In article <niA46.9$g37.778@news.get2net.dk>,
"straydog" <straydog@nospam.dk> wrote:
>
> Jeg har et par kommetarer. Jeg tror at der tit er mere til det. Jeg ved ikke
> om det er sådan med dig, men derfor holder jeg ikke min mund alligevel.
> IMO ligger en del af forklaringen i hvorfor det er rart i, at der i vores
> kultur ligger at sex er noget beskidt. Selvom vi er nok så frisindede og så
> videre, så ændrer det ikke på at der selv i de mest frsindede af os stadig
> ligger en rest. Specielt for kvinder. Der er så meget som en pæn pige ikke
> gør. Liderlighed er en af dem. Men når man er bundet, så kan man jo ikke
> rigtgt gøre for det. Så er det ikke ens egen skyld og derfor kan man have
> lov til at slippe sig fri af normen, kulturen kald det hvad man vil.
> Selvfølgelig kan man ikke gøre det hvis man ikke gerne vil være liderlig,
> men det kan da også være ophidsende for mange piger at føle sig som
> "beskidt" (eller læs: ikke_pæn_pige). Jeg sætter det i citatationstegn!
Hmmm...Den måde at se det på, havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg tror du
har ret i, at mange af os er opdraget til at være "pæne piger" og derfor
kan have svært ved at give os selv lov til at være liderlige. Med det
udgangspunkt bliver det egentlig bare sværere at forstå. Da jeg mødte min
nuværende mand for et års tid siden, havde jeg kun oplevet orgasme to
gange tidligere i mit liv (jeg er 36), med ham kom det efter nogle få
gange hvor vi havde dyrket sex, og siden har jeg ikke haft nogle
problemer. Faktisk oplever jeg, at jeg har ret let ved at komme
Det gælder uanset om vi dyrker almindelig nussesex (som er det vi begge
tænder mest på - selv om de mere kinky ting altså også tænder os) eller
som forleden hvor vi legede med reb.
Sammen med ham har jeg ikke haft problemer med at være liderlig, med at
give mig selv lov til at lade lysten bestemme. Derfor tror jeg at det må
handle om tillid og selvfølgelig gensidig respekt og alt det der
>
> > Jeg undrer mig bare lidt over at jeg kunne lide det, da jeg normalt ikke
> > er typen, der bryder sig om at miste kontrollen. Normalt vil jeg gerne
> > være med til at styre det, der skal ske,
>
> Jeg vil gerne prøve at betvivle det et øjeblik, for det er måske ikke helt
> rigtigt hvis du tænker efter (det her er rent gætværk, jeg kender dig ikke).
> Men tænk på; kan du ikke lide når din mand tager initiativ, hvis han
> inviterer dig ud at spise? Siger du så; "Hey det skal vi lige diskutere, jeg
> vil også bestemme hvor vi skal hen".
Nej nej, det er ikke på den måde jeg mener at jeg ønsker at have kontrol
med tingene. Det er da vildt lækkert at han tager initiativ, hvilket han
bestemt også gør - ligesom jeg gør. det er mere noget med at ville have
styr på hvad der skal ske, hvordan hverdagen skal hænge sammen osv. På et
mere psykologisk plan, kan man sige.
> Er det fordi du vil være med til at bestemme "lad os diskutere det i plenum"
Nej nej, heller ikke
jeg hader når ting bliver snakket ihjel, så det
er nok mere i retning af det næste du skriver:
> eller er det fordi du bare gerne lige vil prøve tanken i dit hoved.
Er det
> fordi du måske er lidt "hæmmet". Lad være med at tage det sidste på den
> grimme måde. Der er ingen af os der ikke er mere eller mindre hæmmet, men
> det er jo tit vores hæmninger der afholder os fra at gøre mange ting. Og tit
> finder vi ud af, når vi så har "taget mod" eller hvad man vil kalde det, at
> det alligevel var meget fedt.
Her er jeg til gengæld helt enig
) det var jo netop det der skete, og
det var bare SÅ lækkert.
>
> Og at man ikke kan føle sig fri til at give sig hen, hvis man ikke har
> tilliden.
Jeps, lige netop!
Knus fra Dorte
>
>
Sent via Deja.com
http://www.deja.com/