damn wrote:
>
> Hvis man har en ny ide om et eller andet høre man tit:"Kan du bevise det??"
>
> Men kan det egentlig ikke være lige meget om man kan bevise det? Et bevis
Man kan ikke bevise noget. I virkeligheden er det det omvendte krav
der skal stilles. Enhver påstand skal være modbeviselig.
Derfor er det galt, når flippere og dummernakker kommer med vage og
uklare påstande om åndelige fænomener, idet sådanne påstande ikke
kan knaldes. Og fordi de er uknaldbare er videnskaben ligeglad med
dem.
Ovenfor skrev jeg, at man ikke kan bevise noget, hvilket er korrekt
(når vi snakker den virkelige verden - man kan godt bevise ting i
matematikkens abstrakte univers). Men man kan sandsynliggøre
hypoteser, og det gøres ved at komme med forudsigelser. Man skal
komme med meget præcise forudsigelser, som så kan efterprøves
eksperimentelt af flere forskellige og uafhængige forskergrupper.
Og hvis disse eksperimenter så ikke falder ud sådan som man har
forudsagt, så er ens hypotese blevet *knaldet*.
Og eksempelvis de "alternative helbredere" arbejder med så vage
og uklare hypoteser at de ikke kan knaldes. Hvilket også er
grunden til at jeg er så sur på netop den type mennesker. De
render jo rundt og hælder lort ud af munden, uden at kunne
drages til ansvar på samme måde som forskere kan. Den kultur
som flipperne kommer fra har udviklet en snedig metode til at
"usårligegøre" sig, hvilket er dybt kujonagtigt og krysterligt
i forhold til videnskabens modige fremlæggelse af præcise og
i høj grad knaldbare påstande.
> tager vel altid udgangspunkt i et eller andet fx matematik. Men dette
> grundlag er jo ikke absolut og man taler vel ikke om at matematikken er
> "rigtig" det er jo blot en teoretisk fremstilling som i visse tilfælde kan
> tilnærme sig noget i naturen (ifinitesimalregningen - eller hvad den nu
> hedder). Men man ønsker vel beviser for at kunne vide noget med sikkerhed,
> men findes denne sikkerhed overhovedet og bilder man sig ikke noget ind ved
> at tro dette? Videnskaben er under konstant udvikling og hvad var umuligt
Nej, man bilder sig ikke noget ind. Videnskaben er en fremragende
metode til at frembringe konkrete resltater og løse reelle
problemer. Den har eksempelvis udviklet telefonen, computeren,
og dengang der var nosser til sendte den sågar omkring et dusin
mænd til en anden klode (ham med nosserne blev desværre skudt,
derfor er vi ikke kommet videre de sidste 30 år).
Det kan de alterantive ikke prale med. Faktisk har de slet ikke noget
at komme med. Og heller ikke de religiøse.
> igår er måske muligt i morgen. Så hver gang man har besluttet sig for at
> bevise noget udfra en bestemt grundlag så kunne det jo forestilles at dette
> grundlag pludselig er erstattet af noget andet i morgen. Så giver det
Jeps, en hypotese der er blevet tilstrækkeligt sandsynliggjort ophøjes
til teori. Senere kan det så godt vise sig, at der er undtagelser hvor
hypotesen ikke er helt korrekt. F.eks. viste det sig at Newtons mekanik
ikke havde forudsigelseskraft når man kom op på meget høje hastigheder
eller var i meget stærke tyngdefelter. Dér kom Albert så og ændrede en
lille smule på Newtons formler, og sør'me om de så ikke passede på alt
hvad der observeres
I øvrigt vidste man godt, at Newtons formler ikke var perfekte, idet
man længde havde kunnet observere at Merkur ikke opfører sig sådan
som Newton forudsiger at den skal. Men de andre planeter havde 100%
stuerene kredsløb, og derfor stod det klart at Newtons formel var
et særdeles anvendeligt værktøj, selv om der altså var en lille
mangel ved den. Og den mangel ventede man så på ville blive
udbedret ved hjælp af en mere præcis teori.
> overhovedet nogen mening at sige at man kan bevise noget absolut?
Nej, det gør det ikke, det har du ret i.
> Handler det ikke i højre grad om at noget kan give mening selvom man ikke
> kan bevise det? Eksempelvis at menneskets væsen er uforgængeligt og det kun
Man kan godt tale om empiri, jo. Altså at man observerer en udpræget
tendens, men ikke kan forklare hvorfor.
Problemet er så at visse personer, eksempelvis dig, så tilskynder til
at man bare skal give op og acceptere sin uvidenhed. I virkeligheden
skal man i stedet anse det uforklarede men tydeligvis eksisterende
(altså i modsætning til åndelige ting) fænomen som en *udfordring*
for videnskaben. Som et problem der skal løses. Snarere end en
undskyldning for at lægge sig på ryggen og svælge i vidunderlig
og befriende hjælpeløshed.
> er kroppen som kan "dø". Dette kan man vel ikke sådan lige bevise, men jeg
> syntes da det giver mere mening end at påstå at når man er død så er man
Der er intet der tyder på eksistensen af den menneskelige sjæl,
derfor repræsenterer den menneskelige sjæl ikke en udfordring
for videnskaben. Den er bare et uunderbygget postulat, som nogen
har drømt op i en tyk cannabis-tåge.
> 100% borte. Bare fordi ens nuværende teorier ikke kan sige en mere om den
> kendsgerning at man skal dø er det så ikke lidt dumt ikke at være åben
> overfor andre opfattelser. Og hvis man vil forstå noget nyt og uforklarligt
Jamen vi er skam da alle sammen åbne herinde. Disk du bare op med
indicier for eksistensen af den menneskelige sjæl, så skal vi nok
snakke seriøst om emnet
> så kan man vel heller ikke altid regne med at kunne bruge sine gamle
> teorier, men burde vel i stedet prøve på at skabe nye.
Som regel sker der det at de gamle teorier viser sig at have bitte
små fejl. Det sker sjældent at en teori der bygger på videnskab
(hvor vi må huske at videnskab et er forhldsvis nyt fænomen) bliver
helt forkastet og erstattet af en teori som modisger den gamle.
Snarere bliver der justeret lidt på den gamle teori, sådan at den
passer bedre med det man observerer.
> Jeg er klar over der er en masse ting som jeg har overset og håber nogen kan
> hjælpe med at fylde hullerne ud.
>
> Johs
--
Peter Knutsen