---

Kan nogen her med sikkerhed svare på om Verdana eksisterer som ægte
postscript font i ihvertfald 4 garniture (med ægte bold og italic)?

Eller er det en ren display/system skrift?

--
Venlig hilsen Nina

---

Jeg synes du skal lade være med at anbefale den til trykte publikationer.
Den vil virke i de fleste tilfælde, men det er - efter min erfaring - ikke
svært at komme i situationer hvor den vil give problemer. Her tænker jeg
især på satsbureauer og sprogversioneringer. Der findes masser at tricks og
metoder til at få det til at virke, men hvis man vil holde på den sikre
hest - så lad være.
Mig bekendt findes den ikke i postscript, og det er da også - så vidt jeg
ved da - en unicodeskrift, så at versionere den er sikkert et ganske
omfattende arbejde, hvis det skal du til noget
Kh
Bjørn




"Ninzen" <Ninzen@ofir.dk> wrote in message
news:1f6vhox.v00rwzspq0s6N%Ninzen@ofir.dk...
> Kan nogen her med sikkerhed svare på om Verdana eksisterer som ægte
> postscript font i ihvertfald 4 garniture (med ægte bold og italic)?
>
> Eller er det en ren display/system skrift?
>
> --
> Venlig hilsen Nina

---

B. Jakobsen <studio@smalbro.dk> wrote:

> Jeg synes du skal lade være med at anbefale den til trykte publikationer.
> Den vil virke i de fleste tilfælde, men det er - efter min erfaring - ikke
> svært at komme i situationer hvor den vil give problemer. Her tænker jeg
> især på satsbureauer og sprogversioneringer. Der findes masser at tricks og
> metoder til at få det til at virke, men hvis man vil holde på den sikre
> hest - så lad være.
> Mig bekendt findes den ikke i postscript, og det er da også - så vidt jeg
> ved da - en unicodeskrift, så at versionere den er sikkert et ganske
> omfattende arbejde, hvis det skal du til noget
>

Tak for dit svar, som stemmer med mine egne erfaringer og hvad jeg
faktisk havde sagt til kunden allerede. Men jeg blev pludselig usikker.
Jeg er stadig ikke sikker på om den findes i handelen som ægte
postscript i flere garniture.

Lidt ufint og fordi jeg var ude efter et hurtigt svar spurgte jeg også i
comp.publish.prepress - Her var svaret:

___""
It is a TrueType font, and of good quality, so it should be suitable
for most purposes. There is a mythology that TrueType isn't suitable
for pre-press, but the reality can be different.

My windows system shows the full family of regular, italic, bold and
bold italic (check your Font control panel).
>
>Should a customer be warned to choose this for his corporate font in
>brochures?

Seems no worse than many another

----------------------------------------
Aandi Inston quite@dial.pipex.com http://www.quite.com
Please support usenet! Post replies and follow-ups, don't e-mail them.
___""

Gråzone mener jeg ihvertfald det er, men det er måske en forældet
holdning. Ihvertfald er det stadig ikke alle ripper der klarer TrueType,
og stadig ikke alle app. der kan embedde dem (tror jeg).

--
Venlig hilsen Nina

---

"Ninzen" <Ninzen@ofir.dk> wrote in message
news:1f6vm2q.1wegvf26q96eoN%Ninzen@ofir.dk...

> >Should a customer be warned to choose this for his corporate font in
> >brochures?

En lille kommentar (uafhængig af tekniken):
Der vil utvivlsomt kunne findes pænere og mere markante skrifttyper end
verdana, som kunne bruges til print.
Verdana er jo specielt udviklet til skærmbrug, og har som følge deraf et
udseende, der tager mere hensyn til funktion end æstetik/udtryk.
Specielt i store størrelser bliver den kikset at se på.

Forskellig skrift på skærm og papir i et corporate design er vel også mere
reglen end undtagelsen.

/Per

---

Per Christoffersen <pc@comonto.dk> wrote:


> En lille kommentar (uafhængig af tekniken):
> Der vil utvivlsomt kunne findes pænere og mere markante skrifttyper end
> verdana, som kunne bruges til print.
> Verdana er jo specielt udviklet til skærmbrug, og har som følge deraf et
> udseende, der tager mere hensyn til funktion end æstetik/udtryk.
> Specielt i store størrelser bliver den kikset at se på.
>
> Forskellig skrift på skærm og papir i et corporate design er vel også mere
> reglen end undtagelsen.

Jeg giver dig fuldstændig ret i alt (ovennævnte). Jeg samlede bare
argumenter.

Til skærm er den perfekt.

--
Venlig hilsen Nina

---

> Der vil utvivlsomt kunne findes pænere og mere markante skrifttyper end
> verdana, som kunne bruges til print.

Hvorfor er der nogle skrifttyper, der ikke duer til print? Jeg har af og til
set indslag om dette.
Det samme gælder RGB og CMYK - jeg har altid troet, at det bare var to
forskellige måder at blande farver på, men tilsyneladende kan jeg ane, at
det er det ikke?

Jeg kender kun til web/skærm og ikke til print og kommer nok heller ikke til
at bruge det - men mit spørgsmål er kun fordi, jeg er uvidende og nysgærig
omkring det.

- Henrik...

---

Henrik <henrik@adrenalin.dk> wrote:

> > Der vil utvivlsomt kunne findes pænere og mere markante skrifttyper end
> > verdana, som kunne bruges til print.
>
> Hvorfor er der nogle skrifttyper, der ikke duer til print? Jeg har af og til
> set indslag om dette.
> Det samme gælder RGB og CMYK - jeg har altid troet, at det bare var to
> forskellige måder at blande farver på, men tilsyneladende kan jeg ane, at
> det er det ikke?

Det er store spørgsmål du lige kaster på banen her. Der er skrevet tykke
bøger og du kan søge webbet tyndt hvis du vil forske i det.
- Og du kan ikke arbejde med web bare lidt professionelt uden at sætte
dig ind i de spørgsmål!

Men med et par hurtige skud fra hoften.

RGB er lysets farverum. (Additive farver - Primærfarver). Jo mere af det
- ja, jo lysere. Blandes af Rød - Grøn og Blå. Fuld knald på alle
kanaler = hvid. Slukket på alle kanaler = sort skærm.

CMYK er trykkerens farver i de materielle farvers farverum.
(Subtraktive farver). Jo mere af det - jo mørkere.
I princippet bare komplementærfarverne til RGB samt den sorte tilsat for
at styre resultatet bedre.

> Jeg kender kun til web/skærm og ikke til print og kommer nok heller ikke til
> at bruge det - men mit spørgsmål er kun fordi, jeg er uvidende og nysgærig
> omkring det.

Skrift - jamen...
Du læser jo ikke på en skærm som du gør en bog. Skærmen kan være af
forskellig kvalitet og opløsning og en tynd Serif skrift vil gøre sig
dårligt. En typisk god skærmskrift som Verdana er en åben skrift uden
fødder, og uden for mange skrå linjer - lidt læse-let agtig.

En god bogskrift f.eks. må gerne have seriffer (fødder) det hjælper øjet
til at følge linien og den må gerne have lange over- og underlængder så
skriftens billede lynhurtigt signalere hvad der står (i et strejf ud af
øjenkrogen nærmest).

Der er mange forhold at tage i betragtning, liniens længde, skydning i
forhold til skriftens størrelse m.m. Men alt i alt gælder det vel om at
hjælpe læseren på vej.

Så er der selvfølgelig også selve skriftens signal. Mange gode skrifter
som f.eks. Helvetica og Times er slidt op nærmest, så de er blevet
upersonlige og intet-sigende. Skærmskrifter og pixelagtige skrifter
signalerer formentlig at man er fremme på beatet.

Men det er et område hvor der hele tiden sker en masse.
Og hvor der er mange af de rigtg gamle (bogtrykkere) der har kunnet en
masse.

Sommetider er det det dekorative der tæller højere end læsbarheden.
Det er dig der tager beslutningen. Og det er en fordel at den er
bevidst.

My five cents - som de siger...

Nu må jeg lige koncentrere mig om håndboldkampen

--
Venlig hilsen Nina

---

> Det er store spørgsmål du lige kaster på banen her. Der er skrevet tykke
> bøger og du kan søge webbet tyndt hvis du vil forske i det.
> - Og du kan ikke arbejde med web bare lidt professionelt uden at sætte
> dig ind i de spørgsmål!
>


Hej Nina

Har du et bud på, hvor man kan læse på alm. begynderniveau om dette ? Gerne
bog - ellers www. Jeg har forsøgt boghandlerne, men uden held. Måske er det
også fordi, jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal spørge om ?

Måske er det faghemmeligheder, som man skal oplæres i branchen for at få
indsigt i, eller er der skrevet om det ?

Min interesse går i retning af at kunne forstå det basale, så jeg kan indgå
i en nogenlunde fornuftig dialog med et trykkeri.

mvh
Marianne

---

Marianne skrev:

> Har du et bud på, hvor man kan læse på alm. begynderniveau om
> dette ? Gerne bog - ellers www.

Mener du om typografi, eller?

Nu hedder jeg godt nok ikke Nina, men tillader mig alligevel at
komme med nogle forslag.

<http://www.grafisk-litteratur.dk/bkatalog/B24.HTM>
<http://www.grafisk-litteratur.dk/bkatalog/B44.HTM>

Og mange, mange flere.

Som Nina tidligere skrev, så findes der mange bøger om emnet og
også en del hjemmesider både på dansk og udenbys.
Nedenstående link henviser til en masse danske sider hvor ordet
typografi optræder. Selvfølgelig er der nogle af siderne du ikke
kan bruge til ret meget, men på andre er der masser af god
information.

<http://makeashorterlink.com/?M1A932D5>

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Tusind tak!

mvh
Marianne

---

Marianne <hoyen@lundbak.dk> wrote:
>
> Har du et bud på, hvor man kan læse på alm. begynderniveau om dette ? Gerne
> bog - ellers www. Jeg har forsøgt boghandlerne, men uden held. Måske er det
> også fordi, jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal spørge om ?

Puha, man kan måske hurtigt få udråbt sig selv som ekspert.
Det var ikke meningen. Jeg ville bare bidrage, når der nu blev spurgt.

- Det var jo godt at Madsen lige nåede at komme på banen. Han er ekspert
i præcise henvisninhrt på titler og URL'er. De 2 bøger han henviser til
er noget af det bedste til det formål du efterlyser.

> Måske er det faghemmeligheder, som man skal oplæres i branchen for at få
> indsigt i, eller er der skrevet om det ?

Hvis kommunikation bliver en hemmelighed går lidt at ideen med den
fløjten i mine øjne - det kan netop kun blive bedre ved at blive -
nå ja, kommunikeret, kritiseret og udviklet/forbedret/forfinet/fornyet.

Jeg er ingen vårhare, men faktisk uddannet typograf/typotekniker, og har
siden kasten mig over det digitale, som jeg er vild med. Men hverken
født med en mus i hånden eller (forhåbentlig da) rotter på loftet

I min læretid var der mange regler, som jeg lærte af gamle folk i faget.
Regler kan jo være gode, men de kan også bremse for nytænkning.

> Min interesse går i retning af at kunne forstå det basale, så jeg kan indgå
> i en nogenlunde fornuftig dialog med et trykkeri.

Mine gamle læresvende snakkede tit om Selmars lærebog i typografi. Jeg
har den ikke selv (en mursten af en bog fra - ja, måske 30'erne) - den
indeholdt efter deres mening, alt hvad de havde haft brug.

Nu er den ihvertfald - for gammel. Men jeg så for nogle måneder sider en
bog annonceret som afløseren for Selmars lærebog. Jeg prøvede at bide
mærke i titel og forfatter, men jeg har glemt det.
- Kan nogen mon hjælpe?

Her er et svar på et spørgsmål der ligner dit fra i går:
<20020202114534.26059.00000690@mb-cj.aol.com>

--
Venlig hilsen Nina

---

Ninzen skrev:

> - Det var jo godt at Madsen lige nåede at komme på banen.
> Han er ekspert i præcise henvisninhrt på titler og URL'er

Vrøvl. Google er min ven, men tak. ;)

> Nu er den ihvertfald - for gammel. Men jeg så for nogle
> måneder sider en bog annonceret som afløseren for Selmars
> lærebog. Jeg prøvede at bide mærke i titel og forfatter, men
> jeg har glemt det. - Kan nogen mon hjælpe?

Kan det mon være det her du tænker på:
Hvis det er en ny bog du har set, så er det dog ikke denne.)

MOEGREEN, CHARLES:
Lærebog i typografi. Udarbejdet til brug ved lærlingeundervisningen
i bogtrykfaget Fagskolen for Boghaandværk, København 1958. 385 s.
Illustrerad. Klotband.
Den lärobok i typografi som ersatte “Selmars Typografi” från 1938.
Selmars Typografi, liksom många andra böcker i ämnet från den tiden
var influerade av den assymetriska typografin. Den assymetriska
typografin behandlas men det är främst ett arbete utgående från det
klassiska.
Historik samt stora avsnitt om form- och proportionslära, bok-,
accidens- och annonssats. (MOR65)
300:-

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> > Nu er den ihvertfald - for gammel. Men jeg så for nogle
> > måneder sider en bog annonceret som afløseren for Selmars
> > lærebog. Jeg prøvede at bide mærke i titel og forfatter, men
> > jeg har glemt det. - Kan nogen mon hjælpe?
>
> Kan det mon være det her du tænker på:
> Hvis det er en ny bog du har set, så er det dog ikke denne.)
>
> MOEGREEN, CHARLES:

Nej, den har jeg også hørt omtalt, men nej.
Faktisk tror jeg den var omtalt i Digitalt Design i sommers eller
efteråret. Mon det var noget fra Den Grafiske Højskole?

Det var måske en annonce - en en-spaltet 4-farve annonce på en
venstre-side i sidste fjerdedel af bladet (nej -gas... men
alligevel).

Jeg har ikke selv bladene. - Det har du måske?

--
Venlig hilsen Nina

---

Ninzen skrev:

> Det var måske en annonce - en en-spaltet 4-farve annonce på en
> venstre-side i sidste fjerdedel af bladet (nej -gas... men
> alligevel).
>
> Jeg har ikke selv bladene. - Det har du måske?

Jeg har pt. kun det sidste nye Digital Design liggende, da søsteren
har lånt resten, men på et eller andet tidspunkt får jeg dem til-
bage, vil jeg tro. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:
> >
> > Jeg har ikke selv bladene. - Det har du måske?
>
> Jeg har pt. kun det sidste nye Digital Design liggende, da søsteren
> har lånt resten, men på et eller andet tidspunkt får jeg dem til-
> bage, vil jeg tro. :)

Pyt, jeg kigger i morgen på arbejde, det var måske et andet blad.
Jeg gir' lyd

--
Venlig hilsen Nina

---

Ninzen skrev:

> Jeg gir' lyd

Ok.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Ninzen" <Ninzen@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1f71d3i.1h80ncq33d1tsN%Ninzen@ofir.dk...
> Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:
>
> > > Nu er den ihvertfald - for gammel. Men jeg så for nogle
> > > måneder sider en bog annonceret som afløseren for Selmars
> > > lærebog. Jeg prøvede at bide mærke i titel og forfatter, men
> > > jeg har glemt det. - Kan nogen mon hjælpe?
> >
> > Kan det mon være det her du tænker på:
> > Hvis det er en ny bog du har set, så er det dog ikke denne.)
> >
> > MOEGREEN, CHARLES:
>
> Nej, den har jeg også hørt omtalt, men nej.
> Faktisk tror jeg den var omtalt i Digitalt Design i sommers eller
> efteråret. Mon det var noget fra Den Grafiske Højskole?


Grafisk Litteratur (www.grafisk-litteratur.dk) har en serie de kalder 'Den
nye Selmar'. Hovedværket heri er vist nok reimers 'Længe leve Typografien',
men der hører flere med.

Hvis det ikke var den, så har de da mange udmærkede ellers...


/Per

---

Per Christoffersen <christoffersen@comonto.dk> wrote:
> >
> > > > Nu er den ihvertfald - for gammel. Men jeg så for nogle
> > > > måneder sider en bog annonceret som afløseren for Selmars
> > > > lærebog. Jeg prøvede at bide mærke i titel og forfatter, men
> > > > jeg har glemt det. - Kan nogen mon hjælpe?
> > >
> > > Kan det mon være det her du tænker på:
> > > Hvis det er en ny bog du har set, så er det dog ikke denne.)
> > >
> > > MOEGREEN, CHARLES:
> >
> > Nej, den har jeg også hørt omtalt, men nej.
> > Faktisk tror jeg den var omtalt i Digitalt Design i sommers eller
> > efteråret. Mon det var noget fra Den Grafiske Højskole?
>
>
> Grafisk Litteratur (www.grafisk-litteratur.dk) har en serie de kalder 'Den
> nye Selmar'. Hovedværket heri er vist nok reimers 'Længe leve Typografien',
> men der hører flere med.
>
> Hvis det ikke var den, så har de da mange udmærkede ellers...

Jamen, du og Madsen har sådan set klaret ærterne.
Jeg kunne ikke finde bogomtalen, men beskrivelsen passer præcist på
omtalen i www.grafisk-litteratur.dk - så det er simpelthen det.

Og en del af den serie er jo også Madsens forslag.
(Det var iøvrigt nok i "Aktuel Grafisk Information" jeg så det).

Tak - for mig er det opklaret.

--
Venlig hilsen Nina

---

"Henrik" <henrik@adrenalin.dk> wrote in message
news:3c594765$0$236$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Der vil utvivlsomt kunne findes pænere og mere markante skrifttyper end
> > verdana, som kunne bruges til print.
>
> Hvorfor er der nogle skrifttyper, der ikke duer til print? Jeg har af og
til
> set indslag om dette.

Pointen er nu ikke, at der er nogle skrifter, der ikke duer til print i en
praktisk betydning.

Pointen er, at der er en lang række skrifter, der ikke duer til skærm, og
kun ganske få, der rent faktisk er skabt til skærm. Verdana er en af disse,
men for at få læsbarheden op i et acceptabelt niveau på den grovkornede
skærm, har man måttet gå på kompromis med en lang række klassiske dyder (og
æstetik i det hele taget). Det giver en skrift med god funktionalitet men
ringe udtryk og personlighed.

Eftersom langt flere skrifter kan anvendes på print end skærm, er der langt
flere muligheder for at arbejde bevidst med skriftvalget her, og rådet fra
mig var så ikke at lade det 'ringere' medie (skærmen) bestemme over det
'stærkere' (Papir), men istedet vælge forskellige skrifter til hver sit
medie. Det kan sagtens lade sig gøre, at bruge forskellig font på brødtekst,
men bruge samme til rubrikker/display uafhængigt af medie, og på den måde
lave en visuel sammenknytning.

/Per