Anders Peter Johnsen <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c46157d$0$249$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Mit eget ultimative ønske i tilværelsen (denne eller den hinsidige) er at
> kunne stå "nøgen" foran Gud, uden at stjæle Hans "ord" eller Hans
"rustning"
> til at dække mig med.
Flasher?
Du har altså ind imellem en rimelig skæv og kringlet tankegang,
anderspeterjohnsen. Og det er selvfølgelig i sig selv spændende, meeeen.....
Der er vel nogle regler, noget baggrundsviden og almene begreber, der bør
være kendt for at tolke en tekst. Dem kan man tage hensyn til i en given
udlæggelse, eller man kan lade være, men om man gør det eller ej, virker det
vel at modtageren af ens budskab sætter en i den ene eller anden bås.
Med dit flair for "tekstbehandling", kunne du jo også ud fra H.C.Andersens
eventyr om bolden og snurretoppen, argumentere for, at Hr. Andersen virkelig
troede på, at bolde og snurretoppe levede, talte og handlede som bevidste
væsner. Men om du kom med en sådan påstand - uanset hvor godt du
argumenterede for den - ville der nok være nogle af modtagerne af dit
budskab, der ville kategorisere dig et vist sted hen.
1) For det første står du jo allerede idag nøgen foran Gud. Alt ligger åbent
for ham og intet er skjult, end ikke vore inderste tanker. Så du behøver
ikke håbe på det hinsidige. Dit ønske er allerede opfyldt.
2) For det andet kan man ikke stjæle noget, der er en givet. Paulus taler
ikke om "sin" rustning" eller om at rane en rustning. Der skal meget til at
misforstå, at Paulus taler om *Guds* rustning. En rustning, der fungerer som
en håndsrækning til troende. Med rustningen, som vi skal iføre os, står der
jo, at dette er i forbindelse med en opfordring til at hente kraft fra
Herren og hans vældige styrke.
3) For det tredie handler rustningsbilledet ikke om at skjule sig for Gud,
men om at holde stand mod Satans snigangreb.
Der findes jo - som du selv siger - passager i Bibelen, som behandler
nøgenhed for Gud og dette at skjule sig, men rustningsundervisningen ikke så
meget som ridser i lakken på nøgenhedslærens store Volvo.
Du må altså forklare mig det her. Der er noget med at du er begyndt at læse
et eller andet og måske også i dette på et eller andet plan beskæftiger dig
med læsning/tolkning, tekstkritik og deslige. Hvordan kan du lande så
knaldhamrende langt fra tekstens åbenlyse udtryk og formål? Og hvor høj en
karakter ville du kunne opnå ved at tolke den givne tekst derhen, hvor du
gør? jeg er overbevist om, at censor ville mene, at du enten ikke kunne læse
teksten, eller ikke kunne forstå den.
Jeg selv undrer mig jo storligen over, at du kan vride teksten fra
rustningens formål som værende et forsvar mod det onde, og til at være et
skjul og et forsvar mod det gode selv - og dette endda uden i teksten at
have det mindste redskab eller den mindste anledning til at gøre det.
4) For det fjerde er der nogle almentkendte og accepterede begreber, som
strækker sig fra figenbladet og frem til det, vi skal iføre os i NT, som gør
sig gældende. Det er klart, at ønsker vi at forstå en tekst, må vi tage
videst muligt hensyn til det, forfatteren synes at ville udtrykke.
Paulus taler om en Guds rustning, som gives til os, og som vi kan iføre os.
Ved den nærmere beskrivelse ser vi, at denne Guds gave består af alt det,
Gud har givet os i Kristus. Her er sandhed, retfærdighed, villighed, tro,
frelse, Ånd og Ord. Dette er, hvad Gud bragte i Kristus, og heri ser vi, at
ikke alene Kristus besad disse begreber, men han lagde dem frem, således, at
vi kunne iføre os dem og leve i dem.
Ud fra dette kan vi kun konkludere, at rustningen er Guds, at den er givet
os, og at den er givet os, netop for at vi skal iføre os den, hvilket fører
til den næste konklusion, der siger, at Gud må have set det som en
nødvendighed, at vi ifører os rustningen. Derved falder dine ytringer om, at
det er Paulus´ rustning, at den er ranet, at den er unødvendig, ja direkte i
modstrid med din lære om sand nøgenhed for Gud, til jorden.
5) For det femte er Guds rustning ikke figenbladets forlængede beklædning,
men derimod figenbladets direkte modsætning. Her er nogle billeder og
symboler, som går igen fra faldet i edens have og helt frem til de sidste
bøger i NT, og som efter min mening ikke kan forstås til fulde, uden at man
lader disse symboler udtrykke, hvad forfatterne ønskede dem at udtrykke.
Efter faldet så mennesket sin nøgenhed og syede sig tøj af figenblade. De
skjulte sig også mellem havens træer. De så altså deres nøgenheds skam
(hvilket først blev en skam efter syndefaldet) og prøvede selv at gøre noget
for at skjule den. At de ofte ses kun med ét figenblad, selvom der står, at
de havde et helt sæt tøj af figenblade er måske udtryk for et ønske om at
synliggøre figenbladstøjets manglende evne til at dække nøgenheden for Gud.
I kontrast til dette står noget ganske andet. Gud selv gav dem tøj til at
dække deres nøgenhed. Han ofrede dyr og iklædte mennesket skindet. Dette er
ganske spændende at følge gennem hele Bibelen, for de to sæt tøj kommer til
at stå over for hinanden i skarp kontrast. Gud bringer selv det første offer
for menneskehedens synd, idet han sørger for, at Adam og Eva kan iklæde sig
skindet fra et dyr. Han bringer også selv det sidste fuldkomne offer,
Kristus.
Vi finder dette igen i beretningen om Kain og Abel, der ofrer for deres
synder. Kain gør, hvad hans forældre gjorde, idet han tager af vegetation,
sin høst, for at lade dette offer skjule hans synder for Gud, mens Abel gør,
hvad Gud viste i haven, og lader offeret bestå af et dyr.
I NT finder vi det igen i 1.Kor.3.12, hvor det arbejde i Guds rige, der
består af træ, hø og strå, ikke skal bestå. Men langt mere spændende er
fortsættelsen og udviklingen i NT af tanken om Guds offerdyr, som mennesket
kan iføre sig og skjule sin nøgenhed under. For som Gud beredte det første
offer for menneskets synd, og lod mennesket iføre sig dette offer, beredte
han jo som før skrevet også det sidste og fuldkomne offer, og om dette offer
kan siges det samme - det er givet os til iklædning. Kun iført dette offer
kan vi stå for Guds åsyn.
Det er 1.Mos.3.21, Paulus bygger videre på, når han igen og igen taler om at
være *I* Kristus, og når han kommer med ytringer som "...men ifør jer Herren
Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes" og "...Thi alle I,
som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus".
Når Paulus taler om rustningen er det åbenlyst, at den består af alt det,
Gud giver gennem Kristus, altså er det, vi ifører os kendt under betegnelsen
"Kristus", når det handler om vor position i forhold til Gud, og "rustning"
når det handler om vor position i forhold til Satan.
Hvor figenbladet skulle skjule os for Gud *uden for* Gud og væk fra Gud, er
det offerets (= rustingens) formål, at vi kan skjule os i offeret - ikke
uden for Gud, men - *I* Gud, som også Paulus taler videre om i Kol 3,3: "I
er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud"
> Intet "figenblad", ingenting.
Nej, intet figenblad, men Kristus
> I dèn nøgenhed, i hvilken Han har skabt mig, undfanget mig og født mig.
Ja, Gud har skabt dig, men var det ikke ved din fader, du blev undfanget og
af din moder, du blev født? Eller er du virkelig den, der skal komme..?
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu