"P. Sørensen" <ps@vestnet.dk> wrote in message
news:3a4e1fad$0$3191$73beb97d@news.dk.uu.net...
> Nogle gode råd til at maksimere formen og fedtforbrændingen ved
hjælp af
> uret?
Det kommer lidt an på, hvordan du vil træne...
Mit forslag er at udarbejde nogle forskellige træningsrutiner, som du
så kan veksle imellem. Det kunne f.eks. være:
1) Relativt lange ture, hvor du i løbet af de første 10 min løber din
puls langsomt op til ca. 60 % af din maks. herefter holder du den på
70 - 75 % af maks resten af tiden.
2) Lidt kortere ture, hvor du efter en tilsvarende opvarmning løber
nogle intervaller, således at du løber på en intensitet omkring 50 -
55% af maks med perioder omkring 80 - 90 % af maks. Intervallerne
varer så længe som muligt og "pauserne" er så lange, at pulsen kommer
ned i det rigtige område igen.
3) Fartleg, hvor du løber, som terrænet og lysten inspirerer til. En
gang imellem kan man så skæve til pulsuret for ligesom at følge med.
Distancer og tidsforbrug kan så generelt varieres efter lyst og
dagsform.
Endelig kan du bruge pulsuret som testredskab ved at have en fast
rute - gerne relativ flad og uden lyskryds o.l., så du kan løbe
uforstyrret. Løb den så hurtigt som muligt og check pulsen eller løb
den ved en fast puls og check tiden. En anden retningslinie for formen
er hvilepulsen - tag dn om morgenen inden du står ud af sengen. Dvs.
sov med sensoren på, så du ikke skal vende og dreje dig. Jo lavere
puls desto bedre form, sådan groft sagt.
Iøvrigt kan du med fordel finde nogle bøger om emnet på biblioteket -
jeg kan ikke lige finde på nogle titler, men det er der sikkert andre,
der kan.
Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen,
http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.gybel@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center,
http://www.cmrc.dk
Nyt site om videnskabelig træning:
http://www.motion-online.dk
http://www.damec.dk