/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Re: 5 Mos.6,4.
Fra : Anders Jorga


Dato : 29-01-01 17:25

Til ære for dem, der hverken har kunnet læse mine indlæg via Get2Net
eller via CyberCity, genpostes, efter endnu en omgang opfordringer,
her via SunSite, et sidste forsøg!


"Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:94opkr$446$1@news.inet.tele.dk...
> Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:n8or6tomosj9bmld3r11pvrluv6bn2g2oc@4ax.com...
> > "Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> mælte sligt:

> > >Tak for et grundigt svar Rasmus, men jeg havde dog forventet
> > > lidt støtte, til treenigheds læren, hos dig.
> >
> > Den kan jeg desværre ikke give. En sådan fortolkning er ret så
> > anakronistisk. Som religionsvidenskabsstuderende vil jeg holde
> > på, at man bliver nødt til at forstå de gammeltestamentlige
> > tekster på deres egne præmisser - dvs. ud fra den begrebs-
> > og forestillingsverden, de er skrevet ud fra og som kommer
> > til udtryk i dem. Og en treenighedstanke er intetsteds at finde
> > i det gamle testamente og heller ikke i samtidige skrifter.
> > I senere jødedom udvikler der sig delvist noget der ligner,
> > men det kan Simon fortælle mere om
>
> Selvom du ikke kan/vil støtte treenighedslæren, på baggrund af
> *Gudsnavnet i flertalsform*, bringer jeg aligevel et par citater som
> støtter treenigheden, på dette grundlag.
>
> Dave Hunt- Global peace - side 238.
>
> Sidney Collet - Sanhets bok (norsk titel) side 166-167.
>
> Oskar E. Indergaard - Jesu genkomst. bind 5 - side 383-384.
>
> [Om - 5Mos.6,4.]
>
> [ citaterne klippet ].
>
> Rasmus, jeg ved godt, at du sikkert ikke er enig i disse
> konklusioner, men sammenholdt med de øvrige argumenter
> vi har for "treenighedslæren" syntes jeg, at dette med
> "flertalsformen" er endnu en indikation, til støtte for den
> treeenige Gud, som Bibelen beskriver. Der findes jo *entals*
> ord/begreber, som kunne være brugt, istedet for *flertals*
> ordene/begreberne.

Et element i denne del af debatten er endnu ikke nævnt: nemlig
"ærbødig tiltaleform" (jeg ved ikke hvad det korrekte grammatiske
betegnelse er). I gamle dage sagde man "De" og "Deres" o.s.v. når man

ville vise ærbødighed, respekt og høflighed når man talte til en anden
person. Kongelige bruger også flertalsformen: "Vi gør vitterligt"
siger regerende konger og dronninger.

Det er denne "ærbødighedsform" der er brugt når der på hebraisk er
brugt flertalsformen af ordet gud om Gud. Og det har intet med
treenigheden at gøre. Og jeg tror heller ikke man kan finde noget
belæg for at denne hebraiske flertalsform egentlig er andet end
"ærbødighedsformen".

Jeg er i øjeblikket i gang med et lidt større studium (som et led i
debatten i tråden "Jesus og Guddommen", - og jeg ved godt at jeg
skylder et par svar!) om netop de elementer i GT der kunne få NT's
forfattere til at formulere "Fader Søn"-tankerne. Altså at Gud havde
en Søn (som var Gud på samme måde som Faderen var Gud).

Efter det jeg foreløbigt har fundet frem til, ser det ud til, at vi
skal finde løsningen i Visdoms-teologien som den var formuleret i
1.århundrede før og efter vor tidsregnings begyndelse.
Logos-Kristologien bygger nemlig på denne Visdomsteologi og har sin
udspring derfra.

Vi må jo ikke glemme at de kristne i det første århundrede e.Kr. ikke
havde andet Helligskrift end Det Gamle Testamente, og hvis de deri
kunne finde belæg for Logos-Kristologien så kan vi vel også finde den
deri. Og det er jo lige præcis hvad vi kan, hvis vi forsøger at se det
med samme øjne som de gjorde dengang.

Og der er faktisk en hel del der tyder på at man i det første
århundrede ikke var tri-nitariske i deres gudsopfattelse, men nærmere
di-nitariske!!

> Dog finder jeg, at 1Joh.5,7. stadigvæk er det "bedste" og
> "klareste" udtryk, for tredelingen i Guddommen og i den forbindelse,
> har jeg fundet yderligere argumenter, til støtte for "kommaets"
> fulde berettigelse, i den kanoniserede skrift. Dette argument
> er af gra

 
 
Erik Dalgas (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Erik Dalgas


Dato : 30-01-01 08:03




erik.dalgas@mail.dk
Anders Jorga <anders.jorga@city.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelsegd6.182$aw.4570@twister.sunsite.dk...

Hej Anders

> Et element i denne del af debatten er endnu ikke nævnt: nemlig
> "ærbødig tiltaleform" (jeg ved ikke hvad det korrekte grammatiske
> betegnelse er). I gamle dage sagde man "De" og "Deres" o.s.v. når man
>
> ville vise ærbødighed, respekt og høflighed når man talte til en anden
> person. Kongelige bruger også flertalsformen: "Vi gør vitterligt"
> siger regerende konger og dronninger.
>
> Det er denne "ærbødighedsform" der er brugt når der på hebraisk er
> brugt flertalsformen af ordet gud om Gud. Og det har intet med
> treenigheden at gøre. Og jeg tror heller ikke man kan finde noget
> belæg for at denne hebraiske flertalsform egentlig er andet end
> "ærbødighedsformen".

Jeg kan se, at Rasmus har svaret på dette og jeg kan kun tilføje, at jeg
aldrig er stødt på et sådant "ærbødigheds" argument før. Jødernes respekt
for Guds almagt, har jeg dog hørt om og dette udtrykkes i det "neutrale"
navn "Adonai" som jo betyder "Herren". De to mest brugte navne i GT, når
Guds navn nævnes, er "Adonai" og "Elohim" og begge er brugt i 5Mos.6,4.

> Jeg er i øjeblikket i gang med et lidt større studium (som et led i
> debatten i tråden "Jesus og Guddommen", - og jeg ved godt at jeg
> skylder et par svar!) om netop de elementer i GT der kunne få NT's
> forfattere til at formulere "Fader Søn"-tankerne. Altså at Gud havde
> en Søn (som var Gud på samme måde som Faderen var Gud).

På samme måde - siger du. Min forståelse er, at Sønnen er Gud, *ligeværdig*
med Faderen.

> Efter det jeg foreløbigt har fundet frem til, ser det ud til, at vi
> skal finde løsningen i Visdoms-teologien som den var formuleret i
> 1.århundrede før og efter vor tidsregnings begyndelse.
> Logos-Kristologien bygger nemlig på denne Visdomsteologi og har sin
> udspring derfra.

Denne teologi kender jeg ikke. Desuden tror jeg fuldt og fast på, at
løsningen er åbenbaret i skriften selv og det forholder jeg mig til.

> Vi må jo ikke glemme at de kristne i det første århundrede e.Kr. ikke
> havde andet Helligskrift end Det Gamle Testamente, og hvis de deri
> kunne finde belæg for Logos-Kristologien så kan vi vel også finde den
> deri. Og det er jo lige præcis hvad vi kan, hvis vi forsøger at se det
> med samme øjne som de gjorde dengang.

De første kristne, havde vel ret hurtigt, breve og dokumenter, fra
Apostlene. De havde vel også en mundtlig overlevering, at tolke GT udfra.

> Og der er faktisk en hel del der tyder på at man i det første
> århundrede ikke var tri-nitariske i deres gudsopfattelse, men nærmere
> di-nitariske!!

Man kan sikkert finde "nogle" der tidligt afviste en trinitarisk lære, men
tidlige kirkefædres forsvar for denne lære, finder jeg som udtryk for det
modsatte af det du her siger.

> > Dog finder jeg, at 1Joh.5,7. stadigvæk er det "bedste" og
> > "klareste" udtryk, for tredelingen i Guddommen og i den forbindelse,
> > har jeg fundet yderligere argumenter, til støtte for "kommaets"
> > fulde berettigelse, i den kanoniserede skrift. Dette argument
> > er af gramatisk karrakter, men det kan vi jo vende tilbage til,
> > hvis du er intreseret/har tid
>
> Hovsa, "grammatiske argumenter" er vel stort set værdiløse, er
> de ikke -)) - jeg mindes et og andet fra en helt anden debat ;.))

Jeg skrev "gramatisk karrakter" - sådanne argumenter, er ikke værdiløse,
Anders, men det du henviser til, viste sig jo, at være det Det er
muligt, at det argument jeg taler om, også falder, men jeg har brug for en
engelsk/græsk kyndig, til at afprøve det. Så skulle der være nogen i
gruppen, vil jeg meget gerne høre, fra vedkommende.

Mvh

Erik Dalgas






Erik Dalgas (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Erik Dalgas


Dato : 30-01-01 13:38

[Rettelse]

Jeg skrev

>De to mest brugte navne i GT, når
> Guds navn nævnes, er "Adonai" og "Elohim"

Hvilket er noget vrøvl. Det er YHWH (JEG ER) der er mest brugt.

Mvh

Erik Dalgas



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste