"Dorte Olesen" <olesen-cd@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c97746a$0$92537$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Vi har lige afsluttet projektopgaven i 9.klasse. Det gik godt med flotte
og
> fantasifulde fremlæggelser.
> Hjertesuk.
> Bare alle skoler gjorde mere ud af problemformuleringen, så projektopgaven
> ikke ender som et emnearbejde.
>
> DO
>
Jeg synes ikke altid den skal vægtes så meget. Hvis eleverne selv bliver
grebet af deres projekter, kommer den tit af sig selv. I "Det udvidede
projektbegreb", beskyldes problemformuleringen endda for at være
opreklameret som udgangspunkt, i nogle tilfælde for ligefrem at være
forhindrende for god projektlæring.
Har selv siddet med fremlæggelser mandag-tirsdag, og manglet den nogle
steder. Andre steder er den kommet overraskende meget af sig selv. Pointen
er, at jeg ikke har forfulgt den så meget, at jeg har forhindret eleverne i
at få undersøgt, produceret og fremlagt store flotte sanselige ting. Mange
af deres problemformuleringer er implicitte. Selve det de kalder for en
problemformulering, er ofte det kedelige spørgsmål, som du refererer til.
Men i den sociale del, så har de været konstruktivt problemorienterede, uden
selv at være klar over det. Ligeså i fremlægnings og formidlingsdelen, har
de truffet en del problembaserede valg, som de har kvalificeret gennem deres
projektarbejde.
Så derfor mit forslag til løsning på problemet: Slap af, slip dem fri, og
vent på det kommer til dem. Er de ikke parate til det endnu, så nyd deres
engagement, og vid, at når bare engagementet er der, så skal
problemorienteringen også nok komme, når de begynder at kede sig ved
produktion og ren undersøgelse. Det er ikke de få linjer i begyndelsen af
opgaven, der gør det til en projektopgave mere end en emneopgave.
Michael Bang