Faqqen er sidst opdateret 2002-03-05 14:47.
INDHOLD
=======
For at finde et bestemt svar i teksten, kan man søge efter
osvarnummeret med # foran og kolon bagefter, altså fx "#17.42:".
Disse tegnkombinationer forekommer kun i svaroverskrifterne.
Del 0: Meta-spørgsmål
0.1: Hvad er dk.videnskab.jura?
0.2: Hvad er denne faq for noget?
0.3: Andre gode kilder til juridisk information
0.4: Mit spørgsmål er ikke besvaret her!
0.5: Hvem har skrevet faqqen?
0.6: Kan man bidrage med nye svar?
0.7: Hvor får man fat på den nyeste version?
Del 1: Retskilderne
1.1: Hvor finder man lovtekster?
1.2: Hvor finder man forarbejder til lovene?
1.3: Hvor finder man bekendtgørelser?
1.4: Hvor finder man domme?
1.5: Hvordan linker man til et dokument hos Retsinformation?
Del 2: Værd at vide om juridisk sprogbrug
2.1: Ordet "bevis"
Del 3: Hjælp!
3.1: Hjælp! Jeg er blevet sagsøgt
3.2: Men jeg har ikke råd til en advokat
3.3: Hvordan finder jeg en god advokat?
3.4: Men hvordan finder jeg en GOD advokat?
Del 4: Strafferet
4.1: Er portscanning ulovlig?
4.2: Hvor lang tid er livstid?
4.3: Er det ikke tyveri når...?
4.4: Er det ikke bedrageri når...?
Del 5: Færdsel og trafik
5.1: Kan man blive frakendt kørekortet for at køre beruset på cykel?
5.2: Har jeg pligt til at betale en parkeringsbøde?
Del 6: Ophavsret
6.0: Links om ophavsret
6.1: Må man kopiere cd'er?
6.2: Hvad er forskellen på ophavsret og copyright?
6.3: Hvordan får man ophavsret på sin egen frembringelse?
Del 7: Anden civil ret
7.1: Hvordan starter man en forening?
7.2: Hvordan laver jeg en ansvarsfraskrivelse til mit websted?
7.3: Hvordan får jeg mine penge (igen)?
Del 8: Diverse
8.1: Hvilke sager behandler retten i de kommende dage?
8.2: Det er urimeligt!
8.3: Hele systemet har rottet sig sammen mod mig!
Del 0: META-SPØRGSMÅL
=====================
#0.1: Hvad er dk.videnskab.jura?
--------------------------------
Dk.videnskab.jura er en debatgruppe på den danske del af usenet. Du
kan læse mere om Usenet på usenet.dk, hvor du også kan finde
[1]fundatsen for dk.videnskab.jura.
Links
1.
http://usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab.jura
#0.2: Hvad er denne faq for noget?
----------------------------------
Faqqen er et forsøg på at lave en liste med svar der ofte bliver
spurgt om i dk.videnskab.jura. I skrivende stund (14. januar 2002) er
listen ganske kort og tom - hvis ideen griber om sig vil der nok med
tiden være nogen der skriver nogen flere svar der kan angives i den.
#0.3: Andre gode kilder til juridisk information
------------------------------------------------
Domstolenes fælles websted
www.domstol.dk indeholder bred information
til borgerne om retssystemet - bl.a. en "sådan gør du"-sektion der
tager udgangspunkt i de almindeligste konkrete grunde til at man
kommer i kontakt med en domstol.
Rå paragraffer finder man på
www.retsinfo.dk - se svar 1.1.
#0.4: Mit spørgsmål er ikke besvaret her!
-----------------------------------------
Så kan du stille det i dk.videnskab.jura. På usenet.dk kan du læse om
at bruge Usenet i almindelighed; om dk.videnskab.jura kan tilføjes
følgende råd:
Gør det klart i dit spørgsmål om du har et konkret problem du vil have
råd til, eller du bare er nysgerrig. Begge slags spørgsmål er velkomne
i gruppen, men de fordrer ret forskellige svar.
Hvis du har et konkret problem, så sørg for at give en fyldig
beskrivelse af hele sagen. Forsøg ikke selv at begrænse dig til de
"juridisk relevante" sider af sagen - hvis du er helt sikker på hvad
der er juridisk relevant, har du ikke brug for at spørge
dk.videnskab.jura.
Du behøver ikke angive navnene på sagens personer, men lad være med
blot at kalde dem "A", "B", og "C". Beskrivende betegnelser som
"sælgeren", "grønthandleren" eller "min søster" gør det meget lettere
for deltagerne i den efterfølgende debat at hitte rundt i
persongalleriet. Og fortæl hvem af personerne du er, ellers risikerer
du at svaret ikke er dig til nogen nytte.
(Dette afsnit er egentlig almindelig netikette, men: Når du beskriver
din sag, så vær gavmild med punktummerne - men brug kun ét ad gangen -
og sæt en blank linje mellem hvert afsnit. Hvis hele beskrivelsen bare
står ud i en køre, bliver den trættende at læse, og du risikerer at
den læser der kunne have givet dig det bedste svar, opgiver på forhånd
eller overser en vigtig detalje og kommer med et forkert svar i
stedet.)
Forvent ikke at de svar du får kan gøre det ud for professionel
juridisk rådgiving. Langt de fleste skribenter i dk.videnskab.jura er
enten studerende eller blot skråsikre interesserede lægfolk. Selv i de
sjældne tilfælde hvor det er en advokat der svarer, er svaret skrevet
i hans fritid, og han har sikkert ikke læst spørgsmålet lige så
grundigt igennem og overvejet sagen lige så nøje som han gør når han
er på arbejde.
Brug aldrig dk.videnskab.jura som din eneste støtte for beslutninger
af stor økonomisk og personlig betydning.
#0.5: Hvem har skrevet faqqen?
------------------------------
Indtil videre er det meste samlet og sammenskrevet af den ganske
selvbestaltede faq-redaktør Henning Makholm <henning@makholm.net>.
Oplysningerne stammer, så godt jeg nu kan huske dem, fra tidligere
debatter i dk.videnskab.jura.
Også Christian Andersen, Peter Grauslund Christensen og Jakob Paikin
har ydet bidrag. "boe" har skrevet det meste af svar 5.2.
Redaktøren er ikke jurist og tager sikkert fejl. Det samme gælder alle
skribenter i dk.videnskab.jura, hvorom andet ikke med sikkerhed vides.
#0.6: Kan man bidrage med nye svar?
-----------------------------------
Meget gerne! Det bedste er nok at lægge sit svarforslag til debat i
dk.videnskab.jura i en ny tråd med "FAQ" i overskriften. Så kan man se
om der er nogen deltagere i gruppen der er uenige, eller har mere at
bidrage med.
#0.7: Hvor får man fat på den nyeste version?
---------------------------------------------
Der arbejdes på at faqqen vil kunne findes gennem
http://www.usenet.dk/oss/, men indtil videre bor den bare på
http://www.diku.dk/~makholm/dk.videnskab.jura.html. Med ujævne
mellemrum bliver faqqen også postet i gruppen.
Del 1: RETSKILDERNE
===================
#1.1: Hvor finder man lovtekster?
---------------------------------
Alle gældende danske love findes hos Retsinformation på
www.retsinfo.dk. Der er almindelig enighed i gruppen om at
Retsinformations søgefunktion er sådan cirka nettets ringeste. Hvis
man ved i forvejen hvilken lov man leder efter, kan det være hurtigere
at bruge lovlisten
http://www.retsinfo.dk/index/guided.htm sammen med
sin browsers søgefunktion.
Af ukendte årsager nægter Retsinformation at samarbejde med browsere
der ikke er udtrykkeligt godkendt af deres webmaster. Hvis man
forsøger at bruge en ikke-statsautoriseret browser, får man beskeden
Det er ikke muligt at hente det ønskede dokument
Såfremt De ønsker oplysning om systematisk download af dokumenter
fra Retsinformation, skal De kontakte
Sekretariatet for Retsinformation
når man forsøger at hente en lov. Man kan nu godt få loven at se
alligevel, hvis man i hånden skriver dens adresse om til DELFIN-form
(se svar 1.5). Nogen browsere kan også indstilles til at lade som om
de er fx Internet Explorer. Så går det fint.
Uden en statsautoriseret browser kan man fx benytte lovsamlingen på
http://www.themis.dk/synopsis/
#1.2: Hvor finder man forarbejder til lovene?
---------------------------------------------
Hvis loven (eller lovændringen) er nyere end 1997, kan man finde
bemærkningerne til lovforslaget hos Folketinget på
www.ft.dk. Bemærk
at Folketinget bruger en anden nummerering af lovforslag end de numre
de færdige love har i Retsinformation (og Lovtidende), så man er nødt
til at lede hele listen af lovforslag i det pågældende ministerområde
for den pågældende folketingssamling igennem. I visse tilfælde kan
ændringlove kan høre under et andet ministerområde end hovedloven.
Ønskes: svar på hvad man gør for ældre love
#1.3: Hvor finder man bekendtgørelser?
--------------------------------------
Gældende bekendtgørelser findes også i Retsinformation. De
bekendtgørelser der knytter sig til en given lov, findes lettest ved
at vælge hovedloven i den ministerieopdelte oversigt på
http://www.retsinfo.dk/index/index.htm.
#1.4: Hvor finder man domme?
----------------------------
I almindelighed kan man ikke finde domme på nettet.
Principielle domme fra landsretterne og alle domme fra Højesteret
bliver trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, som man kan finde på de fleste
folkebiblioteker. Henvisninger til trykte domme gives normalt som fx
"U1981.300H", hvor 1981 er årgangen og 300 er sidetallet i UfR. H
betyder at der er tale om en højesteretsdom; i stedet kan der stå "Ø"
eller "V" for en af landsretterne eller "SH" for sø- og handelsretten.
Byretsdomme og ikke-principielle domme fra landsretten er slet ikke
tilgængelige for almenheden. Hvis man kan påvise at man har "retlig
interesse" i dommen kan man mod betaling af et gebyr (p.t. på 175
kroner) få en udskrift af dommen hos den pågældende ret. Det er meget
forskelligt hvad de enkelte retter anerkender som "retlig interesse".
Nogle retter lægger selv et udvalg af deres egne domme og afgørelser
på nettet på deres side på
www.domstol.dk.
Der findes en online domssamling om forsikrings- og erstatningsret på
www.fed.dk.
#1.5: Hvordan linker man til et dokument hos Retsinformation?
-------------------------------------------------------------
Links til Retsinformation har to hovedformer:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/Zyyyyxxxxxzz-REGL
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/Zyyyy/xxxxxzz.htm
hvor yyyy (4 cifre) er et årstal, xxxxx (5 cifre) er et løbenummer
(oftest det fortløbende nummer fra Lovtidende el.lign.), og Z (et
bogstav) sammen med zz (2 cifre) er en kode for dokumentets type (se
nedenfor). Der forekommer små variationer, fx GETDOCI i stedet for
GETDOC eller en IP-adresse (fire tal med punktummer imellem) i stedet
for
www.retsinfo.dk.
Den mest synlige forskel på de to former er at GETDOC-formen giver en
tynd frame i toppen af siden hvor der bl.a. er links til oversigter
over underordnede forskrifter (fx bekendtgørelser udstedt med hjemmel
i loven), mens DELFIN-formen giver den rå tekst uden frames.
DELFIN-formen har også den fordel at den tilsyneladende går uden om
Retsinformations blokering af ikke-statsautoriserede browsere, så det
kan anbefales at bruge den når man giver links videre. Under alle
omstændigheder bør man rette en evt. IP-adresse til
www.retsinfo.dk.
Følgende kombinationer af Z..zz er set:
Z zz betyder tilsyneladende
X 01 Afgørelse
B 03 Anordning (evt. kongelig)
B 05 Bekendtgørelse
C 09 Cirkulære
C 10 Cirkulæreskrivelse
U 13 Dom
A 14 Datasammenskrivning (af lov?)
C 17 Orienteringsskrivelse
C 18 Forretningsorden
C 23 Instruks
B 24 Kongelig anordning
W 25 Kendelse
C 26 Kundgørelse
W 27 Kommentar
A 29 Lovbekendtgørelse
A 30 Ny lov
C 32 Meddelelse
B 47 Resolution
C 53 Retningslinjer
C 54 Skrivelse
Y 58 Udtalelse
B 59 (Politi?)vedtægt
C 60 Vejledning
L 64 International traktat
O 70 Beretning fra Folketingets Ombudsmand
De fleste "kongelige anordninger" (underskrevet af regenten) har kode
B..03, men i få tilfælde er de også set som B..24. Der er
tilsyneladende ikke noget system i hvornår hvilken kode bruges.
Ikke-kongelige "anordninger" (udstedt af et ministerium) findes også
og har vist altid kode B..03.
Del 2: VÆRD AT VIDE OM JURIDISK SPROGBRUG
=========================================
#2.1: Ordet "bevis"
-------------------
I daglig tale betyder ordet "bevis" en argumentation eller et faktum
der stensikkert og uden mulighed for tvivl medfører at en eller anden
påstand er sand. Denne betydning anvendes ikke når jurister taler om
retssager!
I en retssag er "beviser" alt hvad en af parterne fremdrager for at
sandsynliggøre sine udtalelser om hvad der faktisk er sket. De kaldes
for beviser, uanset om retten ender med at tro på udtalelserne eller
ej.
Også vidneforklaringer hører til bevisbegrebet. Et vidneudsagn kaldes
altså et bevis uanset om vidnet er troværdigt eller ej, og at det
kaldes et bevis medfører ikke at dommeren er nødt til at dømme efter
at det er sandt.
Del 3: HJÆLP!
=============
#3.1: Hjælp! Jeg er blevet sagsøgt
----------------------------------
Hvis du er enig i sagsøgers påstand (den står i den stævning du får
tilsendt fra retten når du bliver sagsøgt, og går ofte ud på at du
skal betale ham et nøjere angivet pengebeløb): Kontakt sagsøger(s
advokat) med det samme, og lav en nøjere aftale om hvornår du kan
betale pengene.
Hvis du er uenig i påstanden: Skynd dig at få en advokat. Du kan ikke
stole nok på råd fra dk.videnskab.jura til at føre din sag på grundlag
af dem.
#3.2: Men jeg har ikke råd til en advokat
-----------------------------------------
De fleste almindelige familieforsikringer (Familiens Basisforsikring
og lignende forsikringer) omfatter en retshjælpsdækning, som dækker
rimelige advokatudgifter m.v. Tag policen og forsikringsbetingelserne
med til advokaten, hvis du er i tvivl om om den dækker. Advokaten vil
normalt være behjælpelig med kontakten til forsikringsselskabet.
Hvis din indtægt er under en vis grænse er du berettiget til
[1]offentlig retshjælp. Det indebærer at staten betaler en del af
advokatsalæret for dig. Der er ret snævre beløbsgrænser for
tilskuddet, så du skal ikke regne med at det rækker længere end til at
give en indledende vurdering af sagen og søge om fri proces og/eller
forsikringsdækning.
Det er ikke alle advokater der er med i ordningen om offentlig
retshjælp. På bl.a. dommerkontoret, biblioteket og hos den lokale
[2]advokatvagt kan du få en liste over advokater i nærområdet, der
yder offentlig retshjælp.
Hvis din indtægt er tilstrækkelig lav, kan du søge om [3]fri proces.
Ud over de økonomiske betingelser skal du have en rimelig grund til at
føre en retssag - det vil sige at du skal have udsigt til at kunne
vinde.
Fri proces omfatter som regel at du ikke skal betale retsafgifter, at
staten beskikker en advokat til dig og betaler hans honorar, samt at
du får dækket dine rimelige udgifter til vidneafhøringer, syns- og
skønsforretninger m.m.
Fri proces behøver dog ikke at omfatte alle de nævnte punkter. Desuden
kan du alligevel risikere at komme til at betale modpartens
sagsomkostninger. Retten kan også bestemme at du skal erstatte
statskassens udgifter. Fri proces er altså fri, med betingelser!
Links
1.
http://www.domstol.dk/showpage.asp?ID=221
2.
http://www.advokatsamfundet.dk/default.asp?ID=280
3.
http://www.domstol.dk/showpage.asp?ID=180
#3.3: Hvordan finder jeg en god advokat?
----------------------------------------
Kig i telefonbogen - eller slå op på
www.advokatnoeglen.dk, hvor man
kan søge advokater efter geografi og fagområde.
#3.4: Men hvordan finder jeg en GOD advokat?
--------------------------------------------
Det er straks værre. Du kan ikke få nogen neutral instans til at
erklære at "N.N. er den bedste lejeretsadvokat i København" - hvis
nogen gav sig af med den slags, ville de jo netop ikke være neutrale.
Hvis du har familie eller bekendte der har haft lignende sager, kan du
prøve at spørge om de kan anbefale eller fraråde den advokat de
brugte. Ellers må du bare krydse fingre og håbe det bedste. Langt de
fleste advokater er kvalificerede nok til at det er den konkrete sag,
og ikke forskelle i advokaternes evner, der afgør hvordan den ender.
Del 4: STRAFFERET
=================
#4.1: Er portscanning ulovlig?
------------------------------
Der er ikke nogen lovregler der direkte nævner portscanning. Men hvis
man portscanner som forberedelse til ulovlig indtrængen i en fremmed
computer (straffelovens §263 stk 2), kan man straffes for forsøg på
indtrængen. Ifølge straffelovens §21 omfatter "forsøg" også
forberedelser til en forbrydelse.
Dette er tilsyneladende fastslået i en landsretsdom: U2000.1450Ø.
Portscanningen er kun strafbar hvis man har haft til hensigt at bruge
resultaterne til at begå en forbrydelse. Der kan ikke siges noget
sikkert om hvor meget der skal til for at bevise sådan en hensigt.
Jurister i gruppen har ment, at hvis man har anvendt et decideret
portscaningsværktøj som i sig selv mest er beregnet til at forberede
indtræningsforsøg, kan det tænkes at det er den tiltalte der står med
bevisbyrden for at hans hensigt var en anden. Der findes imidlertid
ikke nogen retspraksis der kan understøtte hverken denne antagelse
eller den modsatte (i den ovennævnte dom forelå der en tilståelse).
#4.2: Hvor lang tid er livstid?
-------------------------------
Det er en udbredt misforståelse at "fængsel på livstid" blot betyder
"fængsel i 16 år". Som udgangspunkt varer fængsel på livstid så længe
vedkommende lever.
Indtil 2001 var der en administrativ praksis, hvor mange livstidsdømte
efter ansøgning blev benådet af dronningen (i praksis blev
beslutningen taget i justitsministeriet) efter at have afsonet omkring
16 år. Men ikke alle blev benådet; fx måtte Palle Sørensen (som dræbte
4 politifolk) sidde i 32 år.
Fra juli 2001 er reglerne ændret (ny §§ 41-43 i straffeloven samt §§
80 (stk 2) og 112 i den nye straffuldbyrdelseslov), så livstidsdømte
nu i stedet kan prøveløslades efter regler der minder mere om reglerne
for tidsbestemte straffe. Der skal ikke ansøges om benådning;
justitsministeriet skal af egen drift overveje en prøveløsladelse
efter 12 års afsoning, og derefter en gang om året. Efter 14 år kan
den dømte kræve at afslag på prøveløsladelse bliver prøvet af en
domstol.
Det fremgår af [1]Folketingets forhandlinger om lovændringen at det
ikke er meningen at prøveløsladelse skal ske tidligere end benådning
under det gamle system. Den automatiske vurdering efter 12 års
afsoning vil altså normalt ende i "nej, ikke endnu".
Det er vigtigt at gøre sig klart at der aldrig er noget retskrav på
prøveløsladelse - der er altid en konkret vurdering indblandet. En
enkelt forbrydelse kan altså stadig føre til at man kommer til at
sidde i fængsel i væsentlig mere end 16 år, hvis blot
justitsministeren kan overbevise en domstol om at man er farlig nok
(eller forbrydelsen var særlig grov) til at man ikke bør
prøveløslades.
Links
1.
http://www.ft.dk/Samling/19991/lovforslag_oversigtsformat/L145.htm
#4.3: Er det ikke tyveri når...?
--------------------------------
Sandsynligvis ikke. De fleste lægfolk har vist en forestilling om at
enhver form for uberettiget berigelse på andres vegne på være tyveri -
men straffeloven definerer det altså temmelig snævert:
§276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke
borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting
sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er
fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys,
varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
Som hovedregel kan tyveri kun angå rørlige ting - altså konkrete
fysiske genstande. Andet punktum i paragraffen udvider begrebet til
også at omfatte tyveri af elektricitet eller andre former for energi,
men dermed er det også slut.
For at der skal være tale om tyveri skal tingen tages fra sin besidder
uden besidderens tilladelse. Hvis tingen er kommet i fremmed
besiddelse med den tidligere besidders tilladelse, kan der ikke være
tale om tyveri, uanset hvad der siden sker med den.
Det er således ikke tyveri at lade være med at levere en lånt ting
tilbage (men det kan i visse tilfælde være underslæb), eller at lade
være med at opfylde sin del af en aftale (fx at undlade at betale for
en vare man har købt). Den slags falder ind under den borgerlige
retspleje og har ikke noget med strafferet at gøre.
Af samme grund er det normalt meningsløst at forsøge at politianmelde
modparten i sådanne sager. Se i stedet svar 7.3.
#4.4: Er det ikke bedrageri når...?
-----------------------------------
Sandsynligvis ikke. De fleste tilfælde hvor ordet "bedrageri" nævnes i
dk.videnskab.jura er der blot tale om ganske almindelig misligholdelse
af aftaler - det vil sige at man ikke holder hvad man har lovet, fx at
sende en vare eller et pengebeløb til modparten - og den slags er
altså i almindelighed ikke bedrageri. Se i stedet svar 7.3.
Straffeloven definerer bedrageri således:
§279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde,
bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en
handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen,
for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et
formuetab.
Det vil sige at alle de følgende punkter skal være opfyldt (og der
skal være forsæt til hver af punkterne) for at der er tale om
bedrageri:
1. Bedrageren skal have til hensigt at skaffe sig selv eller en anden
vinding.
2. Denne vindig skal være uberettiget
3. Vindingen skal fremkomme ved at den udnyttede foretager en vis
handling eller udeladelse
4. Handlingen eller udeladelsen skal desuden bevirke et formuetab for
en eller anden, men ikke nødvendigvis for den udnyttede selv.
5. At den udnyttede handler (eller udelader at handle) skal skyldes
en vildfarelse - dvs en forkert antagelse om et faktisk forhold.
6. Bedrageren skal enten selv have frembragt eller bestyrket
vildfarelsen eller i det mindste på en eller anden måde handlet
for at få en allerede eksisterende vildfarelse til at munde ud i
den ønskede handling eller udeladelse.
7. Bedragerens handling skal være retsstridig (dette vil normalt
følge af sig selv, hvis de ovenstående punkter er opfyldt).
I de fleste tilfælde hvor ordet misbruges mangler allerede den helt
centrale forudsætning om en vildfarelse. Af og til opstår der
uenighed, fordi den påståede "vildfarelse" drejer sig om "bedrageren"s
egne fremtidige intentioner (fx med hensyn til at overholde en
aftale). FAQ-redaktøren hører til den fløj der mener at den slags
"vildfarelser" ikke er tilstrækkelige til at danne grundlag for
bedrageri - hvis nogen kender til domspraksis der kan belyse det
spørgsmål, modtages oplysninger med glæde.
Del 5: FÆRDSEL OG TRAFIK
========================
#5.1: Kan man blive frakendt kørekortet for at køre beruset på cykel?
---------------------------------------------------------------------
Hurtigt svar: Nej.
Hvis politiet vurderer at man "ikke er ædruelig" kan kørekortet
inddrages (færdselslovens §60, jf §56 stk 3). Den vurdering kan i
princippet tænkes at skyldes at politiet ofte træffer én stangberuset
på cykel. Men vurderingen vil ikke have meget at gøre med om man er
fuld på cykel eller til fods.
Bedre svar: Afventer at nogen gider skrive det.
#5.2: Har jeg pligt til at betale en parkeringsbøde?
----------------------------------------------------
Langt de fleste "parkeringsbøder" er i virkeligheden ikke bøder men
afgifter. Forskellen er vigtig, fordi en "afgift" ikke behandles som
en straf - eventuelle retssager om parkeringsafgifter sker altså efter
den borgerlige retspleje, ikke strafferetsplejen. Der indebærer at
formodningen om at en tiltalt er uskyldig indtil andet positivt
bevises, ikke gælder i sager om parkeringsafgift.
Retsgrundlag. Det offentliges opkrævning af parkingsafgifter er
reguleret i færdselslovens §§ 121-122c.
Der er ved domstolene afsagt domme (ved fogedretten ifølge
www.fs.dk),
der fastlægger berettigelsen af private selskabers eller grundejeres
opkrævning af parkeringsafgifter og disses størrelse. Opkrævningen
sker ikke efter færdselslovens bestemmelser, men derimod efter
almindelig aftaleret (og da den betragtes som vederlag for en ydelse
er den endda momspligtig, se U1996.883H). Synspunktet er, at man ved
at parkere på stedet accepterer de vilkår der fremgår af skiltningen.
Dette forhold giver anledning til betragtninger vedr. bevisførelsen
som beskrevet senere i afsnittet.
Som udgangspunkt må det altså forventes, at en opkrævning af samme
størrelsesorden som en parkeringsafgift vil kunne godkendes af retten.
Derudover er der nogle specifikke krav, som må være udgangspunkt for
opkrævningen:
* Der skal være tale om en privat grund.
* Der skal være skiltet tydeligt med angivelse af særlige
betingelser for parkering (f.eks. brug af båse), tidsbegrænsniger,
tidsrum for forbudet og afgiftens størrelse.
Bevisbyrde. Gruppen kender ikke til trykte domme, der kan belyse
bevisbyrden og karakteren af beviserne for disse forhold. Derfor vil
den vægt, der lægges på beviser afhænge af dommerens skøn.
Med hensyn til at bilen overhovedet har været parkeret uretmæssigt
(herunder indstilling af p-skive m.m.) vil afgiftudstederens bevis
normalt udgøres af parkeringskontrollørens vidneudsagn. Den praksis
der har været refereret i gruppen tyder på at det kan være svært eller
umuligt for en sagsøgt at løfte bevisbydren for at
parkeringskontrolløren har aflæst eller vurderet forkert, idet
parkeringskontrolløren ikke har samme personlige økonomiske interesse
i sagens udfald som bilens fører. Se nærmere herom svar 8.2.
Ved afgifter pålagt i medfør af færdselsloven er myndighedernes behov
for bevisførelse mere eller mindre elimineret fordi afgiften pålægges
køretøjet og ikke føreren. Det betyder, at myndighederne ikke behøver
at kende identiteten på føreren men blot kan sende afgiften til
registreret ejer, eller til registreret bruger hvis ejer ikke samtidig
er bruger.
Anderledes forholder det sig ved afgifter pålagt af private, hvor
afgift formentlig kun vil kunne pålægges føreren af køretøjet, hvilket
naturligvis stiller krav om egentlig bevisførelse, i det omfang ejer
påstår ikke selv at have ført køretøjet. Denne bevisbyrde påhviler
afgiftudstederen. Kan han ikke bevise førerens identitet, er det
uklart om der vil ske domfældelse.
Færdselsloven pålægger ejere af motorkøretøjer oplysningspligt i
forhold til, hvem køretøjet har været overdraget til på givne
tidspunkter, men det er uvist om politiet på afgiftsudsteders, eller
en dommers, begæring kan eller vil pålægge ejeren at oplyse navet på
føreren i disse sager. Kan førerens identitet ikke umiddelbart
fastslås, og vil ejeren ikke medvirke til sagens opklaring, er det
også muligt, at dommeren vil anvende Retsplejelovens § 344 stk. 2 der
siger:
Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder
uklare eller ufuldstændige, eller undlader han at udtale sig om
modpartens erklæringer om disse spørgsmål eller at efterkomme
modpartens opfordringer, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge
dette virkning til fordel for modparten.
Dermed kan dommeren vælge at lægge til grund, at ejeren selv har ført
køretøjet.
Der kan i øvrigt henvises til
http://www.citiservice.dk/ hvor man kan
læse en afgiftudsteders tolkning af retstilstanden, eller
[1]Forbrugerstyrelsens information om private parkeringspladser.
Links
1.
http://www.fs.dk/sphj/12_parkering.htm
Del 6: OPHAVSRET
================
#6.0: Links om ophavsret
------------------------
www.ophavsret.dk er lavet af Samrådet for Ophavsret, en
paraplyorganisation for rettighedshaverne.
[1]Bern- og [2]Romkonventionerne er grundlaget for international
ophavsret.
[3]Amerikansk ophavsretslovgivning kan være nyttig hvis man er blevet
rodet ind i en "international" diskussion. Linket her er til en
lovsamling hos Cornell University.
Links
1.
http://www.wipo.int/treaties/ip/berne/berne01.html
2.
http://www.wipo.int/treaties/ip/rome/rome.html
3.
http://www4.law.cornell.edu/uscode/17/index.html
#6.1: Må man kopiere cd'er?
---------------------------
Hurtigt svar: Ja, hvis der er tale om musik-cd'er (ikke software) og
kopien udelukkende anvendes "til personlig brug for fremstilleren
eller dennes husstand". Originalen må ikke selv være en privat kopi
(eller ulovligt lagt til download fra internettet), men det er
ligegyldigt om man ejer originalen eller fx har lånt den på
biblioteket. Reglerne står i ophavsretslovens §12.
Bedre svar: Afventer at nogen gider skrive det.
#6.2: Hvad er forskellen på ophavsret og copyright?
---------------------------------------------------
"Copyright" er det engelske ord for det der på dansk hedder
"ophavsret".
Der er altså ingen forskel, bortset fra at hvis man bruger ordet
"copyright" i en i øvrigt dansk tekst, viser man at man ikke kan
dansk.
#6.3: Hvordan får man ophavsret på sin egen frembringelse?
----------------------------------------------------------
Ophavsretten til et værk opstår helt af sig selv når man frembringer
det. Man behøver ikke gøre specielt opmærksom på ophavsretten, anmelde
den til myndigheder eller lignende.
Ophavsretten gælder kun hvis der er "værkshøjde". Ordet "værkshøjde"
kommer ikke fra loven, men bruges af jurister som kort form for "de
egenskaber et værk skal have for at domstolene i praksis anser det for
at være et "værk" i ophavsretslovens forstand". I almindelighed
forventer man at et værk skal være resultat af personlig, skabende
indsats - eller med andre ord: at ophavsmanden skal have truffet
selvstændige, relle beslutninger om værkets form. Derimod stilles der
ikke noget krav om værkets kunstneriske eller litterære kvalitet.
Før i tiden var der i USA en regel om at ophavsret kun indtrådte hvis
man forsynede værket med en meddelelse om ophavsmandens navn og det
årstal hvor værket var frembragt. Denne regel gælder ikke længere i
USA, og har aldrig gjort det i Danmark.
Del 7: ANDEN CIVIL RET
======================
#7.1: Hvordan starter man en forening?
--------------------------------------
Hurtigt svar: Man skriver nogen vedtægter og holder et møde med de
andre (første) medlemmer i foreningen, hvor man bliver enige om at
kalde mødet for stiftende generalforsamling og oprette foreningen. Der
er ikke nogen formkrav til vedtægterne, ud over at de skal angive
foreningens navn og formål og beskrive hvem der kan træffe
beslutninger på foreningens vegne. Der er ikke nogen pligt til at
anmelde foreningen til myndighederne.
Hvis foreningen skal være kunde/tilskudsmodtager/aftalepartner hos
andre end medlemmerne (fx en kommune) kan det være at disse "andre"
stiller særlige krav til vedtægternes indhold.
Bedre svar: Afventer at nogen gider skrive det.
#7.2: Hvordan laver jeg en ansvarsfraskrivelse til mit websted?
---------------------------------------------------------------
Hurtigt svar: Det er kun i afsindigt specielle situationer man gyldigt
kan fraskrive sig et ansvar (udenfor kontrakt) - vel at mærke hvis det
er et ansvar man ville have haft uden ansvarsfraskrivningen.
En "ansvarsfraskrivning"s-lignende notits kan i nogen tilfælde være
praktisk til at gøre besøgende opmærksom på den retstilstand der
gælder uanset om notitsen havde været der eller ej. Men den kan altså
næppe i sig selv ændre nogen retstilstand.
Bedre svar: Afventer at nogen gider skrive det.
#7.3: Hvordan får jeg mine penge (igen)?
----------------------------------------
Mange spørgsmål i dk.videnskab.jura handler om hvad man konkret skal
gøre når man mener at have penge til gode. De kommer ofte fra en
sælger der har afsendt en vare men ikke har modtaget betalingen, eller
fra en køber der har afsendt penge men ikke fået den aftalte vare.
Hurtigt svar: Hvis beløbet er under et par tusinde kroner, må du se i
øjnene at det sandsynligvis vil være en underskudsforretning at
forsøge at inddrive dem ad rettens vej. Hvis du vinder en retssag kan
du ganske vist få tilkendt sagsomkostninger fra modparten, men deres
størrelse afgøres af dommeren som et pænt rundt beløb der virker
rimeligt, ikke efter regning - og der vil sjældent være helt nok til
at dække dit advokatsalær. Og selv om du vinder i retten, er det ikke
sikkert at din modpart overhovedet har penge at betale med, og så står
du med alle udgifterne alligevel.
Suk dybt og beslut dig for at handle pr. efterkrav næste gang. Du kan
naturligvis stadig beslutte dig for at forfølge sagen af principielle
grunde, men vær beredt på at det kommer til at koste dig penge i
sidste ende.
Hvis beløbet er stort eller du af anden grund beslutter dig for at
skrue bissen på, skal du have fat i en advokat. Dk.videnskab.jura kan
hjælpe dig til at blive klar over om du faktisk har krav på pengene,
men ikke med at overbevise en stædig modpart.
I princippet er det muligt at føre (ikke for komplicerede) rets- og
fogedsager selv uden advokathjælp, men det kan ikke anbefales. Du vil
være dårligt stillet, hvis der dukker juridiske spidsfindigheder op
undervejs, du kan risikere at komme til at bruge lang tid i retten, og
som selvmøder kan du ikke regne med at få tilkendt sagsomkostninger
der står mål med dit eget tidsforbrug.
Bedre svar: Afventer at nogen gider skrive det.
Del 8: DIVERSE
==============
#8.1: Hvilke sager behandler retten i de kommende dage?
-------------------------------------------------------
Retslisterne findes opslået i retsbygningen.
Nogle retter (p.t. Højesteret, Vestre Landsret og enkelte byretter)
offentliggør også deres retslister på den pågældene rets side på
www.domstol.dk. Der arbejdes efter sigende på at ordningen kommer til
at omfatte alle retter.
#8.2: Det er urimeligt!
-----------------------
I dk.videnskab.jura diskuteres som hovedregel hvordan retstilstanden
er, ikke om det er rimeligt at den er sådan. Hvis du mener at loven
bør laves om, så skriv om det i dk.politik i stedet, eller kontakt din
folketingsmand (m/k).
#8.3: Hele systemet har rottet sig sammen mod mig!
--------------------------------------------------
Surt. Desværre er de fleste skribenter i dk.videnskab.jura i lommen på
den altomfattende konspiration af politibetjente, advokater, lands- og
højesteretsdommere, skattefolk og p-vagter, så forvent at blive pebet
ud her også.
Skriv til Ekstra-Bladet i stedet og håb at Konspirationen endnu ikke
har købt alle deres journalister.