Kære Merete.
Det var dog en grufuld beretning, du afslutter dit indlæg med, -jeg anede
ikke, at det stod så grelt til i den etablerede psykiatri!!!
Til din indledning kan jeg kun svare, at jeg er sikker i min uddannelse som
regressionsterapeut og holistisk massageterapeut, og at jeg ikke udgiver mig
for at være noget, jeg ikke er, eller kunne noget, jeg ikke kan. Min
terapi-form har jeg netop valgt, fordi den ikke kan gøre skade. Da jeg ikke
arbejder under hypnose (en terapi-form, jeg personligt anser for uetisk,
fordi klienten ikke har mulighed for bevidst at sige fra), er man hele tiden
til stede og klar til at sige til eller fra, afhængigt af, hvad der føles
rigtigt, når man oplever sine tidligere liv. Der er naturligvis nogle
patientgrupper, jeg på forhånd afviser, fx. folk med deciderede psykiske
sygdomme (paranoide eller skizofrene mennesker), folk der har været /er
stofmisbrugere af hvilkensomhelst art, unge mennesker under 18, som generelt
ikke er sikre nok i deres identitet til at opleve sig selv med andre
identiteter osv.
Jeg tror, at man som behandler - udover at være fagligt kompetent - skal
have en god portion empati og indføling med det menneske, som søger ens
hjælp, og man skal være i stand til at lytte i stedet for på forhånd at tro,
man selv sidder inde med både svaret og løsningen. Og så tror jeg, det er
vigtigt, at man såvidt muligt lader erkendelsen af problemet komme frem i
patienten selv, istedet for at slynge den i hovedet på personen, som måske
slet ikke er klar til en direkte konfrontation.
Tak fordi du fortalte om dine erfaringer på området, det har givet mig
vigtigt stof til eftertanke.
Mange hilsner
Line.
miio <miio.news@kandu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:nZ%c8.2836$PE.89311@news000.worldonline.dk...
> Hej Line
> Håber du har en god og rigtig uddannelse til det du er igang med ,for
> det er ikke så let at skulle hjælpe psykiske syge mennesker. Jeg snakker
> af erfaring har selv været meget syg, var så uheldig at komme til en
> psykolog som gjorde ondt værer, efter et besøg begyndte han at vise mig
> billeder af insetsofrer, og det gjorde mig meget forvirret, kunne slet
> ikke forstå hvad det gik ud på.Jeg var så heldig at blive indlagt på dag
> psyaktist afdeling i Maribo, og der var de dygtige. Igennem
> samtalegrupper, kropsgruppe, idræt m.m lykkedes det mig at blive rask.
> De havde vist fra starten hvad jeg bar på. Min sygdom startede fra den
> ene dag til den anden, pludselig turde jeg ingen ting, forlade huset,
> være alene, være sammen med nogen, ikke gå i bad, ikke sove ,INTET.Men
> efter 7 måneder i intens behandling, kom grunden til mig selv, og de var
> der til at støtte og hjælpe, det var rædselfuldt at finde ud af at min
> kære hr. far havde misbrugt mig, men det fik mig også til at forstå
> mange af mine handlinger gennem livet, derfor er det meget vigtigt at
> man som behandler er helt klar over hvad man går i gang med. ps. Min
> mand ringede rundt for at få psykologhjælp til mig,og detter her er
> rigtigt,tænk mange af dem forlangte penge under bordet for at hjælpe
> hurtigt, de fleste steder vae der 3mdr.ventetid.
> Med Venlig hilsen Merete
>
> --
> Leveret af:
>
http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>