Landstræf i floorball
Der er garanti for sjov og sved på panden, når DFIF og Vestfyns Firmaidræt
inviterer til det første landstræf i floorball hvor alle kan være med.
Floorball er lige nu den hurtigst voksende idrætsgren i Danmark, og DFIF
satser på at gøre floorball endnu mere kendt i firmaidrætten. Derfor slår
DFIF og Vestfyns Firmaidræt, den 31. marts og 1. april dørene op i Assens
Hallerne, og det bliver en weekend, hvor deltagerne kan forvente action,
sjov og gang i den, både dag og nat.
Landstræffet går i al sin enkelthed ud på, at man i en weekend skal prøve
floorball-spillet under alternative betingelser, så alle kan være med. Alt
hvad man behøver er et par shorts, en T-shirt og et par sportssko, resten
sørger DFIF og Vestfyns Firmaidræt for.
Prisen for at deltage bliver kun 340 kr. pr. hold.
Læs mere på DFIFs hjemmeside
www.dfif.dk
Jan Steffensen