---

Hej NG.

Er der nogen der ved hvad en hydrofob- samt en disulfidbinding er og kan
forklare det på en letforstålig måde ??

Håber nogen kan hjælpe, hurtigst muligt :)

På forhånd tak

//Rastrites :)

---

Rastrites wrote:

>Hej NG.
>
>Er der nogen der ved hvad en hydrofob- samt en disulfidbinding er og
>kan forklare det på en letforstålig måde ??
>
>Håber nogen kan hjælpe, hurtigst muligt :)

Jeg kan da prøve - hvilket niveau snakker vi om? :)

Hydrofobe bindinger kan beskrives som bindinger mellem 2 atomer hvor
der ikke er ret stor forskel i deres elektronegativitet ("ikke ret stor
forskel" er vist under 1 så vidt jeg husker) - der er altså ingen
ladningsforskydelse i molekylet (forudsat at alle atomer i molekylet
ligger meget tæt på hinanden elektronegativitetsmæssigt). Der er en del
undtagelser fra denne grove regel - det kommer nemlig også an på
stoffets rumlige struktur.
Selve ordet hydrofob betyder vandskyende - altså ligesom olie i vand.

Sulfid betegner svovl (Sulfur, S) i oxidationstrinnet -2 (dvs. S--). En
disulfidbinding er så en binding af (evt. mellem) 2 svolvatomer der
begge er i oxidationstrinnet -2.

Skriv igen hvis der var noget du ikke lige fik fat i (fx
elektronegativitet eller oxidationstrin) - eller søg lidt med google :p

Christian

---

Christian Kelstrup wrote:
>
> Rastrites wrote:
>

> Jeg kan da prøve - hvilket niveau snakker vi om? :)
>
> Hydrofobe bindinger kan beskrives som bindinger mellem 2 atomer hvor
> der ikke er ret stor forskel i deres elektronegativitet ("ikke ret stor
> forskel" er vist under 1 så vidt jeg husker) - der er altså ingen
> ladningsforskydelse i molekylet (forudsat at alle atomer i molekylet
> ligger meget tæt på hinanden elektronegativitetsmæssigt). Der er en del
> undtagelser fra denne grove regel - det kommer nemlig også an på
> stoffets rumlige struktur.
> Selve ordet hydrofob betyder vandskyende - altså ligesom olie i vand.
>
> Sulfid betegner svovl (Sulfur, S) i oxidationstrinnet -2 (dvs. S--). En
>
Christian

Vil du dermed sige at en binding mellem et C-atom og et andet C-atom er en
hydrofob
binding?
Dette er jo en binding mellem to atomer hvorimellem forskellen i
elektronegativitet
er 0...

I virkeligheden er der vel slet ikke noget der hedder en "hydrofob binding", men
nærmere hydrofobe interaktioner, da der jo ikke er tale om en binding i kalssisk
forstand.
(delte elektroner)

/Tommy

---

Tommy Nasser wrote:

[...]
>Vil du dermed sige at en binding mellem et C-atom og et andet C-atom
>er en hydrofob
>binding?

Tja...jeg tror jeg forvirrede situationen ved at skrive bindinger. Jeg
mente interaktioner. Det har ikke noget med en kovalent binding at gøre
(som jeg tror du tænker på).

>Dette er jo en binding mellem to atomer hvorimellem forskellen i
>elektronegativitet
>er 0...
>
>I virkeligheden er der vel slet ikke noget der hedder en "hydrofob
>binding", men nærmere hydrofobe interaktioner, da der jo ikke er
>tale om en binding i kalssisk forstand.
>(delte elektroner)

Nu er delte elektroner jo ikke den eneste binding der findes, men du
har fuldstændig ret. Jeg burde ikke kalde det hydrofobe *bindinger*.
Jeg burde kalde dem interaktioner som du skriver, men nu gik
spørgsmålet på bindinger - så jeg valgte samme ordvalg for ikke at lave
en let forklaring og ikke forvirre mere end højst nødvendigt - det
lykkedes så ikke, tværtimod. :(

Jeg forsøger en gang mere med de hydrofobe interaktioner

Hydrofobe interaktioner er næsten udelukkende relevante i væskefasen da
gasfasen betyder at der er meget stor afstand mellem molekylerne og
derfor betyder de hydrofobe interaktionskræfter intet[1]. I solid fasen
er der ikke ret meget mobilitet af molekylerne => hydrofobe
interaktioner betyder intet[1].

Grundlæggende har man, at hvis man har nogle molekyler, hvor
elektronfordelingen ikke inducerer en dipol (dvs. de er upolære - kan
afgøres ud fra de enkelte atomers elektronegativitet og den rumlige
struktur af stoffet), vil disse molekyler have en tendens til at søge
sammen, når de bliver udsat for et hydrofilt stof (fx vand, eddike,
sprit). Større molekyler som fx enzymer og fedtsyrer kan have mere
komplicerede kombinerede hydrofobe og hydrofile interaktioner - både
mellem flere molekyler og internt i det samme molekyle.

Håber det var et bedre bud på en forklaring :)

Christian

[1] forbehold for (IMHO her irrelevante) undtagelser.

---

"Christian Kelstrup" <ckelstrup@get2netDOTdk> skrev i en meddelelse
news:Xns9196E2CF0F69Ecdk@193.88.15.213...
> Tommy Nasser wrote:
>
> [...]
> >Vil du dermed sige at en binding mellem et C-atom og et andet C-atom
> >er en hydrofob
> >binding?
>
> Tja...jeg tror jeg forvirrede situationen ved at skrive bindinger. Jeg
> mente interaktioner. Det har ikke noget med en kovalent binding at gøre
> (som jeg tror du tænker på).
>
> >Dette er jo en binding mellem to atomer hvorimellem forskellen i
> >elektronegativitet
> >er 0...
> >
> >I virkeligheden er der vel slet ikke noget der hedder en "hydrofob
> >binding", men nærmere hydrofobe interaktioner, da der jo ikke er
> >tale om en binding i kalssisk forstand.
> >(delte elektroner)
>
> Nu er delte elektroner jo ikke den eneste binding der findes, men du
> har fuldstændig ret. Jeg burde ikke kalde det hydrofobe *bindinger*.
> Jeg burde kalde dem interaktioner som du skriver, men nu gik
> spørgsmålet på bindinger - så jeg valgte samme ordvalg for ikke at lave
> en let forklaring og ikke forvirre mere end højst nødvendigt - det
> lykkedes så ikke, tværtimod. :(
>
> Jeg forsøger en gang mere med de hydrofobe interaktioner
>
> Hydrofobe interaktioner er næsten udelukkende relevante i væskefasen da
> gasfasen betyder at der er meget stor afstand mellem molekylerne og
> derfor betyder de hydrofobe interaktionskræfter intet[1]. I solid fasen
> er der ikke ret meget mobilitet af molekylerne => hydrofobe
> interaktioner betyder intet[1].
>
> Grundlæggende har man, at hvis man har nogle molekyler, hvor
> elektronfordelingen ikke inducerer en dipol (dvs. de er upolære - kan
> afgøres ud fra de enkelte atomers elektronegativitet og den rumlige
> struktur af stoffet), vil disse molekyler have en tendens til at søge
> sammen, når de bliver udsat for et hydrofilt stof (fx vand, eddike,
> sprit). Større molekyler som fx enzymer og fedtsyrer kan have mere
> komplicerede kombinerede hydrofobe og hydrofile interaktioner - både
> mellem flere molekyler og internt i det samme molekyle.
>
> Håber det var et bedre bud på en forklaring :)
>
> Christian
>
> [1] forbehold for (IMHO her irrelevante) undtagelser.


Ehm.......tak for forklaringen :)

Men jeg ved ikke rigtigt om det passer ind i det som jeg skal forklare. I
dette tilfælde er det en hydrofobbinding (interaktion) mellem sidegrupper i
et proteins tertiære struktur *håber du kender til det !* På den figur jeg
har er det 2 benzenringe der er "koblet" sammen.

Jeg kan jo altid håbe at jeg ikke bliver spurgt om det til eksamen imorgen
:o|

MVH
/Ras ;)

---

Rastrites wrote:

>Ehm.......tak for forklaringen :)
>
>Men jeg ved ikke rigtigt om det passer ind i det som jeg skal
>forklare. I dette tilfælde er det en hydrofobbinding (interaktion)
>mellem sidegrupper i et proteins tertiære struktur *håber du kender
>til det !* På den figur jeg har er det 2 benzenringe der er "koblet"
>sammen.

Doh...jeg troede det var noget lidt mere grundlæggende du ville have at
vide. Hydrofobe interaktioner mellem proteiner er bestemt både meget
vigtige og centrale for proteinets foldning/funktion.

>Jeg kan jo altid håbe at jeg ikke bliver spurgt om det til eksamen
>imorgen
>:o|

Håber du kunne bruge Simons (iøvrigt gode) svar bedre end mit og at det
gik godt til eksamen =)
Jeg havde desværre ikke lige tid til at tjekke usenet i går - ellers
ville jeg have kommet med et længere indlæg tror jeg

Christian

---

"Christian Kelstrup" <ckelstrup@get2netDOTdk> skrev i en meddelelse
news:Xns9198D375D53E7cdk@193.88.15.213...
> Rastrites wrote:
>
> >Ehm.......tak for forklaringen :)
> >
> >Men jeg ved ikke rigtigt om det passer ind i det som jeg skal
> >forklare. I dette tilfælde er det en hydrofobbinding (interaktion)
> >mellem sidegrupper i et proteins tertiære struktur *håber du kender
> >til det !* På den figur jeg har er det 2 benzenringe der er "koblet"
> >sammen.
>
> Doh...jeg troede det var noget lidt mere grundlæggende du ville have at
> vide. Hydrofobe interaktioner mellem proteiner er bestemt både meget
> vigtige og centrale for proteinets foldning/funktion.
>
> >Jeg kan jo altid håbe at jeg ikke bliver spurgt om det til eksamen
> >imorgen
> >:o|
>
> Håber du kunne bruge Simons (iøvrigt gode) svar bedre end mit og at det
> gik godt til eksamen =)
> Jeg havde desværre ikke lige tid til at tjekke usenet i går - ellers
> ville jeg have kommet med et længere indlæg tror jeg
>
> Christian

Jeg blev heldigvis ikke spurgt om det *pyh*

Det gik da meget godt, synes jeg selv *fik 11* :))))

/Ras

---

Rastrites wrote:
>
>Jeg blev heldigvis ikke spurgt om det *pyh*
>
>Det gik da meget godt, synes jeg selv *fik 11* :))))

hehe. Det er aldrig dårligt at have lidt held med sig *klapsalver*
Tillykke herfra <

Christian

---

"Christian Kelstrup" <ckelstrup@get2netDOTdk> skrev i en meddelelse
news:Xns9199BBE3E1EDDcdk@193.88.15.213...
> Rastrites wrote:
> >
> >Jeg blev heldigvis ikke spurgt om det *pyh*
> >
> >Det gik da meget godt, synes jeg selv *fik 11* :))))
>
> hehe. Det er aldrig dårligt at have lidt held med sig *klapsalver*
> Tillykke herfra <
>
> Christian

*bukker mange gange*...tak, tak *GG*

/ras :)

---

Hej

Måske kan du bruge følgende:

I vand er hydrogen-atomerne svagt positivt ladet og oxygen-atomerne er
tilsvarende svagt negativt ladet. Dette betyder at vandmolekylerne danner
bindinger (hydrogen-bindinger) med hinanden. Dette gør vand til glimrende
opløsningsmiddel for polære forbindelser, men betyder modsat at det tvinger
apolære molekyler sammen (for at mindske deres eksponerede overflade).
Dermed opstår hydrofob interaktion mellem apolære molekyler. I proteiner vil
det være mellem de hydrofobe aminosyre som er: Ala, Val, Phe, Pro, Met, Ile
og Leu. Proteinet folder sig typisk i et polært solvent som f.eks vand
således at disse apolære molekyler er gemt inden i proteinet og derved ikke
eksponeret til vand.

I proteiner er der også disulfidbindinger som opstår mellem to Cysteiner
(Cys) under oxiderende forhold, Det er SH gruppen på de to Cys danner en
kovalent binding (S-S) ved fraspaltning af H2O. Denne forbindelse har stor
betydning for proteinet stabilitet og kaldes på dansk for en svovlbro. Disse
Cys kan være placeret lang fra hinanden i den primære struktur og kommer kun
tæt på hinanden ved den tertiære struktur.

Selvom det ikke er indholdt i dit spørgsmål vil jeg dog gøre opmærksom på at
ionbindingerne også har stor betydning for stabiliteten af et protein og at
de opstår mellem modsat ladede aminosyre. Aminosyrenes ladning er dog meget
afhængig at pH. Disse bindinger kaldes også for en saltbro.

Held og lykke med eksamen

Simon