---

"Slangegiften" slår straks igennem og forpester menneskers forhold til
hinanden og til Gud. Mennesket går straks i gang med den disciplin, som vi
alle siden er blevet så gode til, nemlig at skyde skylden fra sig. Eva: "Det
var slangen, der lokkede." Adam: "Det er kvindens skyld, som du satte ved
min side." Guds gode skabelse er blevet forpestet, og nu havde mennesket
ikke længere bare kendskab til det gode, men også til det onde (v22) .

Nu kunne man så tro, at Gud lod dem stege i deres eget fedt, men allerede få
timer efter syndefaldet taler Gud evangeliet til dem (v15): En dag skal der
komme en der skal fødes af en kvinde, og han skal knuse slangens hoved,
selvom slangen forinden når at bide fra sig. Dette er første gang, vi hører
evangeliet i Bibelen:

En dag skal der komme en, der skal knuse slangens hoved. Når vi har læst
hele Bibelen, så ved vi, at der her er tale om Jesus. Det fortæller ikke så
lidt om Guds kærlighed til sit menneske, at han ikke lod dem gå håbløse i
seng den dag. Gud tændte et lys allerede få timer efter syndefaldet!

Gud sender Adam og Eva ud af Edens have - ikke fordi han nød det, men fordi
han ville spærre mennesket vejen til Livets træ. Som alt, Gud gør, er denne
handling også styret af kærlighed! Gud ønsker nemlig ikke, at mennesket skal
leve evigt som syndere. Havde mennesket - efter at have spist af kundskabens
træ - også fået lov til at spise af Livets træ, så havde det været dømt til
at leve evigt i dette oprørske forhold til Gud og med mennesket. Det tillod
Gud ikke!
Før mennesket igen kan få adgang til Livets træ, må der ske noget med
mennesket og dets synd.

Nøgleord: Da sagde Gud Herren til slangen: ...hendes afkom skal knuse dit
hoved (v14-15).


jørgen.