/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Andelsbolig løsøre eller forbedring
Fra : Thomas Olsen


Dato : 09-01-02 19:53

Hej.

Vi er kommet i tvivl i vores forening

er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som løsøre ???

det skal siges at køleskabet er bygget ind i et skab
og opvaskemaskinen er en speciel smal model der passer ind
i et køkkenskab.

MVH. Thomas.



 
 
Andreas Falck (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 09-01-02 20:23

"Thomas Olsen" <thomas@alleen39.dk> skrev i en meddelelse
news:3c3c90de$0$35509$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[ ... ]
> er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring
> eller som løsøre ???
>
> det skal siges at køleskabet er bygget ind i et skab
> og opvaskemaskinen er en speciel smal model der
> passer ind i et køkkenskab.

I vores andelsboligforening betragter vi køleskab, opvaskemaskiner og
vaskemaskiner som løsøre, også selv om de er "skubbet" ind i et skab.

I enkelte tilfælde, hvor de er mere end "skubbet" ind i et skab, men
decideret indbygget, på en sådan måde at det ikke kun er en låge der
skal genmonteres, bliver det betragtet som en forbedring som køber
dermed er forpligtet til at overtage. Løsøre har køber (i vores
forening) ikke pligt til at overtage!

Men jeg er da også interesseret i at høre hvordan man takler
problemstillingen.

Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
"Skabelse og Syndflod" - http://www.syndflod.dk
"Det Evige Evangelium" - http://www.sda-net.dk
"Bibelsk lære om sjælen" - http://www.sda-net.dk/~tror/


Camilla Scharff (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 09-01-02 20:42

"Andreas Falck" <admin@bibeltro.dk> skrev...
> I vores andelsboligforening betragter vi køleskab, opvaskemaskiner og
> vaskemaskiner som løsøre, også selv om de er "skubbet" ind i et skab.
> I enkelte tilfælde, hvor de er mere end "skubbet" ind i et skab, men
> decideret indbygget, på en sådan måde at det ikke kun er en låge der
> skal genmonteres, bliver det betragtet som en forbedring som køber
> dermed er forpligtet til at overtage. Løsøre har køber (i vores
> forening) ikke pligt til at overtage!

Tja, I følger bare loven... Andelsboliglovens § 5, stk. 10 siger nemlig:
"Overdragelsen må ikke betinges af, at erhververen indgår anden retshandel,
bortset fra køb af inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i
lejligheden. Indgås i forbindelse med overdragelsen nogen anden retshandel,
må erhververens vederlag ikke overstige, hvad overdragerens ydelse med
rimelighed kan betinge."

Så hvis I besluttede, at køber _skulle_ overtage Hansens gamle køleskab i
forbindelse med køb af en lejlighed, så ville I bryde loven, også selvom I
kun har værdisat det til 300 kr. Reglen er naturligvis lavet for at
forhindre, at folk tvinges af sælger til at betale 25.000 kr. for at
"overtage" et IKEA klædeskab, hvis de vil have lejligheden (penge under
bordet).

Mvh. Camilla

> Men jeg er da også interesseret i at høre hvordan man takler
> problemstillingen.

> Andreas Falck - ICQ 108 480 093
> --
> "Skabelse og Syndflod" - http://www.syndflod.dk
> "Det Evige Evangelium" - http://www.sda-net.dk
> "Bibelsk lære om sjælen" - http://www.sda-net.dk/~tror/
>



Camilla Scharff (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 09-01-02 20:25

"Thomas Olsen" <thomas@alleen39.dk> skrev...
> er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som løsøre
???

Løsøre!

> det skal siges at køleskabet er bygget ind i et skab
> og opvaskemaskinen er en speciel smal model der passer ind
> i et køkkenskab.

Fuldstændig ligegyldigt - det er løsøre, med mindre det er nagelfast eller
specielt tilpasset lejligheden, fx et klædeskab, som er bygget fra gulv til
loft til den pågældende lejlighed - altså, at man ikke bare kan tage det med
sig og stille op i en ny lejlighed.

Hvis du er bestyrelsesmedlem i forening, kan jeg anbefale jer at købe
ABF-Håndbogen (fås hos www.abf-rep.dk), hvor I kan læse om bl.a. dette, se
generelle afskrivningsregler for forbedringer og meget mere.

Mvh. Camilla

>
> MVH. Thomas.



Erik G Christensen (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 09-01-02 22:26

Camilla Scharff wrote:
>
> "Thomas Olsen" <thomas@alleen39.dk> skrev...
> > er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som løsøre
> ???
>
> Løsøre!

Det kan da egentlig undre, at praksis ved handel med parcelhuse m.v.
er lige den modsatte
Da er komfur, køleskab, vaskemaskine, og efterhånden også opvaskemaskine
og tørretrombler med i fast ejendom. Det eneste af dette der normalt
altid er løsøre er kummefrysere.

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

Per Christoffersen (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-01-02 09:42


"Erik G Christensen" <egc@post1.tele.dk> wrote in message
news:3C3CB564.F4BA3216@post1.tele.dk...
> Camilla Scharff wrote:
> >
> > "Thomas Olsen" <thomas@alleen39.dk> skrev...
> > > er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som
løsøre
> > ???
> >
> > Løsøre!
>
> Det kan da egentlig undre, at praksis ved handel med parcelhuse m.v.
> er lige den modsatte

Nej egentlig ikke.
Ejerboligområdet prisfastsættes og handles under (tilnærmelsesvis)
almindelige markedsvilkår. Sælger kan derfor sætte varen og prisen som han
vil. Her vil der ofte være tale om en hel 'bolig', og andet løsøre eller
udstyr kan også naturligt indgå i handlen.

Andelsboligmarkedet er fuldstændig reguleret hvad angår prisfastsættelsen,
og reelt handles der ikke en bolig, men en ejerandel af en samlet
bebyggelse/ejendom, med hertil knyttet brugsret til en del af ejendommen (en
lejlighed).

Overtagelsen af en andel af ejendommen kan selvfølgelig (retorisk
argument...) ikke være betinget af overtagelsen af løsøre fra den, der
tilfældigvis tidligere har haft brugsret til den lejlighed, man selv får
brugsretten til.

I praksis vil mange nu alligevel drøfte muligheden for overtagelse af hårde
hvidevarer, specielt hvis det er hvidevarer der passer rigtig godt ind i
lejlighedens indretning.

/Per



Erik G Christensen (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 10-01-02 16:29

Per Christoffersen wrote:
klip

Tak for oplysningen, den vinkel havde jeg ikke lige tænkt

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

Christian (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 10-01-02 00:06

"Thomas Olsen" <thomas@alleen39.dk> wrote in message
news:3c3c90de$0$35509$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Det er tale om løsøre, hvis det er ordinært udstyr der ikke er særlig
tilpasset, f.eks. indbygget opvaskemaskine, eller en indbygningsovn m.m.

> det skal siges at køleskabet er bygget ind i et skab
> og opvaskemaskinen er en speciel smal model der passer ind
> i et køkkenskab.


Udfra det du beskriver vil jeg vurdere det som særlig tilpasset løsøre, og
disse skal derfor indgå i salgsaftalen. Det kan sælger ihvertfald forlange.

> Vi er kommet i tvivl i vores forening
> er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som løsøre
???

Hvorfor lader I ikke en prof. vurderingsmand igennem ABF foretage
vurderinger og dermed fastsættelse af forbedringer/løsøre. Og dermed slippe
for sådanne opgaver fremover, med risiko for uheldige afgørelser.

Mvh
Christian



Thomas Olsen (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Olsen


Dato : 10-01-02 08:58

Hej Christian og andre.

1. tak for svarene

> Det er tale om løsøre, hvis det er ordinært udstyr der ikke er særlig
> tilpasset, f.eks. indbygget opvaskemaskine, eller en indbygningsovn m.m.
>
> > det skal siges at køleskabet er bygget ind i et skab
> > og opvaskemaskinen er en speciel smal model der passer ind
> > i et køkkenskab.
>
>
> Udfra det du beskriver vil jeg vurdere det som særlig tilpasset løsøre, og
> disse skal derfor indgå i salgsaftalen. Det kan sælger ihvertfald
forlange.
>
> > Vi er kommet i tvivl i vores forening
> > er køleskab og opvaskemaskine at opfatte som forbedring eller som løsøre
> ???
>
> Hvorfor lader I ikke en prof. vurderingsmand igennem ABF foretage
> vurderinger og dermed fastsættelse af forbedringer/løsøre. Og dermed
slippe
> for sådanne opgaver fremover, med risiko for uheldige afgørelser.


Det skal siges at vi er en lille andelsboligforening med kun 6 lejligheder
og at vi derfor prøver at holde omkostningerne nede, men vi kom altså i
tvivl, lige med det her, men som jeg kan udrede det af svarene, er der
altså tale om løsøre, selvom det er tilpasset i køkkenet.

Thomas.



Christian Andersen (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Christian Andersen


Dato : 10-01-02 14:45

I den forening jeg var formand i engang (lille forening med 12 lejligheder),
der ændrede vi vedtægterne således at der ved køb/salg altid blev rekvireret
en vurderingsmand udpeget af ABF, og denne lavede så en vurdering som
bestyrelsen efterfølgende brugte til at fastsætte prisen. Også selv om der
ikke var foretaget ændringer eller forbedringer, for man skal også huske på
den generelle vedligeholdelsespligt, der enten forsømmes (afslag) eller
udføres udover det sædvanlige (merpris).

Endelig er det sælger der bærer disse omkostninger, da det vist ikke lovligt
at pålægge dem køber. Foreningen bærer derfor ikke nogen omkostninger i den
forbindelse.

Mvh

> Det skal siges at vi er en lille andelsboligforening med kun 6 lejligheder
> og at vi derfor prøver at holde omkostningerne nede, men vi kom altså i
> tvivl, lige med det her, men som jeg kan udrede det af svarene, er der
> altså tale om løsøre, selvom det er tilpasset i køkkenet.
>
> Thomas.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408612
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste