|
|
 | Principal og Subsidiær
Fra : Carl Lorberg |
Dato : 29-01-02 22:38 |
|
Måske er det bare mig, men
Hvis man har en påstand og stævner en f.eks.
Principal påstand 1000 kr.
Subsidiær påstand 500 kr.
Hvis der kun er grundlag for 900 kr., får man så 500?
Hvis nu man har glemt Subsidiær påstand 500kr." og der kun er grundlag for
900 kr., taber sagsøger så sagen?
m.v.h.
Carl
| |
 Jakob Paikin (29-01-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 29-01-02 23:00 |
|
On Tue, 29 Jan 2002 22:37:57 +0100, "Carl Lorberg"
<lorberg@tdcadsl.dk> wrote:
>Principal påstand 1000 kr.
>Subsidiær påstand 500 kr.
>
>Hvis der kun er grundlag for 900 kr., får man så 500?
Nej. Retten kan (som hovedregel) fastsætte ethvert resultat der ligger
mellem "yderpunkterne" i parterns påstande. Så hvis den anden part har
påstået frifindelse ligger 900 kr. rigeligt indenfor mulighederne.
>Hvis nu man har glemt Subsidiær påstand 500kr." og der kun er grundlag for
>900 kr., taber sagsøger så sagen?
Nej, jf. ovenfor.
--
Jakob Paikin
| |
Peter Garlov (29-01-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Garlov |
Dato : 29-01-02 23:55 |
|
On Tue, 29 Jan 2002 23:00:22 +0100, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:
>On Tue, 29 Jan 2002 22:37:57 +0100, "Carl Lorberg"
><lorberg@tdcadsl.dk> wrote:
>
>>Principal påstand 1000 kr.
>>Subsidiær påstand 500 kr.
>>
>>Hvis der kun er grundlag for 900 kr., får man så 500?
>
>Nej. Retten kan (som hovedregel) fastsætte ethvert resultat der ligger
>mellem "yderpunkterne" i parterns påstande. Så hvis den anden part har
>påstået frifindelse ligger 900 kr. rigeligt indenfor mulighederne.
>
>>Hvis nu man har glemt Subsidiær påstand 500kr." og der kun er grundlag for
>>900 kr., taber sagsøger så sagen?
>
>Nej, jf. ovenfor.
Omvendt skal sagsøgte (hvis hans principale påstand er frifindelse)
huske en subsidiær påstand på et mindre beløb efter Rettens skøns.
Ellers kan han ende med at skulle betale i henhold til sagsøgers
påstand, selvom Retten skønner et mindre beløb.
| |
 Jakob Paikin (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 30-01-02 08:40 |
|
On Tue, 29 Jan 2002 23:55:27 +0100, Peter Garlov
<petergarlov@hotmail.com> wrote:
>Omvendt skal sagsøgte (hvis hans principale påstand er frifindelse)
>huske en subsidiær påstand på et mindre beløb efter Rettens skøns.
>Ellers kan han ende med at skulle betale i henhold til sagsøgers
>påstand, selvom Retten skønner et mindre beløb.
Formelt set kan du have ret.
Men det er dog reelt sådan - som jeg skrev - at retten kan fastsætte
ethvert resultat, der kan "rummes" mellem parternes påstande. (Jeg
mener endda, at det fremgår direkte af RPL, men kan ikke lige huske
bestemmelsen).
En påstand om frifindelse er det samme som at påstå betaling af 0 kr.
Det andet "yderpunkt" er så sagsøgerens påstand på X kr.
Retten kan dermed godt komme frem til et beløb på f.eks. halvdelen af
X.
--
Jakob Paikin
| |
Eliasen (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Eliasen |
Dato : 30-01-02 08:58 |
|
> >Omvendt skal sagsøgte (hvis hans principale påstand er frifindelse)
> >huske en subsidiær påstand på et mindre beløb efter Rettens skøns.
> >Ellers kan han ende med at skulle betale i henhold til sagsøgers
> >påstand, selvom Retten skønner et mindre beløb.
Nu har jeg så et spørgsmål:
Vil en subsidiær påstand på et mindre beløb ikke betyde, at han faktisk
_erkender_ sin skyld og dermed skal dømmes efter sagsøgers påstand? "Jeg er
_ikke_ jurist, hvilket sikkert er forklaringen på, at jeg overhovedet
stiller spørgsmålet! 
--
/ Eliasen - Ta' til genmaile på eliasen_remove@mail1.stofanet.dk
| |
Peter G C (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Peter G C |
Dato : 30-01-02 09:55 |
|
"Eliasen" <eliasen_remove@muuuuh.dk> skrev i en meddelelse
news:3c57a7cd$0$216$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
[klip]
> Nu har jeg så et spørgsmål:
> Vil en subsidiær påstand på et mindre beløb ikke betyde, at han faktisk
> _erkender_ sin skyld og dermed skal dømmes efter sagsøgers påstand?
På ingen måde.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
Jakob Paikin (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 30-01-02 10:12 |
|
On Wed, 30 Jan 2002 08:57:56 +0100, "Eliasen"
<eliasen_remove@muuuuh.dk> wrote:
>Vil en subsidiær påstand på et mindre beløb ikke betyde, at han faktisk
>_erkender_ sin skyld og dermed skal dømmes efter sagsøgers påstand? "Jeg er
>_ikke_ jurist, hvilket sikkert er forklaringen på, at jeg overhovedet
>stiller spørgsmålet!
Nej - selvom det kan se sådan ud. (Ligesom en sagsøgers nedlæggelse af
subsidiære påstande ikke betyder, at han/hun ikke tror på den
principale påstand).
Principale/subsidiære påstande er en praktisk løsning, således at der
ikke skal anlægges en retssag for hver mulig påstand osv.
Det kan ikke - og bliver ikke - taget som udtryk for materielle
tilkendegivelser om sagen.
--
Jakob Paikin
| |
Eliasen (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Eliasen |
Dato : 30-01-02 10:57 |
|
> Nej - selvom det kan se sådan ud. (Ligesom en sagsøgers nedlæggelse af
> subsidiære påstande ikke betyder, at han/hun ikke tror på den
> principale påstand).
Er det ensbetydende med, at dommeren rent faktisk ser det som to sager -
forholdsvis uafhængige af hinanden?
--
/ Eliasen - Ta' til genmaile på eliasen_remove@mail1.stofanet.dk
| |
Jakob Paikin (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 30-01-02 10:56 |
|
On Wed, 30 Jan 2002 10:56:39 +0100, "Eliasen"
<eliasen_remove@muuuuh.dk> wrote:
>Er det ensbetydende med, at dommeren rent faktisk ser det som to sager -
>forholdsvis uafhængige af hinanden?
Overhovedet ikke. Det er og bliver een sag med samme faktum,
processkrifter, beviser mv.
Opdelingen i forskellige påstande er blot en metode til logisk at
strukturere forskellige mulige resultater af sagen. Det er blot for at
gøre det lettere for parterne (og dommeren) at identificere de
forskellige forventelige/mulige resultater.
--
Jakob Paikin
| |
Eliasen (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Eliasen |
Dato : 30-01-02 11:26 |
|
> Opdelingen i forskellige påstande er blot en metode til logisk at
> strukturere forskellige mulige resultater af sagen. Det er blot for at
> gøre det lettere for parterne (og dommeren) at identificere de
> forskellige forventelige/mulige resultater.
Hvor mange forbehold kan man tage? Principal, subsidiær...... flere? Det
lyder lidt som et helgarderingssystem på en tipskupon.
På menigmand kan det virke som om man har mulighed for at sige "Jeg er
uskyldig, men hvis I dømmer mig alligevel, vil jeg gerne selv bestemme hvad
dommen lyder på?"
Jeg håber ikke det her er ved at bevæge sig OT!?!
--
/ Eliasen - Ta' til genmaile på eliasen_remove@mail1.stofanet.dk
| |
Peter G C (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Peter G C |
Dato : 30-01-02 11:32 |
|
"Eliasen" <eliasen_remove@muuuuh.dk> skrev i en meddelelse
news:3c57ca89$0$208$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
[klip]
>
> Hvor mange forbehold kan man tage? Principal, subsidiær...... flere?
Der er frit slag inden for rimeligheden grænser.
> Det lyder lidt som et helgarderingssystem på en tipskupon.
Tja... det er nu meget praktisk.
> På menigmand kan det virke som om man har mulighed for at sige "Jeg er
> uskyldig, men hvis I dømmer mig alligevel, vil jeg gerne selv bestemme
hvad
> dommen lyder på?"
Nej. Man kan principalt påstå frifindelse. Subsidiært 5 års fængsel. Mere
subsidiært .... og mest subsidiært.....
>
> Jeg håber ikke det her er ved at bevæge sig OT!?!
Næh - det er skam helt ok.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
Jakob Paikin (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 30-01-02 11:40 |
|
On Wed, 30 Jan 2002 11:26:08 +0100, "Eliasen"
<eliasen_remove@muuuuh.dk> wrote:
>Hvor mange forbehold kan man tage?
Man skal nok holde sig for øje, at det ikke er forbehold. Partens krav
er den principale påstand. Den/de subsidiære påstande er kun med for
at skære resultatet til, hvis man nu ikke får medhold i det man
faktisk mener er det rigtige resultat.
>På menigmand kan det virke som om man har mulighed for at sige "Jeg er
>uskyldig, men hvis I dømmer mig alligevel, vil jeg gerne selv bestemme hvad
>dommen lyder på?"
Det er dog stadig op til retten at afgøre sagen - men man kan som part
hjælpe med at opregne de resultater man selv anser for mulige.
I øvrigt ses metoden mest anvendt på sagsøgerside, hvor man måske har
et pengekrav, er består af flere elementer. De subsidiære påstande
dækker så over situationer, hvor et eller flere delkrav ikke er med.
På sagsøgtes side nedlægges nok ofte kun en påstand (f.eks.
frifindelse eller betaling af det mindre beløb sagsøgte mener at
skylde).
(Og endelig min sædvanlige kæphest: Skyldig/uskyldig bruges normalt
kun om straffesager).
--
Jakob Paikin
| |
Erik G Christensen (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Erik G Christensen |
Dato : 30-01-02 15:04 |
|
Jakob Paikin wrote:
klip
> I øvrigt ses metoden mest anvendt på sagsøgerside, hvor man måske har
> et pengekrav, er består af flere elementer. De subsidiære påstande
> dækker så over situationer, hvor et eller flere delkrav ikke er med.
I retssager vedrørende skatteforhold, anvendes ofte en subsidiær
påstand om ny sagsbehandling ved skattemyndighederne, hvis en eller
flere af argumenterne, ikke af domstolen vurderes at have haft
tilstrækkelig vægt i den påklagede afgørelse.
--
Regards Erik G. Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - allways hope for the best 
| |
boe (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : boe |
Dato : 30-01-02 11:50 |
|
"Eliasen" <eliasen_remove@muuuuh.dk> wrote in message
news:3c57ca89$0$208$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Hvor mange forbehold kan man tage? Principal, subsidiær...... flere? Det
> lyder lidt som et helgarderingssystem på en tipskupon.
Forestil dig, at en mand er død af et slag. Men kunne forestille sig, at
anklageren ville forsøge sig med en drabssigtelse. Hvis det imidlertid ikke
er muligt at bevise et forsæt, så kan en subsidiær påstand være vold med
døden til følge (§246). Hvis det til overflod også kniber med en
årsagssammenhæng mellem slaget og den forventelige følge (altså hvis slaget
normalt ikke kunne forventes at medføre døden), så kan en anden subsidiær
påstand være grov vold (§245). På den denne måde kan vi sikkert få arbejdet
os fra en drabssigtelse ned i nærheden af simpel vold
Har jeg ret i, at hvis der ikke er nedlagt subsidiær påstand om §245 vold,
så vil gerningsmanden ikke kunne straffes for dette? Og hvis han ikke kan,
kan der så føres en ny retssag eller er det bare ærgeligt, at anklageren
glemte det?
Mvh Bo
| |
Henning Makholm (30-01-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 30-01-02 13:23 |
|
Scripsit "boe" <bem@NOSPAMbellesystems.com>
> Har jeg ret i, at hvis der ikke er nedlagt subsidiær påstand om §245 vold,
> så vil gerningsmanden ikke kunne straffes for dette?
Nej. Så længe sagens faktum er det der er beskrevet i anklageskriftet,
må retten godt føre det ind under en anden bestemmelse end den der er
påstået straf under, blot tiltalte har haft tilstrækkelig mulighed for
at forsvare sig mod den. RPL paragraf 908 stk 4.
--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"
| |
|
|