---

Ovennævnte er begreber som jeg har hørt brugt, f.eks. i forbindelse med at
en leder i en kommunal institution ønsker at gøre gældende over for en
ansat, at der skal rettes op på nogle forhold.

Jeg har bare ikke kunne finde begrebet "tjenstligsamtale" nogen steder. Jeg
kan dog finde en del i forvaltningsloven om den ansattes rettigheder og
lederens pligter. Men noget mere præcist i forhold til en tjenstligsamtale
har jeg ikke kunnet finde.
Jeg har derfor følgende spørgsmål:
Hvilke oplysninger er lederen forpligtiget til at udlevere inden samtalen?
Hvornår har den ansatte ret til selv at komme med en udtalelse?
Da lederen er omfattet af notatpligt, skal der vel laves et eller andet form
for referat. Hvilke indholdsmæssige krav er der til dette?
Er det et fælles referat eller er det bare lederens notat og den ansatte
behøver derfor ikke at erklære sin enighed i indholdet, men kan nøjes med at
læse det?
Hvilke krav/begrænsninger er der til en evt. bisidder?
Før, under og efter samtalen?


Frank

---

Jeg glemte lige at jeg godt kan bruge nogle gode link til disse emner

Frank

---

Frank <F.lhivbukserneafmig@oncable.dk> skrev i artiklen
<3c7bea5a$0$46243$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Ovennævnte er begreber som jeg har hørt brugt, f.eks. i forbindelse med
at
> en leder i en kommunal institution ønsker at gøre gældende over for en
> ansat, at der skal rettes op på nogle forhold.
>
> Jeg har bare ikke kunne finde begrebet "tjenstligsamtale" nogen steder.
Jeg
> kan dog finde en del i forvaltningsloven om den ansattes rettigheder og
> lederens pligter. Men noget mere præcist i forhold til en
tjenstligsamtale
> har jeg ikke kunnet finde.

Selvom det normalt ikke er pænt at gøre opmærksom på den slags, så vil jeg
dog i denne sammenhæng mene, at det er relevant at påpege, at du staver
ordet forkert. Det hedder "tjenstlig samtale" i to ord. Måske hjælper det,
hvis du søger på det i stedet.

---

> Selvom det normalt ikke er pænt at gøre opmærksom på den slags, så vil jeg
> dog i denne sammenhæng mene, at det er relevant at påpege, at du staver
> ordet forkert. Det hedder "tjenstlig samtale" i to ord. Måske hjælper det,
> hvis du søger på det i stedet.
>
>
Hæ... ja det hjalp jo lidt

---

"Frank" <F.lhivbukserneafmig@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3c7bea5a$0$46243$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Jeg har derfor følgende spørgsmål:
> Hvilke oplysninger er lederen forpligtiget til at udlevere inden samtalen?
> Hvornår har den ansatte ret til selv at komme med en udtalelse?
> Da lederen er omfattet af notatpligt, skal der vel laves et eller andet
form
> for referat. Hvilke indholdsmæssige krav er der til dette?
> Er det et fælles referat eller er det bare lederens notat og den ansatte
> behøver derfor ikke at erklære sin enighed i indholdet, men kan nøjes med
at
> læse det?

Du kan læse mere om ansættelsesret inden for det offentlige i bogen
"Forvaltningspersonellet" af Jørgen Mathiassen. Den kan lånes på
biblioteket.

> Hvilke krav/begrænsninger er der til en evt. bisidder?
> Før, under og efter samtalen?

Du kan have den bisidder med, som du ønsker.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

>
> > Hvilke krav/begrænsninger er der til en evt. bisidder?
> > Før, under og efter samtalen?
>
> Du kan have den bisidder med, som du ønsker.
>
> /Peter

Hm.. det var nu ikke personlige egenskaber jeg efterlyste, men nærmere en
definition af rollen.
Hvad kan, skal og må man som bisidder?

Frank

---

"Frank" <F.lhivbukserneafmig@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3c7d1858$0$39819$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Hvad kan, skal og må man som bisidder?

Lytte, hjælpe dig.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Hm.. det var nu ikke personlige egenskaber jeg efterlyste, men nærmere en
> definition af rollen.
> Hvad kan, skal og må man som bisidder?

En bisidder er en person, som man ønsker at medbringe, der er med andre ord
ikke pligt til at have en bisidder.

Bisidderen kan alt det, han har fået lov til, af den, som han bistår.

Man kan med andre ord lade en bisidder gøre alt for én.

Dette følger ikke af nogen lov, men af en grundlæggende (uskreven) regel i
dansk ret, som går ud på, at man altid har lov til at lade sig repræsentere
ved andre. Der er visse konkrete undtagelser til denne regel, men de er ikke
relevante her.

Padre

---

> Bisidderen kan alt det, han har fået lov til, af den, som han bistår.
>
> Man kan med andre ord lade en bisidder gøre alt for én.
>
Der er altså ikke nogen grundlæggende forskel på at lade sig bistå og lade
sig repeæsenterer?
(Bortset fra at hvis man lader sig repræsenterer behøver man ikke selv være
til stede)

> Dette følger ikke af nogen lov, men af en grundlæggende (uskreven) regel i
> dansk ret, som går ud på, at man altid har lov til at lade sig
repræsentere
> ved andre. Der er visse konkrete undtagelser til denne regel, men de er
ikke
> relevante her.
>
> Padre
>
>
Helt uskreven er den nu ikke. Det fremgår af forvaltningslovens §8 at man
har ret til at lade sig bistå eller repræsenterer.
Og det at man i forvaltningsloven anvender begge begreber hvis de alligevel
betyder det samme.

Frank

---

> Der er altså ikke nogen grundlæggende forskel på at lade sig bistå og lade
> sig repeæsenterer?
> (Bortset fra at hvis man lader sig repræsenterer behøver man ikke selv være
> til stede)

Man skal selv være til stede, da der er tale om en arbejdsmæssig
funktion.

> Helt uskreven er den nu ikke. Det fremgår af forvaltningslovens §8 at man
> har ret til at lade sig bistå eller repræsenterer.

Ja, men den regel gælder jo kun i sager, hvor man som borger har
kontakt med den offentlige forvaltning.

Den regel kan du ikke bruge overfor din chef, når han indkalder dig
til tjenstlig samtale, der må du falde tilbage på dansk rets uskrevne
regel etc.

> Og det at man i forvaltningsloven anvender begge begreber hvis de alligevel
> betyder det samme.

Ehhhhh ........ fortsættelse følger eller ?

Padre

---

> > Helt uskreven er den nu ikke. Det fremgår af forvaltningslovens §8 at
man
> > har ret til at lade sig bistå eller repræsenterer.
>
> Ja, men den regel gælder jo kun i sager, hvor man som borger har
> kontakt med den offentlige forvaltning.
>
§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. og
§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Det gælder vel så også ved en tjenstlig samtale?

>
> > Og det at man i forvaltningsloven anvender begge begreber hvis de
alligevel
> > betyder det samme.
>
> Ehhhhh ........ fortsættelse følger eller ?

Jeg ville have skrevet:
Og det at man i forvaltningsloven anvender begge begreber hvis de alligevel
betyder det samme, synes jeg er temmelig forvirrende.

Frank

---

> > Ja, men den regel gælder jo kun i sager, hvor man som borger har
> > kontakt med den offentlige forvaltning.
> >
> § 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. og
> § 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive
> truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
>
> Det gælder vel så også ved en tjenstlig samtale?

Som jeg skrev ovenfor, gælder reglen kun i sager, hvor man som
*borger* har
kontakt med den offentlige forvaltning.

Når en offentligt ansat har en tjenstlig samtale med sin chef, udøver
chefen ikke offentlig forvaltning, da han ikke træffer afgørelser i
henhold til en lov, som regulerer forholdet mellem borgere og
forvaltning (sådan meget firkantet sagt).

Derfor har farvaltningsloven ikke nogen betydning her, snævert set.

Retten til en bisidder følger af de almindelige ansættelsesretlige
regler, som ikke udelukker, at man kan lade sig bistå i denne slags
situationer (faktisk tror jeg, at det må være skrevet ind i
overenskomsterne, at man har ret til en bisidder ?).

> Jeg ville have skrevet:
> Og det at man i forvaltningsloven anvender begge begreber hvis de alligevel
> betyder det samme, synes jeg er temmelig forvirrende.

At lade sig bistå og lade sig repræsentere er sprogligt to forskellige
ting.

Jeg kan ikke huske noget om, at de to begreber anvendes separat i
forvaltningsloven, det var vist bare mig, der kom ind på dem i
diskussionen her ?

Padre

---

"padre" <spirito_santo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:da17838d.0202282336.4d0c9a4c@posting.google.com...

[klip]

> Når en offentligt ansat har en tjenstlig samtale med sin chef, udøver
> chefen ikke offentlig forvaltning, da han ikke træffer afgørelser i
> henhold til en lov, som regulerer forholdet mellem borgere og
> forvaltning (sådan meget firkantet sagt).

Enig.

>
> Derfor har farvaltningsloven ikke nogen betydning her, snævert set.
>
> Retten til en bisidder følger af de almindelige ansættelsesretlige
> regler, som ikke udelukker, at man kan lade sig bistå i denne slags
> situationer (faktisk tror jeg, at det må være skrevet ind i
> overenskomsterne, at man har ret til en bisidder ?).

Enig.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Som jeg skrev ovenfor, gælder reglen kun i sager, hvor man som
> *borger* har
> kontakt med den offentlige forvaltning.
>
Så vidt jeg husker fra en bog (som så vidt jeg husker hedder usaglig
afsked), slog forfatterer netop fast at forvaltningsloven også er gældende i
afskedigelsessager.
Jeg vil prøve at finde bogen frem for at se om der bliver nævnt nogle
afgørelser der understøtter det.

> Retten til en bisidder følger af de almindelige ansættelsesretlige
> regler, som ikke udelukker, at man kan lade sig bistå i denne slags
> situationer (faktisk tror jeg, at det må være skrevet ind i
> overenskomsterne, at man har ret til en bisidder ?).
>
Det fremgår såvidt jeg kan se hverken af hovedaftale, funktionærlov eller
områdets overenskomst.

Frank

---

> Så vidt jeg husker fra en bog (som så vidt jeg husker hedder usaglig
> afsked), slog forfatterer netop fast at forvaltningsloven også er gældende i
> afskedigelsessager.
> Jeg vil prøve at finde bogen frem for at se om der bliver nævnt nogle
> afgørelser der understøtter det.

Det skal nok passe, jeg kan ikke huske det selv, men da en tjenstlig
samtale ikke nødvendigvis er et led i en afskedigelsesprocedure,
finder forvaltningslovens heller ikke nødvendigvis anvendelse på
forholdet.

Padre