/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Er anti-mormoner kristne....? ;-)
Fra : Kenn L. Schjødt


Dato : 17-03-02 01:25

Jeg vil gerne prøve at vende debatten lidt på hovedet, i forhold til den
meget aktive anti-mormon debat de sidste uger. Jeg vil påvise at angreb på
et andet kristent trossamfund, ikke er i overenstemmelse med det Nye
Testamente.

Til at starte med vil jeg lige definere hvad jeg mener med definitionen
"kristen". Ordbogen definerer ordet som en der følger Jesus Kristus. Jeg
afviser at man kan (mis)bruge termen "kristen" til kun at at betegne
"historiske kristne" dvs. folk som kun tilhører den traditionelle historiske
kristendom.

Jeg vil også definerer en anti-mormon. Anti-mormoner er dem som aktivt fører
kampagne mod Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormoner) herefter
forkortet SDH og som konstant forsøger at nedgøre SDH tro og doktrin. De
fleste er typisk (både her i gruppen og real-life) er "konservative
evangeliske kristne". En anti-mormon er ikke en person som blot er kritisk
overfor SDH, men kun dem som aktivt fører kampagne mod SDH.

En del anti-mormoner vil forsøge at bevise at SDH'ere ikke er kristne, udfra
devisen at kristne tror på X, mens SDH tror på Y, derfor er SDH ikke X. Et
dårligt argument, da der er trosforskelle mellem alle kristne kirker, derfor
er X ikke en fællesnævner mellem alle kristne kirker. Det samme argument om
X og Y, kunne bruges af alle kirker til at definere at andre kirker ikke er
kristne og kan derfor IKKE kun bruges i SDH sammenhæng.

Derefter vil jeg definerer det Nye Testamente (herefter omtalt NT), som en
fællesnævner for hvad kristen opførsel er og IKKE er. Hvis dette kan
accepteres, vil jeg præsenterer følgende argumenter, for at NT ikke på nogen
måder retfærdiggører den opførsel som anti-mormoner viser (også herinde).
Tværtimod er der en del materiale, som viser at de står på et meget løst
underlag bibelsk.

Mit første argument er Markus 9:38-40, som siger følgende:

"v38 Johannes sagde til ham: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit
navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med
os.« v39 Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som
gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. v40
Den, der ikke er imod os, er for os."

Disciplene har forsøgt at hindre en som ikke var blandt Jesu disciple i at
uddrive dæmoner i Jesu navn. Jesus afviser at man kan gøre dette, bla. fordi
at dem som ikke er imod Ham er for Ham. Jeg mener her at Jesus giver alle
kristne i denne gruppe og de trossamfund vi tilhører en fremragende lektie,
nemlig at vi er på det samme hold, nemlig Jesu disciple.

Både Paulus og Jakob viser kontrasten mellem den fredelige kristen måde at
gøre tingene på og verdens splid og kiv (Gal. 5:19-23) og Jak. 3:14-18.
Nogle anti-mormoner vil "pynte" deres argumenter med at de er bekymrede for
os osv., men deres argumenter er nedgørelse af SDH tro og derfor dem der
tror på dem. De skaber splid og kiv og er derfor ikke åndens frugter ifølge
Paulus. Derfor er denne måde at argumenterer på IKKE af Gud ifølge NT.

Faktisk er der beskrevet religiøse kontroverser i NT, som bemærkelsesværdigt
ligner kontroverser her i gruppen. Det bedste eksempel er "Artemis striden i
Efesos" som er beskrevet i ApG:23-40. Her er sølvsmeden Demetrios gal på
Paulus og giver følgende grund:

"»I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. v26 Nu kan I
både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele
provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at
ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. v27 Der er ikke alene fare
for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde
Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele
provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.«

Man hører præcis samme argumentationsform fra anti-mormoner, bla. har jeg
hørt følgende:

- SDH vildleder mange mennesker
- SDH må ikke bruge betegnelsen kristen fordi det "udvander begrebet"
(dårligt ry)
- Kristne må forsvarer kristendommen mod SDH (storhed og anseelse)
- Demetrios overdriver bevidst de følger Paulus kan have for Artemis Tempel.
(overdrivelser af hvad SDH tror på er nærmest daglige foreteelser i denne
gruppe for tiden)

Videre beskriver ApG hvilke midler den folkemængde som angreb Paulus brugte.
Igen vises der metoder, som ligner dem der bruges i denne gruppe af
anti-mormoner. Da en jøde ville holde forsvarstale for Paulus, gjorde
folkemængden følgende:

v34 Men da de blev klar over, at han var jøde, lød der et råb fra dem alle,
ja, de råbte i næsten to timer: »Stor er efesernes Artemis!«

De råbte i næsten to timer og overdøvede derfor enhver fornuftig
argumentation med samme gentagelser. Hmmmm....lyder det bekendt herinde,
hver gang at SDH er aktive her i gruppen er der en lille gruppe
anti-mormoner som bruger PRÆCIS samme metode. Gentagelser såsom "Joseph
Smith er en falsk profet" eller "SDH er ikke kristne" sagt gang på gang på
gang osv..

Tilsidst får byskriveren ro på folkemængden, ved at bede dem Demetrios og
hans håndværkere om at bringe deres anklager for retten. Dvs. at han får
folk til at forholde sig til det faktuelle istedet for blot at anklage. En
rolle som flere har spillet i denne gruppe, specielt her de sidste par uger.
Læg mærke til at hvis ikke tredjeparten havde blandet sig, ville situationen
formentlig eskaleret endnu mere.

Er der så nogen andet grundlag i NT for hvad anti-mormonerne gør og hvilke
metoder de bruger. Nogle vil bruge 1Pet. 3:15-16 som siger følgende:

"v15 men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede
til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har,
v16 men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god
samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må
blive gjort til skamme, når de bagtaler jer.

Men dette skriftsted handler om at forsvarer vores egen tro og ikke om at
angribe andre, så det kan ikke bruges til forsvar mod angreb. Tværtimod kan
det bruges som et forsvar for SDH'ere (som mig selv) som føler sig bagtalt
og håner vores livsførelse i Kristus.

Så for at konkludere vil jeg sige at jeg har påvist at ifølge NT, er den
opførsel anti-mormonerne udviser her i gruppen ikke er kristent funderet. Om
de så er kristne eller ej vil jeg undgå at bedømme Argumenter såsom X og
Y kunne let vendes mod dem som anklager os, men det vil jeg undlade at
gøre....!

Med venlig hilsen

Kenn L. Schjødt












 
 
MartiN (17-03-2002)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 17-03-02 02:20


Kenn L. Schjødt skrev

>"Jeg vil gerne prøve at vende debatten lidt på hovedet,
> i forhold til den meget aktive anti-mormon debat"...
>
Og som sagt, saa gjort! Godt nok lidt af en betænkning
for en travl mand at levere.




Erik Engelbrecht Lar~ (17-03-2002)
Kommentar
Fra : Erik Engelbrecht Lar~


Dato : 17-03-02 03:04


"MartiN" <dangold@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a70r0t$meu$1@sunsite.dk...
>
> Kenn L. Schjødt skrev
>
> >"Jeg vil gerne prøve at vende debatten lidt på hovedet,
> > i forhold til den meget aktive anti-mormon debat"...
> >
> Og som sagt, saa gjort! Godt nok lidt af en betænkning
> for en travl mand at levere.


1-0 til MartiN

Erik

>
>
>



Kenn L. Schjødt (17-03-2002)
Kommentar
Fra : Kenn L. Schjødt


Dato : 17-03-02 20:15


"MartiN" <dangold@mail.dk> wrote in message

> Og som sagt, saa gjort! Godt nok lidt af en betænkning
> for en travl mand at levere.

Jeg ofrede en time af min nattesøvn på sagen

Mvh Kenn



Erik Engelbrecht Lar~ (17-03-2002)
Kommentar
Fra : Erik Engelbrecht Lar~


Dato : 17-03-02 03:03


"Kenn L. Schjødt" <kenn_ingen_spam_til_mig@schjodt.net> skrev i en
meddelelse news:3c93e25d$0$99207$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Sikke da en gang selvretfærdiggørende vås,

Erik

> Med venlig hilsen
>
> Kenn L. Schjødt
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>



Anders Peter Johnsen (17-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 17-03-02 04:54

"Erik Engelbrecht Larsen" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:uPSk8.192$fT6.3538@news.get2net.dk...
>
> "Kenn L. Schjødt" <kenn_ingen_spam_til_mig@schjodt.net> skrev i en
> meddelelse news:3c93e25d$0$99207$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Sikke da en gang selvretfærdiggørende vås,

Undskyld, HVAD sagde du?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408848
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste