---

Hej Allesammen :0)

I er jo bekendte med at jeg kan være aggressiv (de af jer der kender mig
gennem længere tids skriblerier).
Det er så noget jeg arbejder med, da jeg altid har været ked af, at så meget
bliver "formørket" af min vrede - jeg har gennem en hel del år nu, været
virkelig ked af, at jeg i den grad kan reagere med vrede, når jeg egentlig
inderst inde er såret/ked af det. Det nye for mig er, at jeg ikke længere er
alene med dette. Men at jeg nu er sammen med en, der både udløser denne
vrede, og (forsøger at) hjælpe mig igennem den - og er der for mig bagefter,
når jeg endelig kan mærke smerten og sårbarheden, der ligger inden under
vreden...

Dette udløser et væld af følelser i mig. Det er svært ikke længere at være
alene - sådan psykisk/mentalt/følelsesmæssigt - svært fordi det på mange
måder opleves for mig, som om der bliver holdt et spejl op foran mig, så jeg
kan se (når jeg igen er kølet ned), at jeg er destruktiv og ødelæggende for
intimiteten - at jeg lukker af og lægger afstand. Hvis jeg fik lov til at
gøre det, ville jeg sikkert ende med igen at føle mig alene, skønt vi i
forholdet er to :-/
Det er paradoksalt, at jeg selv skaber den afstand - som jeg ikke kan
udholde. Paradoksalt, at jeg føler mig mere tryg ved at skubbe den jeg
elsker fra mig, fremfor at mærke, værdsætte og nyde den samhørighed der
ligger lige for, og som jeg altid har længtes efter.

Så jeg tænker meget over det for tiden, og noget der bliver ved med at vende
tilbage - er mit forhold til min mor (og min barndom i det hele taget). Det
vælder op i mig, gammel vrede, skuffelser, frustrationer, angst, svigt og
tilmed had. Forskellen er nu, at jeg ikke længere er underlagt mit
intellekt - jeg forholder mig ikke til det rationelt, men genoplever hele
følelsesregistret. Jeg opfører mig også barnligt i visse situationer, raser
som et barn og bliver fuldstændigt ulykkelig som et barn.

Det der gør mig trist er, at jeg mangler det positive følelses-register.
Hvor er min evne til at føle mig elsket henne, evnen til at tage imod trøst
og kærlighed, evnen til at lægge mine "våben" fra mig og bare være mig?
Det er altsammen ting, som jeg skal "overbevises" om, føles unaturligt og
usikkert for mig - som at være på fremmed grund...

Og jeg tænker på og føler megen vrede over, at det er min "gave" hjemmefra -
det er min bagage, min medgift - hvad jeg har at gøre godt med i forholdet
til den jeg elsker.
Jeg tager al min vrede og min angst for nærværet og samhørigheden med mig.
Angst, fordi jeg ikke tør stole på, at et andet menneske ubetinget vil mig
det godt.
Mistro, fordi min første lektie i livet var følelsesmæssigt svigt.
Smerte, fordi jeg har haft lukket mig inde i mig selv (jeg gør det stadig,
men arbejder med det) og derved har følt/føler mig uendeligt ensom.
Vrede, fordi jeg ingen muligheder havde, jeg var magtesløs og det føles så
forbandet, at jeg skal slås med det så længe, så mange år efter - hvorfor
findes der ikke bare et magisk trylleord? (retorisk spørgsmål ;0))

Jeg føler mig på mange måder følelsesmæssigt fattig - som når alt kommer til
alt, så har jeg ikke så forbandet meget at tage af, at give af, at gøre godt
med.
Jeg er dårlig til at trøste, kan faktisk slet ikke rigtigt finde ud af det,
det føles i hvert fald forkert på mig, de ting jeg forsøger at gøre - nok
fordi jeg er nødt til at handle ud fra min forestilling om hvad det er, jeg
skal gøre - i stedet for bare at gøre, bare at være...
Jeg er dårlig til at vise min kærlighed. Jeg kan sætte mig og give den ord
skrifteligt, men i dagene der går "glemmer" jeg at formidle det, så den jeg
elsker virkelig kan mærke det - sådan oplever jeg det i hvert fald selv.
Jeg er dårlig til at yde omsorg (i forhold til min partner). Hvilket kan
virke paradoksalt, i lyset af at jeg har tre børn. Men den omsorg jeg yder,
falder mig meget af tiden (det meste) ikke naturligt, den er et udslag af de
mange bøger jeg har læst (bl.a. psykolog

---

On Sat, 20 Jan 2001 22:19:59 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

>Hej Allesammen :0)
HI Søs godt at se dig igen :)
>
>I er jo bekendte med at jeg kan være aggressiv
det synets jeg egentligt ikke ?
>når jeg endelig kan mærke smerten og sårbarheden, der ligger inden under
>vreden...
>
>Dette udløser et væld af følelser i mig. Det er svært ikke længere at være
>alene - sådan psykisk/mentalt/følelsesmæssigt - svært fordi det på mange
>måder opleves for mig, som om der bliver holdt et spejl op foran mig, så jeg
>kan se (når jeg igen er kølet ned), at jeg er destruktiv og ødelæggende for
>intimiteten
man kan rumme hvad man kan rumme på godt & ondt
>- at jeg lukker af og lægger afstand. Hvis jeg fik lov til at
>gøre det, ville jeg sikkert ende med igen at føle mig alene, skønt vi i
>forholdet er to :-/
jeg tror i mange situationer her i livet - vil man som et mennekse med
an taumatisk bagrund ( taler af egen erfaring ) være tilbøjelig til at
være lidt skeptisk - & saboterene når det går FOR GODT !
jeg tror man skal lære at man har en rat til at have det godt !

>Det er paradoksalt, at jeg selv skaber den afstand - som jeg ikke kan
>udholde. Paradoksalt, at jeg føler mig mere tryg ved at skubbe den jeg
>elsker fra mig,
Det er ikke så paradoksalt som du formulere det - det handler om hvem
man er osm menneske - hvis selvopfatelsen bliver truet - så kæmper den
med næb & klør for at forblive uanste om det er i en go eller dårlig
sags tjenste
>Så jeg tænker meget over det for tiden, og noget der bliver ved med at vende
>tilbage - er mit forhold til min mor (og min barndom i det hele taget). Det
>vælder op i mig, gammel vrede, skuffelser, frustrationer, angst, svigt og
>tilmed had. Forskellen er nu, at jeg ikke længere er underlagt mit
>intellekt - jeg forholder mig ikke til det rationelt, men genoplever hele
>følelsesregistret. Jeg opfører mig også barnligt i visse situationer, raser
>som et barn og bliver fuldstændigt ulykkelig som et barn.
Hmm kender det godt - det er også derfor jeg foretrækker at smader
svinet ind side & pille tær imens man snakker tingen ihejl uden at
foretage sig noget - det er et rasseri fra barndom & teenage år -
afmagtfølsen & fortrædet .. jeg ved ikke om man nogen sidne kommer til
bunds i de sår der blev plantet i en som barn & teenager (?) menjeg
evd man kan lære at leve med det uden at samarbejde for meegt med det.
detsvære er jeg for stolt til at blive ulykkelig som et barn-derbliver
jeg bare surisavel
>
>Det der gør mig trist er, at jeg mangler det positive følelses-register.
>Hvor er min evne til at føle mig elsket henne, evnen til at tage imod trøst
>og kærlighed, evnen til at lægge mine "våben" fra mig og bare være mig?
jamen hvem er du da ?
>Det er altsammen ting, som jeg skal "overbevises" om, føles unaturligt og
>usikkert for mig - som at være på fremmed grund...
hvordan ville du gøre det anderledes hvis du ku ?
>Jeg føler mig på mange måder følelsesmæssigt fattig - som når alt kommer til
>alt, så har jeg ikke så forbandet meget at tage af, at give af, at gøre godt
>med.
jamen så kan jeg da til herrens pris berolige dig med ta sådan
forholder det sig ikke :)

>mange bøger jeg har læst (bl.a. psykologibøger) - ikke et udslag af hvad min
>erfaringsbase har at byde på.
jamen nu helmer du jo til freud så under alle omstændigheder så forlad
dig for guds skyld ikke for meget på dit kilde materiale da det er
helt og aldels ukorekt :)

>Og så er det, at jeg slet ikke formår at føle mig "værdig"... Det virker så
>forkert på mig,
hvem skulle have lært dig det - tror du det kommer af sig selv ?

>det er sådan det føles, jeg ønsker så meget - og har så lidt at give...
det er noget med at lære eller snarre at erkende at du har dte på en
måde og dte kommer du arldirg til bunds i men også erkende den anden
sides behov og med tiden lære ikke at samabejde med de negative sider
af bevistheden - men vedkend idg derres eksistens
>Så je

---

Hej Bo :0)

Chokmah alias rabias the dog <chokmah999@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:c47k6tc244dgod5p883vq4lp00fv8qi6p3@4ax.com...

> HI Søs godt at se dig igen :)

I'm never far away

> >I er jo bekendte med at jeg kan være aggressiv
> det synets jeg egentligt ikke ?

Najhh... jeg har da været "flippet" ud et par gange, husker jeg tydeligt *G*

> man kan rumme hvad man kan rumme på godt & ondt

Jaeh...
Jeg vil så bare gerne videre (hvad videre så end er). Kunne rumme mere,
eller blive bedre til at rumme det der nu engang er i mig.

> jeg tror i mange situationer her i livet - vil man som et mennekse med
> an taumatisk bagrund ( taler af egen erfaring ) være tilbøjelig til at
> være lidt skeptisk - & saboterene når det går FOR GODT !
> jeg tror man skal lære at man har en rat til at have det godt !

Ja, men der er stor forskel på intellektuelt at forholde sig til, at man har
ret til at have det godt - og så virkelig at _føle_, at man er berettiget
til det.
Jeg føler, at jeg i al for stor udstrækning har intellektualiseret over
det - at jeg ikke har fået mine følelser med. De vælter så ind over mig i en
pærevælling nu - og det er mildest talt vildt krævende psykisk. På sin vis
føler jeg, at jeg for en stund mister fodfæste... men som der står i et
citat på min hjemmeside:
"Man finder ikke nyt land, uden at være
indstillet på, at tabe kysten af syne
i meget lang tid"

Og det lyder ikke helt usandsynligt i mine ører :0)

> Det er ikke så paradoksalt som du formulere det - det handler om hvem
> man er osm menneske - hvis selvopfatelsen bliver truet - så kæmper den
> med næb & klør for at forblive uanste om det er i en go eller dårlig
> sags tjenste

Jamen, det er på mange måder vildt trættende - og jeg er i hvert fald
dødtræt af at kæmpe med mine indre dæmoner, og skulle undskylde, når det
alligevel ikke lykkes - og jeg langer ud til højre og venstre verbalt og
sårer hvem der såres kan...
Uff - jeg ville ønske, at der i mit barndomshjem havde været lige så stor
plads til og respekt for det at være trist, som der var for vrede.

> Hmm kender det godt - det er også derfor jeg foretrækker at smader
> svinet ind side & pille tær imens man snakker tingen ihejl uden at
> foretage sig noget - det er et rasseri fra barndom & teenage år -
> afmagtfølsen & fortrædet ..

Jep - det er fra barndom og teenage-årene. Og raseriet kender sgu' ingen
grænser, og til tider kommer det til udtryk som noget der snildt kan tolkes
som rendyrket had, skønt det slet ikke forholder sig sådan - når altså jeg
kommer om på den anden side.

Hvad mener du med "at smader svinet ind side & pille tær imens man snakker
tingen ihejl uden at foretage sig noget " - det er jeg ikke helt klar
over...

> jeg ved ikke om man nogen sidne kommer til
> bunds i de sår der blev plantet i en som barn & teenager (?) menjeg
> evd man kan lære at leve med det uden at samarbejde for meegt med det.
> detsvære er jeg for stolt til at blive ulykkelig som et barn-derbliver
> jeg bare surisavel

Jeg ønsker ikke længere at leve med det - jeg er træt af vreden. Træt af det
den ødelægger for mig, træt af det jeg ødelægger for mig selv på denne måde.
Jeg bliver utroligt ked af den afstand min vrede skaber mellem de mennesker
jeg elsker og mig...

> jamen hvem er du da ?

Jeg er hende den 3-årige pige, der gemte sig under spisebordet i køkkenet,
da min mor og far skændtes og sloges. Pigen som så sin yndlings-kattekilling
stikke af ud af hoveddøren - da far smed alt muligt ud på opgangen. Jeg er
stadig hende - jeg ville stadig ønske, at det var mig, der var sluppet
væk...
Jeg er fyldt med vrede og sorg - og til tider kan jeg slet ikke kontrollere
det. Sorg fordi der midt i de voksnes stridigheder aldrig var plads til mig
og mine følelser - vrede fordi på et tidspunkt kunne jeg ikke rumme mere af
den angst det medførte, og så vendte det rundt og blev til aggression.

Jeg er en kvinde, der til t

---

On Mon, 22 Jan 2001 20:04:50 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:


>Jamen, det er på mange måder vildt trættende - og jeg er i hvert fald
>dødtræt af at kæmpe med mine indre dæmoner, og skulle undskylde, når det
>alligevel ikke lykkes - og jeg langer ud til højre og venstre verbalt og
>sårer hvem der såres kan...

Fordi det er vreden du kender og føler dig "tryg" ved. Resten af
følelsesregistret er mere eller mindre lukket land - eller har i hvert
fald været det indtil nu.

<klip>

>Jeg ønsker ikke længere at leve med det - jeg er træt af vreden. Træt af det
>den ødelægger for mig, træt af det jeg ødelægger for mig selv på denne måde.
>Jeg bliver utroligt ked af den afstand min vrede skaber mellem de mennesker
>jeg elsker og mig...
>
>> jamen hvem er du da ?
>
>Jeg er hende den 3-årige pige, der gemte sig under spisebordet i køkkenet,
>da min mor og far skændtes og sloges. Pigen som så sin yndlings-kattekilling
>stikke af ud af hoveddøren - da far smed alt muligt ud på opgangen. Jeg er
>stadig hende - jeg ville stadig ønske, at det var mig, der var sluppet
>væk...

Du er ikke stadigvæk hende, men hun er den del af din bagage.
<klip>
>Jeg er en kvinde, der til tider føler jeg har levet for længe, på for kort
>tid... med for megen fortid, for få positive oplevelser - for meget lort i
>bagagen.

Det kan godt være, at du finder denne bemærkning barsk, men måske var
det på tide at rydde lidt op i bagagen? Du kan ikke smide din fortid
væk, men du kan i hvert fald sortere kraftigt i den. Efter hvad jeg
kan forstå, så kan du kassere det meste af din barndom, da det var
vold og aggressioner, der var den fremherskende faktor dér. Der må
nødvendigvis også have været noget positivt, og det er det du nu skal
til at fokusere på, i stedet for at lade vreden styre dit liv. Det
tager lang tid, at give sig selv lov til at føle andre følelser end
dem, der var de "acceptable".
Du er ikke tre år mere, og du ønsker jo at komme videre. Så er du nødt
til at smide de ting ud, som du ikke kan bruge til noget, og se at
tage fat i de andre følelser, som man ud fra dit indlæg sagtens kan
læse at du besidder, men ikke aner hvordan du skal administrere.

>
>> >Det er altsammen ting, som jeg skal "overbevises" om, føles unaturligt og
>> >usikkert for mig - som at være på fremmed grund...

Og det er du på en vis måde også, men du har fat i de sider og det er
i sig selv et gevaldigt skridt fremad. Det du skal passe på nu, er
ikke at falde tilbage i de vante gænger, hvor det er vreden der
styrer. Det vil for dig altid være det mest trygge, fordi det er netop
det du kender til. DET ved du hvordan man håndterer.
<klip>

>> >Jeg føler mig på mange måder følelsesmæssigt fattig - som når alt kommer
>til
>> >alt, så har jeg ikke så forbandet meget at tage af, at give af, at gøre
>godt
>> >med.
>> jamen så kan jeg da til herrens pris berolige dig med ta sådan
>> forholder det sig ikke :)
>
>Alt afhænger af øjnene der ser *S*

Ja, og hvad de ønsker at fokusere på! Hvis ikke du besad andre sider
rent følelsesmæssigt, så ville du slet ikke bekymre dig om det. Så
ville det være din helt naturlige reaktionsmåde, og du ville ikke se
den som forkert. Du siger det jo selv. Du ville ønske du kunne reagere
anderledes ("Jeg er ked af det") end du gør nu.("Hvad Fanden blider du
dig ind?") Hvis ikke du kendte og ønskede et anderledes
handlingsmønster, så ville du være følelsesmæssigt afstumpet, men ikke
efter det du selv skriver. Det er bare "nemmere" at blive ved med at
se sig selv, som den person man tror man er, end at turde se den
person som man i virkeligheden er i øjnene. Skal man først til at
ændre sin egen opfattelse af sig selv, så føler man sig fuldstændig
hudløs og meget sårbar, for en's "panser" hang jo sammen med
opfattelsen af identiteten. Det er en lang og sej proccess, men det
kan altså lade sig gøre, og jeg kan love dig, at du har potentialet!

Til sidst vil jeg lige tilføje at

---

Hej Leyna (og velkommen i gruppen - jeg har vist ikke hilst på dig før :0))

Leyna <leyna@leyna.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:g6cs6t8mrsoh0uk5b52ku8bok0pk05dn4g@4ax.com...

> Fordi det er vreden du kender og føler dig "tryg" ved. Resten af
> følelsesregistret er mere eller mindre lukket land - eller har i hvert
> fald været det indtil nu.

Hmm - så "lukket land" har det nok heller ikke været. Der har bare været
mere af vreden, og været givet mere plads til vreden, det har været mere
acceptabelt. Først gennem min opvækst, og senere i min egen bevidsthed.
Men det er vist rigtigt, at jeg føler mig mere tryg ved vreden. Det skurrer
fælt i mine ører, men det er sådan det er.

> Du er ikke stadigvæk hende, men hun er den del af din bagage.

Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Problemet er, tror jeg, at hver gang der
sker den mindste smule, der bringer mig ud af fatning - så overvældes jeg af
følelser og reagerer så med vreden. Jeg kan ikke forholde mig fornuftigt og
blot lytte til hvad der bliver sagt - det gælder ikke i alle sammenhænge,
men i relation til min elskede. Det er vildt frustrerende for mig. Siger
han: "Kan du ikke lige bære ud" - så hører jeg: "hvorfor har du ikke båret
ud? (underforstået: Det er for dårligt ~ jeg er en dårlig person)... og så
flipper jeg ud, for jeg bliver dybt såret - hvorfor er han sammen med mig,
hvis han synes jeg er en dårlig person osv. ... det her er et eksempel, og
det er ikke helt misvisende.

> Det kan godt være, at du finder denne bemærkning barsk, men måske var
> det på tide at rydde lidt op i bagagen?

*S*
Jeg finder den slet ikke så barsk - og jeg føler mig ikke "gået for nær" -
af nogen anden, end den jeg elsker.
Og jeg troede faktisk, at jeg havde "ryddet op" - men det viser sig jo så
bare, at jeg kun fik den intellektuelle side med, men ikke følelseslivet.
Indeni kan jeg meget af tiden sagtens rationelt forklare mig selv, at de
ting jeg pludselig føler er uden fornuft og uden hold i de faktiske
hændelser - men til tider så går det hele lidt for stærkt, og så kan jeg
ikke nå at gribe mig selv i de første umiddelbare (forkerte)
reaktionsmønstre... jeg kan ikke "fange" mig selv mentalt - men "falder lige
i med begge ben", og så sårer jeg mine kære, og også mig selv, for jeg
bliver utroligt ked af det bagefter.

> Du kan ikke smide din fortid
> væk, men du kan i hvert fald sortere kraftigt i den. Efter hvad jeg
> kan forstå, så kan du kassere det meste af din barndom, da det var
> vold og aggressioner, der var den fremherskende faktor dér.

Jeg blev ikke slået - min mor slog sig selv. Og så fremviste hun sine
mærker, og fortalte i dagevis om hvad jeg havde gjort mod hende, at hun
ønskede at dø, at jeg aldrig skulle have været født, at hun havde næret en
slange ved sin barm, at jeg var det ledeste barn i verden, at jeg var fed,
ulækker osv... og så pointerede hun, at jeg skulle være taknemmelig for, at
hun ikke havde slået mig, for begyndte hun først at slå, ville hun ikke
stoppe før jeg lå helt stille hen...
Alle stille perioder, som kunne vare helt op til et par dage af gangen, blev
afbrudt af hendes "anfald" - hver gang jeg troede, at nu kunne jeg mentalt
slappe af og ikke være på vagt, så tonsede hun igennem og smadrede enhver
selvtillid/selvværdsfølelse jeg måtte have formået at opbygge siden sidste
omgang. Og ja, hun var på sin egen måde aggressiv. Men jeg var ikke synligt
aggressiv dengang, jeg fik ikke afløb for det - jeg turde ikke sige fra
overfor hende. Jeg frygtede hende.

> Der må
> nødvendigvis også have været noget positivt, og det er det du nu skal
> til at fokusere på, i stedet for at lade vreden styre dit liv. Det
> tager lang tid, at give sig selv lov til at føle andre følelser end
> dem, der var de "acceptable".

Selvfølgelig var der noget positivt, det var bare i undertal - der var altid
mest negativt. Og følelsesmæssigt kan jeg ikke komme i tanke om noget
positivt. Jeg kan ikke erindre noget posit

---

Kære Søs!

Jeg har læst dine seneste indlæg, og jeg er meget rørt af alt det hårde
arbejde, som du er i gang med. Det er en svær proces at gøre op med sin
fortid. Jeg kender dig jo slet ikke, så jeg har meget svært ved at komme
med et par bevingede ord til dig - sorry

Jeg kom til at tænke på, at du måske kunne have god brug af at læse
"Livsstrategier" af Phillip C. McGraw. Jeg har selv læst den mange gange
og kunne slet ikke undvære den i mit forsøg på at få kontrol over de
følelser, som forældre og andre har fået plantet i mig. Jeg er selv på
tredje år i gang med at ændre destruktive reflekser og mønstre i mit liv.
Jeg er langt fra nået så langt, som jeg håber på at komme - men jeg er
nået langt! Så uanset, hvordan du vælger at gøre det, skal du vide, at
det KAN lykkes! Jeg tror - som jeg også læser via dine indlæg, at du selv
er inde på - at nøglen er erkendelse og bevidsthed.

Jeg håber, at du vil fortsætte med at lade os andre få indblik i dit liv.
For mig er den enorm inspiration at læse dine stærke indlæg.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Hej Kirstine :0) (og lad os da endelig komme til at kende hinanden *S*)

Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.14d93a3e4258d5279896f6@news.inet.tele.dk...
> Jeg kender dig jo slet ikke, så jeg har meget svært ved at komme
> med et par bevingede ord til dig - sorry

Hehe - det går da fint

> Jeg kom til at tænke på, at du måske kunne have god brug af at læse
> "Livsstrategier" af Phillip C. McGraw.

Jeg har hørt om den, når jeg engang imellem ser Oprah - og det lyder ikke
helt uden evner. Jeg har også kigget på hendes hjemmeside.

Derudover kan jeg fortælle, at jeg har læst Louise L. Hay - Kvinder der
elsker for meget (det er mange, mange år siden nu) og Helbred dit liv (som
jeg fik meget ud af at læse).
Hvis du "er til" den slags bøger, kan jeg så gengælde din tjeneste og
anbefale dem... jeg fandt dem yderst læseværdige, men jeg har også den
mening, at man skal passe gevaldigt meget på, for ikke at falde i den
grøft - at man tror at netop _den_ skribent har fundet de vises sten
(hvis du forstår hvad jeg mener)

> Jeg har selv læst den mange gange
> og kunne slet ikke undvære den i mit forsøg på at få kontrol over de
> følelser, som forældre og andre har fået plantet i mig. Jeg er selv på
> tredje år i gang med at ændre destruktive reflekser og mønstre i mit liv.
> Jeg er langt fra nået så langt, som jeg håber på at komme - men jeg er
> nået langt! Så uanset, hvordan du vælger at gøre det, skal du vide, at
> det KAN lykkes! Jeg tror - som jeg også læser via dine indlæg, at du selv
> er inde på - at nøglen er erkendelse og bevidsthed.

Jeg vil se om ikke jeg kan få fat i den bog over Internettet - det er trods
alt bedst at læse bøger på originalsproget.

> Jeg håber, at du vil fortsætte med at lade os andre få indblik i dit liv.
> For mig er den enorm inspiration at læse dine stærke indlæg.

Det er jeg glad for - jeg kan jo godt engang imellem komme til at tænke, at
jeg misbruger gruppen - som terapi *GG*

Tusinde hilsner
Søs - som pludselig havde en klokke der ringede i forbindelse med Kirstine's
citat. Det er jo netop fra Livsstrategier - *SS*

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:94pnp3$ln7$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Kirstine :0) (og lad os da endelig komme til at kende hinanden *S*)
>
> Kirstine <minipip@mail.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:MPG.14d93a3e4258d5279896f6@news.inet.tele.dk...

Hej Søsser

> > Jeg håber, at du vil fortsætte med at lade os andre få indblik i dit
liv.
> > For mig er den enorm inspiration at læse dine stærke indlæg.
>
> Det er jeg glad for - jeg kan jo godt engang imellem komme til at tænke,
at
> jeg misbruger gruppen - som terapi *GG*

Du ved jo vi i DSS elsker at pille i andre folks navler, og intenst
studere hvad der kommer op under neglene *G*

De fleste af os skriver jo netop her i DSS fordi vi elsker at dele ud af
vores erfaringer, elsker at komme med velmente råd og forslag,
mange af os har læst noget psykologi enten af ren interesse, eller
samtidig også i forbindelse med vores arbejde.

Personligheds udvikling, er der aldrig sat spørgsmålstegn ved,
om det er OT her i DSS, for det er jo en naturlig del af "seksualitet
og samliv" ingen udvikling, heller noget fornyende i et forhold!

Alle har "lig" i bagagen og bruger bla. DSS til at få disse "lig"
begravet, så livet kan blive lettere og skønnere at leve.
Processen kan være hård, ond, og rædselsfuld at komme igennem,
men de øjeblikke af euforisk berusende lykke man oplever, når
man pludselig erkender "den befriende sandhed" er det hele værd.

Før jeg gik i gang med at undervise i de terpeutiske teknikker til
brug for personligheds udvikling, var jeg selv, gennem et terapeutisk
forløb, og gennemlevede en del af det Søs oplever, og ikke mindst
lykkefølelsen, når "tingene blev sat på plads"

Så fortsæt du bare, med at bruge DSS til at udvikle dig til et
rigere, mere helstøbt menneske, med evnen til at bruge allde
de facetter af det der er dig, på den mest hensigtsmæssige måde,
det bliver jo til gavn for "alle" andre hen af vejen *G*

Kærlig Hilsen
Henning

---

In article <94pnp3$ln7$1@news.inet.tele.dk>, sott@post.tele.dk says...
> Hej Kirstine :0) (og lad os da endelig komme til at kende hinanden *S*)

Hej Søs

> Derudover kan jeg fortælle, at jeg har læst Louise L. Hay - Kvinder der
> elsker for meget (det er mange, mange år siden nu) og Helbred dit liv (som
> jeg fik meget ud af at læse).
> Hvis du "er til" den slags bøger, kan jeg så gengælde din tjeneste og
> anbefale dem... jeg fandt dem yderst læseværdige, men jeg har også den
> mening, at man skal passe gevaldigt meget på, for ikke at falde i den
> grøft - at man tror at netop _den_ skribent har fundet de vises sten
> (hvis du forstår hvad jeg mener)

Jeg kender "Kvinder der elsker for meget" - "Helbred dit liv" må jeg på
jagt efter. Jeg er til den slags bøger, og jeg læser så mange af dem, som
jeg nu kan nå. De kræver jo ofte, at man laver lidt arbejde, mens man
læser. jeg er nok meget tilbøjelig til at tænke :"Jamen, den forfatter er
jo Gud!!" - så derfor har min kloge kæreste netop anbefalet mig, at jeg
læser flere forskellige. På den måde undgår jeg at blive totalt
forblændet. Og så hjælper det også, jo bedre jeg får det. Det er ligesom
om, at den sunde fornuft så småt er begyndt at vende tilbge *S*

Jeg har det nemmere med bøgerne end eksempelvis behandlere - måske fordi
det er nemmere at smide en bog ud, fordi jeg finder den latterlig end at
smække døren efter mig hos en behandler af samme årsag

> Jeg vil se om ikke jeg kan få fat i den bog over Internettet - det er trods
> alt bedst at læse bøger på originalsproget.

Den fåes i hvert fald hos Bog & Idé på engelsk. Ellers har den gode Phil
sin egen hp, hvor man kan bestille bøger på

www.philmcgraw.com

> > Jeg håber, at du vil fortsætte med at lade os andre få indblik i dit liv.
> > For mig er den enorm inspiration at læse dine stærke indlæg.
>
> Det er jeg glad for - jeg kan jo godt engang imellem komme til at tænke, at
> jeg misbruger gruppen - som terapi *GG*

Er jeg ret sikker på, at du ikke behøver at frygte *S*

> Tusinde hilsner
> Søs - som pludselig havde en klokke der ringede i forbindelse med Kirstine's
> citat. Det er jo netop fra Livsstrategier - *SS*

Masser af varme tanker fra

Kirstine - som syn's, at netop dét ordsprog bør være mit livsmotto.
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.14daaad19fa24cb39896f9@news.inet.tele.dk...
> In article <94pnp3$ln7$1@news.inet.tele.dk>, sott@post.tele.dk says...

Hej Kristine
>
> Jeg har det nemmere med bøgerne end eksempelvis behandlere - måske fordi
> det er nemmere at smide en bog ud, fordi jeg finder den latterlig end at
> smække døren efter mig hos en behandler af samme årsag

Bøger er godt, men ikke særlig teraperende, jo du får
noget at vide, men ikke det der skal til, for at få bearbejdet
de følelser der hæmmer og blokere dig, der skal der en levende
katalysator til, for at det sker, Søs har også læst oceaner af
psykologi, men det er først nu, hun har mødt Claus, der SKER
noget! Men intellektuelt har hun vidst "det hele" og dermed
lullet sig ind i den forestilling, at så har hun også fået følelserne
bearbejdet, vilket hun jo ikke havde, hun var kun overbevist om,
at hun pga. sin viden om det, også havde gjort "arbejdet"

MVH
Henning

---

In article <Qo0c6.488$_N1.20899@news.get2net.dk>, h2m@get2net.dk says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.14daaad19fa24cb39896f9@news.inet.tele.dk...
> > In article <94pnp3$ln7$1@news.inet.tele.dk>, sott@post.tele.dk says...
>
> Hej Kristine

Hej Henning

> Bøger er godt, men ikke særlig teraperende, jo du får
> noget at vide, men ikke det der skal til, for at få bearbejdet
> de følelser der hæmmer og blokere dig, der skal der en levende
> katalysator til, for at det sker, Søs har også læst oceaner af
> psykologi, men det er først nu, hun har mødt Claus, der SKER
> noget! Men intellektuelt har hun vidst "det hele" og dermed
> lullet sig ind i den forestilling, at så har hun også fået følelserne
> bearbejdet, vilket hun jo ikke havde, hun var kun overbevist om,
> at hun pga. sin viden om det, også havde gjort "arbejdet"

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg risikerer at vågne en dag og indse,
at det slet ikke går så godt, som jeg render rundt og tror lige nu. Jeg
tror, at min Lars på mange måder er den katalysator, som du snakker om.
Mine erfaringer med det mere traditionelle system er dårlige. Men jeg er
da meget bevidst om, at jeg ikke ville have kunnet nå til det punkt, hvor
jeg er nu, hvis ikke Lars havde støttet, skubbet og hjulpet. Så på den
led er jeg helt enig med dig *S*

Kirstine

--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

On Wed, 24 Jan 2001 17:44:08 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

Hej Søs!

>Hej Leyna (og velkommen i gruppen - jeg har vist ikke hilst på dig før :0))
>
Næeh, jeg er ikke regelmæssigt "på", men tak ska' du ha'. :)
<klip>
>> Til sidst vil jeg lige tilføje at jeg har læst dit oprindelige indlæg,
>> men så fik jeg nogle gevaldige problemer med mit hardware, og nu er en
>> stor del af indlæggene forsvundet, så det meste er skrevet ud fra hvad
>> jeg nu kan huske. Jeg står dog helt fast på min overbevisning om, at
>> du i hvert fald ikke er tom, og det lyser ud af dine indlæg, at du har
>> masser at give. Så klø du blot på, men vær forberedt på at det kommer
>> til at give dig nogle knubs rent psykisk. Det vil dog give dig en
>> meget større frihed og livsglæde, når du når til "den anden side".
>
>Jamen - det er jeg ikke i tvivl om.
>Det føles bare ikke særligt attraktivt lige nu, eftersom jeg ikke kan "se"
>hvad der er på "den anden side" - og det øger min i forvejen enorme
>usikkerhed og gør mig endnu mere utryg ved det hele - så jeg får endnu
>sværere ved at være sårbar og endnu mere "behov" for min vrede, min
>"beskyttelse"...
>Måske er det en fase, jeg skal igennem, jeg ved ikke rigtigt...

At du er bange for hvad der er "på den anden side" er netop
hovedproblemet. Så er det meget nemmere at blive i vreden. Eftersom du
ikke er tilfreds med at være hvor du er, så er det et spørgsmål om at
samle mod til at springe ud i det. Jeg har selv været nogle af de
følelser igennem, som du er ved at gennemleve. I mit tilfælde var det
utroligt lavt (læs: ikke eksisterende) selvværd. Det var ikke nogens
"skyld". Jeg havde bare fået den opfattelse af mig selv, at jeg ikke
var noget værd, jeg var grim og ulækker og bestemt ikke attråværdig,
fordi jeg er fed. Det var så nemt at bruge fedmen som et panser mod
omverdenen, og fastholde sig selv i den negative selvopfattelse som
jeg havde opbygget igennem mange år.
Jeg var rædselsslagen dengang der var en der begyndte at pille mit
panser fra hinanden, men jeg kom frem til at stille mig selv
spørgsmålet : Hvad er det værste der kan ske? Og det værste der kunne
ske (for mig) var, at jeg i virkeligheden var både pæn og attraktiv og
slet ikke så dum, som jeg bildte mig selv ind.
Det lyder lidt underligt, men at skulle til at se sig selv som en
anden person (selv om det var bedre end den jeg kendte)kunne jeg slet
ikke overskue. Jeg tror der gik i hvert fald et år til halvandet, hvor
jeg slet ikke følte, at jeg havde nogen selvstændig personlighed, men
det er der rettet op på nu.
Og ja, jeg tror det er en fase, og jeg tror på at du kan komme igennem
den. For mig at se, er du allerede godt på vej. Erkendelse er det
første skridt!
--
Leyna
Big Girls - Dem der er lidt mere af end gennemsnittet.
http://home1.inet.tele.dk/kempf
Leyna's Corner has moved
http://www.leyna.dk/corner

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:94cvme$5tk$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søsser

> Det skræmmer mig ad helvede til - når jeg nu står her med "himlen i
> hænderne" - og frygter at ødelægge det for mig selv (og ham)...

Det er et fantastisk flot indlæg du har skrevet! Du har fået indblik i nogle
sider af dig selv som du troede du havde styr på og du så opdager,
ikke at have, fordi du interlektualisere dig væk fra dig selv
følelsesmæssigt, så du ikke kunne se du havde nogle skrøbelige
områder i bagagen.

Jeg forstår du er skræmt, der sker så ufatteligt meget i dig lige
nu, alle de tanker og følelser du oplever og har, er fuldstændig
naturlige og sunde, For mig at se, har du mødt en, der forstår,
at hjælpe dig til at bearbejde de ting og følelser, du hidtil har
fornægtet interlektuelt som havende betydning for din hidtidige
handle måde og reaktions mønster i givne situationer, som forsvar
mod at opleve den afvisning og svigt der var i din barndom og
opvækst.


Men husk nu, at det hele ikke må ende op i "at køre terapi
på dig", hvor facinerende det end kan være
Der skal være tid og plads til masser af sjov, afslapning,
sex og leg ind i mellem

Kærlig hilsen
Henning .

´Hej Søs .

Du har nu et menneske der er virkeligt verdifuldt for dig
som hæger over dig og forsvarer dig også i DSS hvor vi også
vil dig det bedste , han er så opsat p¨å at forsvare dig at han
ikke ser at vi er mange om at passe på dig .

Jeg har selv prøvet at give slip på mit forsvar for min alt for
store selv kontrol , det var skræmmende i starten, men
på den anden side var jeg stærkt plaget af holde fast på et
meget pinefuldt mønster af selvundertrykkende kontrol,
min kontrol var rettet mod mig selv . Jeg tillod ikke mig selv
at være mig men ville hellre fremstå som en stærk femminst
det var kun den halve sandhed . Det var meget få der kunne
gennemskue hvem der lå bag min facade, men som du , mødte
jeg en der kunne og som hjalp mig med at finde mig selv .

Det var meget stærkt , Forurligende ,skræmmende og
samtidigt afhængighedskabende.
Jeg er i dag klar over at det kom til at betyde uendeligt
meget for mig , min personlige udvikling var ved at skride
over i en meget sårbar position, men jeg var modstræbende
åben over for Hennings hjælp. Det fik mig til at se hvad der
var mig selv og hvor jeg skulle sige fra .

Henning fik mine øjne op for at jeg selv var/er den der afgør
hvad der er skidt og hvad der er kanel for mig .

Jeg var under forløbet igennem så bredt et følesregister, som
jeg ikke havde kendskab til fandtes. Jeg kan sige at det var
nødvendigt for mig for at komme oven på og finde min egen
identitet. Så jeg forstår hvad du gennemgår lige nu, jeg håber
det lykkes for dig/jer det du/i er igang med lige nu .
Kærlig hilsen
fru Henning .

---

Hej Hemse og Hendes Kødlige Højhed *GG*

Henning <h2m@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:RSpa6.445$qs3.10226@news.get2net.dk...

> Det er et fantastisk flot indlæg du har skrevet! Du har fået indblik i
nogle
> sider af dig selv som du troede du havde styr på og du så opdager,
> ikke at have, fordi du interlektualisere dig væk fra dig selv
> følelsesmæssigt, så du ikke kunne se du havde nogle skrøbelige
> områder i bagagen.

*S*
Skarpsindig som altid

> Jeg forstår du er skræmt, der sker så ufatteligt meget i dig lige
> nu, alle de tanker og følelser du oplever og har, er fuldstændig
> naturlige og sunde, For mig at se, har du mødt en, der forstår,
> at hjælpe dig til at bearbejde de ting og følelser, du hidtil har
> fornægtet interlektuelt som havende betydning for din hidtidige
> handle måde og reaktions mønster i givne situationer, som forsvar
> mod at opleve den afvisning og svigt der var i din barndom og
> opvækst.

Ja - det har jeg vist.

> Men husk nu, at det hele ikke må ende op i "at køre terapi
> på dig", hvor facinerende det end kan være
> Der skal være tid og plads til masser af sjov, afslapning,
> sex og leg ind i mellem

Jamen, det gør vi så - altså dyrker en masse sex indimellem *G*

> Kærlig hilsen
> Henning .

Med lige så kærlige gen-hilsner
Søs

> ´Hej Søs .
>
> Du har nu et menneske der er virkeligt verdifuldt for dig
> som hæger over dig og forsvarer dig også i DSS hvor vi også
> vil dig det bedste , han er så opsat p¨å at forsvare dig at han
> ikke ser at vi er mange om at passe på dig .

Ja, det er jo unægtelig en anderledes følelse og det virker på mig selv, som
om jeg mere eller mindre bevidst/ubevidst kæmper imod med næb og kløer,
selvom jeg på mange måder sagtens kan se potentialet og det gode.

> Det var meget stærkt , Forurligende ,skræmmende og
> samtidigt afhængighedskabende.

Ja, sådan oplever jeg det også - og den følelse af afhængighed, den kan jeg
vist heller ikke administrere.

> Jeg var under forløbet igennem så bredt et følesregister, som
> jeg ikke havde kendskab til fandtes. Jeg kan sige at det var
> nødvendigt for mig for at komme oven på og finde min egen
> identitet. Så jeg forstår hvad du gennemgår lige nu, jeg håber
> det lykkes for dig/jer det du/i er igang med lige nu.

*SS*
Mon ikke det lykkes denne gang :0)

> Kærlig hilsen
> fru Henning .

Tak for besvarelsen og at du delte det med mig - det var dejligt at læse, at
det også for dig har været en stor "oplevelse"...

De kærligste hilsner
Søs

---

> Hej Søs

> Jamen, det gør vi så - altså dyrker en masse sex indimellem *G*

Det lyder bare dejligt , og det lyder som om i to virkeligt klinger
på det område også.

> > Du har nu et menneske der er virkeligt verdifuldt for dig
> > som hæger over dig og forsvarer dig også i DSS hvor vi også
> > vil dig det bedste , han er så opsat p¨å at forsvare dig at han
> > ikke ser at vi er mange om at passe på dig .
>
> Ja, det er jo unægtelig en anderledes følelse og det virker på mig selv,
som
> om jeg mere eller mindre bevidst/ubevidst kæmper imod med næb og kløer,
> selvom jeg på mange måder sagtens kan se potentialet og det gode.

Det gjorde jeg også, jeg havde en enorm stærk modstand mod at give slip
på nogle uheldige og meget indgroede reaktions mønstre , jeg var
nærtagende og følte mig mindreværdig på den ene side , på den anden
var jeg rødstrømpe og havde ikke ret meget til overs for mænd.
Dette var blevet forstærket af et dårligt parforhold, til en kæreste som
drak og blev ondskabsfuld.
Jeg havde svært ved at se mig ud af det hele , da han så oven i købet
greb til fysisk vold , og var ved at kvæle mig i fuldskab.
Det fik mig til at sige stop, og indse at jeg i lang tid havde gået som
katten om den varme grød, og blevet i det forhold fordi jeg kunne
forudse at et brud ville blive meget ubehageligt .

Jeg foragtede mig selv for at være svag og mindreværdig siden jeg ikke
kunne sætte en stopper for hans tyrani ( han var ikke særligt godt
udrustet intelektuelt nærmest indskrænket ) han kunne ikke klare
sig verbalt over for mig derfor blev han blev voldelig .

Jeg var samtidig forelsket i Henning , som var der for mig hele vejen
igennem. Jeg var bekymret for om vi brugte hinnanden som krykker ,
jeg var klar over at der var en fare for at det kunne være tilfældet .
Jeg ville prøve forholdet af og var ind imellem på vagt (det var da
også meget naturligt "Brandt barn skyr ilden ")

Vi har været sammen siden 1979 . så jeg havde ikke noget at frygte ,
vi har været igennem meget ,men altid holdt sammen .

> > Det var meget stærkt , Forurligende ,skræmmende og
> > samtidigt afhængighedskabende.
>
> Ja, sådan oplever jeg det også - og den følelse af afhængighed, den kan
jeg
> vist heller ikke administrere.

Afhengigheden er der stadig , det er
et stærkt følesesmæssigt bånd imellem os .

> Tak for besvarelsen og at du delte det med mig - det var dejligt at læse,
at
> det også for dig har været en stor "oplevelse"...

I ligemåde .

Kærlig Hilsen
Hanne

---

On Thu, 25 Jan 2001 19:22:49 +0100, " Fru Henning" <h2m@get2net.dk>
wrote:
HI Fru Henning :)
>Vi har været sammen siden 1979 . så jeg havde ikke noget at frygte ,
>vi har været igennem meget ,men altid holdt sammen .
Sådan er virkligheden når den er bedst !
>
> > > Det var meget stærkt , Forurligende ,skræmmende og
>> > samtidigt afhængighedskabende.
>>
>> Ja, sådan oplever jeg det også - og den følelse af afhængighed, den kan
>jeg
>> vist heller ikke administrere.
>
>Afhengigheden er der stadig , det er
>et stærkt følesesmæssigt bånd imellem os .
Ja i mellem dig & Henning :)
Men lad os nu lige klappe hesten - det er sgu da dejligt at søs er
begyndt at skrive igen oven på tumulten - med hendes *MASTER* s
uheldig forsøg på at gøre sig som skirbent i Dss -

Men et eller andet sted - så ser jeg også en snert af stokholm
syndormmet - hvor man glædes med Søs for glædens og ikke fornuftens
skyld - det er ALTID glædeligt NÅR nogen er nyforelsket og dte bare
køre.. men jeg tror hurtigt at man kan lade sig rive med af den gode
stemning , for hus freden skyld og glemme at - manden bag kvinde kun
har tilkendegivet at han er et ualmindeligt dumt svin & har på ingen
måde prøvet at komme med en fornuftig forklaring på - hans maliciøse
overgreb.. og man skal holde sig for øje at det her syge element - er
en faktisk & virklig del af korspondancen.

jeg tror sgu de nemme løsninger er dem der holder ringst
MvH
Bo

---

Hej Bo.

Chokmah alias rabias the dog <chokmah999@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:tud17tccjpo2tlqmup1g1rcjovvndf8706@4ax.com...

> Men et eller andet sted - så ser jeg også en snert af stokholm
> syndormmet - hvor man glædes med Søs for glædens og ikke fornuftens
> skyld - det er ALTID glædeligt NÅR nogen er nyforelsket og dte bare
> køre.. men jeg tror hurtigt at man kan lade sig rive med af den gode
> stemning , for hus freden skyld

Du vælger altså helt at se bort fra de ting, jeg bringer op - som er gode
for mig, som tilkendegiver at skønt dette forhold er nyt, så er det også
meget givende og lærerigt for mig.
Så iflg. dig kan glæden alene skyldes husfredens skyld ~ Stockholm
syndromet, og ikke det faktum - at det er udviklende og godt for mig.

Hvad er det der gør, at det er dig så magtpåliggende at hænge fast i uvilje
og negativitet, at du ikke kan forholde dig til det jeg skriver, og som der
efterfølgende bliver svaret på?

> og glemme at - manden bag kvinde kun
> har tilkendegivet at han er et ualmindeligt dumt svin

Det har ingen relevans - når det skrives i forbindelse med mig, og mig
alene!

Og desuden har du ingen forudsætninger for at sætte dig til dommer over,
hvem der er et dumt svin - og hvem der ikke er IMO, qua de ting du fik
skrevet. De ting du skrev i den tråd, som du her igen refererer til, var IMO
langt mere kendetegnende for et dumt svin - end et citat fra Olsenbanden,
nogensinde kan blive...

Tilmed kræver det ikke den store indsigt, at se hvad der blev skrevet _ud
over_ det du sådan hang dig fast i. Og det var positivt og velment, at det
så kan være svært at få øje på, når man føler sig angrebet og evt.
nedgjort - det har jeg fuld forståelse for. Men det berettiger ikke hverken
det du skrev i den tråd - eller det at du nu igen bringer det op her, og på
denne måde.

> & har på ingen
> måde prøvet at komme med en fornuftig forklaring på - hans maliciøse
> overgreb..

Hvilket jeg "for one" sætter stor pris på. Tråden havde bevæget sig derud,
hvor alle var bedst tjent med at lade den dø en tilnærmelsesvis *værdig*
død.

> og man skal holde sig for øje at det her syge element - er
> en faktisk & virklig del af korspondancen.

Nu er det jo udelukkende din opfattelse af "det her syge element" - og den
kan ikke bruges til noget som helst, i nogen som helst sammenhæng, og da
slet ikke her.

> jeg tror sgu de nemme løsninger er dem der holder ringst

Det her er helvedes svært for mig, og jeg er helt vildt glad for - at jeg
ikke skal slås med det alene. Så der er på ingen måde tale om nogen nem
løsning - for mig. Tværtimod ville det alt andet lige være nemmere, at lade
status quo bestå og leve med og i de mønstre, der "fungerer" for mig. Også
selvom det indebærer en mængde negativitet og sårer dem jeg elsker og
omgives af. Men det er ikke det jeg ønsker.

Når nu du nedgør andres evne til at glædes med mig, som værende for
"husfredens skyld" - og derved ikke anerkender hverken det jeg gennemgår,
eller disse menneskers empati - så mister jeg respekt for dig.

Hilsen
Søs

---

On Fri, 26 Jan 2001 14:40:17 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

      Hej Søs :)

>Du vælger altså helt at se bort fra de ting, jeg bringer op - som er gode
>for mig, som tilkendegiver at skønt dette forhold er nyt, så er det også
>meget givende og lærerigt for mig.

   Og det er godt :) Det er virkelig godt at du kommer ind til
dig selv og finder ud af hvem du er. Men at det er godt nu betyder jo
ikke nødvendigvis at det bliver ved med at væredet

>Tilmed kræver det ikke den store indsigt, at se hvad der blev skrevet _ud
>over_ det du sådan hang dig fast i. Og det var positivt og velment, at det
>så kan være svært at få øje på, når man føler sig angrebet og evt.
>nedgjort - det har jeg fuld forståelse for. Men det berettiger ikke hverken
>det du skrev i den tråd - eller det at du nu igen bringer det op her, og på
>denne måde.

   Du tænker på det indlæg som Claus skrev og som blev besvaret
heftigt fra flere af os ikke sandt? Jeg må indrømme at jeg bestemt har
nogen meninger om ham. Men det er jo dig der skal være sammen med ham
til dagligt og hvis du mener og tror på at han er godt for dig så kan
jeg ikke så godt sige dig imod.

>Hvilket jeg "for one" sætter stor pris på. Tråden havde bevæget sig derud,
>hvor alle var bedst tjent med at lade den dø en tilnærmelsesvis *værdig*
>død.

   En ting er jo at lade tråden dø - det er den nok bedst tjent
med. Men det indlæg der triggerede det hele.... Ja sandt at sige så
kan det stadig give mig nogen dårlige vibes. :/

>Det her er helvedes svært for mig, og jeg er helt vildt glad for - at jeg
>ikke skal slås med det alene. Så der er på ingen måde tale om nogen nem
>løsning - for mig. Tværtimod ville det alt andet lige være nemmere, at lade
>status quo bestå og leve med og i de mønstre, der "fungerer" for mig. Også
>selvom det indebærer en mængde negativitet og sårer dem jeg elsker og
>omgives af. Men det er ikke det jeg ønsker.

   Det er rart at du har en at støtte dig til. Og det er virkelig
godt at du kommer videre. Men - som tingene var sat op fra starten af
kunne jeg bestemt ikke lide konceptet. Og set fra den vinkel må jeg
alså give Bo lidt ret.

>Når nu du nedgør andres evne til at glædes med mig, som værende for
>"husfredens skyld" - og derved ikke anerkender hverken det jeg gennemgår,
>eller disse menneskers empati - så mister jeg respekt for dig.

   Jeg glæder mig med dig. Selv om jeg alså stadig tvivler lidt
på om hvorvidt det vedbliver med at være godt for dig.
   I øvrigt - hvor står dine børn i alt dette? Hvordan forholder
de sig til det? *Være nysgerrig*

--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

Hej Trine :0)

Trine Stubbe Teglbjaerg <snoe@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:F4FxOmp6TUIs5l2RiUjWePZkoLHV@4ax.com...

> Og det er godt :) Det er virkelig godt at du kommer ind til
> dig selv og finder ud af hvem du er. Men at det er godt nu betyder jo
> ikke nødvendigvis at det bliver ved med at væredet

Og det betyder ikke, at det ikke kan vedblive at være godt :0)
Det er fint nok at være negativ, men så kunne det tilstræbes at være det på
egne vegne :-/

> Jeg må indrømme at jeg bestemt har
> nogen meninger om ham.

Og det har du al mulig ret til at have, jeg kan bare ikke se hvilken
relevans det har i en debat hvor Fru Henning deler sine egne erfaringer med
mig! (og jeg åbner for mine)

> En ting er jo at lade tråden dø - det er den nok bedst tjent
> med. Men det indlæg der triggerede det hele.... Ja sandt at sige så
> kan det stadig give mig nogen dårlige vibes. :/

Og jeg er stadig fuldstændig ligeglad, det har du og andre al mulig ret
til - men at bringe det op her, på den måde - det er for dårligt, og uden
relevans.

> Og set fra den vinkel må jeg
> alså give Bo lidt ret.

At Bo har en holdning om, at der er tale om "et sygt element", at der skulle
være tale om en pædofil og at jeg skulle vælge at se gennem fingrene med
det - giver du også Bo lidt ret i det?
De udtalelser Bo kastede omkring sig var langt mere nedgørende og
malplacerede - end det der stod i det indlæg, der triggede det hele. Ikke at
jeg på nogen måde ønsker/vil/gider at retfærdiggøre det indlæg eller tonen i
det. Derom må hver mand have sin egen holdning, det vil altid være fuldt ud
berettiget - men der er langt derfra og til beskyldninger om pædofili og at
jeg skulle være så ringe en mor, at jeg skulle se igennem fingrene med
det... og for lige at slå det fast én gang for alle - _der_ stoppede
debatten for mit vedkommende, og jeg finder det absolut smagløst at hive det
frem her, hvor det ingen relevans har.

> Jeg glæder mig med dig. Selv om jeg alså stadig tvivler lidt
> på om hvorvidt det vedbliver med at være godt for dig.
> I øvrigt - hvor står dine børn i alt dette? Hvordan forholder
> de sig til det? *Være nysgerrig*

De er vilde med ham, han er vild med dem :0)
De er glade for at han er her - og min holdning om, at børnene altid vil
komme først har ikke ændret sig.
Og hvorvidt det vedbliver at være godt for mig, er IMO også irrelevant - det
er godt for mig nu, og det tæller. Om det viser sig at være nogle skridt på
vejen - eller vejen frem - er ikke det vigtigste for mig, det vigtigste er
at det får rykket ved noget, som jeg ikke før formåede, og at det giver mig
mulighed for at udvikle mig yderligere.

Tusinde hilsner
Søs

---

On Fri, 26 Jan 2001 16:00:29 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

      Hej Søs :)

>Og det betyder ikke, at det ikke kan vedblive at være godt :0)
>Det er fint nok at være negativ, men så kunne det tilstræbes at være det på
>egne vegne :-/

   Det hænger naturligvis sammen med 1) Min opfattelse af Claus
2) Mine egne oplevelser omkring det at hjælpe sig selv. Man vokser jo
i takt med at man lærer sig selv og kende og der er mange ting som man
pludselig vokser fra.

>Og det har du al mulig ret til at have, jeg kan bare ikke se hvilken
>relevans det har i en debat hvor Fru Henning deler sine egne erfaringer med
>mig! (og jeg åbner for mine)

   Nej. Men det har relevans når nogen vil betvivle at han er så
god for dig som du mener :) Men - så længe du føler at du kommer
videre og du får et godt udbytte af at være sammen med ham (Og det kan
sagtens vare hele livet - det er ikke noget som hverken du eller jeg
ved noget om - sådan som det osse er for os andre :) så er det godt
nok.

>Og jeg er stadig fuldstændig ligeglad, det har du og andre al mulig ret
>til - men at bringe det op her, på den måde - det er for dårligt, og uden
>relevans.

   Jeg er ikke sikker på andet end at det udspringer af en
bekymring for dig og dit videre velbefindende.

>At Bo har en holdning om, at der er tale om "et sygt element", at der skulle
>være tale om en pædofil og at jeg skulle vælge at se gennem fingrene med
>det - giver du også Bo lidt ret i det?

   Nej - men i at du måske en dag ser op og opdager at han ikke
er den du tror han er. At du er vokset fra ham - fordi du selv er
vokset i takt med at du har fundet dig selv - og det er noget jeg selv
har oplevet. For nogen holder det - som med Henning og Frue. Andre
"tager det de kan bruge" og opdager så en dag at der ikke er mere at
komme efter. Det kommer jo osse an på om partneren man "bruger" er i
stand til at følge med i udviklingen.

>De udtalelser Bo kastede omkring sig var langt mere nedgørende og
>malplacerede - end det der stod i det indlæg, der triggede det hele. Ikke at
>jeg på nogen måde ønsker/vil/gider at retfærdiggøre det indlæg eller tonen i
>det. Derom må hver mand have sin egen holdning, det vil altid være fuldt ud
>berettiget - men der er langt derfra og til beskyldninger om pædofili og at
>jeg skulle være så ringe en mor, at jeg skulle se igennem fingrene med
>det... og for lige at slå det fast én gang for alle - _der_ stoppede
>debatten for mit vedkommende, og jeg finder det absolut smagløst at hive det
>frem her, hvor det ingen relevans har.

   Deri er vi enige! Fuldkommen - men det har relevans at der
blivere sat spørgsmålstegn ved om det her handler om en form for
beruselse i din nyfundne selvrealisation (I mangel af et bedre udtryk)
- hvilket faktisk er en af de første linier Bo skriver. Ikke bare
fordi vi måske er usikre på din kæreste - om han virkelig er så god
for dig som du mener han er. Og husk så på at vi ikke har noget som
helst andet at bedømme ham ud fra end hans egne indlæg. En der er
forelsket vil altid have en meget farvet holdning til den udkårne
(Sådan er det jo at være forelsket og vi kan derfor ikke være
sikre på om han virkelig er 100% som du beskriver ham fordi du ikke er
objektiv. (Det er vi heller ikke 100% fordi vi holder af dig - men vi
er nok mere objektive end du Og som sagt - vi har ikke fået mange
muligheder for at undersøge ham selv ;)

>De er vilde med ham, han er vild med dem :0)
>De er glade for at han er her - og min holdning om, at børnene altid vil
>komme først har ikke ændret sig.

   Det er godt at høre :)

>Og hvorvidt det vedbliver at være godt for mig, er IMO også irrelevant - det
>er godt for mig nu, og det tæller. Om det viser sig at være nogle skridt på
>vejen - eller vejen frem - er ikke det vigtigste for mig, det vigtigste er
>at det får rykket ved noget, som jeg ikke før formåede, og at det giver mig
>mulighed for at udvikle mig yderligere.

   Godt - jeg er

---

"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:z5JxOozqrEVUAXHEdzBrIKR6PfPE@4ax.com...
> On Fri, 26 Jan 2001 16:00:29 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

Hej Trine og Søs

> Deri er vi enige! Fuldkommen - men det har relevans at der
> blivere sat spørgsmålstegn ved om det her handler om en form for
> beruselse i din nyfundne selvrealisation (I mangel af et bedre udtryk)
> - hvilket faktisk er en af de første linier Bo skriver. Ikke bare
> fordi vi måske er usikre på din kæreste - om han virkelig er så god
> for dig som du mener han er. Og husk så på at vi ikke har noget som
> helst andet at bedømme ham ud fra end hans egne indlæg. En der er
> forelsket vil altid have en meget farvet holdning til den udkårne
> (Sådan er det jo at være forelsket og vi kan derfor ikke være
> sikre på om han virkelig er 100% som du beskriver ham fordi du ikke er
> objektiv. (Det er vi heller ikke 100% fordi vi holder af dig - men vi
> er nok mere objektive end du Og som sagt - vi har ikke fået mange
> muligheder for at undersøge ham selv ;)

Hvorfor er det lige, at vi burde have mulighed for at "undersøge" Søs'
kæreste
for at kunne forholde os til de ting, hun skriver? Jeg forstår det ikke
helt.
I gruppen har der været ét indlæg fra Claus (som jeg personlig mener at
hele gruppen totalt overreagerede på). Men uanset det indlæg eller ej, så
plejer vi sgu da at forholde os til det som skrevet i et indlæg og ikke
begynde
at drage hinandens evne til at tage vare på os selv og vælge vore kærester
selv
i tvivl !!

I Søs' sko tror jeg faktisk ikke, at jeg ville opfatte det som voldsom
omsorg
for mig som person. Jeg tror, jeg ville føle mig meget såret over, at det
som pt.
var min store glæde skulle dissekeres af alskens skribenter i dss og så have
et par hug med på vejen.
Nok skriver en del af os sammen privat og ses måske endda i det virkelige
liv. Men derfra og så til at stille offentlig spørgsmålstegn ved hinandens
dømmekraft i forhold til vores partner (især med så negative toner), ja der
synes
jeg sgu er langt.
Skulle jeg personligt opfatte den slags som omsorg, så skulle det altså
foregå
privat og ikke i et offentlig forum.

Så kunne vi ikke alle blot prøve at læse Søs' indlæg og svare på de ting,
som
hun bringer op uden at drage hendes kæreste så voldsomt ind i det? Søs
indlæg er trods alt skrevet meget generelt og handler i virkeligheden ikke
kun om hende og Claus, men om en universal problemstilling, som mange
af os nok kommer i kontakt med på den ene eller den anden måde.
Så kan det vel ikke være så svært at forholde sig til det som sådan og
undlade angrebene på hendes kæreste.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk>, Fri, 26 Jan 2001 17:19:09 +0100, wrote:

Hej Alle :)

<snip>
>Så kan det vel ikke være så svært at forholde sig til det som sådan og
>undlade angrebene på hendes kæreste.

Jeg er helt enig. Det hører ingen steder hjemme at dissekere kærester
i dss uopfordret. Hvis vi ikke har noget positivt at sige bør vi holde
mund.

EOD herfra.
--
FreYa

---

On Fri, 26 Jan 2001 16:57:17 GMT, FreYa <freya@mailto.dk> wrote:

>"Puk" <powder@worldonline.dk>, Fri, 26 Jan 2001 17:19:09 +0100, wrote:
>
Hej Alle & super kussen Y :)

>Jeg er helt enig. Det hører ingen steder hjemme at dissekere kærester
>i dss uopfordret. Hvis vi ikke har noget positivt at sige bør vi holde
>mund.
ja du har jo med vanens magt rat min skat :) at det nok er bedst at vi
diskutere os selv og ikke hiandesdes kærster - det ku godt være der
skulle laves en hmm....fundas ændring i rigmeligheden af hvor mange
menskelige led man kan gå efter i en diskusion - men jeg tror sgu
det vil halvere indlægene ?
men vhis et sådan behov skulle være der så må vi debatere det i
edikketen.
bedste hilsner
Bo
>
>EOD herfra.

---

On Fri, 26 Jan 2001 16:57:17 GMT, FreYa <freya@mailto.dk> wrote:

>"Puk" <powder@worldonline.dk>, Fri, 26 Jan 2001 17:19:09 +0100, wrote:
>
Hej Alle & super kussen Y :)

>Jeg er helt enig. Det hører ingen steder hjemme at dissekere kærester
>i dss uopfordret. Hvis vi ikke har noget positivt at sige bør vi holde
>mund.
ja du har jo med vanens magt rat min skat :) at det nok er bedst at vi
diskutere os selv og ikke hiandesdes kærster - det ku godt være der
skulle laves en hmm....fundas ændring i rigmeligheden af hvor mange
menskelige led man kan gå efter i en diskusion - men jeg tror sgu
det vil halvere indlægene ?
men vhis et sådan behov skulle være der så må vi debatere det i
edikketen.
bedste hilsner
Bo
>
>EOD herfra.

---

Hej Trine :0)

Trine Stubbe Teglbjaerg <snoe@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:z5JxOozqrEVUAXHEdzBrIKR6PfPE@4ax.com...

> Nej. Men det har relevans når nogen vil betvivle at han er så
> god for dig som du mener :) Men - så længe du føler at du kommer

Problemet er så bare - at det er der ingen herinde fra der for alvor kan
bedømme. Dertil er grundlaget alt for spinkelt, og oplysningerne for
mangelfulde. Så det har stadig ingen relevans IMO - og jeg er glad for det
Puk skriver, det ville være dejligt, om det kunne lykkes at forholde sig til
det jeg skriver, og ikke inddrage noget andet.

> videre og du får et godt udbytte af at være sammen med ham (Og det kan
> sagtens vare hele livet - det er ikke noget som hverken du eller jeg
> ved noget om - sådan som det osse er for os andre :) så er det godt
> nok.

Just præcis - ingen ved nogensinde hvor lang tid et forhold varer... men jeg
går nu ikke ind i forholdet med intentioner om at det er på "lånt tid" - jeg
går helhjertet ind i det.

> Jeg er ikke sikker på andet end at det udspringer af en
> bekymring for dig og dit videre velbefindende.

Hmm... du har sikkert ret, og det er også sådan jeg vælger at se det. Men
det er unægteligt mere end almindeligt svært at se bort fra - at jeg skulle
lade den slags overgå mine børn. Det sætter et stort, modbydeligt
spørgsmålstegn ved min ansvarlighed som mor - synes jeg. Det er ualmindeligt
sårende... jeg tænker, at det blot er ordflom, der opkastes i kampens hede.

> Nej - men i at du måske en dag ser op og opdager at han ikke
> er den du tror han er. At du er vokset fra ham - fordi du selv er
> vokset i takt med at du har fundet dig selv - og det er noget jeg selv
> har oplevet. For nogen holder det - som med Henning og Frue. Andre
> "tager det de kan bruge" og opdager så en dag at der ikke er mere at
> komme efter. Det kommer jo osse an på om partneren man "bruger" er i
> stand til at følge med i udviklingen.

*GG* det har jeg jo oplevet et par gange efterhånden - og jeg er aldrig
skråsikker på noget, det hører for mit vedkommende teenage-årene til. Jeg er
ikke i tvivl om, at hvis man ikke vokser sammen, så vokser man såmænd nok
fra hinanden :0)

> Deri er vi enige! Fuldkommen - men det har relevans at der
> blivere sat spørgsmålstegn ved om det her handler om en form for
> beruselse i din nyfundne selvrealisation (I mangel af et bedre udtryk)
> - hvilket faktisk er en af de første linier Bo skriver.

Hmm... det kan jeg ikke se.
Sådan som jeg læste det, blev der stillet spørgsmålstegn ved andres glæde
over den udvikling jeg gennemgår... men jeg er da åben overfor, at jeg kan
have misforstået.

> Ikke bare
> fordi vi måske er usikre på din kæreste - om han virkelig er så god
> for dig som du mener han er. Og husk så på at vi ikke har noget som
> helst andet at bedømme ham ud fra end hans egne indlæg. En der er
> forelsket vil altid have en meget farvet holdning til den udkårne
> (Sådan er det jo at være forelsket og vi kan derfor ikke være
> sikre på om han virkelig er 100% som du beskriver ham fordi du ikke er
> objektiv. (Det er vi heller ikke 100% fordi vi holder af dig - men vi
> er nok mere objektive end du Og som sagt - vi har ikke fået mange
> muligheder for at undersøge ham selv ;)

Hvordan han er, er da ligegyldigt - jeg skrev/skriver om hvad der rør sig
indeni i _mig_.
At han er den udløsende faktor/katalysator eller andet - det er jo ikke
vigtigt for en debat om de mekanismer der gør, at jeg er så negativ og
vred - og de mekanismer der gør, at det er så svært at slippe det.

> Godt - jeg er mere "rolig" nu :)

Jamen, det glæder mig - jeg selv har været "rolig" i den forstand, hele
tiden :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

On Fri, 26 Jan 2001 20:24:06 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

      Hej Søs :)

>Hmm... du har sikkert ret, og det er også sådan jeg vælger at se det. Men
>det er unægteligt mere end almindeligt svært at se bort fra - at jeg skulle
>lade den slags overgå mine børn. Det sætter et stort, modbydeligt
>spørgsmålstegn ved min ansvarlighed som mor - synes jeg. Det er ualmindeligt
>sårende... jeg tænker, at det blot er ordflom, der opkastes i kampens hede.

   Ja, du har ret. Jeg mener heller ikke at det var berettiget.
Det har jeg aldrig sagt. Tværtimod så gør det mig godt at høre at dine
børn er så glade for din nye kæreste og at det fungerer godt. Det
viser med al tydelig klarhed at vi mangler nogen facetter.

>*GG* det har jeg jo oplevet et par gange efterhånden - og jeg er aldrig
>skråsikker på noget, det hører for mit vedkommende teenage-årene til. Jeg er
>ikke i tvivl om, at hvis man ikke vokser sammen, så vokser man såmænd nok
>fra hinanden :0)

   Jeg talte nu heller ikke om teenageårene specifikt ;) Selv om
jeg ik er så gammel endnu.

>Hmm... det kan jeg ikke se.
>Sådan som jeg læste det, blev der stillet spørgsmålstegn ved andres glæde
>over den udvikling jeg gennemgår... men jeg er da åben overfor, at jeg kan
>have misforstået.

    Det var i hvert fald ikke sådan jeg umiddelbart læste det
:)

>Hvordan han er, er da ligegyldigt - jeg skrev/skriver om hvad der rør sig
>indeni i _mig_.
>At han er den udløsende faktor/katalysator eller andet - det er jo ikke
>vigtigt for en debat om de mekanismer der gør, at jeg er så negativ og
>vred - og de mekanismer der gør, at det er så svært at slippe det.

   Det som jeg i den forbindelse tænker på er hvor meget han
holder i hænderne. For som jeg har forstået det så blotter du dig i
øjeblikket helt - og bryder alle de gamle mure ned. Mine begrænsede
erfaringer med den slags er at man skal rive det hele ned førend at
man kan bygge noget nyt op. Og som Henning flere steder har skrevet
(Osse tidligere) så sidder man som den der skal støtte med en
uhyggeligt magt. Simpelthen fordi man reelt kan forme den man skal
støtte. Kan du følge mig i det?


--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

Hej Trine :0)

Trine Stubbe Teglbjaerg <snoe@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:+upxOqKG=EfcSxM2WQyGI2tXrZ1e@4ax.com...

> så gør det mig godt at høre at dine
> børn er så glade for din nye kæreste og at det fungerer godt. Det
> viser med al tydelig klarhed at vi mangler nogen facetter.

Hvis ikke det fungerede mellem mine børn og ham, så ville det med stor
sandsynlighed heller ikke fungere mellem ham og jeg - jeg er ret
kompromisløs på det område, og stiller (synes jeg selv) store forventninger
(krav) til de mennesker der gør deres éntre i vores liv, om deres evner til
at indgå i relation til børnene...
Og, jow da, I mangler selvfølgelig nogen facetter *GG*

> Jeg talte nu heller ikke om teenageårene specifikt ;) Selv om
> jeg ik er så gammel endnu.

Nej, nej - jeg ved godt, at du ikke talte om teenage-årene. Jeg ville bare
præcisere, at jeg er enig med dig i, at der ikke er noget der er "sikkert",
ved at fremhæve at for mig hang skråsikkerhed sammen med teenage-årene *S*

> Det som jeg i den forbindelse tænker på er hvor meget han
> holder i hænderne. For som jeg har forstået det så blotter du dig i
> øjeblikket helt - og bryder alle de gamle mure ned. Mine begrænsede
> erfaringer med den slags er at man skal rive det hele ned førend at
> man kan bygge noget nyt op. Og som Henning flere steder har skrevet
> (Osse tidligere) så sidder man som den der skal støtte med en
> uhyggeligt magt. Simpelthen fordi man reelt kan forme den man skal
> støtte. Kan du følge mig i det?

Yes, jep und sí - men intet menneske kan nogensinde få mere magt, end man
selv giver dem. Og jeg er aldrig i tvivl om min egen evne til at sige fra
*SS* - jeg er såmænd mere i tvivl om min evne til at sige til

Og at jeg er sårbar, og roder rundt i en masse følelser - og at jeg åbner
mig usædvanligt meget (for mig) for ham, er slet ikke det samme som, at jeg
mister enhver form for kritisk sans. Jeg er til tider så kritisk, at jeg
selv synes det er for meget :0)

Tusinde hilsner
Søs, som ikke rigtig gider at debattere afstikkere til tråden længere, hvor
hyggeligt det end kan være :0)

---

On Sat, 27 Jan 2001 18:36:07 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:


>Hvis ikke det fungerede mellem mine børn og ham, så ville det med stor
>sandsynlighed heller ikke fungere mellem ham og jeg - jeg er ret
>kompromisløs på det område, og stiller (synes jeg selv) store forventninger
>(krav) til de mennesker der gør deres éntre i vores liv, om deres evner til
>at indgå i relation til børnene...

   Det er heller ikke sjovt hvis det ikke fungere mellem børn og
"tilflytter i familien" - det giver utroligt dårlig stemning.

>Yes, jep und sí - men intet menneske kan nogensinde få mere magt, end man
>selv giver dem. Og jeg er aldrig i tvivl om min egen evne til at sige fra
>*SS* - jeg er såmænd mere i tvivl om min evne til at sige til

   

>Og at jeg er sårbar, og roder rundt i en masse følelser - og at jeg åbner
>mig usædvanligt meget (for mig) for ham, er slet ikke det samme som, at jeg
>mister enhver form for kritisk sans. Jeg er til tider så kritisk, at jeg
>selv synes det er for meget :0)

   Men det er vel også en af de ting du arbejder med for tiden?
:)
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

Hej Søs og Trine

Jeg hopper på tråden en gang til . .
>
> > Jeg glæder mig med dig. Selv om jeg alså stadig tvivler lidt
> > på om hvorvidt det vedbliver med at være godt for dig.
> > I øvrigt - hvor står dine børn i alt dette? Hvordan forholder
> > de sig til det? *Være nysgerrig*

Det er jo altid sådan i et nyt forhold at alle parter ,skal og må slibe
hinnanden til, der er mange hensyn at tage . Det jeg kender til dig Søs
siger mig at du nok skal formå at gøre op med dig selv om forholdet bær.

> De er vilde med ham, han er vild med dem :0)
> De er glade for at han er her - og min holdning om, at børnene altid vil
> komme først har ikke ændret sig.


Det var dejligt at høre, og det fortæller en hel del om de positive ting ,
mellem jer .


> Og hvorvidt det vedbliver at være godt for mig, er IMO også irrelevant -
det
> er godt for mig nu, og det tæller. Om det viser sig at være nogle skridt
på
> vejen - eller vejen frem - er ikke det vigtigste for mig, det vigtigste er
> at det får rykket ved noget, som jeg ikke før formåede, og at det giver
mig
> mulighed for at udvikle mig yderligere.

Det vil tiden vise , "den tid der går godt kommer ikke skidt tilbage"

Med venlig hilsen
Fru Henning.

---

Hej Mrs. Henning :0)

Henning <h2m@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:t_tc6.96$804.495@news.get2net.dk...

> Det er jo altid sådan i et nyt forhold at alle parter ,skal og må slibe
> hinnanden til, der er mange hensyn at tage . Det jeg kender til dig Søs
> siger mig at du nok skal formå at gøre op med dig selv om forholdet bær.

Muchas gracias *S*

> Det vil tiden vise , "den tid der går godt kommer ikke skidt tilbage"

Nej, det er jo lige det :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

Fru Henning skrev:

Hej Hanne

Du skrev et svar i tråden, hvor man tror, det er fra Henning, indtil man
kommer ned til bunden af indlægget.

Er du sød for fremtiden at rette i afsenderen, så der står fru Henning,
det har jeg set, du har gjort mange gange før.
Så læser folk indlægget med det rette udgangspunkt *S*.
Nemlig fra den rette afsender.

Med venlig hilsen
Hanne L (den knapt så onde *S*)

---

"Trine Stubbe Teglbjaerg" skrev

Hej Trine

> Men - som tingene var sat op fra starten af kunne jeg bestemt
> ikke lide konceptet. Og set fra den vinkel må jeg alså give Bo
> lidt ret.

Jeg bryder mig ikke om at Bo rask væk påklistrede Claus at være
en bestemt mennesketype. Jeg bryder mig endnu mindre om, at han
gjorde det ud fra en person som Bo kendte engang (argumentet
var: sådan talte han, han var sådan, du taler (skriver) på samme
måde, derfor er du på samme måde).

Jeg er enig med Bo i, at Claus indlæg nemt kunne være formuleret
på en anderledes måde og at det sikkert ville have givet "os"
et anderledes indtryk af ham.

Den dom Bo fældede, var for nem, for hurtig og ganske sikkert
uretfærdig.

Med venlig hilsen

Peder

---

On Fri, 26 Jan 2001 16:42:22 GMT, "Peder Vendelbo Mikkelsen"
<pedervm@gmx.net> wrote:

>Jeg bryder mig ikke om at Bo rask væk påklistrede Claus at være
>en bestemt mennesketype. Jeg bryder mig endnu mindre om, at han
>gjorde det ud fra en person som Bo kendte engang (argumentet
>var: sådan talte han, han var sådan, du taler (skriver) på samme
>måde, derfor er du på samme måde).

   Aaaah - men jeg talte slet ikke om hans bål og brand indlæg :)
Jeg taler om det han skriver år han sige at Søs jo nok (I sagens natur
:) kigger på ham med nogle ret lyserøde briller på. Og med den magt
han har fået lagt i hænderne så skal han sgu være forsigtig - det er
sådan set det jeg har fået ud af det senere Bo har skrevet. Og her er
jeg enig med ham.

>Jeg er enig med Bo i, at Claus indlæg nemt kunne være formuleret
>på en anderledes måde og at det sikkert ville have givet "os"
>et anderledes indtryk af ham.

   Helt sikkert.

>Den dom Bo fældede, var for nem, for hurtig og ganske sikkert
>uretfærdig.

   Ja - men han har ret i nogen af de ting han siger i senere
indlæg.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

"Trine Stubbe Teglbjaerg" skrev

Hej Trine

> Aaaah - men jeg talte slet ikke om hans bål og brand indlæg :)

Ok, så er vi mere enige.

> Jeg taler om det han skriver år han sige at Søs jo nok (I
> sagens natur :) kigger på ham med nogle ret lyserøde briller
> på.

Det har han (og du) ret i, man tillægger gerne den man er for-
elsket i, alverdens gode attributter.

> Og med den magt han har fået lagt i hænderne så skal han sgu
> være forsigtig - det er sådan set det jeg har fået ud af det
> senere Bo har skrevet. Og her er jeg enig med ham.

Det er jeg også.

> Ja - men han har ret i nogen af de ting han siger i senere
> indlæg.

Jep.

Med venlig hilsen

Peder

---

On Fri, 26 Jan 2001 14:40:17 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
HI Søs :)

>Så iflg. dig kan glæden alene skyldes husfredens skyld ~ Stockholm
>syndromet, og ikke det faktum - at det er udviklende og godt for mig.
Ohh jeg tror hvis man virkeligt er ny forelsket så tror man på alle de
ting man har håbet på hele sit liv og forbinder dem - med den
oplevelse ny forelskelsen giver ! men hvad der i virkligheden sker
kanman først bedømme efter nogen år !
>
>Hvad er det der gør, at det er dig så magtpåliggende at hænge fast i uvilje
>og negativitet, at du ikke kan forholde dig til det jeg skriver, og som der
>efterfølgende bliver svaret på?
Ohh der var der flere grunde til - for dte første synest jeg at det
var en skam at der kom så lidt respons på den - og hvis jeg skrev det
her så - kunne en del mennesker være enige om at - det ihvertilfælled
var noget slemt noget - og der villle komme en oprigtig omsorg , selv
fra dem der var mest kvalm ved tanken om Claus.
+ det kan borlede opmærksomheden fra den sidste opstandelse og give
blod til en ny debat !
men sidst men ikke mindst så fordi at jeg oplevede det som jeg skrev
det og dte er sgu nu en gang min natur - at skrive tingen som jeg ser
dem - jeg synets det er synd for dig og du fortjenr langt bedre - men
på den anden side så kan jeg jo også tage grusomt fejl og claus er som
sendt fra himlen - så meget destro bedre !!!
>> og glemme at - manden bag kvinde kun
>> har tilkendegivet at han er et ualmindeligt dumt svin
>
>Det har ingen relevans - når det skrives i forbindelse med mig, og mig
>alene!
jow fordi di n lykke står i relation til den situation som står i
forbindelse til indlæget !
Havde Claus nu ikke i sin tid - bemærket sig ved ta svine Henning mest
og retsen af gruppens skribenter til så ville det jo være helt hænd i
vejret - men et indlæg der er skrevet med - ham som bagrundsfigur med
den historie der - deraf følger - det er liegsom med en smitsom sygdom
uanset hvor smukke klæder den bære - så ligger den explicit i naturen
af dens form.

>skrevet. De ting du skrev i den tråd, som du her igen refererer til, var IMO
>langt mere kendetegnende for et dumt svin -
alm svar på tiltale
>. Men det berettiger ikke hverken
>det du skrev i den tråd - eller det at du nu igen bringer det op her, og på
>denne måde.
nej det kan der i grunden være noget om :)
men som jeg nænte tingene hænger sammen - det er en lidt uheldig side
effekt fra mine bedste forældre indsats i mod værne magten under anden
verdens krig - at onskab skal bekæmpes for en hevr pris uanset form -
det er min opfatelse og jeg prøver hårdt på at lave om på det - at det
er bedre at bekæmpe ondkaben uanset form til det sidste ind - lade det
rejse sig i en anden pragt !
>Nu er det jo udelukkende din opfattelse af "det her syge element" - og den
>kan ikke bruges til noget som helst, i nogen som helst sammenhæng, og da
>slet ikke her.
jamen det er jo det der er det dejlige ved det - det onde har bidt sig
fast og bliver akcepteret og intigreret som noget smukt -
men på den anden side så er det så langt væk at mine overgreb virker
så fjerne fra begivenhederne at - som før nævnt , at der kan komme en
aktiv suport omsorg og forståelse - fro det smukke kærlighedes forhold
så jeg rent faktisk ender med at sende en klage over mig selv og min
egen op førsel ! og sender *Claus* på rejse med homoforben ;)
>
>> jeg tror sgu de nemme løsninger er dem der holder ringst
>
>sårer dem jeg elsker og
>omgives af. Men det er ikke det jeg ønsker.
og det er godt !
>
> så mister jeg respekt for dig.
jamen sikke da noget lort :)
Batman says negative _
Bedste hilsner
Bo
>
>Hilsen
>Søs
>

---

Hej Bo :0)

Chokmah alias rabias the dog <chokmah999@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ni347tggo4soce8bgflv4mtgsej1uthutk@4ax.com...

> Ohh jeg tror hvis man virkeligt er ny forelsket så tror man på alle de
> ting man har håbet på hele sit liv og forbinder dem - med den
> oplevelse ny forelskelsen giver !

Hmm... så kunne jeg nok til alle tider bruge noget af denne indstilling -
det er endnu ikke lykkedes mig, at tro på noget som helst som værende svaret
på alt her i livet. Heller ikke i min ny-forelskede fase, heller ikke i
forhold til emnet for min nyforelskelse.
Ligesom jeg heller aldrig har kunnet se en religion, en selvhjælpsbog eller
en terapeut som indeholdende "svaret". Men at det kan være skridt på vejen
for mig - og deraf til megen glæde, det føler jeg i mange sammenhænge. Og
min glæde og "eufori" i denne forbindelse, er ikke væsenforskellig fra når
jeg lige har læst en god bog, der har belyst noget nyt for mig - så snakker
jeg om den til højre og venstre og er vildt glad for min nye indsigt :0)

> men hvad der i virkligheden sker
> kanman først bedømme efter nogen år !

Det kan jeg da godt være lidt enig i, dog er der visse ting (situationer)
hvor der nu ikke behøver gå et par år IMO.

> Ohh der var der flere grunde til - for dte første synest jeg at det
> var en skam at der kom så lidt respons på den

*SS*

> - og hvis jeg skrev det
> her så - kunne en del mennesker være enige om at - det ihvertilfælled
> var noget slemt noget - og der villle komme en oprigtig omsorg , selv
> fra dem der var mest kvalm ved tanken om Claus.

Arjh - en sådan omsorg har jeg ikke brug for.
Selvom tanken da er fin, så har jeg ikke behov for det - jeg havde mere brug
for blot at kaste boldene op i luften og se hvor de landede, og så høre
andres meninger om hvordan verden så ser ud

> + det kan borlede opmærksomheden fra den sidste opstandelse og give
> blod til en ny debat !

Ja, det kan jeg godt se - men kan vi ikke lade de personligt prægede
debatter hvile for en stund, de fratager i hvert tilfælde mig lidt af lysten
til at deltage.

> men sidst men ikke mindst så fordi at jeg oplevede det som jeg skrev
> det og dte er sgu nu en gang min natur - at skrive tingen som jeg ser
> dem

Det ville også være synd at lave om på - eftersom jeg helt fra begyndelsen
her i dss, har holdt meget af dine indlæg - netop fordi du ikke ligger
fingrene imellem... men alligevel synes jeg ikke, at jeg kan forholde mig
til det du i denne omgang fik trykt ud.

> - jeg synets det er synd for dig og du fortjenr langt bedre - men
> på den anden side så kan jeg jo også tage grusomt fejl og claus er som
> sendt fra himlen - så meget destro bedre !!!

Ingen er IMO sendt fra himlen - men jeg er forelsket i ham, og synes han
indeholder mange kvaliteter.

> jow fordi di n lykke står i relation til den situation som står i
> forbindelse til indlæget !

Nu er det at jeg er "underlagt" min vrede, at jeg har det svært med min
negativitet - ikke ligefrem lykken
Og det jeg prøvede at få trykt ud i mit indlæg var, at jeg er træt af denne
negativitet og vrede, og at jeg nu kæmper med den (mod den) - og alle de
ting det fører med sig. At jeg ikke længere ønsker at være underlagt denne
vrede, men vil noget andet. Og at jeg godt kan se, hvordan min negativitet
har ødelagt utroligt meget for mig, og stadig gør det - hvilket gør mig ked
af det.
At Claus så er en slags katalysator - det er ikke noget vi behøver at
debattere IMO - for det ændrer ikke ved mine indre mekanismer/mønstre og at
jeg ønsker at arbejde med dem og komme videre.

> det er liegsom med en smitsom sygdom
> uanset hvor smukke klæder den bære - så ligger den explicit i naturen
> af dens form.

Og her er det så - at jeg ikke gider at debattere.

> alm svar på tiltale

Ja, og principielt meget imod min overbevisning - jeg vil tilstræbe at det
ikke kommer til at gentage sig.

> nej det kan der i grunden være noge

---

"Chokmah alias rabias the dog" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:tud17tccjpo2tlqmup1g1rcjovvndf8706@4ax.com...
> On Thu, 25 Jan 2001 19:22:49 +0100, " Fru Henning" <h2m@get2net.dk>
> wrote:

Kære Bo

> HI Fru Henning :)

> >Afhengigheden er der stadig , det er
> >et stærkt følesesmæssigt bånd imellem os .
> Ja i mellem dig & Henning :)
> Men lad os nu lige klappe hesten - det er sgu da dejligt at søs er
> begyndt at skrive igen oven på tumulten - med hendes *MASTER* s
> uheldig forsøg på at gøre sig som skirbent i Dss -

> Men et eller andet sted - så ser jeg også en snert af stokholm
> syndormmet - hvor man glædes med Søs for glædens og ikke fornuftens
> skyld - det er ALTID glædeligt NÅR nogen er nyforelsket og dte bare
> køre.. men jeg tror hurtigt at man kan lade sig rive med af den gode
> stemning , for hus freden skyld og glemme at - manden bag kvinde kun
> har tilkendegivet at han er et ualmindeligt dumt svin & har på ingen
> måde prøvet at komme med en fornuftig forklaring på - hans maliciøse
> overgreb.. og man skal holde sig for øje at det her syge element - er
> en faktisk & virklig del af korspondancen.

Jeg er ked af at skulle henstille til dig om at tænke over,
hvordan du besvarer Søs´ indlæg.

Jeg synes, vi skal blive enige om, at det er Søs´ valg,
at hun er sammen med Claus, og at vi derfor forholder os til det,
hun skriver og ikke drager Claus ind i debatten på den måde,
du gør, da han ikke deltager i den.

> Bo

Kærlig hilsen
Hanne L

FUT news:dk.admin.netikette

---

Hej Bo

Nu vil jeg lige uddybe mit svar til Søs . Når jeg svarer på Søs´indlæg,
svarer jeg kun på de ting hun selv har lagt op , og som hun ønsker
at diskutere og dele med os .Resten er ikke til debat det blander jeg
mig ikke i det ville være at snage .

Det er dog vigtigt for mig at komme med mine erfaringer , jeg har en
gang været i en lignende situation . I starten af Hennings og mit
forhold. der var min familie meget strærkt imod at vi var kærester.
De mente at Han ville udnytte mig økonomisk , fordi han havde
forpligtelser overfor sin ekskone og deres børn.

De troede på undsindede rygter som var sat i gang af ekskonen ,
og advarede mig kraftigt i mod Henning .

Selvfølgelig var jeg ikke upåvirket af dette , men jeg valgde dog
at følge mit hjerte og" prøve forholdet af ".

Jeg håber at min familie havde været der for mig hvis det var gået
galt og ikke faldet i med at hovere med "hvad sagde jeg " Det samme
håber jeg for Søs .

> Men et eller andet sted - så ser jeg også en snert af stokholm
> > syndormmet -

Vil du påstå at Søs bliver holdt som gidsel ? Det tror jeg Søs er
for selvstændig til.

hvor man glædes med Søs for glædens og ikke fornuftens
> > skyld - det er ALTID glædeligt NÅR nogen er nyforelsket og dte bare
> > køre.. men jeg tror hurtigt at man kan lade sig rive med af den gode
> > stemning , for hus freden skyld og glemme at - manden bag kvinde kun
> > har tilkendegivet at han er et ualmindeligt dumt svin

Jeg kører på ingen måde med på noget som helst , jeg reflekterer
kun på det skrevne, og kunne ikke drømme om at tage alt for gode varer
som er sagt af en forelsket person . Det har jeg set og selv prøvet for
meget
til .

Selv om jeg ikke er enig med Claus kunne det ikke falde mig ind at
tillægge ham en helt masse dårlige egenskaber .
Vi kender ham jo ikke andet end fra 2-3 uheldige indslag i DSS
men at du så begynder at kalde ham for "et ualmindeligt dumt svin "
"pædofil " og "Søs en dårlig mor der vil lukke øjnene for et misbrug af
hendes børn" Det kan du ikke være bekendt , det er uværdigt og det
skulle du ikke have sagt . det er grove beskyldninger som ikke har hold i
virkeligheden.

Den slags har Søs i hvert fald ikke fortjent, og vi andre for den sags skyld
næh lad os så helere få kammertonen tilbage , du skriver jo normalt,
nogle gode og læseværdige indslag .Bliv ved med det .

& har på ingen
> > måde prøvet at komme med en fornuftig forklaring på - hans maliciøse
> > overgreb.. og man skal holde sig for øje at det her syge element - er
> > en faktisk & virklig del af korspondancen.

Claus behøver ikke at forklare noget som helst , for at jeg kan
forholde mig til de emner Søs havde på hjerte i sit indlæg . Jeg
bidrog med mine erfaringer , som Søs kan vælge at bruge eller
lade være , hvis det ikke passer til hendes situation. Begge dele
er fint med mig vi er jo ikke ens.

> Jeg synes, vi skal blive enige om, at det er Søs´ valg,
> at hun er sammen med Claus, og at vi derfor forholder os til det,
> hun skriver og ikke drager Claus ind i debatten på den måde,
> du gør, da han ikke deltager i den.

Det tror jeg heller ikke jeg havde lyst det nåede jo at blive ligefremt
fjendtligt da han gjorde .

Selv om jeg ikke er enig med dig Bo , Så kan jeg stadig væk
vædig godt lide dig .

MVH
Fru Henning.

---

"fru Henning" <h2m@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:JOEc6.744$804.4579@news.get2net.dk...

Hej fru Henning

Nå der er det indlæg, du har prøvet at sende de sidste
3 dage *GGGGGG*
Du skulle bare lige vide hvilke grupper jeg har
været inde og fjerne det fra *GGG*

Se dig for, når du poster, hvis du vil være så rar
Vær sikker på du svare den rigtige, at du poster i den
relevante gruppe, ellers kan den du svarer ikke se
indlægget

MVH
Henning (den onde)

---

On Sat, 27 Jan 2001 19:57:04 +0100, "fru Henning" <h2m@get2net.dk>
wrote:

>Hej Bo
Hej Hanne :)
>Jeg håber at min familie havde været der for mig hvis det var gået
>galt og ikke faldet i med at hovere med "hvad sagde jeg " Det samme
>håber jeg for Søs .
jamen der er jo ingen OVHOVEDET der ikke vil søs det bedste :)
> > Men et eller andet sted - så ser jeg også en snert af stokholm
>> > syndormmet -
>
>Vil du påstå at Søs bliver holdt som gidsel ? Det tror jeg Søs er
> for selvstændig til.
er du sikker ? :)
>Selv om jeg ikke er enig med Claus kunne det ikke falde mig ind at
>tillægge ham en helt masse dårlige egenskaber .
nej jeg ved det - jeg forstår egentligt ikke mig selv hvorfor fanden
jeg ikke bare aknd lade den stakkels mand være i fred - han har jo
ikke jo noget nævneværidgt slemt ? men ikke detsro mindre så hver gang
jeg tænker på ham så går den gal og jeg kæmper HÅRDT i mod de syndige
tanker og fantasier der kommer op i mit hoved - et spark i nosserne
også et knæ i krøderen , jeg tager det op med min teaput når hun
kommer hjem fra ferie i marts !!!
>Claus behøver ikke at forklare noget som helst , for at jeg kan
>forholde mig til de emner Søs havde på hjerte i sit indlæg . Jeg
>bidrog med mine erfaringer
Hanne jeg kender dig fra 2 begivneheder der er ganske enkelt ikke et
ondt ben skabt i dig - jeg nægter at tro på at du kunne finde på noget
som helst andet ind at behandle andre i den ebdste menning !
>Det tror jeg heller ikke jeg havde lyst det nåede jo at blive ligefremt
>fjendtligt da han gjorde .
ja det var interesandt - men også berigene på mange måder - man ku
ligesom se hvad for stof de forskelige skribenter var gjort af , for
det var jo ikke så meget om ham som om måden fandt sig i at blive
behandlet på i almindelighed og der viste folk i VIRKLIHEDEN hvem der
var og det var sgu berigene.. på mange måder var dte forudsigeligt ,
men der var afligevel et par stykker der sgu havde mere gods i sig ind
jeg ville have troede - men det blev da en flamw war :)
>Selv om jeg ikke er enig med dig Bo , Så kan jeg stadig væk
> vædig godt lide dig .
Ditto :)
Nu har jeg jolige været til Nils hausgaard koncert - der er sådan en
sang der i stemning minder mig lidt om det uden at jeg laver en
overførsel - men fornemeslen den er lidt trist men skide go ( ja måske
ikke lige for folk der har povl krebs samlede af lyst men ellers )
MvH
Bo kommer her :
SVINEPRINSSEN

Niels Hausgaard 1991 ( i fornuftens land )

Det var i 4 klasse
Der kom en ny elev
Der skete ikke noget nyt på skolen det år
Hun var bette og hvid håret
Hun havde fregner på næsen
Hun kom fra landet , og hendes far havde vist haft grise

Så vi kaldet hende svine tønden
Og vi gryntede som grise
Vi kaldte hende svine prinsen med lort på næsen
Hun havde jo de her fregner på sin næse

Hun smiled lidt forlegent
Da vi spurgte hende hvad hun Vile være
>skuespilederinde <
sagde hun i frikvarteret
vi andre hylede af grin & hun snakkede arldirg mere
vi kaldet hende svine tønden

Hun blev gift med en fra Ålborg
Og de fik en 3-4 børn
Jeg ved ikke hvad de heder andet ind svine tøndens børn
Han er rejst for længst,
Fordi han fandt sig en anden

Vi kaldet hende svinetønden…

Hun bor i svine huset
Sådan kaldet vi det for sjov
Hun sled & knoklede , hun havde noget døve
Børnene blev drillede
De var ellers rene & pæne
Men vi ved jo hvordan børn kan være hårde ved hinanden.

Vi kaldte hende svine tønden

Hun blev skæv i sin skulder & rund i ryggen
For hun skulle altid Bugge sig så dybt efter sit brød.
Det virkede lidt sært
Da jeg så hedens grav i går
> Her hviler Lis Olsen , farvel kære mor <<

Vi kaldte hende svine tønden ;)