"Henrik A" <andersen@bankmand.dk> skrev följande i meddelandet...
> Er der nogen, der har en simpel opskrift på ganske almindelige
> pandekager?
> Meget gerne med angivelse af antal.
Du kan selv vælge hvilken der mest almindelig
Her er grundopskrifter til pandekager..
Opskrift 1:
(ca. 40 stk.)
125 g mel
8 æg
200 g kogende smør
¾ liter mælk
citronskal
vanille
lidt salt og sukker
Melet piskes med æggene, så der ikke er klumper i. Derefter tilsættes
det kogende smør, efter det mælken, og til sidst tilsmages med reven
citronskal, vanille, salt og sukker. Der kan eventuelt tilsættes dejen
lidt gul farve, hvis det ønskes, for at give pandekagerne lidt mere
gylden farve.
NB: Det er vigtigt at blande dejen i den nævnte rækkefølge, for hvis det
kogende smør tilsættes til til sidst, vil dejen skille og derved være
vanskelig at arbejde med. Denne dej har den egenskab, at man kun behøver
at komme fedtstof på panden til den første pandekage, man bager,
derefter slipper pandekagerne af sig selv, fordi der tilsættes fedtstof
i dejen.
Denne opskrift er den bedste at anvende til Crêpe Suzette.
--
Opskrift 2:
250 g mel
3 æg
½ dl olie
1 centiliter cognac
4½ dl mælk
salt
sukker - vanille
Mel udpiskes med æg og olie samt cognac, til dejen er fri for klumper.
Derefter tilsættes mælken. Dejen smages til med salt, sukker og vanille.
--
Opskrift 3:
250 g mel
6 æg
6 dl mælk
3 dl øl
salt - sukker - vanille - appelsinskal
Alle ingredienser piskes sammen.
Fremgangsmåde som ved foranstående opskrift.
--
Opskrift 4:
250 g mel
4 æg
150 g kogende smør
¼ liter mælk
5 dl øl
salt, sukker
Fremgangsmåde som ved pandekagedej 1.
*Pandekager, der ikke skal serveres med sødt tilbehør, bages altid uden
sukker og med lidt salt; der kan dog også tilsættes andre krydderier,
som passer til fyldet.
Go' fornøjelse!
--
Mvh.
og tanker til Mester Conditor Gert Sørensen
Peter W. Bosse
ÅRETS KAGE hos Bojesen på Værnedamsvej - Take Away & Spisested.
Vinderen af Årets Kage 2002 blev Anette Lund fra Bojesen.
Smag på det fornemme resultat til en introduktionspris på kun 15,00
kr. - tag den med hjem eller nyd den på stedet sammen med en god kop
kaffe eller the.
www.bojesen.dk/Takeaway/butik_fra.htm