"Søren S.Mikkelsen" <cfp13653@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> > > 1 Mosebog 25.8.: Abraham døde i en høj alder, gammel og mæt af
> > > dage, *og gik til sin slægt.*
> >
> > Lyder som en lykkelig afslutning på et langt og godt liv.
> > Forventer ikke alle kristne at mødes med slægt og venner
> > på den anden side?
>
> Jo, men som hvad...bare en sjæl?
Hvis man er kristen, er det vel lige så naturligt at forvente en forløsning
fra døden gennem opstandelsen. Men i tiden indtil opstandelsen er
der en hviletid, hvor der er mulighed for flere forskellige opholdssteder,
såsom Paradiset og Helvedet. Hvor vi går, er vi selv med til at afgøre.
Det skal vi jo ligesom altid have med i vore tanker og handlinger.
Og ord for den sags skyld.
Men opstandelsen er en realitet, som vi kristne forventer, som
følge at Kristi opstandelse. Han var den, som først opstod på
påskemorgenen. Han var den, der kunne bryde dødens bånd.
Jeg opfatter opstandelsen som en forening af vort fysiske legeme
og vort åndelige legeme. Med den store fordel, at vort fysiske legeme
er fornyet, forynget og herliggjort, så det ikke længere kan dø.
Og endnu en ting: vort legeme vil til den tid være fri for de fejl og
handicaps, som lige nu plager os. Så jeg forventer både en bedre
sangstemme og en bedre ryg.
Med venlig hilsen
Bodil.