/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
En slags FAQ/OSS
Fra : Henning Makholm


Dato : 14-01-02 19:36

I anledning af at Paikin havde gravet en dom om portscanning frem, har
jeg taget mig sammen til at starte en slags FAQ/OSS for gruppen her -
mest for at have et sted at skrive domshenvisningen ned.

http://www.diku.dk/~makholm/dk.videnskab.jura.html

Foreløbig står der kun ganske få og tynde svar. Bidrag fra andre er
meget velkomne - hvis listen ender med at vokse til noget der er værd
at tage alvorligt, kan vi til sin tid forsøge at flytte den til
usenet.dk i stedet for min personlige webplads.

--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."

 
 
Peter G C (14-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 14-01-02 20:17

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahu1took4w.fsf@tyr.diku.dk...

[klip]

>
> Foreløbig står der kun ganske få og tynde svar. Bidrag fra andre er
> meget velkomne - hvis listen ender med at vokse til noget der er værd
> at tage alvorligt, kan vi til sin tid forsøge at flytte den til
> usenet.dk i stedet for min personlige webplads.

Rigtigt godt initiativ!

Jeg har nogle forslag til tilføjelser:

Der findes en god lovoversigt (og meget andet på
http://www.themis.dk/synopsis/)

Der findes en online domssamling om forsikrings- og erstatningsret på
www.fed.dk

Under punkt 3. sprog kan du måske tilføje, at når man benytter ordet ansvar
menes der erstatningsansvar?

Jeg har har skrevet noget ganske kort om køberet på
http://www.stevns.net/dkfritidbil/diverse/garanti.htm

Man kan finde retslister på www.domstole.dk - eller det kommer i løbet af
kort tid.

- Endelig vil jeg foreslå, at du anmoder spørgere om, at lave en fyldig
beskrivelse af den situation, som spørgsmålet omhandler.

Dette er forslag - du kan bruge dem som du ønsker.

Venligst,

Peter

--
http://www.grauslund.com/



Henning Makholm (15-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-01-02 19:37

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>

> Der findes en god lovoversigt (og meget andet på
> http://www.themis.dk/synopsis/)

Tilføjet.

> Der findes en online domssamling om forsikrings- og erstatningsret på
> www.fed.dk

Tilføjet.

> Under punkt 3. sprog kan du måske tilføje, at når man benytter ordet ansvar
> menes der erstatningsansvar?

Hm, jeg kan ikke lige gennemskue hvilken misforståelse det er du
sigter efter - jeg er nok miljøskadet. Hvis du skriver et afsnit om
det, tilføjer jeg det gerne.

> Jeg har har skrevet noget ganske kort om køberet på
> http://www.stevns.net/dkfritidbil/diverse/garanti.htm

Den har jeg også lidt svært ved at passe ind i et
spørgsmål/svar-paradigme.

> Man kan finde retslister på www.domstole.dk - eller det kommer i løbet af
> kort tid.

Tilføjet.

> - Endelig vil jeg foreslå, at du anmoder spørgere om, at lave en fyldig
> beskrivelse af den situation, som spørgsmålet omhandler.

Tilføjet.

--
Henning Makholm "Det är alldeles för ansvarsfullt att skaffa en
flickvän. Det är ju som att skaffa en hundvalp."

Jakob Paikin (14-01-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Paikin


Dato : 14-01-02 21:08

On 14 Jan 2002 19:35:59 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Foreløbig står der kun ganske få og tynde svar. Bidrag fra andre er
>meget velkomne - hvis listen ender med at vokse til noget der er værd
>at tage alvorligt, kan vi til sin tid forsøge at flytte den til
>usenet.dk i stedet for min personlige webplads.

Et par småting:

1) Q: Hvordan man linker til Retsinfo's indhold?
A: Lav linket om fra formen
http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/Ayyyy/xxx.htm til formen
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/Ayyyyxxx-regl (yyyy er et årstal,
xxx er dokumentets nummer mv.

2) Et eller andet sted kunne det formentlig være hensigtsmæssigt at
advare om, at svar i gruppen ikke bør træde i stedet for professionel
juridisk rådgivning - i hvert fald ikke, hvis der er tale om problemer
at stor økonomisk eller personlig betydning.

3) Q: Hvor finder jeg en advokat, der ved noget om XXX?
A: På www.advokatnoeglen.dk findes Advokatsamfundets officielle
medlemsfortegnelse. Der kan søges på arbejdsområder.


--
Jakob Paikin

Henning Makholm (15-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-01-02 19:57

Scripsit Jakob Paikin <jp@dklaw.dk>

> Et par småting:

Tilføjet. Bl.a.

%Q Mit spørgsmål er ikke besvaret her!
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Så kan du stille det i dk.videnskab.jura. På <a
href="http://usenet.dk/">usenet.dk kan du læse om at bruge Usenet
i almindelighed; om dk.videnskab.jura kan tilføjes følgende råd:

Gør det klart i dit spørgsmål om du har et konkret problem du vil have
råd til, eller du bare er nysgerrig. Begge slags spørgsmål er velkomne
i gruppen, men de fordrer ret forskellige svar.

Hvis du har et konkret problem, så sørg for at give en fyldig
beskrivelse af hele sagen. Forsøg ikke selv at begrænse dig til
de "juridisk relevante" sider af sagen - hvis du er helt sikker på
hvad der er juridisk relevant, har du ikke brug for at spørge
dk.videnskab.jura.

Du behøver ikke angive navnene på sagens personer, men lad være
med blot at kalde dem "A", "B", og "C". Beskrivende betegnelser som
"sælgeren", "grønthandleren" eller "min søster" gør det meget lettere
for deltagerne i den efterfølgende debat at hitte rundt i
persongalleriet. Og fortæl hvem af personerne du er, ellers risikerer
du at svaret ikke er dig til nogen nytte.

(Dette afsnit er egentlig almindelig netikette, men: Når du beskriver
din sag, så vær gavmild med punktummerne - men brug kun ét ad gangen -
og blanke linjer mellem afsnittene. Hvis hele beskrivelsen bare står
ud i en køre, bliver den trættende at læse, og du risikerer at den
læser der kunne have givet dig det bedste svar, opgiver på forhånd
eller overser en vigtig detalje og kommer med et forkert svar i stedet.)

Forvent ikke at de svar du får kan gøre det ud for professionel
juridisk rådgiving. Selv i de få tilfælde hvor det er en advokat
der svarer (langt de fleste skribenter i dk.videnskab.jura er enten
studerende eller blot interesserede skråsikre lægfolk) er svaret
skrevet i hans fritid, og han har sikkert ikke læst spørgsmålet lige
så grundigt igennem og overvejet sagen lige så nøje som han gør når
han er på arbejde.

Brug aldrig dk.videnskab.jura som din eneste støtte
for beslutninger af stor økonomisk og personlig betydning.

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

Henning Makholm (15-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-01-02 19:31

På opfordring af Christian Andersen, og delvist med brug af tekst
han sendte, har jeg tilføjet følgende afsnit til proto-faqqen.
Kommentarer søges. Jeg ved ikke helt om det egentlig er et ofte
søgt svar, men man forventer ihvertfald at finde noget i den
retning i faqqen for en juragruppe.

http://www.diku.dk/~makholm/dk.videnskab.jura.html

%------- Hjælp! %

%Q Hjælp! Jeg er blevet sagsøgt
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Hvis du er <b>enig</b> i sagsøgers påstand (den står i den stævning
du får tilsendt fra retten når du bliver sagsøgt, og går ofte ud på at
du skal betale ham et nøjere angivet pengebeløb):
Kontakt sagsøger(s advokat) med det samme, og lav en nøjere aftale om
hvornår du kan betale pengene.

Hvis du er <b>uenig</b> i påstanden: Skynd dig at få en advokat. Du
kan ikke stole nok på råd fra dk.videnskab.jura til at føre din sag
på grundlag af dem.

%Q Men jeg har ikke råd til en advokat
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

De fleste almindelige familieforsikringer (Familiens Basisforsikring
og lignende forsikringer) omfatter en retshjælpsdækning, som dækker
rimelige advokatudgifter m.v. Tag policen og forsikringsbetingelserne
med til advokaten, hvis du er i tvivl om om den dækker. Advokaten vil
normalt være behjælpelig med kontanten til forsikringsselskabet.

Hvis din indtægt er under en vis grænse er du berettiget til
<a href="http://www.domstol.dk/showpage.asp?ID=221"
>offentlig retshjælp</a>. Det indebærer at staten betaler
en del af advokatsalæret for dig. Der er ret snævre beløbsgrænser for
tilskuddet, så du skal ikke regne med at det rækker længere end til
at give en indledende vurdering af sagen og søge om fri proces
og/eller forsikringsdækning.

Det er ikke alle advokater der er med i ordningen om offentlig
retshjælp. På bl.a. dommerkontoret, biblioteket og hos den lokale
<a href="http://www.advokatsamfundet.dk/default.asp?ID=280"
>advokatvagt</a> kan du få en liste over advokater i nærområdet,
der yder offentlig retshjælp.

Hvis din indtægt er tilstrækkelig lav, kan du søge om
<a href="http://www.domstol.dk/showpage.asp?ID=180">fri proces</a>.
Ud over de økonomiske betingelser skal du have en rimelig grund til at
føre en retssag - det vil sige at du skal have udsigt til at kunne vinde.

Fri proces omfatter som regel at du ikke skal betale retsafgifter, at
staten beskikker en advokat til dig og betaler hans honorar, samt at du
får dækket dine rimelige udgifter til vidneafhøringer, syns- og
skønsforretninger m.m.

Fri proces behøver dog ikke at omfatte alle de nævnte punkter. Desuden
kan du alligevel risikere at komme til at betale modpartens
sagsomkostninger. Retten kan også bestemme at du skal erstatte
statskassens udgifter. Fri proces er altså fri, med betingelser!

%Q Hvordan finder jeg en god advokat?
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Kig i telefonbogen - eller slå op på <a
href="http://www.advokatnoeglen.dk/">www.advokatnoeglen.dk, hvor
man kan søge advokater efter geografi og fagområde.

%Q Men hvordan finder jeg en GOD advokat?
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Det er straks værre. Du kan ikke få nogen neutral instans til at
erklære at "N.N. er den bedste lejeretsadvokat i København" - hvis
nogen gav sig af med den slags, ville de jo netop ikke være neutrale.

Hvis du har familie eller bekendte der har haft lignende sager, kan
du prøve at spørge om de kan anbefale eller fraråde den advokat de
brugte. Ellers må du bare krydse fingre og håbe det bedste. Langt de
fleste advokater er kvalificerede nok til at det er den konkrete sag,
og ikke forskelle i advokaternes evner, der afgør hvordan den ender.

--
Henning Makholm "Make it loud, make it complicated, make it long,
and make it up if you have to, but it'll work all right."

Peter Brodersen (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 16-01-02 17:55

On 14 Jan 2002 19:35:59 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>I anledning af at Paikin havde gravet en dom om portscanning frem, har
>jeg taget mig sammen til at starte en slags FAQ/OSS for gruppen her -
>mest for at have et sted at skrive domshenvisningen ned.

Et par forslag:

3. Juridisk sprogbrug
Peter havde nogle kommentarer i:
<news:3bb33bfa$0$14823$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>
.... som måske kan danne grundlag for beskrivelse af diverse nogle
udtryk og begreber.

5. Strafferet
"Hvor lang tid er livstid?" - Jakob kommenterede dette fint i:
<news:los9ttcsvdmcpmo33klrnhad239php5a3m@4ax.com>

7. Ophavsret
Afklaring af "Copyright"-begrebet, evt. i forbindelse med "Må jeg
kopiere noget fra en andens website, hvis han ikke har skrevet noget
om Copyright?". Spørgsmålet optræder måske oftere i fx
dk.edb.internet.webdesign, men det ses, at der derfra hevises til
dk.videnskab.jura

Afkræftelse af "ansvarsfraskrivelse" på piratsites i stil med "Ved at
klikke dig ind på dette site, bekræfter du, at du ikke vil sagsøge
mig, og at du i øvrigt bruger materialet på eget ansvar" og "Husk at
slette materialet inden 24 timer". Det er dog noget tid tiden at den
slags ideer har været udbredt, så man kan evt. håbe på at folk er
kommet til fornuft.


Dertil kommer så en række punkter, som måske snarere har noget at gøre
med dk.forbruger ("Købt som beset", m.m.), som jeg ikke ved om også
hører hjemme i den FAQ.

Tillige kan der måske suppleres med links hist og her. Et par enkelte
fra mine egne bookmarks:

Om MFL §6a:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20000069929-REGL
http://www.fs.dk/jura/loveregl/mfl/div/fo_6a.htm
http://fi.dk/nyhedsbrev/180101/index5.html
.... og måske en note om hvorvidt, det er politiet eller andre
myndigheder, der skal tage sig af sager om brud på MFL.

Grundloven:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19530016930-REGL

Copyright: (nogle links er måske irrelevante)
http://www.ophavsret.dk/
http://www.wipo.int/treaties/ip/berne/berne01.html
http://www.wipo.int/treaties/ip/rome/rome.html
http://www4.law.cornell.edu/uscode/17/index.html
http://www.loc.gov/copyright/faq.html
http://www.templetons.com/brad/copymyths.html

Mediejura:
http://www.cfje.dk/mediejura

Domæner - retsafgørelser (ifbm. "Nogen mener at jeg har taget deres
domæne" eller "Jeg hedder Hansen, kan jeg kræve hansen.dk?"):
http://www.ipb.dk/Domain/retsafgoerelser-domain.htm

--
- Peter Brodersen

Henning Makholm (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-01-02 20:11

Scripsit Peter Brodersen <professionel@nerd.dk>

> 5. Strafferet
> "Hvor lang tid er livstid?" - Jakob kommenterede dette fint i:
> <news:los9ttcsvdmcpmo33klrnhad239php5a3m@4ax.com>

Svaret var fint, men desværre forældet. Jeg har forsøgt at bringe det
ajour:

%Q Hvor lang tid er livstid?
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Det er en udbredt misforståelse at "fængsel på livstid" blot betyder
"fængsel i 16 år". Som udgangspunkt varer fængsel på livstid så længe
vedkommende lever.

Indtil 2001 var der en administrativ praksis, hvor mange
livstidsdømte efter ansøgning blev <em>benådet</em> af dronningen (i
praksis blev beslutningen taget i justitsministeriet) efter at have
afsonet omkring 16 år. Men ikke alle blev benådet; fx måtte Palle
Sørensen (som dræbte 4 politifolk) sidde i 32 år.

Fra juli 2001 er reglerne ændret (ny §§ 41-43 i straffeloven samt §§ 80
(stk 2) og 112 i den nye straffuldbyrdelseslov), så livstidsdømte nu i
stedet kan <em>prøveløslades</em> efter regler der minder mere om
reglerne for tidsbestemte straffe. Der skal ikke ansøges om benådning;
justitsministeriet skal af egen drift overveje en prøveløsladelse
efter 12 års afsoning, og derefter en gang om året. Efter 14 år kan
den dømte kræve at afslag på prøveløsladelse bliver behandlet af en
domstol.

Det fremgår af
<a href="http://www.ft.dk/Samling/19991/lovforslag_oversigtsformat/L145.htm"
>Folketingets forhandlinger om lovændringen</a> at det ikke er
meningen at prøveløsladelse skal ske tidligere end benådning under det
gamle system. Den automatiske vurdering efter 12 års afsoning vil
altså normalt ende i "nej, ikke endnu".

Det er vigtigt at gøre sig klart at der aldrig er noget <em>retskrav</em>
på prøveløsladelse - der er altid en konkret vurdering indblandet. En
enkelt forbrydelse kan altså stadig føre til at man kommer til
at sidde i fængsel i væsentlig mere end 16 år, hvis blot
justitsministeren kan overbevise en domstol om at man er farlig nok
(eller forbrydelsen var særlig grov) til at man ikke bør prøveløslades.

--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."

Henning Makholm (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-01-02 21:50

Scripsit Peter Brodersen <professionel@nerd.dk>

> 3. Juridisk sprogbrug
> Peter havde nogle kommentarer i:
> <news:3bb33bfa$0$14823$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>
> ... som måske kan danne grundlag for beskrivelse af diverse nogle
> udtryk og begreber.

Ja. Der arbejdes på sagen.

> 7. Ophavsret
> Afklaring af "Copyright"-begrebet, evt. i forbindelse med "Må jeg
> kopiere noget fra en andens website, hvis han ikke har skrevet noget
> om Copyright?". Spørgsmålet optræder måske oftere i fx
> dk.edb.internet.webdesign, men det ses, at der derfra hevises til
> dk.videnskab.jura

Glimrende ide. Men selv om jeg har udnævnt mig selv til redaktør,
betyder det forhåbentlig ikke at jeg også skal skrive det hele? For
så er projektet dødsdømt på forhånd. Færdige svar med tilhørende
spørgsmål vil være meget mere konstruktivt end blot skitser til
hvad jeg kunne finde på at skrive noget om.

> Afkræftelse af "ansvarsfraskrivelse" på piratsites i stil med "Ved at
> klikke dig ind på dette site, bekræfter du, at du ikke vil sagsøge
> mig, og at du i øvrigt bruger materialet på eget ansvar" og "Husk at

Ditto.

> Dertil kommer så en række punkter, som måske snarere har noget at gøre
> med dk.forbruger ("Købt som beset", m.m.), som jeg ikke ved om også
> hører hjemme i den FAQ.

Ditto.

--
Henning Makholm "*Tak* for de ord. *Nu* vinker nobelprisen forude."

Erik G Christensen (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 16-01-02 19:05

Henning Makholm wrote:
Rart at nogen gør det, vi andre kun tænker på. Tak.

Forslag under

3. Værd at vide om juridisk sprogbrug
Hvad betyder:

Hvordan tager man bekræftende til genmæle ?
Hvordan nedlægger man en påstand ?
Replik, duplik
primær påstand, sekundær,
osv.

Jeg vil teste det på lidt på flere, men håber du fortsætter.

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

Jakob Paikin (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Paikin


Dato : 16-01-02 19:17

On Wed, 16 Jan 2002 19:05:29 +0100, Erik G Christensen
<egc@post1.tele.dk> wrote:

>Forslag under
>
>3. Værd at vide om juridisk sprogbrug
>Hvad betyder:
>
>Hvordan tager man bekræftende til genmæle ?

I det hele taget vil henvisninger til www.domstol.dk være godt. Der
beskrives på udmærket måde, hvordan man skal forholde sig ved
retssager, fogedsager og meget andet.


--
Jakob Paikin

Peter Makholm (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 16-01-02 20:19

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> efter 12 års afsoning, og derefter en gang om året. Efter 14 år kan
> den dømte kræve at afslag på prøveløsladelse bliver behandlet af en
> domstol.

[...]

> Det er vigtigt at gøre sig klart at der aldrig er noget <em>retskrav</em>
> på prøveløsladelse - der er altid en konkret vurdering indblandet. En

Hvad er det så domstolen skal tage stilling til? Om dømte på nuværende
tidspunkt ville blive idømt straffen livstid eller kun en
tidsbegrænset straf eller om det er synd for dømte?

--
Når folk spørger mig, om jeg er nørd, bliver jeg altid ilde til mode
og svarer lidt undskyldende: "Nej, jeg bruger RedHat".
-- Allan Olesen på dk.edb.system.unix

Henning Makholm (16-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-01-02 22:03

Scripsit Peter Makholm <peter@makholm.net>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> > efter 12 års afsoning, og derefter en gang om året. Efter 14 år kan
> > den dømte kræve at afslag på prøveløsladelse bliver behandlet af en
> > domstol.

> Hvad er det så domstolen skal tage stilling til?

Godt spørgsmål. Jeg er ikke spor sikker på svaret. Sandsynligvis er
der tale om en normal domstolsprøvelse af at forvaltningsskøn - noget
med at retten skal tilse at afgørelsen er sagligt begrundet og ikke
bare skyldes at kontorchefen i ministeriet har et personligt horn i
siden på den dømte.

Faqsvaret skal nok snarere hedde "prøvet" i stedet for "behandlet".

Byretten i Glostrup har offentliggjort en kendelse i sådan en prøvning
på deres side af www.domstol.dk - der kan man måske få et indtryk af
hvad det er for en slags vurdering domstolen foretager. Der er også
kendelser i andre prøveløsladelssager (hvor det handler om tidsbestemt
straf).

--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408611
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste