---

Jeg har i news.admin.net-abuse.email diskuteret med nogle stykker omkring
mulighederne for at blive sagsøgt af "spammere". Jeg har derfor nu et
generelt spørgsmål vedr. forskellene på amerikansk lovgivning og dansk
lovgivning.

I diskussionen blev det fremført at man i USA gælder i praksis følgende:
"Anybody can sue anyone for anything". Dvs. bare man har penge nok, kan man
sagsøge hvem man vil for hvad man vil og dermed lægge en stor økonomisk
byrde på andres skuldre.

Mine spørgsmål er derfor:

1) Er dette en korrekt opfattelse af den amerikanske lovgivning?

2) På hvilken måde adskiller dansk lovgivning sig fra den amerikanske på
dette punkt?

3) Er det øvrige af Europa (eller det meste i hvert fald) i tråd med dansk
lovgivning på dette punkt?

Jeg behøver ikke de store forkromede juridiske argumenter da jeg har ikke
tænkt mig at sagsøge nogen. Blot vil jeg høre om nogen med juridisk
indsigt amerikansk og/eller dansk lovgivning vil give sit bud på nogle svar.

-- Poster

P.S. Den specifikke diskussion går på om spammere og ISP'er der er blevet
blacklisted hos fx SPEWS, kan sagsøge pga denne blacklisting. Men mit
spørgsmål er helt generelt.

---

"Poster" <poster@myrealbox.com> wrote in message
news:3c546c70$0$89076$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har i news.admin.net-abuse.email diskuteret med nogle stykker
omkring
> mulighederne for at blive sagsøgt af "spammere". Jeg har derfor nu et
> generelt spørgsmål vedr. forskellene på amerikansk lovgivning og dansk
> lovgivning.
>
> I diskussionen blev det fremført at man i USA gælder i praksis
følgende:
> "Anybody can sue anyone for anything". Dvs. bare man har penge nok,
kan man
> sagsøge hvem man vil for hvad man vil og dermed lægge en stor
økonomisk
> byrde på andres skuldre.

Tjaa, jooo - det er jo en af Amerikanernes oenskede udsagn. Men de
glemmer den lovgivning der forhindrer nogle i at sagsoege andre (f.eks.
HMO's).

Det der refereres til, er at du kan udtage staevning mod hvem du har
lyst til, men det betyder jo ikke at der bliver en retssag ud af det.
Det finder en dommer ud af. Og saa har man jo reglen om, at bliver du
sagsoegt uden grund, kan du faa erstatning (og i USA er det ikke din
omkostning der saetter graensen for erstatning). Dermed har du en
balance. Det er altsaa ikke din advokat men en dommer der afgoerer om du
har en sag eller ej.

> Mine spørgsmål er derfor:
>
> 1) Er dette en korrekt opfattelse af den amerikanske lovgivning?

Til en hvis grad, ja. Se ovenstaaende.

> 2) På hvilken måde adskiller dansk lovgivning sig fra den amerikanske
på
> dette punkt?

Er ikke dansk advokat. Men mit bud er, at i DK skal der soeges udfra en
specifik paragraf, det skal du ikke i USA.

> 3) Er det øvrige af Europa (eller det meste i hvert fald) i tråd med
dansk
> lovgivning på dette punkt?

I det fleste retssamfund loeses disputter i retten. Saa hvorfor skulle
det vaere saa anderledes?

> Jeg behøver ikke de store forkromede juridiske argumenter da jeg har
ikke
> tænkt mig at sagsøge nogen. Blot vil jeg høre om nogen med
juridisk
> indsigt amerikansk og/eller dansk lovgivning vil give sit bud på nogle
svar.

Tjaa, jeg lever og bor kun i USA. Har ikke nogen specifik juridisk
uddannelse, udover lidt "kontraktsforhandling".

>
> -- Poster
>
> P.S. Den specifikke diskussion går på om spammere og ISP'er der er
blevet
> blacklisted hos fx SPEWS, kan sagsøge pga denne blacklisting. Men mit
> spørgsmål er helt generelt.

Naturligvis kan de da sagsoege de personner der uden retskendelse
forhindrer dem i deres gerning. Hvem der vinder er en anden sag. Men
ville det ikke vaere forkert, hvis de IKKE kunne anlaegge soegsmaal?

---

> Tjaa, jooo - det er jo en af Amerikanernes oenskede udsagn. Men de
> glemmer den lovgivning der forhindrer nogle i at sagsoege andre (f.eks.
> HMO's).

Hvad betyder HMO?

> Det der refereres til, er at du kan udtage staevning mod hvem du har
> lyst til, men det betyder jo ikke at der bliver en retssag ud af det.
> Det finder en dommer ud af. Og saa har man jo reglen om, at bliver du
> sagsoegt uden grund, kan du faa erstatning (og i USA er det ikke din
> omkostning der saetter graensen for erstatning). Dermed har du en
> balance. Det er altsaa ikke din advokat men en dommer der afgoerer om du
> har en sag eller ej.

Hmm.. mon det så egentlig er så meget anderledes end i Danmark?

> > P.S. Den specifikke diskussion går på om spammere og ISP'er der er
> blevet
> > blacklisted hos fx SPEWS, kan sagsøge pga denne blacklisting. Men mit
> > spørgsmål er helt generelt.
>
> Naturligvis kan de da sagsoege de personner der uden retskendelse
> forhindrer dem i deres gerning. Hvem der vinder er en anden sag. Men
> ville det ikke vaere forkert, hvis de IKKE kunne anlaegge soegsmaal?

Sagen er mere speget end som så. SPEWS (og andre af samme art) gør nemlig
ikke andet end at vedligeholde en liste over fx ISP'er som efter deres
mening ikke "opfører sig ordentligt". Disse lister kan andre ISP'er så vælge
at bruge til at filtrere fx emails således at de ikke modtager mails fra dem
på listen. SPEWS i sig selv blokerer altså ikke nogen. Det er altså de
enkelte ISP'er der vælger at blokere. (Det kan nærmest sammenlignes med at
sætte et skilt med "REKLAMER, NEJ TAK" på sin brevsprække.)

Tak for svarene!

-- Poster

---

"Poster" <poster@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:3c54a07c$0$244$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> (Det kan nærmest sammenlignes med at
> sætte et skilt med "REKLAMER, NEJ TAK" på sin brevsprække.)

Nej, det kan nærmere sammenlignes med at have en liste med dårlige
restauranter på sin hjemmeside.
(jeg mener dog stadig ikke at SPEWS mm burde være erstatningspligtig)

--
Martin Højriis Kristensen - http://www.makr.dk/?usenet
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet

---

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> wrote in
news:3c5517a0$0$17217$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

>> (Det kan nærmest sammenlignes med at
>> sætte et skilt med "REKLAMER, NEJ TAK" på sin brevsprække.)
>
> Nej, det kan nærmere sammenlignes med at have en liste med
> dårlige restauranter på sin hjemmeside.

så længe der er hold i anklagen er der vel som såden ikke noget galt
i det heller ?

> (jeg mener dog stadig ikke at SPEWS mm burde være
> erstatningspligtig)

slet ikke - det er jo stadig den enkelte der bestemmet hvor vidt de
vil bruge listen
- og netop i blacklist tilfældet, om de vil give en bestemt server
adgang til at benytte deres båndbredde til at levere (potentielt
uønsket) mail til deres server

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Eko sum lapis
..o0(Ja, det var mig der før hed Mickey)

---

> I diskussionen blev det fremført at man i USA gælder i praksis følgende:
> "Anybody can sue anyone for anything". Dvs. bare man har penge nok, kan man

Jeg ved da ihvertfald, at dommere i USA kan afvise et søgsmål, hvis de
finder, at det er "frivolous", hvilket vil sige, at det fx. er
grundløst.

Så selvom man muligvis *kan* sagsøge alle for alting (jeg ved ikke, om
det forholder sig sådan) kan sagen altså afvises, hvis dommeren ellers
finder det fornuftigt.

Padre

---

Scripsit "Poster" <poster@myrealbox.com>

> I diskussionen blev det fremført at man i USA gælder i praksis følgende:
> "Anybody can sue anyone for anything". Dvs. bare man har penge nok, kan man
> sagsøge hvem man vil for hvad man vil og dermed lægge en stor økonomisk
> byrde på andres skuldre.

> 2) På hvilken måde adskiller dansk lovgivning sig fra den amerikanske på
> dette punkt?

Jeg vil ikke begynde at kloge i hvor fjollede retssager man "kan"
anlægge her i landet (det afhænger vist mest af hvad man lader
"kan" betyde).

Men de andre svar har så vidt lige kan se ikke har fat i at den ret
væsentlige detalje at man i Amerika vist ikke har nogen tradition for
at taberen af en retssag skal betale vinderens sagsomkostninger. Det
er derfor det er så belastende at blive sagsøgt derovre, selvom man
har retten på sin side - for man kommer selv til at hænge på sin egen
advokats honorar.

--
Henning Makholm "*Se*!! Nu hælder den vand ud
af ørerne *igen*!! *Et mirakel*!!!"

---

[KLIP]
> 2) På hvilken måde adskiller dansk lovgivning sig fra den amerikanske på
> dette punkt?
Mht. dansk ret kan generelt henvises til retsplejelovens kapitel 30 -
"Sagsomkostninger og rettergangsbøder". Specifikt kan henvises til:

§ 319: Hvis modparten uagtsomt eller forsætligt forårsager udgifter ved at
trække sagen i langdrag, skal disse erstattes den fejlagtigt sagsøgte

§ 321: Også advokaten kan pålægges at erstatte unødige omkostninger

§§ 324 og 327: Både parten og advokaten kan idømmes bøder for unødig trætte,
altså unødig proces

Dette, sammenholdt med straffelovens bestemmelser om falsk anklage, vil
formentlig luge de fleste ugrundede søgsmål bort, men den uretmæssigt
sagsøgte skal stadig "lægge ud" for udgifterne, og får dem først tilbage ved
afslutningen på sagen og såfremt parten ogeller advokaten rent faktisk kan
betale.