/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Hvad er "sm" .. nej det er bestemt ikke sj~
Fra : Ulla & Mike


Dato : 19-03-02 22:16

Hej,
Jeg er ved at hjælpe en fra vores forældregruppe med noget tvivl/ bøvl ang.
boligkøb, ændring af bolig osv,osv. Jeg troede jo at jeg var helt vildt god,
da vi lige selv har været turen igennem sidste sommer. Men ak..
Jeg er stødt på noget med sm-ere, og har dog selv formået at finde ud af at
det er noget med principsager der har været prøvet ved diverse
ankeinstanser. Jeg har skaffet nogle sm numre, men hvordan pokker finder jeg
en side/ liste med indholdet af disse numre?? Jeg har ikke søgt på nettet,
da jeg er en skovl til at stå på vandski.
Eksempelvis er der en der hedder SM 0-108-94 Hjælp en stakkels kvinde i
nød.
Jeg har fundet numrene i en mappe vi har fået udleveret af
Muskelsvindfonden, der er godt 2 sider med en del emner jeg godt ville
kigge nærmere på, men jeg aner ikke hvor jeg skal lede..
På forhånd tak.

--
Hej fra Ulla
-Mit helbred fejler ikke noget selvom jeg er gift og har 2 børn-



 
 
Søren C. Fischer (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 19-03-02 22:40

"Ulla & Mike" <umma@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c97a93b$0$252$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har skaffet nogle sm numre, men hvordan pokker finder jeg
> en side/ liste med indholdet af disse numre??

Jeg bliver helt i tvivl... Svjh betyder SM "Social Meddelelse"

<http://www.dsa.dk/PUBLIKA/servicelov2001/servicelov2001.htm#REGISTER
OVER SAMTLIGE PR. 1. maj 2001 GÆLDENDE SM-SOCIALE>

Linket går nok i stykker, så du må lige klippe/klistre det hele ind i
din browser

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk/scf
gæstebog, dagbog, dragracing, nordkap m.m. !


Søren C. Fischer (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 19-03-02 22:43

"Ulla & Mike" <umma@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c97a93b$0$252$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>Jeg har skaffet nogle sm numre, men hvordan pokker finder jeg
> en side/ liste med indholdet af disse numre?? Jeg har ikke søgt på
nettet,
> da jeg er en skovl til at stå på vandski.

Det her link er meget bedre end det andet jeg sendte:
http://www.dsa.dk/PUBLIKA/servicelov2001/servicelov2001.htm

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk/scf
gæstebog, dagbog, dragracing, nordkap m.m. !


Ulla & Mike (20-03-2002)
Kommentar
Fra : Ulla & Mike


Dato : 20-03-02 20:17


Søren C. Fischer skrev
> Det her link er meget bedre end det andet jeg sendte:
> http://www.dsa.dk/PUBLIKA/servicelov2001/servicelov2001.htm
Hej,
Jeg har set på siden og fundet et af mine numre, men der står kun en _kort_
gennemgang af sagen, nogen der ved hvor jeg finder mere udførlig gennemgang?
Den sag jeg er intereserret i står på side 134 og hedder frit boligvalg. SM
0-108-94 Kan det passe at det ikke er beskrevet tydeligere et andet sted?

--
Hej fra Ulla
-Mit helbred fejler ikke noget selvom jeg er gift og har 2 børn-



Lotte M (20-03-2002)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 20-03-02 20:24

"Ulla & Mike" <umma@mail.tele.dk> skrev

> Kan det passe at det ikke er beskrevet tydeligere et andet sted?

Hvis du bruger http://www.dsa.dk/sm/smb.asp , der er kildens
(Ankestyrelsens) database, så vælger du O-meddelelse, år 1994,
SM-nr. 108 og får et resume, efter resumeet er der et link
- klik og vupti, så har du hele teksten

Jeg har kopieret og vedhæftet teksten til dig nedenfor

Hilsen
Lotte M

*********

SM O-108-94

Meddelelse om: handicappet barn - frit boligvalg - lejebolig - ejerbolig - begrænsning af hjælpen -
overskud/underskud ved salg - merudgifter ved forsørgelsen

Lov:
bistandsloven - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 § 48, stk. 1-2 og 59, stk. 1


Bekendtgørelse, cirkulære etc.: Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48,
pkt. 23. Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning efter
bistandsloven, afsnit I.

Resumé:
Formålet med reglerne om boligindretning er, at en familie ikke skal have merudgifter ved et
boligskifte, der alene er begrundet med barnets handicap.

Hjælpen kunne derfor ikke på forhånd maksimeres til det beløb, det ville koste at flytte ind i en
passende handicapegnet lejebolig.

Til de udgifter, hvortil der kan ydes støtte, henføres salgsomkost ningerne ved salg af hidtidig
bolig, uanset om der ved salget fremkommer et provenu, eller salget sker med tab.



Sagsfremstilling:
En familie med et handicappet barn boede i en ejerbolig, der ikke var kørestolsegnet, og som ikke
kunne gøres egnet som handicapbolig.

Kommunen forhåndstilkendegav, at hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til bolighjælp maksimalt
kunne ydes med det beløb, som kommunen mente, det ville koste at flytte i en passende handicapegnet
lejebolig. Familien måtte selv betale en eventuel merudgift ved at flytte i anden ejerbolig.

Desuden skulle salgsomkostninger ved anskaffelse af ny bolig mod regnes i et eventuelt overskud ved
salg af hidtidig bolig.

Socialstyrelsen havde vejledende udtalt, at en familie, der skifter bolig alene på grund af et barns
handicap, ikke skal have udgifter i forbindelse med boligskiftet.

Ankenævnet fandt, at der hverken i bistandslovens § 48, stk. 1 eller§ 59 er adgang til for en
kommune at begrænse valget mellem ejer eller lejebolig ved alene at yde hjælp til indflytning i
lejebolig.Ankenævnet fandt samtidig, at der kunne ydes hjælp til salgsomkostninger ved salg af
hidtidig bolig, med mindre udgifterne kunne mod regnes i et eventuelt overskud ved salg af boligen.

Kommunen anførte, at det ville være betænkeligt ikke på forhånd at maksimere boligstøttebeløbet, da
familien ellers ikke kendte rammerne for sine dispositioner. Endvidere ville det være svært
efterfølgende at begrunde, hvilke udgifter der var merudgifter ved forsørgelsen, og hvilke der var
udtryk for en generel højnelse af familiens boligkvalitet.

I relation til bistandslovens § 59 kunne nævnets afgørelse få denkonsekvens, at der ved valg af ny
bolig ikke blev taget tilstrække ligt hensyn til det handicappede barns behov, hvilket efterfølgende
kunne betyde store og meget kostbare boligændringer.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om en kommune ved angivelse af støtte
efter bistandslovens § 48 på forhånd kan begrænse en families mulighed for at vælge at bo i leje-
eller ejerbolig, herunder om hjælpen på forhånd kan maksimeres til de udgifter, der af kommunen
skønnes nødvendige ved etablering i en egnet lejebolig. Sagen blev endvidere behandlet med henblik
på belysning af, om der kan ydes støtte til salgsomkostninger ved salg af ejerbolig uafhængigt af,
om ejendommen sælges med provenu eller tab.

Afgørelse:
Ankestyrelsen lagde til grund, at et boligskifte til en mere handi capvenlig bolig var nødvendig af
hensyn til det handicappede barn, og at den nye bolig kunne være en lejebolig eller en ejerbolig
efter familiens valg.

Kommunen var ikke berettiget til at begrænse dette valg ved på forhånd at fastsætte støtten til et
beløb svarende til flytning til en lejebolig.

Til de udgifter, hvortil der kan ydes støtte, henføres salgsomkost ningerne ved salg af hidtidig
bolig, uanset om der ved salget fremkommer et provenu, eller salget sker med tab.

Der vil herudover kunne ydes nødvendig hjælp efter bistandslovens § 59, stk. 1, til indretning af
boligen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at flytningen alene var nødvendig af hensyn til det handicappede barn,
og at formålet med bistandslovens § 48 og § 59 er, at en familie under de beskrevne forhold ikke
skal have merudgifter ved et boligskifte.

Ved den konkrete afvejning af, om en udgift er en nødvendig merudgiftefter bistandslovens § 48, stk.
1-2, eller der er tale om en nødven dig udgift til indretning af boligen efter bistandslovens § 59,
stk. 1, må der lægges vægt på, om valget af ny bolig er sket med skyldig hensyntagen til barnets
handicap, hvorfor det bør tilstræbes, at købet af ny bolig sker i enighed med kommunen.

**********



Winnie Henriksen (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Winnie Henriksen


Dato : 19-03-02 22:42

Hej Ulla

On Tue, 19 Mar 2002 22:15:30 +0100, "Ulla & Mike" <umma@mail.tele.dk>
wrote:

>SM 0-108-94

På socialministeriet's side www.sm.dk så jeg at de havde nogle
afgørelser der ligner det du har skrevet de hedder noget med: SM et
bogstav-XXX-XX jeg prøvede så med o istædet for 0 men der var ingen
hit.
Prøv at send dem en mail, hvis du har datoen for afgørelsen kan det
evt. hjælpe.

Håber det er til lidt hjælp

Mvh

Winnie
Med venlig hilsen

Winnie Henriksen

Lotte M (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 19-03-02 23:24

"Ulla & Mike" <umma@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c97a93b$0$252$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg har skaffet nogle sm numre, men hvordan pokker finder jeg
> en side/ liste med indholdet af disse numre??

Du kan finde alle SM'er i Den Sociale Ankestyrelses database
http://www.dsa.dk/sm/smb.asp

C-meddeleler er vedrørende Serviceloven
O-meddelelser vedrørende Bistandsloven
F-meddelelser vedrørende Forvaltningsloven og
R-meddelelser vedrørende Retssikkerhedsloven

SM'erne er principielle afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse,
og er retningsgivende for hvordan lovene skal fortolkes. SM'erne
er altså væsentlige retskilder..

Du skal i øvrigt være opmærksom på at din liste kan være uaktuel,
da der kan være kommet SM'er, der afløser dem du har numre på.

>Hjælp en stakkels kvinde i nød.

Jeg har tidligere begået en artikel om de forskellige begreber,
som vi støder på i forbindelse med lovgivningen - måske du
kan bruge den..
http://www.handiinfo.dk/om_loven.shtml
--
Lotte M

http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk



Ulla & Mike (20-03-2002)
Kommentar
Fra : Ulla & Mike


Dato : 20-03-02 00:01


> Du kan finde alle SM'er i Den Sociale Ankestyrelses database
> http://www.dsa.dk/sm/smb.asp
>
> C-meddeleler er vedrørende Serviceloven
> O-meddelelser vedrørende Bistandsloven
> F-meddelelser vedrørende Forvaltningsloven og
> R-meddelelser vedrørende Retssikkerhedsloven
>
> SM'erne er principielle afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse,
> og er retningsgivende for hvordan lovene skal fortolkes. SM'erne
> er altså væsentlige retskilder..
>
> Du skal i øvrigt være opmærksom på at din liste kan være uaktuel,
> da der kan være kommet SM'er, der afløser dem du har numre på.
ÅÅÅÅÅHHH I er bare så søde ved mig allesammen, (citat Finn Nørbygård)
Jeg vil kigge på siderne I har nævnt, tak, jeg vidste jo jeg kunne regne med
jer.
Den liste jeg har med numre er fra 1999 så den er måske lidt gammel, jeg
vender tilbage med nyt.

--
Hej fra Ulla
-Mit helbred fejler ikke noget selvom jeg er gift og har 2 børn-




Sverre Stokke (20-03-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 20-03-02 07:27

umma@mail.tele.dk,Ny-Internet writes:
>ÅÅÅÅÅHHH I er bare så søde ved mig allesammen, (citat Finn Nørbygård)
>Jeg vil kigge på siderne I har nævnt, tak, jeg vidste jo jeg kunne regne
>medjer.
Ja, det er en pragtfuld NG, hvor hjælpsomheden er meget stor.
>
>Den liste jeg har med numre er fra 1999 så den er måske lidt gammel, jeg
>vender tilbage med nyt.

Det skal ende med at du finder den - det er offentligt tilgængeligt
materiale.

Hilsen Sverre.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste