/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Vedr. min kæreste på lejekontrakt
Fra : KSK


Dato : 03-02-02 21:30

Jeg bor i et socialt boligbyggeri og min kæreste er flyttet ind hos mig.
Nu vil jeg gerne høre om mulighederne for at få hende sat på lejekontrakten.
Om f.eks. boligselskabet kan nægte dette og hvis der evt. er andre ting vi
kan komme ud for.

mvh
E.K



 
 
Morten (04-02-2002)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 04-02-02 00:15

> Jeg bor i et socialt boligbyggeri og min kæreste er flyttet ind hos mig.
> Nu vil jeg gerne høre om mulighederne for at få hende sat på lejekontrakten.
> Om f.eks. boligselskabet kan nægte dette og hvis der evt. er andre ting vi
> kan komme ud for.

Kan du specificere 'socialt boligbyggeri' lidt nærmere? Der er en lille forskel
på, hvordan retsstillingen er mellem almene og almindelige lejemål til beboelse,
som det fremgår nedenfor.

I har ikke krav på at få tilføjet din kærestes navn på kontrakten, men da
udlejer står bedre ved fraflytning med to til at betale evt. skader i stedet for
blot en, er der vel gode muligheder ved en forespørgsel. Omvendt indtræder
der jo ret for din kæreste til at fortsætte lejemålet, hvis du fraflytter, hvilket
udlejer måske ikke ønsker.

Dette indtræder nu alligevel, blot I bor sammen i to år, jf. nedenstående.

Under alle omstændigheder bør du sende udlejer et brev om, at din
kæreste flytter ind pr. (dato).

Lov om leje af almene boliger:
§ 1. Loven gælder for leje af:
1) Almene boliger, der tilhører en almen boligorganisation.
2) Almene ældreboliger, der tilhører en kommune eller en amtskommune.
3) Almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution.

§ 74. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver
samlivet, kan de aftale, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte
lejeforholdet til en bolig, der har tjent som fælles bolig. Udlejeren kan
i særlige tilfælde tillade, at parterne aftaler, hvem der skal have ret til at
fortsætte lejeforholdet til den fælles bolig, selv om husstandsfællesskabet
har varet under 2 år. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. og
2. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes
mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af
parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 73, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.

Lov om leje:
§ 77 a. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver
samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte
lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne
ikke blive enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde,
herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved
dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at
fortsætte lejeforholdet. § 77, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 78. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte
lejeforholdet efter reglen i § 75, stk. 1.

§ 79. Lejeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham
eller andre efter §§ 69-70, §§ 72-73 og §§ 75-78.

Sidstnævnte bestemmelse betyder, at du, selv om du har skrevet under
på det stik modsatte, stadig har de rettigheder, der fremgår af de omtalte
paragraffer.

Mvh.
Morten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408610
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste