Er der et tålmodigt menneske, der vil være så venlig at hjælpe mig med
to problemer:
Spørgsmål 1:
Da min pc i går var i gang med at defragmentere filsystemet, gik
skærmen i sort,
og kun den meget lille lampe forneden lyste. Min underbo, Jens, er i
første omgang kommet mig til hjælp og lånt mig en skærm, og nu
fungerer det hele fint.
Jens har nævnt, at det sandsynligvis vil blive alt for kostbart at
lade den kun 3½ år gamle skærm reparere, og at jeg derfor må søge en
anden løsning. Er der en, som véd, hvor man kan få stillet en diagnose
på den sorte skærm og få et overslag over, hvad det vil koste at få
liv i skærmen igen - til en fornuftig pris, der er til at betale? Jeg
bor i København.
Spørgsmål 2:
Defragmenteringsprocessen har længe drillet mig. Jeg gør som følger:
START/PROGRAMMER/SYSTEMVÆRKTØJER/GUIDEN VEDLIGEHOLDELSE med tre
punkter:
a)slet unødvendige filer b)kontrolér harddisken for fejl c)forøg
hastigheden på de programmer, du bruger mest - og cirka ½ minut senere
går pc-en i gang
med at defragmentere C-drevet.
Gang på gang når pc-en kun at defragmnentere 39 %, så springer den
tilbage til 30 % og står og brummer en tid, inden den springer helt
ned til 0 % og begynder forfra, indtil den kommer til 39 % - og sådan
fortsætter den i det uendelige.
Den når aldrig op på en 100 % defragmentering. En gang imellem kommer
der en anden tekst end "defragmenterer C-drevet", nemlig "Læser
drevoplysninger" og så kører det hele videre med gentagelse efter
gentagelse. Hvad er der galt? Hvordan får man pc-en til at gøre
arbejdet færdigt, så man når op på en 100 % defragmentering af
C-drevet?
Jeg bliver nødt til at indrømme, a jeg ikke er en ørn til det
tekniske, så jeg vil være særdeles glad for en "barnlig" forklaring på
mine to problemer.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
København
|