"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c9f1eb9$0$39553$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hejsa
> Jge fandt WW meget værdifuld idet den gav mig meget simple
redskaber til at
> holde styr på mit kalorieindtag samtidigt med, at jeg kunne
spise HVAD jeg
> ville! Der var ingen forbudte ting, som jeg længtes efter, men
jeg lærte at
> træffe de rette valg mht til, hvad jeg spiste, når jeg talte
mine "point".
Jeg har lidt svært ved at se ideen i de her point, som man
åbenbart bruger hos WW (jeg har aldrig selv prøvet det). Hvad er
forskellen i at tælle point og så i at tælle kalorier/kilojoule?
Umiddelbart kan jeg slet ikke se fidusen i at bruge endnu en
omregning. Jeg forestiller mig nemlig, at disse point er baseret
på antallet af kalorier og så er det jeg ikke helt forstår, hvad
dælen man skal bruge pointene til.
> Systemet lærer en at træffe de rette madvalg og på et tidspunkt
sidder det
> så meget på rygmarven, så man næsten bliver ude af stand til at
voldæde:)
Tænk det synes jeg så også jeg lærer ved ganske enkelt at kigge
på kalorieindtaget.
Når jeg kigger på de mængder af forskellige slags mad jeg kan
spise for det samme antal kalorier så falder det mig sjældent
svært at vælge de mere sunde ting.
> Om brevkurset virker lige så godt, kan jeg ikke svare på. Men
det der var
> min hovedmotivation var det commitment jeg havde i forhold til
at komme hver
> uge og betale for at blive vejet. Jeg ville ikke føle, at mine
penge var
> spildt, så jeg holdt mig religiøst til mine points, fordi jeg
ville have
> noget for pengene.
Tjo det kan jeg sådan set godt forholde mig til bortset fra, at
jeg ikke bruger nogle penge på at blive vejet. For mig er det
motivation nok, at jeg skal på vægten hver morgen og dermed med
meget hurtigt "betaler" (i form af stillestående vægt eller
ligefrem at tage på, når jeg kvajer mig). Jeg ved jo i bund og
grund godt, at det ikke er så død smart at spise chokolade sent
om aftenen, når jeg nu ved, at jeg allerede har brugt det antal
kalorier jeg må for den dag. Så tanken om at skulle stå til
regnskab næste morgen (og starte dagen med at sparke mig selv
bagi) er nok for mig. Altså det er ikke pengene (for de er ikke
involveret) men blot det at se vægten gå den rigtige vej.
Sådan var det i hvert fald i starten. Mere og mere bliver det
dog også et spørgsmål om mit fysiske velbefindende. Jeg har det
ganske enkelt fysisk bedre, når jeg spiser fornuftigt og
motionerer. Det er lige fra mit energiniveau der er højere til
måden jeg sover på. Endelig er der også det mentale velvære. Er
jeg vred og har haft en dårlig dag, kan jeg ofte få det ud af
systemet ved at hoppe på motionscyklen, når jeg kommer hjem og så
trækkes jeg ikke med det resten af aftenen. Samtidig bliver jeg
også stolt af mig selv, når jeg gør de ting, som jeg ved er godt
for mig.
> Mit hovedredskab til succes var at danne mig et billede af,
hvordan jeg
> ønskede at se ud og dagdrømme mig til de situationer jeg ville
komme i med
> min nye krop. Da det billede havde brændt sig fast, havde jeg
ingen
> problemer med at sige nej tak til fedende mad. For jeg
fokuserede på, hvad
> jeg hellere ville have på længere sigt.
Jeg har nu stadigvæk svært ved at sige nej tak, når jeg kommer ud
til middag og folk har lavet noget rigtig lækkert (min svigerinde
havde selv lavet chokolade i weekenden til min søsters fødselsdag
og *det* måtte jeg bare have). Men det hopper jeg nu op og
springer ned på. Det er ikke de udskejelser, som jeg af og til
har i weekenden, når jeg er ude, som jeg bliver fed af. Det er
det jeg laver de andre 5-6 dage om ugen som for alvor batter.
> Men fordi pointprogrammet er så fleksibelt havde jeg stadig
mulighed for at
> smæske i det fedende ind i mellem. Ingenting var forbudt og et
enkelt stykke
> chocolade var lige så tilfredsstillende som en hel plade:)
Hvordan er pointprogrammet mere fleksibelt end blot at holde styr
på sit kalorie indtag?
Jeg oplever da heller ikke, at noget som helst er forbudt. Men
jeg har selv valgt, at visse ting er forbudte til daglig fordi
det ganske enkelt gør det mere simpelt for mig. Jeg er måske
heldig, men hvis jeg ikke har det i huset, så savner jeg det
ikke. Det vil sige, at det kun er den halve til hele time jeg
opholder mig i supermarkedet, at jeg skal kunne styre mig. Det
bliver nemmere og nemmere, fordi jeg jo dag efter dag beviser for
mig selv, at jeg ikke er afhængig af cola og vil gå i coma, hvis
jeg ikke får det, når jeg lige pludselig får lyst.......ja
faktisk beviser jeg jo, at hvis bare det ikke står og griner af
mig i køleskabet, så skænker jeg det ikke en tanke.
Efter at have været igang et stykke tid nu, kan jeg da også se,
at jeg bliver bedre og bedre til at håndtere det at have tingene
i huset. Af og til er der jo noget lækkert til overs efter, at
jeg har haft gæster i weekenden, men jeg kaster mig ikke længere
over det. For en uge siden måtte jeg smide en cola ud, der var
flad og det kan jeg helt ærligt aldrig huske at have gjort før.
Mange hilsner
Puk