/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Opsigelsesfrist?
Fra : Christian Andersen


Dato : 26-02-02 00:05

[OBS: Dette indlæg er krydspostet mellem dk.bolig og dk.videnskab.jura
med opfølgning til dk.videnskab.jura]

Hejsa.

Jeg står og skal fraflytte min lejlighed fordi jeg har fundet et
kollegieværelse her i Århus (hurra, hurra).

Jeg har 3 måneders opsigelse og har opsagt min nuværende lejlighed til
1/6-2002 (jeg sendte opsigelsen i dag).

I lejekontrakten står at hvis lejligheden bliver udlejet inden de 3 måneder,
kan jeg blive løst fra de 3 måneders opsigelse (altså slippe for at betale
husleje) mod et gebyr på 800,- kr. Det er fint nok.

Nu er spørgsmålet. Jeg har en ven der siger (har vi ikke alle det?), at i
Århus, må "man" kun binde lejere i 6 uger på grund af den store
boligmangel (vi er jo en studieby).

Kan det passe?

Med venlig hilsen,

Christian Andersen

[XFUT: dk.videnskab.jura - det er mere juridisk efter min mening]

--
"...in Spain!"


 
 
Camilla Scharff (26-02-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 26-02-02 00:11

"Christian Andersen" <m4jni76ztglp001@sneakemail.com> skrev...
> Nu er spørgsmålet. Jeg har en ven der siger (har vi ikke alle det?), at i
> Århus, må "man" kun binde lejere i 6 uger på grund af den store
> boligmangel (vi er jo en studieby).
> Kan det passe?

Nej - i givet fald skulle det jo gælde i alle studiebyer, og i øvrigt i
andre byer, hvor der er boligmangel (og hvor er der ikke det?).
Altså, lejeloven gælder - og den siger 3 måneder - med mindre andet (kortere
opsigelsesfrist for lejer) er aftalt med udlejer.

Mvh. Camilla



Christian Andersen (26-02-2002)
Kommentar
Fra : Christian Andersen


Dato : 26-02-02 00:17

Camilla Scharff wrote:

> Altså, lejeloven gælder - og den siger 3 måneder - med mindre andet (kortere
> opsigelsesfrist for lejer) er aftalt med udlejer.

Godt så. Tak for det hurtige svar

--
"...in Spain!"

Christian Sørensen (26-02-2002)
Kommentar
Fra : Christian Sørensen


Dato : 26-02-02 14:44

Hejsa Anders

Jeg kom lige til at se, at din nuværende udlejer har tænkt sig at opkræve
800 kr. i "genudlejningsgebyr" - dvs. tage sig godt betalt for noget, som
har ifølge lejeloven er forpligtet til, nemlig at genudleje det lejede
hurtigst muligt (lejelovens § 86, stk. 3). Dette er - underligt nok - i
visse tilfælde lovligt, men i andre tilfælde ikke i overensstemmelse med
lejelovgivningen, selv om det står i lejekontrakten. Men du kan jo selv læse
om det på nedenstående links:

http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-63.html
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-429.html
og
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lejeret.html#Genudlejningsgebyr


Som en kommentar til Camilla Scharffs indlæg om de 6 ugers opsigelsesfrist,
vil jeg i øvrigt nævne, at såfremt der er tale om et lejemål omfattet af lov
om leje af almene boliger (hvilket du enten kan se på din nye lejekontrakt
eller spørge udlejningskontoret om), så kan der godt være noget om, hvad din
"ven" (hehe) sagde. Der gælder ikke en almindelig opsigelsesfrist på 6 uger,
men lovens § 88, stk. 1 siger dog således:

"Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke
er dagen før en helligdag. For almene ungdomsboliger kan dog aftales et
opsigelsesvarsel på mindst 6 uger."

I bemærkningerne til lovforslaget (L 16/1998) fremhæves det netop, at
indførelsen af denne mulighed for en forkortet frist er begrundet i hensynet
til at "øge muligheden for en mere effektiv udnyttelse af
ungdomsboligbestanden".

Men det afhænger altså konkret af din boligforenings praksis, hvilken
opsigelsesfrist, der vil gælde for dig.

Med venlig hilsen
Christian Sørensen

"Christian Andersen" <m4jni76ztglp001@sneakemail.com> wrote in message
news:a5efuc$lbf$1@sunsite.dk...
> [OBS: Dette indlæg er krydspostet mellem dk.bolig og dk.videnskab.jura
> med opfølgning til dk.videnskab.jura]
>
> Hejsa.
>
> Jeg står og skal fraflytte min lejlighed fordi jeg har fundet et
> kollegieværelse her i Århus (hurra, hurra).
>
> Jeg har 3 måneders opsigelse og har opsagt min nuværende lejlighed til
> 1/6-2002 (jeg sendte opsigelsen i dag).
>
> I lejekontrakten står at hvis lejligheden bliver udlejet inden de 3
måneder,
> kan jeg blive løst fra de 3 måneders opsigelse (altså slippe for at betale
> husleje) mod et gebyr på 800,- kr. Det er fint nok.
>
> Nu er spørgsmålet. Jeg har en ven der siger (har vi ikke alle det?), at i
> Århus, må "man" kun binde lejere i 6 uger på grund af den store
> boligmangel (vi er jo en studieby).
>
> Kan det passe?
>
> Med venlig hilsen,
>
> Christian Andersen
>
> [XFUT: dk.videnskab.jura - det er mere juridisk efter min mening]
>
> --
> "...in Spain!"
>



Christian Andersen (26-02-2002)
Kommentar
Fra : Christian Andersen


Dato : 26-02-02 15:15

Christian Sørensen wrote:

> Hejsa Anders

Jeg hedder nu Christian, men lad nu det ligge

> visse tilfælde lovligt, men i andre tilfælde ikke i overensstemmelse med
> lejelovgivningen, selv om det står i lejekontrakten. Men du kan jo selv læse
> om det på nedenstående links:
>
> http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-63.html
> http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-429.html
> og
> http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lejeret.html#Genudlejningsgebyr

Tja. Konklusionen er vist at 1) gebyret skal stå i forhold til
udlejerens "vanskeligheder" ved at det bliver udlejet og 2) skal være
aftalt i lejekontrakten.

Ad 1 har jeg en sjov historie: Jeg ringede til administrationen i går
for at få at vide hvordan og hvorledes. Hun sagde: "Ja, siden du jo
flytter allerede den 15., vil jeg råde til at finde en lejer til
lejligheden, altså hvis du kender nogen. På den måde skal du godt nok
betale 850,- kr., men du slipper for huslejen."

Men jeg havde jo læst lejeloven om at udlejer skal bestræbe sig på at
udleje lejligheden og jeg sagde: "Hmmm, det kan du faktisk ikke bede mig
om, fordi ifølge lejeloven skal udlejer bestræbe sig så hurtigt som muligt
på at udleje lejligheden" - "[pause]... Nå. Ja, nu har jeg ikke lige
læst den helt igennem og jeg er også ny herude, så..."

Hæhæ

> Som en kommentar til Camilla Scharffs indlæg om de 6 ugers opsigelsesfrist,
> vil jeg i øvrigt nævne, at såfremt der er tale om et lejemål omfattet af lov
> om leje af almene boliger (hvilket du enten kan se på din nye lejekontrakt
> eller spørge udlejningskontoret om), så kan der godt være noget om, hvad din
> "ven" (hehe) sagde. Der gælder ikke en almindelig opsigelsesfrist på 6 uger,
> men lovens § 88, stk. 1 siger dog således:

<snip>

Nej, det er ikke almennyttigt byggeri.

Tak for dit svar!

--
"...in Spain!"

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste