hjælper det ikke meget at en eller anden har
>"hjulpet" med at finde en af flere mulige løsninge.r

Der er vel intet galt i, at vinkelskriveren på klientens vegne har
bestemt sig en vinkel.

Det sker også, at en klienten selv har bestemt sig for en vinkel. Især
i familiesager og arvesager ønsker klienten ikke altid det retsligt
bedst opnåelige resultat. Selv om det ikke er sædvanligt, så hænder
det et klienten af hensyn til forhold, som for ham er vigtigere,
afstår fra sin ret.

Især ikke hvis vinkelskriveren har den primære kontakt til klienten,
og løsningen også skal passe sammen med klientens andre forhold og
være optimal i forhold til andre relevante retsområder, som advokater
kan være tilbøjelige til at overse, især socialret.

Når samarbejdet med advokaten fungerer, kan jeg maile/ringe/mødes med
ham og drøfte sagerne. Så kan jeg altid bagefter implementere hans
vinkler, hvis han har nogle gode.


>
>>Jeg vil især vove den påstand, at advoktens møde med klienten er meget
>>mere udbytterigt, når vinkelskriveren er med. Det gælder ikke mindst,
>>når vi har med svage klienter at gøre.
>
>Jeg vil derimod vove den påstand, at det gør forløbet mere usikkert.
>Som jeg forstår din tanke, skal vinkelskriveren "oversætte" klientens
>ønsker og tanker til "advokatsnak".

>
>Men enhver sådan bearbejdning indebærer en fortolkning og nogle valg,
>hvilket kan give anledning til - måske alvorlige - misforståelser.
>


>Hvis klienten overhovedet kan udtrykke sig nogenlunde forståeligt, må
>det mest hensigtsmæssige være, at den person der skal behandle/føre
>sagen (advokaten) også har den direkte kontakt og danner sig sit eget
>indtryk af sagen (og klienten!)

Ude i den virkelige verden findes der klienter, som ikke har nogle
penge. Enkelte advokater ynder at tage den slags klienter ind og under
højlydt klynken over honorarets lidenhed levere en noget skrabet
præstation med standardklager, som ikke bliver fulgt op.

Hvis advokaten er dygtig, men blot ikke vil arbejde billigt for svage
klienter og ikke kan finde ud af at sige nej, så vil jeg som klient
til enhver tid foretrække, at advokaten havde brugt sin sparsomme tid
på korrespondance med modparten, typisk en kommune, i stedet for på
møder med klienten.

Jeg har efterhånden set så mange sjuskede advokatskrivelser i
socialsager, at jeg ikke længere lader mig imponere af advokattitel
alene. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har taget og vundet en
meget meget simpel socialsag, som beror på en fuldstændig utvivlsom
retsopfattelse, efter at klienten har været forbi en advokat først og
fået at vide, at der ikke var noget at gøre. Som regel har advokaten
lige spurgt modparten først.

Ved en enkelt lejlighed har det været så groft, at jeg foreslog
advokaten at frafalde sit honorar. Det syntes han var en god idé.

---

"Ulrik Guldbæk" <ulrikREMOVE@klagevejledning.dk> skrev i en meddelelse
news:kvofau42p4m710ims9am7i56b0bru5uh83@4ax.com...

[klip]

>
> En tilfældig advokat vil typisk tage et møde. Dette møde har somme
> tider udelukkende til formål, at klienten skal føle, at han har fået
> noget for pengene. Arbejdet med at skrive testamentet overlades mange
> gange til en tilfældig sekretær.

Hvad er din baggrund for disse svar?

[klip]

>
> Hvis I vi bruge en 40-80 timer på at sætte Jer ind i arve- og
> afgiftsreglerne.

Spørgeren vil helt sikkert ikke få et overblik over arveretten,
familieretten mv. ved at læse de nævnte værker.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Mon, 01 Apr 2002 00:24:56 +0200, Erik G Christensen
<egc@fjernpost1.tele.dk> wrote:

>Jeg må desværre på din stands vegne nævne, at Randers Amtsavis /
>Århus Stiftstidende har prøvet tre forskellige, ved at få tre af
>deres ansatte, der ikke er gift, men med fælles hus og børn, til
>at bestille testamente. Svjh var der ingen, der havde fået en
>forkøbsret til huset med, og det havde været nogle meget begrænset
>kundevenlige oplevelser,

Tre ud af flere tusinde er ikke repræsentativt. Men selvfølgelig
findes der dårlige advokater ligesom der findes dårlige tandlæger,
læger, VVS-folk osv.

Lige så selvfølgeligt er det, at nogle advokater er bedre til
testamenter end andre.

Men det ændrer ikke på, at advokatbistand generelt set må være bedre
end egne gætterier og hjemmelavede testamenter. Om ikke andet fordi en
fejl begået af advokaten efter omstændighederne kan udløse erstatning
- det kan en fejl begået af testator selv ikke.

>og så blev dels Advokatrådets manglende vilje til at oplyse specialer fremhævet,

Advokatrådet er bestyrelsen for Advokatsamfundet - de har sikkert ikke
tid/lyst til at oplyse den slags.

Derimod offentliggør Advokatsamfundet på www.advokatnoeglen.dk alle
advokaters navn, adresse og de tre specialer, som advokaterne selv
angiver.

>samt de meget lidt specificerede regninger.

Så kan man jo bede om en mere specifik - eller eventuelt en
redegørelse for tidsforbruget. Mange advokater føre et detaljeret
time/sags-regnskab.


--
Jakob Paikin

---

On Mon, 01 Apr 2002 10:42:27 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:

>Men det ændrer ikke på, at advokatbistand generelt set må være bedre
>end egne gætterier og hjemmelavede testamenter.

Nu behøver det hele vel ikke være hjemmelavet og egne gætterier, hvis
grundlaget er et indkøbt rammedokument med en udførlig vejledning. Det
er bestemt mit indtryk, at f.eks. Familieadvokatens dokumenter
opfylder disse betingelser, selv om det endnu ikke er blevet bekræftet
af andre i indeværende tråd.

>Om ikke andet fordi en fejl begået af advokaten efter omstændighederne kan udløse erstatning

...hvis fejlen nogensinde bliver opdaget, ikke..?

---

On Mon, 01 Apr 2002 16:48:03 +0200, Per Riber <pri@privat.dk> wrote:

>Det
>er bestemt mit indtryk, at f.eks. Familieadvokatens dokumenter
>opfylder disse betingelser,

Det kan godt være, at de standarddokumenter er udmærkede - jeg kender
dem ikke.

Men jeg vil stadig fastholde, at konkret, individuel og professionel
rådgivning er at foretrække.

>>Om ikke andet fordi en fejl begået af advokaten efter omstændighederne kan udløse erstatning
>
>..hvis fejlen nogensinde bliver opdaget, ikke..?

Selvfølgelig.


--
Jakob Paikin

---

"Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> skrev i en meddelelse
news:cpugauc2jfu6aihtb3olkllietbtofv26k@4ax.com...

[klip]

> Men jeg vil stadig fastholde, at konkret, individuel og professionel
> rådgivning er at foretrække.

Enig.

Men det er jo et spørgsmål som enhver må gøre op med sig selv: mener man, at
rådgivningen er pengene værd. En gang i mellem er den ikke - sådan er det jo
i alle brancher.

/Peter

--
http://www.grauslund.com