---

Hej gruppe

Hvad skal der til for at politiet kan få en dommerkendelse.
Og er det kun politiet der kan få en sådan.

Her tænker jeg på, f.eks at der kræves en dommerkendelse, for at en
internetudbyder må udlevere den fysiske adresse og tlf. Nr. på f.eks en IP
adresse.

Det er ihvertfald det jeg har hørt.

Men passer det i alle tilfælde, og er det ikke en politik som udbyderen har
eller er der rent faktisk lovgivet omkring dette.

Når jeg spørger her er det fordi vi i vores virksomhed har udviklet et
program der kan efterspore stjålne computere.

Programmet kan afsløre tyvens eller hælerens IP adresse, og nu er det så jeg
gern vil vide, om der rent faktisk er lovgivet omkring det at kunne få den
fysiske adresse på grund af IPén
Mere om programmets virkemåde kan i se på www.gigasoft.dk

Kan et privat firma eller forsikringsselskab f.eks få en sådan
dommerkendelse eller er det kun politiet der kan.
Ville vi F.eks kunne få en sådan tilladelse af en dommer til eftersporring
af forsvundne computere.
Og hvad ville det kræve at få en sådan.

Hvor kan vi henvende os for at få noget juridisk ekspertice på dette område?

Telefon nummere er jo hvis man ikke beder om at de skal være hemmelige,
offentlige.
Hvorfor er det ikke sådan med IP Adresser.

Hvor finder man noget lovgivning om emnet.
Findes det på nettet?

På forhånd tak.

--
Med venlig hilsen
Bjarne Østergård
www.gigasoft.dk
boe@gigasoft.dk

---

"Bjarne Østergård" <boe@gigasoft.dk> skrev i en meddelelse
news:3ca4c5ab$0$39546$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Hvad skal der til for at politiet kan få en dommerkendelse.

Mistanke mv - det kan Thomas W sikkert svare på

> Og er det kun politiet der kan få en sådan.

Nej.

Der er kommet nogle nye regler i Retsplejeloven således, at også private kan
få en dommerkendelse. Jeg kan ikke lige finde reglerne. Måske andre kan?
Paikin?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Bjarne Østergård" skrev:

> Hvad skal der til for at politiet kan få en dommerkendelse.
> Og er det kun politiet der kan få en sådan.
>
> Her tænker jeg på, f.eks at der kræves en dommerkendelse, for at en
> internetudbyder må udlevere den fysiske adresse og tlf. Nr. på f.eks en IP
> adresse.

Reglerne er beskrevet i Retsplejelovens kapitel 71 - bl.a. §§ 780 og 781:

§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden ved at

1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation
(telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden
aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon
eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i
forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve,
telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 43)
(brevstandsning).

Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de
samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme
omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet
heraf.

§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives
meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen
og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 1,
125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 235, 245, 252, stk. 1, 266, 281, 286, stk. 1,
eller 289 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.

Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken
angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2, eller §
263, stk. 3, jf. stk. 2.

Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår gentagne
fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 265. Det samme gælder,
såfremt mistanken angår en overtrædelse af straffelovens § 279 a eller §
293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste.

Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der
foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes
genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt
nogen, som kan kræve dem tilbage.

Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning
efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en
forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning
kan foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

--
Reino

---

"Reino Andersen" <reino@get2net.dk> wrote in message
news:p8Fp8.56$Yq.1301@news.get2net.dk...
Tusin tak

Men liget et par spørgsmål mere.
Nu er det jo ikke aflytning det drejer sig om men derimod om at der befinder
sig en stjålen computer på en bestemt IP adresse.
Og at have købt en stjålen computer kan nok ikke give op til 6 års fængsel.

Så hvad siger loven i denne situation ?

Jeg menr f.eks. da godt at politiet kan ransage efter tyvekoster, selv om
tyven ikke absolut kan stå til 6 års fængsel.

Mvh
Bjarne Østergård

---

"Bjarne Østergård" skrev:

> Men liget et par spørgsmål mere.
> Nu er det jo ikke aflytning det drejer sig om men derimod om at der
befinder
> sig en stjålen computer på en bestemt IP adresse.

Paragraferne jeg henviste til omhandler andet end aflytning. Hvis et
teleselskab skal afgive oplysninger om telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater, kræves der 6 års fængsel. Jeg regner med, at det er
fordi du vil have at vide, hvor computeren står rent fysisk?

> Og at have købt en stjålen computer kan nok ikke give op til 6 års
fængsel.
>
> Så hvad siger loven i denne situation ?

Det giver rigtig nok ikke 6 års fængsel. Hvis du vil have at vide, hvor den
står rent fysisk, får du ingen hjælp fra politi eller teleselskaber.

> Jeg menr f.eks. da godt at politiet kan ransage efter tyvekoster, selv om
> tyven ikke absolut kan stå til 6 års fængsel.

Det kan de godt, men det kræver, at de ved, hvor den befinder sig.
Retsplejelovens kapitel 73 omhandler ransagning:


§ 793. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage ransagning af
1) boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet
af aflåste genstande og
2) andre genstande samt lokaliteter uden for husrum.

Stk. 2. Undersøgelser af lokaliteter eller genstande, som er frit
tilgængelige for politiet, er ikke omfattet af reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Ransagning for at eftersøge en mistænkt, der skal anholdes,
eller en person, der skal pågribes med henblik på fuldbyrdelse af en
straffedom eller forvandlingsstraffen for bøde, kan tillige finde sted efter
§§ 759 og 761. Om undersøgelse af en persons legeme og visitation af det
tøj, som den pågældende er iført, gælder reglerne i kapitel 72. Om
undersøgelse af breve, telegrammer og lignende under forsendelse gælder
reglerne i kapitel 71.


§ 794. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en
mistænkt har rådighed over, må kun foretages, såfremt
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
er undergivet offentlig påtale, og
2) ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen.

Stk. 2. Ved ransagning af de i § 793, stk. 1, nr. 1, nævnte arter kræves
tillige, enten at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at
bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved
ransagningen.

Stk. 3. Findes der under ransagningen hos en mistænkt skriftlige
meddelelser eller lignende, som hidrører fra en person, der efter reglerne i
§ 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, må der ikke
foretages ransagning heraf. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en
person, der er omfattet af § 172, når materialet indeholder oplysninger, som
den pågældende efter § 172 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne
i sagen.

--
Reino

---

"Bjarne Østergård" wrote:
>
> Hej gruppe
>
> Hvad skal der til for at politiet kan få en dommerkendelse.
> Og er det kun politiet der kan få en sådan.
>
> Her tænker jeg på, f.eks at der kræves en dommerkendelse, for at en
> internetudbyder må udlevere den fysiske adresse og tlf. Nr. på f.eks en IP
> adresse.
>
> Det er ihvertfald det jeg har hørt.
>
> Men passer det i alle tilfælde, og er det ikke en politik som udbyderen har
> eller er der rent faktisk lovgivet omkring dette.

Teledanmarks politik, kan læses på http://www.csirt.dk/abuse/
<citat>
Endelig må vi understrege, at vi af diskretionshensyn ikke
kan udlevere navne eller andre oplysninger om vore kunder
baseret på din rapport om vedkommendes IP-adresse. Det er
CSIRT.DK's politik kun at udlevere oplysninger til politiet
- og da kun, hvis en dommerkendelse pålægger os at gøre det.
</citat>

Et andet sted (jeg kan ikke huske hvor), har jeg læst, at der
aldrig er blevet stillet spørgsmålstegn ved Teledanmarks
politik på det område.

>
> Når jeg spørger her er det fordi vi i vores virksomhed har udviklet et
> program der kan efterspore stjålne computere.
>
> Programmet kan afsløre tyvens eller hælerens IP adresse, og nu er det så jeg
> gern vil vide, om der rent faktisk er lovgivet omkring det at kunne få den
> fysiske adresse på grund af IPén
> Mere om programmets virkemåde kan i se på www.gigasoft.dk
>
> Kan et privat firma eller forsikringsselskab f.eks få en sådan
> dommerkendelse eller er det kun politiet der kan.
> Ville vi F.eks kunne få en sådan tilladelse af en dommer til eftersporring
> af forsvundne computere.
> Og hvad ville det kræve at få en sådan.

Jeg ved ikke, hvor meget der kræves for at kunne få udleveret
adressen og få en ransagningskendelse. Dit primære problem
vil nok være, at du aldrig vil have nogle beviser, højst
indicier.

Når du går til politiet med dine oplysninger kunne du i
teorien have forfalsket dem, politiet har altså kun dit ord
for, at oplysningerne er ægte. Og selv hvis du er ærlig, kan
du i værste fald selv have fået forfalskede oplysninger. Med
de nødvendige tekniske evner kunne man få maskinen til
tilsyneladende at dukke op et helt andet sted, end den rent
fysisk befinder sig.

>
> Hvor kan vi henvende os for at få noget juridisk ekspertice på dette område?

IANAL

>
> Telefon nummere er jo hvis man ikke beder om at de skal være hemmelige,
> offentlige.
> Hvorfor er det ikke sådan med IP Adresser.

Med det spørgsmål kan svaret nok kun blive rent gæt. For
det første er det nemmere, at ringe til folk, hvis man
kender deres telefonnummer. Det er et godt argument for, at
lade telefonnumre være offentlige. Det samme argument
gælder ikke for IP addresser. Hvis du vil i kontakt med en
bestemt person over nettet vil du typisk bruge email. Det
kræver blot, at du kender modtagerens emailaddresse.
Dermed vil du nødvendigvis kende IP addressen på hans mail
server, men ikke hans computer.

Argumenterne for at holde IP addressen hemmelig er nok, at
beskytte kunderne mod uautoriseret overvågning og chikane.

--
Kasper Dupont -- der bruger for meget tid på usenet.
For sending spam use mailto:razor-report@daimi.au.dk