---

God aften,

Jeg har et lille spørgsmål til Jer jura folk.

Sagen er den at på morgen lufteturen med min tæve som er i løbetid, var jeg
et smut inde hos bageren og min tæve sad udenfor i snoren på hundekrogen.

Da jeg kom ud var en han hund i godt gang med hende, hvilket jeg ikke var
helt tilfreds med.

Spørgsmålet er nu hvem der kommer til at betale en evt. dyrlægeregning som
jeg måtte få når evt. uønsket hvalpe skal fjernes ?.

Da det skete i morges før solopgang og at han hunden strejfede rundt uden
opsyn så ser jeg det som en overtrædelse af Hundelovens § 3 samt § 6.

Kan en evt. erstatning falde ind under Hundelovens § 8 ?. Eller gælder dette
kun for skade en hund har påført mennesker ?.

Han hunden fulgte sine drifter så det er ikke ham jeg klantre for noget med
derimod ejeren som lod han strejfe uden opsyn i mørket.

Jeg kan ikke forsvare at min tæve skal have hvalpe på grund af bl.a hendes
alder hvorfor en evt. abort kun er eneste mulighed og sådan en abort er ret
kostbar.

Det er det juridiske aspekt jeg er interesseret i at høre og ikke om
hvorvidt jeg ikke skal lufte en løbsk tæve !


--
Venligst
Finn Jensen

---

> Sagen er den at på morgen lufteturen med min tæve som er i løbetid, var
jeg
> et smut inde hos bageren og min tæve sad udenfor i snoren på hundekrogen.

Jeg har ikke læst hele dommen men her er noget, som kunne være relevant.

Læg mærke til, at det i dommen diskuteres, om tævens anbringelse har været
forsvarlig. jeg har ikke speciel forstand på spm. om racedyr, men jeg kunne
forestille mig, at det, at du efterlader hunden uden opsyn på offentlig gade
betyder en nedsættelse eller eventuelt bortfald af erstatningsansvaret for
hanhundens ejer.

Padre

U.1973.727B
Ejer af hund pålagt skønsmæssigt fastsat erstatning for bedækningsskade på
racehund.

En A tilhørende, stambogsført tæve blev i januar 1971 bedækket af en
omstrejfende hanhund, tilhørende B, og dette gentog sig i tævens næste
løbetid i juli 1971. Ved sidstnævnte lejlighed befandt tæven sig i en ved
A's bopæl parkeret varevogn, hvis rude var delvis nedrullet. A lod begge
gange hunden dyrlægebehandle for at undgå raceblandede hvalpe. B dømtes til
at erstatte A dennes tab ved at være gået glip af to kuld racerene hvalpe,
idet der ikke kunne gives B medhold i, at tævens anbringelse i varevognen
ikke havde været forsvarlig, eller at det ville være usædvanligt og
uforsvarligt af en omdrætter at lade hunhunde som den heromhandlede parre og
få hvalpe i to på hinanden følgende løbeperioder. Erstatningen fastsattes
skønsmæssigt til 2000 kr.

I januar 1971 var den sagsøgeren, fabriksarbejder Villy Madsen, Højbovej 6,
Lemvig, tilhørende engelske settertæve, »Sussi«, der er stambogsført i Dansk
Kennelklub under nr. 19458/68 Ø, anbragt i sagsøgerens hundegård, der er
indhegnet af plastiknet med 5 X 5 cm masker. Den sagsøgte børnehavelærerinde
Ingrid Lund, Søndergade 45, Lemvig, tilhørende Labrador Retriever brød da
gennem hegnet og bedækkede tæven, som blev dyrlægebehandlet for ikke at få
raceblandede hvalpe.
I tævens næste løbskhedsperiode i begyndelsen af juli 1971 fandt samme han
ind i sagsøgerens ved bopælen parkerede, lukkede varevogn, hvori tæven stod
bundet, og bedækkede den påny, så den atter måtte dyrlægebehandles.
Under denne ved stævning af 23. marts 1972 anlagte sag har sagsøgeren
herefter påstået sagsøgte tilpligtet at udrede erstatning, oprindelig 3.600
kr., senere principalt 2.440 kr. med renter 5% årligt fra stævningens dato
til betaling sker, subsidiært et beløb mindre end det nævnte og fastsat
efter rettens skøn, dog ikke under 2.000 kr. og med renter som anført.
Til støtte for sin påstand om erstatning har sagsøgeren gjort gældende, at
han er gået glip af 2 kuld racerene hvalpe, som ifølge erklæring af 15.
december 1971 fra Engelsk Setter Klub i Danmark har en værdi af i alt 3.600
kr., men hvorfra må trækkes udgifter til parring, opfodring og
stambogsføring, således at tabet bliver 2.440 kr.
Sagsøgte har påstået sig frifundet mod betaling af 900 kr., et beløb, der er
tilbudt sagsøgeren den 29. marts 1972, og som er beregnet alene på grundlag
af det i januar 1971 passerede. Sagsøgte har gjort gældende, dels at
sagsøgeren i juli ikke har passet ordentlig på sin hund, dels at det ikke
ville være forsvarligt at lade hunhunden få to kuld hvalpe så kort tid efter
hinanden, og at sagsøgeren derfor ikke bør have erstatning i anledning af
den i juli 1972 skete bedækning.
Den tilbudte erstatning på 900 kr. har sagsøgte opgjort således:

»6 hvalpe ` kr. 300 .................................. kr. 1.800
Parringsafgift ............................. 300 kr.
Opfodring ca. .............................. 300 kr.
Stambogsføring ............................. 150 kr.
Annoncering ................................ 150 kr.
--------
900 kr. kr. 900
--------------------
Overskud ............................................. kr. 900
-----------


Denne opgørelse har sagsøgeren kommenteret, idet han blandt andet har
erklæret, at udgiften til opfodring og stambogsføring er sat ca. 150 kr. for
højt. Han har desuden oplyst, at han har kunnet sælge sine hvalpe uden
udgifter til annoncering.
Sagsøgeren har som part forklaret, at tæven »Sussi« nu er ca. 4 år gammel.
Den blev sidst i januar 1971 og først i juli 1971 bedækket af en strejfende
han, en sort Labrador-retriever, der efter navnet på halsbåndet tilhørte
sagsøgte. I det første tilfælde brød Retrieveren ind i den indhegnede
hundegård, i det andet tilfælde gennem en smal åbning ved ruden - noget
nedrullet - i hans Taunus 17, årgang 1963, der stod parkeret ved bopælen.
Ruden var vel ca. 15 cm over nederste stilling. Han foretog i begge tilfælde
anmeldelse til politiet og fik ligeledes i begge tilfælde tæven behandlet
ved dyrlægens foranstaltning, så den ikke fik hvalpe. Det er ikke unormalt
for en engelsk setter at få hvalpe to gange i løbet af 1 år. I
juli-tilfældet havde han ikke set hanhunden gå løs, før han fjernede den fra
sin vogn. Han havde iøvrigt i den pågældende periode holdt tæven i
lejligheden for at undgå strejfende hanhunde. Han havde haft hunden med på
en køretur, efter hvilken den kun havde været efterladt bundet i vognen en
halv times tid.
Det kan erkendes, at udgiften til bedækning kan sættes til ca. 300 kr.
Opfodring af 6 hvalpe til salgsstørrelse vil han sætte til ca. 100 kr., og
stambogsføringen til 35 kr. pr. hvalp, altså 210 kr. for et normalt kuld.
Hunden har hvalpe i øjeblikket. Af disse er to solgt, uden at han har
behøvet at avertere dem til salg. Han regner ikke med nødvendigheden af
nogen annonceudgift.
Efter adresserne er parterne ikke naboer. Afstanden mellem bopælene er måske
et par hundrede meter.

Dansk Kennel Klub, Nørrebrogade 40, København N, har afgivet erklæring i
sagen. Der er til klubben stillet følgende spørgsmål:
»1. Må det betegnes som usædvanligt, at der trækkes hvalpe på en tæve som
den heromhandlede ved hver løbskhedsperiode?
2. Er en sådan fremgangsmåde skadelig for tæven?
3. Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende, om det er
usædvanligt og uforsvarligt at trække hvalpe på en sådan tæve i to på
hinanden følgende løbskhedsperioder, hvorefter man undlader at trække hvalpe
i en, eventuelt flere efterfølgende løbskhedsperioder?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende udbedes en udtalelse om,
hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang det efter kennelklubbens opfattelse
bør have indflydelse på erstatningens størrelse at to på hinanden følgende
løbskhedsperioder har måttet afbrydes ved dyrlægebehandling.«
Dansk Kennelklub har besvaret de stillede spørgsmål således:
»En sund velpasset tæve kan uden skade få et kuld hvalpe om året. Hvis
løbetiden kommer præcis hver 6.-7. måned, kan man parre ved hveranden
løbetid.
Nogle holder på, at man altid bør lade tæven springe en løbetid over, inden
hun parres igen. Men hvis hun normalt har løbetid f. eks. hver 8.-9. måned,
eller hvis hun - hvad der sker hos mange - trækker næste løbetid ud et par
ekstra måneder, når hun har haft hvalpe, kan man f. eks. parre to løbetider
i træk og springe en løbetid over. Så svarer det gennemsnitlig til et kuld
årligt.
Der kan dog være grunde, der taler for, at man parrer oftere, uden at det
kan betegnes som rovdrift. Dette kan man tillade sig at gøre, hvis tæven er
i top-kondition, hvis forrige hvalpekuld har været meget lille, eller hvis
man har gjort en virkelig indsats for at hjælpe tæven med at passe hvalpene.
Med ovennævnte kan vi tilføje, at det ikke er usædvanligt at mange
opdrættere med tæver i tog kondition - og i »Sussi«s alder - lader disse
parre (og får hvalpekuld) i to på hinanden følgende løbeperioder - uden at
disse tæver tager nogen skade af dette.«
Ved sagens afgørelse må retten lægge til grund, at erstatningspligten
anerkendes for så vidt angår det i januar 1971 passerede. Erstatningen må
efter rettens opfattelse ansættes skønsmæssigt. Se herom neden for.
Vedrørende bedækningen i juli 1971 finder retten at den skete anbringelse af
hunhunden i lukket varevogn må anses som forsvarlig, og at skaden alene må
anses at skyldes hanhundens omstrejfen, som må komme sagsøgte til skade.
For så vidt angår det i juli 1971 passerede må i øvrigt efter de hos Dansk
Kennelklub indhentede oplysninger lægges til grund, at mange opdrættere med
tæver i »Sussi«s alder lader disse parre og få hvalpekuld i to på hinanden
følgende løbeperioder, og at det ville have kunnet betegnes som normalt
eller almindeligt, om sagsøgeren havde ladet »Sussi« bedække i juli måned
for at få et hvalpekuld ud af det.
Under disse omstændigheder findes sagsøgeren også at burde have erstatning i
anledning af det i juli 1971 passerede.
Den samlede erstatning vil under hensyn til den risiko, der altid vil være
forbundet med opdrætning, herunder risikoen for at få mindre hvalpekuld
eller mindre sunde hvalpekuld, samt i betragtning af sagsøgerens udgifter
ved to gange at skulle søge dyrlægebistand, skønsmæssigt være at ansætte til
2.000 kr.
Under hensyn til, at sagsøgte den 29. marts 1972 har tilbudt sagsøgeren 900
kr., og idet det findes forståeligt, at sagsøgte har ladet spørgsmålet om
ansvar for hændelsen i juli 1971 overgå til rettens påkendelse, vil
sagsøgte, der med rette har kunnet protestere mod størrelsen af det
påstævnte beløb på 3.600 kr., have at betale sagsøgeren et beløb i delvise
omkostninger som neden for anført. - - -
Der tilkendtes sagsøgeren 500 kr. i sagsomkostninger.

---

"Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3c49b646$0$247$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...

> Jeg har ikke læst hele dommen men her er noget, som kunne være relevant.
>
> Læg mærke til, at det i dommen diskuteres, om tævens anbringelse har været
> forsvarlig. jeg har ikke speciel forstand på spm. om racedyr, men jeg
kunne
> forestille mig, at det, at du efterlader hunden uden opsyn på offentlig
gade
> betyder en nedsættelse eller eventuelt bortfald af erstatningsansvaret for
> hanhundens ejer.

Jeg takker for svaret.

Ud fra nedenstående kunne jeg se at jeg ikke har haft min tæve under
forsvarlig opsyn i det jeg satte hende, iført hundesnor, i hundekrogen
udenfor forretningen og gik ind efter rundstykker og dermed var min tæve
udenfor mit syn i nogle minutter.

Jeg regner nu heller ikke med at ejeren af han hunden ejer en rød reje men
det ville være dejligt at kunne statuerer et eksempel således at men ikke
blot lukker sin hund ud i mørket uden opsyn blot fordi det regner og man har
det mest bekvemt inde i varmen under dynen.

> »6 hvalpe &grave; kr. 300 .................................. kr. 1.800
> Parringsafgift ............................. 300 kr.
> Opfodring ca. .............................. 300 kr.
> Stambogsføring ............................. 150 kr.
> Annoncering ................................ 150 kr.

Ja det er vist 30 år siden med de priser . Nu skal der vist et nul eller
2 efter hvert tal


--
Venligst
Finn Jensen

---

"Finn Jensen" <figowitz@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:0Qh28.2059$XA5.307698@news000.worldonline.dk...
>
> Det er det juridiske aspekt jeg er interesseret i at høre og ikke om
> hvorvidt jeg ikke skal lufte en løbsk tæve !
>
Her er noget du måske kan bruge.

Note karnov hundeloven §6
> --
> Venligst sager, hvor hunhunde i løbetid bliver bedækket af tilløbende
hanhunde, tilkendes hunhundens ejer fuld erstatning, hvis ejeren har
udfoldet behørige bestræbelser for at beskytte hunhunden, f eks ved at sætte
et højt stakit op rundt om haven (JD 1940 275, JD 1949 295, VLT 1951 309 og
U 1973 727U 1973 727). U 2000 442U 2000 442 (ejer af hanhund var
erstatningsansvarlig for sterilitet hos hunhund, der efter bedækning fik en
abortfremkaldende indsprøjtning, der medførte underlivsbetændelse, uanset at
det var uvist, om hunhunden var blevet drægtig som følge af bedækningen). I
modsat fald kan erstatningen nedsættes, jf JD 1945 188 og U 1998 1242U 1998
1242 (ejer af hanhund, som løb over på naboejendom 3-400 m væk i område uden
for bymæssig bebyggelse, erstatningsansvarlig for hunhunds død som følge af
betændelse pådraget ved parring; erstatning nedsat til det halve, da ejeren
af hunhunden havde medvirket til skaden ved at lukke hunhunden,der var i
løbetid, ud i sin uindhegnede have).
> Finn Jensen

---

"Finn Jensen" <figowitz@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:0Qh28.2059$XA5.307698@news000.worldonline.dk...

> Det er det juridiske aspekt jeg er interesseret i at høre og ikke om
> hvorvidt jeg ikke skal lufte en løbsk tæve !

Øh - selv løbske tæver har vel behov for luft, så der er da ingen der vil
bebrejde dig dét.
Min kone går da også i byen uagtet datoen for sidste "betjening"

Mvh Bo

---

"Finn Jensen" <figowitz@worldonline.dk> skrev...
> Jeg kan ikke forsvare at min tæve skal have hvalpe på grund af bl.a hendes
> alder hvorfor en evt. abort kun er eneste mulighed og sådan en abort er
ret
> kostbar.

Er ikke i stand til at vurdere det juridiske - men vil lige gøre dig
opmærksom på, at der rent faktisk findes abortsprøjter, der er i stand til
at forhindre drægtighed hos tæver. Disse skal gives mellem 3 og 6 dage efter
parringen, så henvend dig til din dyrlæge allerede på mandag.
- Og så kunne du jo overveje sterilisation, hvis du alligevel ved, at den
ikke skal have hvalpe...

Mvh. Camilla

---

"Camilla Scharff" <camischa@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
news:a2cuo7$r9e$1@news.cybercity.dk...

> Er ikke i stand til at vurdere det juridiske - men vil lige gøre dig
> opmærksom på, at der rent faktisk findes abortsprøjter, der er i stand til
> at forhindre drægtighed hos tæver. Disse skal gives mellem 3 og 6 dage
efter
> parringen, så henvend dig til din dyrlæge allerede på mandag.

Ja jeg ved dette mulighed er tilstæde men desværre er der kæmpe bivirkninger
ved disse sprøjter som kan give uoverskuelige problemer.

> - Og så kunne du jo overveje sterilisation, hvis du alligevel ved, at den
> ikke skal have hvalpe...

Hvis der er hvalpe og disse skal fjernes så bliver denne mulighed taget med
men så bliver det en fjernelse af hele livmoderen også af hensyn til evt.
livmoderbetændelse som ældre tæver er udsatte for.


--
Venligst
Finn Jensen

---

"Camilla Scharff" <camischa@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
news:a2cuo7$r9e$1@news.cybercity.dk...

> - Og så kunne du jo overveje sterilisation, hvis du alligevel ved, at den
> ikke skal have hvalpe...

Du mener vel en kastration?

---

"Kai Hoffmann" <kai@hoffmann.slet-dette.cc> skrev...
> > - Og så kunne du jo overveje sterilisation, hvis du alligevel ved, at
den
> > ikke skal have hvalpe...
>
> Du mener vel en kastration?

Ja, men for at undgå at få svar tilbage om, at det ikke var en hanhund, der
var problemet, valgte jeg at benytte den betegnelse de fleste mennesker
forbinder med kastration af hun-dyr, nemlig sterilisation.

Mvh. Camilla

FUT - dk.fritid.dyr

---

"Kai Hoffmann" <kai@hoffmann.slet-dette.cc> skrev i en meddelelse news:a2ed9u$2bgb$1@news.cybercity.dk...
> > - Og så kunne du jo overveje sterilisation, hvis du alligevel ved, at den
> > ikke skal have hvalpe...
>
> Du mener vel en kastration?

Ordkløver....... siden du ved at man kastrerer både hanner
og tæver - så ved du sikkert også at man i dalig tale
siger at en tæve steriliseres, når den faktisk kastreres - ik'

Mh